Legislator Case Law & Legislation
C19610024109 DK

Cirkulære om skader forvoldt af ukendte eller uforsikrede motorkøretøjer m.v. (Til rigsadvokaten, statsadvokaterne, politidirektøren og politimesterene). (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1961 241 Historic

Cirkulære om skader forvoldt af ukendte eller uforsikrede motorkøretøjer m.v. (Til rigsadvokaten, statsadvokaterne, politidirektøren og politimesterene). (* 1)

Under henvisning til justitsministeriets cirkulære nr. 143 af 30. oktober 1953 og nr. 118 af 20. juli 1954 angående skader forvoldt af ukendte eller uforsikrede motorkøretøjer og cykler med hjælpemotor skal man meddele, at justitsministeriet gennem Assurandør-Societetet har modtaget tilsagn om, at der af Dansk Forening for international Motorkøretøjsforsikring (D.F.I.M.), hvis medlemmer er samtlige de til enhver tid til tegning af lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer ankerkendte selskaber, fremtidig vil blive ydet erstatning også for skader, som forvoldes af traktorer og motorredskaber, for hivlke ansvarsforsikring efter færdselsloven skulle være tegnet, men ikke foreligger i skadesøjeblikket.

Erstatning ydes herefter af foreningen på grundlag af reglerne i den til enhver tid gældende færdselslovgivning og inden for dennes dækningssummer for skader, forvoldt af ukendte eller uforsikrede motordrevne køretøjer og cykler med hjælpemotor, dog med følgende begrænsninger

A. Erstatning for skader, der forvoldes ved påkørsel af motordrevne køretøjer eller cykler med hjælpemotor, uden at det kan konstateres, hvilket køretøj, der har forvoldt skaden

1. Erstatning ydes kun for skade på personer.

2. Erstatning ydes ikke til dækning af regreskrav fra trediemand.

3. Ydelse af erstatning er betinget af, at det ved et efter almindelige processuelle regler tiltrækkeligt bevis er godtgjort, at den forvoldte skade skyldes ukendt motordrevet køretøj eller ukendt cykel med hjælpemotor.

B. Erstatning for skader, der forvoldes ved påkørsel af motordrevne køretøjer eller cykler med hjælpemotor, for hvilke ansvarsforsikring efter færdselsloven skulle være tegnet, men ikke foreligger i skadesøjeblikket

1. Erstatning ydes ikke til personer, der befordres med det uforsikrede køretøj vidende om, at lovpligtig ansvarsforsikring for køretøjet ikke foreligger.

2. Erstatning ydes kun, for så vidt dækning for skaden hos skadevolderen eller eventuelle andre ansvarlige ikke har kunnet opnås.

Hvor der af politiet er foretaget undersøgelse i anledning af færdselsuheld, ved hvilke der er sket skader, der kan antages at ville blive dækket i henhold til denne forpligtelseserklæring, vil henvendelse angående afgørelse af erstatningsspørgsmålet være at rette til D.F.I.M., Amaliegade 10, København.

Dette cirkulære træder i stedet for justitsministeriets cirkulære nr. 143 af 30. oktober 1953 angående skader forvoldt af ukendte eller uforsikrede motorkøretøjer og cirkulære nr. 118 af 20. juli 1954 angående skader forvoldt af ukendte eller uforsikrede cykler med hjælpemotor.

Justitsministeriet, den 8. november 1961.

Hans Hækkerup

/Robert Dam.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →