Cirkulære om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v.

Cirkulære om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v.

(Til de skattelignende myndigheder).

I lov om særlig indkomstskat m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 205 af 13. juni 1961 samt ligningsloven for skatteåret 1962-63 og følgende skatteår, jfr. lovbekendtgørelse nr. 206 af 13. juni 1961 indeholdes nye regler om den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab på aktier og andelsbeviser.

Som andelsbeviser betragtes ikke alene andele i de i § 1, stk. 1, nr. 2, i lov nr. 255 af 11. juni 1960 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) omhandlede selskaber, men også andele i kooperative virksomheder, andelsboligforeninger m.v. Hvor udtrykket aktier benyttes i det følgende, omfatter det også andelsbeviser, medmindre andet udtrykkeligt er anført.

De nye regler finder kun anvendelse, hvor indtægten er erhvervet eller tabet konstateret den 1. januar 1962 eller senere, jfr. § 19, stk. 1, i lovbekendtgørelsen om særlig indkomstskat og § 16D i ligningsloven. Reglerne omfatter fortjeneste eller tab ved

a. Afståelse af aktier, andelsbeviser og lign. værdipapirer.

b. Afståelse af tegningsret til de under a nævnte værdipapirer.

c. Udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber.

Efter de gældende regler skal disse fortjenester eller tab ikke medregnes ved opgørelsen af særlig indkomst. Fortjenester eller tab ved afståelse af aktier, andelsbeviser m.v. eller tegningsret til sådanne værdipapirer medregnes kun i den skattepligtige almindelige indkomst, når det pågældende værdipapir er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej eller i spekulationsøjemed. Dog kan tab ved salg af aktier, der er erhvervet i spekulationsøjemed, kun fradrages spekulationsfortjeneste på værdipapirer, men ikke i anden indkomst. Bortset fra de lige nævnte tilfælde har fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. hidtil været den skattepligtige indkomst uvedkommende. Beløb, der ved likvidation af et selskab udloddes til aktionærer eller andelshavere udover aktiens eller andelsbevisets pålydende værdi, skal efter de gældende regler altid medregnes i modtagerens skattepligtige almindelige indkomst.

Efter de nye regler skal fortjeneste eller tab ved de foran under a-c omhandlede afståelser m.v. beskattes således

A. Afståelse af aktier m.v. til andre end det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer.

1. Aktierne er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej.

I disse tilfælde skal fortjeneste eller tab altid tages i betragtning ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jfr. ligningslovens § 16C, stk. 1.

2. Aktierne er ikke erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej.

a. Hvis aktierne er erhvervet mindre end 2 år før afståelsen, skal fortjeneste eller tab tages i betragtning ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jfr. ligningslovens § 16C, stk. 1. Opmærksomheden henledes dog på, at denne regel ikke gælder for de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, omhandlede kooperative virksomheder. Den får heller ingen betydning for begrænset skattepligtige personer og selskaber samt for de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. De pågældende skattepligtige er nemlig - uden for næringstilfældene - ikke indkomstskattepligtige af eventuelt aktieudbytte og vil heller ikke være skattepligtige af fortjeneste ved afståelse m.v. af aktier eller have fradragsret for tab ved sådanne afståelser, jfr. lovbekendtgørelsen om særlig indkomstskat §§ 10 og 13.

b. Hvis den skattepligtige har ejet aktierne mindst 2 år før afståelsen, skal fortjeneste eller tab for 0,66's vedkommende tages i betragtning ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst. De i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte kooperative virksomheder skal heller ikke i disse tilfælde beskattes af fortjeneste og har til gengæld ingen fradragsret for tab. Begrænset skattepligtige personer og selskaber samt de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. skal ikke medregne aktieudbytter ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og vil heller ikke være skattepligtig af fortjeneste ved afståelse m.v. af aktier eller have fradragsret for tab ved sådanne afståelser.

Når et selskab udsteder friaktier til sine aktionærer eller giver aktionærerne fortrinsret til at tegne nye aktier i selskabet, løber den foran nævnte 2-årsfrist for så vidt angår friaktierne, tegningsrettighederne eller aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af tegningsrettigheder, fra det tidspunkt, da aktionærerne erhvervede de aktier, hvortil de nævnte rettigheder er knyttet, jfr. ligningslovens § 16C, stk. 6, og § 3, stk. 2, i lovbekendtgørelsen om særlig indkomstskat.

Som det fremgår af det følgende, skal fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier i et selskab opgøres på grundlag af en gennemsnitlig anskaffelsessum for alle den skattepligtiges aktier i det pågældende selskab, hvad enten disse afstås eller beholdes. Ved afgørelsen af om fortjenesten eller tabet for 0,66's vedkommende skal indgå i opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst eller i kraft af 2-årsreglen fuldt ud skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, lægges der vægt på, om den skattepligtige har ejet de afståede aktier i to år. Hvis intet andet er oplyst, anses de først købte aktier som de først solgte. Også reglerne herom indeholdes i ligningslovens § 16C, stk. 6, og i § 3, stk. 2, i lovbekendtgørelsen om særlig indkomstskat.

3. Opgørelsen af fortjeneste eller tab.

Bestemmelserne om opgørelsen af fortjenesten eller tabet findes i ligningslovens § 16C, stk. 4, og i § 7 i lovbekendtgørelsen om særlig indkomstskat. De er som hovedregel ens, hvad enten beløbet skal tages i betragtning ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, eller det for 0,66's vedkommende skal indgå i den skattepligtige særlige indkomst.

Ved afståelse af aktier opgøres fortjenesten eller tabet som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. Ved opgørelsen af afståelsessummen fradrages omkostninger til provision, stempel o.lign., der er afholdt af den skattepligtige i forbindelse med afståelsen, medens den skattepligtiges tilsvarende omkostninger i forbindelse med anskaffelsen medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen.

Om opgørelsen af afståelsessummen, hvor afståelsen sker ved en gaveoverdragelse, eller der modtages en erstatning eller en forsikringssum, samt om opgørelsen af anskaffelsessummen, hvor værdipapiret er erhvervet ved arv eller gave, gælder de almindelige regler i §§ 4 og 5 i lovbekendtgørelsen om særlig indkomstskat; de nævnte bestemmelser er ved ligningslovens § 16C, stk. 3, gjort anvendelige også i de tilfælde, hvor fortjenesten skal beskattes med almindelig indkomstskat. Om bestemmelsernes praktisering henvises til punkt 11-13 i skattedepartementets cirkulære af 30. maj 1958 vedrørende lov om særlig indkomstskat m.v.

Ved opgørelsen af anskaffelsessummen skal friaktier, der er modtaget den 1. januar 1962 eller senere, betragtes som anskaffet til 0 kr. Friaktier, der er modtaget før denne dato, betragtes principielt som anskaffet til pålydende værdi.

For aktier, der er i den skattepligtiges besiddelse den 1. januar 1962, skal aktiens formueskattepligtige værdi (kursværdien) på denne dato i visse tilfælde betragtes som anskaffelsessum. Det er dog en forudsætning herfor, at denne værdi er højere end den faktiske anskaffelsessum. Kursværdien pr. 1. januar 1962 kan ikke benyttes, hvis den skattepligtige har erhvervet aktien som led i sin næringsvej.

Afstår en skatteyder en post aktier i et selskab, opgøres fortjeneste eller tab efter de i det følgende omtalte regler. Disse regler benyttes, hvad enten fortjeneste eller tab fuldt ud skal indgå i den skattepligtige almindelige indkomst eller for de 0,66's vedkommende skal indgå i den skattepligtiges særlige indkomst.

Først opgøres, hvad den skattepligtige har modtaget for de afståede aktier efter fradrag af den skattepligtiges omkostninger i forbindelse med afståelsen.

Dernæst opgøres, hvad den skattepligtige i alt har givet for alle sine aktier i det pågældende selskab med tillæg af de omkostninger, han har afholdt i forbindelse med erhvervelsen. Hvis aktierne ikke er anskaffet som led i den skattepligtiges næringsvej, træder kursværdien pr. 1. januar 1962 som allerede nævnt i visse tilfælde i stedet for den faktiske anskaffelsessum, incl. omkostninger.

Afstår en skattepligtig alle sine aktier i et selskab på en gang, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem den efter foranstående regler opgjorte afståelsessum og den samlede anskaffelsessum for hele aktiebeholdningen. Skal fortjeneste eller tab indgå i opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst, udgør den skattepligtige fortjeneste eller det fradragsberettigede tab 0,66 af forskelsbeløbet.

Afstår den skattepligtige en del af sine aktier i et selskab, gælder der særlige regler for opgørelsen af anskaffelsessummen. Ligesom ved afståelse af hele aktiebeholdningen opgøres først, hvad den skattepligtige i alt har modtaget for de afståede aktier med fradrag af hans omkostninger i forbindelse med afståelsen. Dernæst opgøres ligeledes efter ganske samme regler som foran beskrevet den samlede anskaffelsessum for hele aktiebeholdningen med tillæg af den skattepligtiges omkostninger i forbindelse med erhvervelsen.

Hvor der er tale om aktier med samme rettigheder (med hensyn til udbytte, stemmeret m.m.), beregner man derefter, hvor stor en del af den samlede anskaffelsessum der ved en fordeling i forhold til aktiernes pålydende værdi skal henføres til de afståede aktier. Efter bestemmelsen i § 7, stk. 2, i lovbekendtgørelsen om særlig indkomstskat skulle fordelingen egentlig foretages efter aktiernes kursværdi på afståelsestidspunktet, men da kursen på afståelsestidspunktet i de omhandlede tilfælde er den samme for alle aktier, vil en fordeling efter aktiernes pålydende give samme resultat og være lettere at foretage.

Fortjenesten eller tabet på de afståede aktier opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side den del af anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen, som ved den lige nævnte fordeling henføres til de afståede aktier.

Fremgangsmåden kan belyses ved følgende eksempler, hvor der dog - ligesom i de øvrige eksempler - er set helt bort fra den skattepligtiges omkostninger ved køb og salg.

Eksempel 1.

En skattepligtig køber den 15. januar 1962 aktier i et aktieselskab til pålydende 10.000 kr. til kurs 150 for ............................. 15.000 kr. Den 20. september 1962 køber han yderligere aktier i samme selskab til pålydende 10.000 kr. til kurs 200 for ............................. 20.000 kr. ------------ Samlet anskaffelsessum................................... 35.000 kr. ============ I 1965 sælger han aktier i det nævnte selskab til pålydende 10.000 kr. Han opnår en kurs af 250 og modtager i alt 25.000 kr. Fortjenesten opgøres således: Afståelsessum ........................................... 25.000 kr. Af anskaffelsessummen på 35.000 kr. henføres til de afståede aktier: 35.000 (samlet anskaffelsessum) X 10.000 (pålydende værdi for afståede aktier) ------------------------------------- = 17.500 kr. 20.000 (samlet pålydende) ------------ Fortjeneste ............................................. 7.500 kr. ============

Herefter anses de aktier, som skatteyderen beholder, for anskaffet til den samlede anskaffelsessum på 35.000 kr. med fradrag af den del af beløbet, der er henført til de afståede aktier - 17.500 kr. - eller til 17.500 kr. Denne værdi lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved senere afståelse af disse aktier.

Fremgangsmåden ved den beregning, der skal foretages, dersom skatteyderen senere erhverver flere aktier i selskabet og derefter sælger nogle af sine aktier, kan belyses ved følgende eksempel

Eksempel 2.

Den i eksempel 1 omhandlede skattepligtige ejer efter det i eksempel 1 nævnte salg aktier til pålydende 10.000 kr. Disse aktier betragtes nu som anskaffet for ............. 17.500 kr. I 1966 køber han yderligere aktier af samme art til pålydende 20.000 kr. til kurs 220 eller for ............................................... 44.000 kr. ------------ Samlet anskaffelsessum................................... 61.500 kr. ============ I 1969 sælger han af de nævnte aktier en post til pålydende 15.000 kr. Han opnår en kurs af 260 og modtager i alt 39.000 kr. Fortjenesten opgøres således: Afståelsessum ........................................... 39.000 kr. Af anskaffelsessummen på 61.500 kr. henføres til de afståede aktier: 61.500 (samlet anskaffelsessum) X 15.000 (pålydende værdi for afhændede aktier) --------------------------------------- = 30.750 kr. 30.000 (samlet pålydende) ------------ Fortjeneste ............................................. 8.250 kr. ============

De resterende aktier til pålydende værdi 15.000 kr. skal ved senere salg betragtes som anskaffet for den beregnede samlede anskaffelsessum for hele aktiebeholdningen før det i eksempel 2 omtalte salg (61.500 kr.) med fradrag af den beregnede anskaffelsessum for de solgte aktier (30.750 kr.) eller for 30.750 kr.

Eksempel 3.

Dette eksempel belyser reglen om, at den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1962 i visse tilfælde skal benyttes i stedet for den faktiske anskaffelsessum.

En skattepligtig, der ikke har det som sin næringsvej at handle med aktier, anskaffer i 1950 en post aktier i et selskab til pålydende 10.000 kr. til kurs 120 eller for 12.000 kr. I 1955 køber skatteyderen yderligere aktier til pålydende 20.000 kr. til kurs 165 eller for 33.000 kr. Ved formueopgørelsen pr. 1. januar 1962 skal aktierne optages til kurs 160.

I 1962 køber han aktier i samme selskab til pålydende 5.000 kr. til kurs 170.

Ved opgørelsen af anskaffelsessummen medregnes de først anskaffede aktier (pålydende 10.000 kr.) til den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1962, 16.000 kr., da denne er højere end den faktiske anskaffelsessum. Den i 1955 anskaffede aktiepost (pålydende 20.000 kr.) medregnes derimod med den faktiske anskaffelsessum, 33.000 kr., da denne er højere end den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1962.

Den samlede anskaffelsessum opgøres herefter således

10.000 kr. til kurs 160 ................................. 16.000 kr. 20.000 kr. til kurs 165 ................................. 33.000 kr. 5.000 kr. til kurs 170................................... 8.500 kr. ------------ Samlet anskaffelsessum................................... 57.500 kr. ============ I 1965 sælger skatteyderen en aktiepost til pålydende 10.000 kr. til kurs 180 og modtager i alt 18.000 kr. Fortjenesten opgøres således: Afståelsessum ........................................... 18.000 kr. Af anskaffelsessummen 57.500 kr. henføres til de afståede aktier: 57.500 (samlet anskaffelsessum) X 10.000 (pålydende værdi for afhændede aktier) -------------------------------------- = 16.429 kr. 35.000 (samlet pålydende) ------------ Fortjeneste ............................................. 1.571 kr. ============

De resterende aktier til pålydende værdi 25.000 kr. skal ved senere salg betragtes som anskaffet for den beregnede samlede anskaffelsessum for hele aktiebeholdningen før det omtalte salg (57.500 kr.) med fradrag af den beregnede anskaffelsessum for de afståede aktier (16.429 kr.) eller for 41.071 kr.

Ejer en skatteyder aktier med forskellige rettigheder (med hensyn til udbytte, stemmeret m.m.) i samme selskab, skal man først opgøre den samlede anskaffelsessum for alle den skattepligtiges aktier i det pågældende selskab. Dernæst opgøres kursværdien såvel for de afståede aktier som for de aktier, den skattepligtige beholder. Disse kursværdier opgøres på grundlag af de forskellige aktiearters kurser på afståelsestidspunktet, og ved denne beregning ses der helt bort fra eventuelle omkostninger i forbindelse med afståelsen. Den del af anskaffelsessummen, der skal henføres til de afståede aktier, beregnes herefter således: den samlede anskaffelsessum multipliceres med kursværdien for de afståede aktier og divideres med summen af kursværdierne for såvel de afståede aktier som de aktier, den skattepligtige beholder. Fortjenesten eller tabet på de afståede aktier opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den således beregnede anskaffelsessum for de afståede aktier. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes herefter som anskaffelsessum for de aktier, den skattepligtige beholder.

Fremgangsmåden kan belyses ved følgende eksempler

Eksempel 4.

En skattepligtig køber i 1963 A-aktier i et aktieselskab til pålydende 10.000 kr. til kurs 150 for......................................... 15.000 kr. I 1964 køber han B-aktier i samme selskab til pålydende 20.000 kr. til kurs 120 for ............... 24.000 kr. ------------ Samlet anskaffelsessum for A- og B-aktier ............... 39.000 kr. ============ I 1967 sælger han B-aktier i det nævnte selskab til pålydende 10.000 kr. Han opnår en kurs af 150 og modtager i alt 15.000 kr. På dette tidspunkt er kursen på A-aktierne 200. Kursværdien på salgstidspunktet bliver herefter for de afhændede aktier 10.000 kr. B-aktier a 150........................................... 15.000 kr. ============ Kursværdien på samme tidspunkt for de aktier, der beholdes, bliver: 10.000 kr. A-aktier a 200 ............................... 20.000 kr. 10.000 kr. B-aktier a 150 ............................... 15.000 kr. ------------ I alt ................................................... 35.000 kr. ============ Af anskaffelsessummen på 39.000 kr. henføres til de afhændede aktier: 39.000 (samlet anskaffelsessum) X 15.000 (kursværdi for afhændede aktier) -------------------------------- = 11.700 kr. 15.000 (kurs- 35.000 (kurs- ============ værdi for af- + værdi af aktier hændede aktier) i behold) Fortjenesten opgøres således: Afståelsessum ........................................... 15.000 kr. Anskaffelsessum for de afståede aktier................... 11.700 kr. ------------ Fortjeneste ............................................. 3.300 kr. ============

Ved senere salg betragtes de i behold værende 10.000 kr. A-aktier og 10.000 kr. B-aktier som anskaffet for 39.000 kr. - 11.700 kr. eller 27.300 kr.

Fremgangsmåden ved den beregning, der skal foretages, dersom skatteyderen senere erhverver flere aktier i selskabet og derefter sælger nogle af sine aktier, kan belyses ved følgende eksempel

Eksempel 5.

Den i eksempel 4 omhandlede skattepligtige ejer efter det i eksempel 4 nævnte salg A-aktier til pålydende 10.000 kr. og B-aktier til pålydende 10.000 kr., og disse aktier betragtes nu som anskaffet for tilsammen................. 27.300 kr. I 1968 køber han yderligere A-aktier til pålydende 2.000 kr. til kurs 180 eller for............... 3.600 kr. ------------ Samlet anskaffelsessum for 12.000 kr. A-aktier og 10.000 kr. B-aktier ......................... 30.900 kr. ============ I 1971 sælger han A-aktier til pålydende 6.000 kr. Han opnår en kurs af 220 og modtager i alt 13.200 kr. På dette tidspunkt er kursen på B-aktierne 170. Kursværdien på salgstidspunktet bliver herefter for de afhændede aktier 6.000 kr. A-aktier a 220................................. 13.200 kr. ============ Kursværdien på samme tidspunkt for de aktier, der beholdes, bliver: 6.000 kr. A-aktier a 220................................. 13.200 kr. 10.000 kr. B-aktier a 170 ............................... 17.000 kr. ------------ I alt .................................................... 30.200 kr. ============ Af anskaffelsessummen på 30.900 kr. henføres til de afhændede aktier: 30.900 (samlet anskaffelsessum) X 13.200 (kursværdi for afhændede aktier) -------------------------------- = 9.398 kr. 13.200 (kurs- 30.200 (kurs- ============ værdi for af- + værdi af aktier hændede aktier) i behold) Fortjenesten opgøres således: Afståelsessum ........................................... 13.200 kr. Anskaffelsessum ......................................... 9.398 kr. ------------ Fortjeneste ............................................. 3.802 kr. ============

Ved senere salg betragtes de i behold værende 6.000 kr. A-aktier og 10.000 kr. B-aktier som anskaffet for 30.900 kr. - 9.398 kr.eller 21.502 kr.

Ved afståelse af tegningsret til aktier anvendes principielt de samme regler som ved salg af aktier. Fortjeneste eller tab opgøres for aktier og tegningsrettigheder under et. Når man skal opgøre den samlede anskaffelsessum, som skal fordeles mellem de afståede tegningsrettigheder (og aktier) og de aktier (og tegningsrettigheder), som den skattepligtige beholder, betragtes tegningsretten som anskaffet for det beløb, der skal indbetales ved tegningen. Hvis tegningsretten er købt særskilt, skal vederlaget for tegningsretten medregnes til anskaffelsessummen. Som afståelsessum for tegningsretten betragtes ikke alene det beløb, der indvindes ved afståelse af selve tegningsretten, men også det beløb, der skal indbetales ved udnyttelse af tegningsretten.

Reglerne om opgørelsen af fortjeneste og tab ved afståelse af tegningsret kan belyses ved følgende eksempler

Eksempel 6.

En skattepligtig køber i 1962 aktier i et selskab til pålydende 10.000 kr. til kurs 150 for............................................. 15.000 kr. Senere i 1962 får han tegningsret til yderligere 10.000 kr. aktier, der skal tegnes til pari. Som anskaffelsessum betragtes herefter det beløb, der skal erlægges ved tegningen, eller ........... 10.000 kr. ------------ Samlet anskaffelsessum................................... 25.000 kr. ============ Derefter sælger han tegningsretten for kurs 30 eller ....................................... 3.000 kr. Køberen overtager forpligtelsen til at indbetale det beløb, der skal erlægges ved aktietegningen eller..................................... 10.000 kr. ------------ Samlet afståelsessum herefter ........................... 13.000 kr. ============ På salgstidspunktet er kursen på de "gamle" aktier uden tegningsret 140, idet de nye aktier ikke vil få ret til udbytte for det løbende regnskabsår. Kursværdien på salgstidspunktet bliver herefter for de afhændede aktier (tegningsrettigheder) 10.000 kr. tegningsrettigheder a 30 + 100........................... 13.000 kr. ============ Kursværdien på salgstidspunktet bliver for de aktier, der beholdes, 10.000 kr. a 140......................................... 14.000 kr. ============ Af anskaffelsessummen på 25.000 kr. henføres til de afhændede aktier (tegningsrettigheder): 25.000 (samlet anskaffelsessum) X 13.000 (kursværdi for afhændede aktier) -------------------------------- = 12.037 kr. 13.000 (kurs- 14.000 (kurs- ============ værdi for af- + værdi for aktier hændede aktier) i behold) Fortjenesten opgøres således: Afståelsessum ........................................... 13.000 kr. Anskaffelsessum for de afståede aktier (tegningsrettigheder) ................................... 12.037 kr. ------------ Fortjeneste ............................................. 963 kr. ============ Ved senere salg af de i behold værende gamle aktier til pålydende 10.000 kr. betragtes disse som anskaffet til 25.000 kr. - 12.037 kr. eller 12.963 kr.

Eksempel 7.

En skattepligtig køber i 1962 aktier i et selskab til pålydende 10.000 kr. til kurs 150 for ....... 15.000 kr. I 1965 får han tegningsret til yderligere 10.000 kr. aktier, der skal tegnes til pari. Som anskaffelsessum betragtes herefter det beløb, der skal erlægges ved tegningen, eller ........... 10.000 kr. ------------ Samlet anskaffelsessum................................... 25.000 kr. ============ Senere i 1965 sælger han aktierne til pålydende 10.000 kr., men beholder tegningsretten for at udnytte den senere. For aktierne får han en kurs af 140 og modtager 14.000 kr. På salgstidspunktet noteres tegningsretten, som den skattepligtige beholder, til kurs 30, idet de nye aktier ikke vil få ret til udbytte for det løbende regnskabsår. Kursværdien på salgstidspunktet bliver herefter for de afhændede aktier: 10.000 kr. a 140......................................... 14.000 kr. ============ Kursværdien på salgstidspunktet for de aktier (tegningsrettigheder), som skatteyderen beholder, bliver: Det beløb, der kan opnås ved salg af tegningsretten........................................... 3.000 kr. Det beløb, der skal indbetales ved tegningen ............................................... 10.000 kr. ------------ I alt ................................................... 13.000 kr. ============ Af anskaffelsessummen på 25.000 kr. henføres til de afhændede aktier: 25.000 (samlet anskaffelsessum) X 14.000 (kursværdi for afhændede aktier) -------------------------------- = 12.963 kr. 14.000 (kurs- 13.000 (kurs- ============ værdi for af- + værdi for aktier hændede aktier) i behold) Fortjenesten opgøres således: Afståelsessum ........................................... 14.000 kr. Anskaffelsessum for de afståede aktier................... 12.963 kr. ------------ Fortjeneste ............................................. 1.037 kr. ============

Ved senere salg af tegningsrettighederne eller af de nytegnede aktier betragtes disse som anskaffet for 25.000 kr. - 12.963 kr. eller 12.037 kr.

Fortjenesten eller tabet skal opgøres på den foran angivne måde, hvad enten fortjenesten fuldt ud skal indgå i den skattepligtige almindelige indkomst eller for 0,66's vedkommende i opgørelsen af den særlige indkomst. Der er foran under punkt 1 og 2 redegjort for, hvornår fortjenesten eller tabet skal beskattes som særlig indkomst eller som almindelig indkomst.

---------

Ved bestemmelsen i § 17, stk. 3, i lovbekendtgørelsen om særlig indkomstskat er der tillagt finansministeren en bemyndigelse til i visse tilfælde at fastsætte særlige regler for opgørelsen af særlig indkomst hidrørende fra aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Bestemmelsen er begrænset til medlemmerne af foreninger, som har til formål at anbringe medlemmernes midler i værdipapirer, og særreglerne kan kun gælde for særlig indkomst hidrørende fra aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der forvaltes af foreningen.

B. Afståelse af aktier m.v. til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer.

Beløb, der af et selskab udbetales til aktionærer som vederlag for aktier, der er udstedt af det pågældende selskab (egne aktier), skal efter ligningslovens § 16B, stk. 1, fuldt ud medregnes i vedkommende aktionærs skattepligtige almindelige indkomst. Hele salgssummen behandles altså som udloddet udbytte. Efter bestemmelsens stk. 3 gælder dette dog ikke, såfremt aktierne afstås til et likviderende selskab i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses (det vil for aktieselskaber sige afmeldes til aktieselskabsregistret). Hvor et selskab køber egne aktier f.eks. på Børsen, vil sælger ofte være uden kendskab til, hvem han sælger til. Der vil senere blive udsendt nærmere meddelelse om, hvilken fremgangsmåde der skal følges i disse tilfælde.

Beløb, der indvindes ved salg af "egne aktier" til et selskab, kan af finansministeren fritages for beskatning. Hvis fritagelse meddeles, skal fortjeneste eller tab ved afståelsen til gengæld tages i betragtning ved indkomstopgørelsen efter de foran omtalte regler på ganske samme måde, som hvis afståelsen var sket til tredjemand.

C. Udlodninger til aktionærer m.fl.

Efter ligningslovens § 16A, stk. 1, skal alt, hvad der af et selskab udloddes til aktionærerne, principielt betragtes som indkomstskattepligtigt udbytte. Dette gælder, selv om udlodningen helt eller delvis modsvares af en nedskrivning af aktiekapitalen.

Friaktier, der tildeles aktionærerne den 1. januar 1962 eller senere, betragtes dog ikke som udbytte, og det samme gælder udlodninger af likvidationsprovenu, der foretages i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Hvis et selskab nedsætter sin aktiekapital og i forbindelse hermed foretager en udlodning til aktionærerne, kan finansministeren, selv om udlodningen sker forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, fritage aktionærerne for beskatnig af de udloddede beløb. Disse skal til gengæld betragtes som afståelsessum for den del af aktiekapitalen, der annulleres, og fortjeneste eller tab ved dispositionen skal medregnes ved aktionærernes indkomstopgørelse efter samme regler, som hvis den pågældende del af aktiekapitalen var afstået til tredjemand.

Likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles på samme måde som en afståelsessum, der indvindes ved salg af de pågældende aktier. Aktionærerne stilles altså ganske, som om de havde solgt deres aktier til tredjemand for det beløb, de modtager som likvidationsprovenu i det pågældende kalenderår.

Hvis en skatteyder har et regnskabsår, der afviger fra kalenderåret, kan det forekomme, at de her nævnte likvidationsudlodninger skal fordeles over to regnskabsår, nemlig hvis selskabet foretager flere udlodninger i samme kalenderår. I så fald må fortjeneste eller tab opgøres under et og fordeles på de to regnskabsår i forhold til de i hvert regnskabsår modtagne udlodninger.

Når særlige omstændigheder taler derfor, kan finansministeren efter § 17, stk. 2, i lovbekendtgørelsen om særlig indkomstskat tillade, at likvidationsudlodninger, som sker forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, ikke skal medregnes i modtagerens skattepligtige almindelige indkomst. Hvis tilladelsen meddeles, skal 0,66 af beløbet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst. Tilladelsen kan gøres betinget af, at der ved beregningen af særlig indkomstskat ikke indrømmes noget 1.000 kr.'s fradrag.

Skattedepartementet, den 21. juni 1961.

Hans P. Gøtrik.

/Henning Vogt.

Ingen