Cirkulære vedrørende administrationen af udvandringsloven, stagiaires-overenskomsterne m.m. (* 1)

Cirkulære vedrørende administrationen af udvandringsloven, stagiaires-overenskomsterne m.m. (* 1)

De offentlige arbejdsanvisningskontorer.

I henhold til lov nr. 105 af 25. marts 1959 om udvandring ophørte Statens Udvandringskontor som selvstændig institution fra 1. april 1959 at regne, og de til udvandringskontoret henlagte opgaver varetages efter nævnte dato i det omfang, hvori de er indeholdt i den nævnte nye lov, jfr. nærmere nedenfor, i medfør af denne lovs § 2 af arbejdsdirektoratet med bistand af de offentlige arbejdsanvisningskontorer.

For arbejdsdirektoratets vedkommende henhører disse opgaver herefter under direktoratets 5. kontor, der indtil videre har overtaget udvandringskontorets hidtidige lokaler i Lundsgade 9, København Ø.

1. Med hensyn til de opgaver, der herefter varetages af arbejdsdirektoratet med bistand af de offentlige arbejdsanvisningskontorer, skal man - idet man vedlægger »Beretning fra Statens Udvandringskontor for årene 1957 og 1958 samt for månederne januar, februar og marts 1959« og lov nr. 105 af 25. marts 1959 om udvandring - til orientering for arbejdsanvisningskontorerne oplyse følgende

Efter udvandringsloven af 1934 var det pålagt udvandringskontoret i videst muligt omfang at yde bistand til personer, der ønskede at udvandre til fremmed verdensdel, idet det bl. a. påhvilede nævnte kontor at tilvejebringe alle for udvandrere nødvendige eller nyttige oplysninger om forholdene i tilrejselandene.

Ved den nu gældende lovs § 1 og § 2, stk. 1 og 2, er denne oplysningsvirksomhed dels opretholdt, dels udvidet til også at omfatte europæiske lande; udvidelsen skyldes, at der i årene efter 2. verdenskrig har vist sig at være interesse for at opnå beskæftigelse i europæiske lande, jfr. det nedenfor om stagiaires-overenskomsterne oplyste.

Som et led i oplysningsvirksomheden har udvandringskontoret udgivet en række vejledninger vedrørende forskellige oversøiske lande. Disse vejledninger, på hvilke de fleste større biblioteker har tegnet abonnement med henblik på vejledningernes fremlæggelse på bibliotekernes læsesale, vil kunne rekvireres i arbejdsdirektoratet. For tiden foreligger vejledninger om følgende lande, hvilke vejledninger sælges til interesserede for den ud for hver enkelt anførte pris

Australien 1956 m/tillæg 1959 ...............................kr. 2,00 Canada 1958 ................................................. - 2,50 New Zealand 1958............................................. - 2,00 Rhodesia og Nyasaland 1958................................... - 2,00 Sydafrikanske Union 1954 m/tillæg 1958....................... - 2,00

Endvidere findes et mindre restoplag af vejledninger om Chile (1949), Peru (1948), Venezuela (1948), Tanganyika (1951), Uganda (1951) samt Britisk Østafrika (1952).

Disse sidstnævnte vejledninger vil dog kun kunne anvendes sammen med supplerende oplysninger. Endelig er en vejledning vedrørende Kenya under udarbejdelse.

Til kontorernes orientering vedlægges et eksemplar af vejledningerne vedrørende henholdsvis Canada, New Zealand og Australien, der er de lande, der sammen med USA er målet for langt den overvejende del af danske udvandrere.

Foruden de trykte vejledninger har udvandringskontoret udarbejdet en del duplikeret materiale om indvandringsbestemmelser, beskæftigelsesmuligheder, lønniveau og leveomkostninger, sociale forhold m.v. i en række lande. Arbejdsdirektoratet vil benytte og supplere dette materiale - der udarbejdes på grundlag af indberetninger fra udenrigsministeriet og de danske repræsentationer i udlandet samt udenlandske fagtidsskrifter og tryksager, - som fortsat vil blive ført a'jour i det omfang, der vil være behov for det.

Endvidere vil arbejdsdirektoratet følge den samme principielle hovedlinie, som blev fulgt af udvandringskontoret: hverken at tilskynde folk til eller råde dem fra at udvandre, men alene at give en så objektiv og fyldestgørende orientering som muligt om de lande, om hvilke udvandringsinteresserede ønsker oplysning.

For så vidt arbejdsanvisningskontorerne måtte modtage henvendelser fra udvandringsinteresserede, vil disse kunne henvises til at rette henvendelse til arbejdsdirektoratet, ligesom arbejdsanvisningskontorerne vil kunne få tilsendt fornødent oplysningsmateriale. Hvad enten den ene eller den anden fremgangsmåde anvendes, vil et spørgeskema som vedlagte i reglen lette arbejdet betydeligt.

For så vidt angår den kontrol, der i henhold til den nye udvandringslovs § 2, stk. 3, jfr. §§ 3 og 4, skal føres med den virksomhed, som erhvervsvirksomheder eller andre udøver med hensyn til udvandring, skal man anmode arbejdsanvisningskontorerne om i givet fald hertil at afgive indberetning om sådan virksomhed inden for kontorernes område.

2. En anden hovedopgave, som ved udvandringskontorets ophør som selvstændig institution blev henlagt til arbejdsdirektoratet, er administrationen af de såkaldte stagiaires-overenskomster, d.v.s. overenskomster om udveksling af unge mennesker, der ønsker at rejse fra et land til et andet for at dygtiggøre sig inden for deres fag, samtidig med at de har lønnet beskæftigelse. Sådanne overenskomster findes for tiden mellem Danmark og henholdsvis Frankrig, Holland, Schweiz og Østrig; der er endvidere med Vesttyskland opnået principiel enighed om indgåelse af en tilsvarende aftale, der dog endnu ikke er endelig afsluttet.

Disse aftaler går i hovedtrækkene ud på, at arbejdstilladelse kan meddeles uden hensyn til situationen på arbejdsmarkedet til ansøgere, der ikke er fyldt 30 år, og som har opnået tilbud om beskæftigelse ved deres fag. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren forpligter sig til at aflønne de stagiaires, der udfører normalt arbejde, i overensstemmelse med de i kollektive arbejdsoverenskomster fastsatte tariffer eller i mangel af sådanne overenskomster efter de normalt gældende satser inden for vedkommende fag eller område. Da formuleringen af lønbestemmelserne varierer fra overenskomst til overenskomst, henvises herom til nedennævnte oversigtsbilag vedrørende de enkelte aftaler.

Det bemærkes iøvrigt, at det er anset for at være det mest hensigtsmæssige, at stagiaires-overenskomsterne som hidtil administreres centralt, og at personer, der måtte være interesseret i et udlandsophold af nævnte art, derfor vil kunne henvises til at skrive til arbejdsdirektoratet.

Tilladelse til arbejde som stagiaire gives i princippet for 1 år, men kan undtagelsesvis forlænges med 6 måneder. Der kræves ikke paritet ved udvekslingen, hverken med hensyn til fag eller antal. Antallet af udvekslede i henhold til den schweiziske og østrigske overenskomst må ikke overstige 150 hver vej, medens udvekslingstallene for Frankrig og Holland er henholdsvis 50 og 100. Både den dansk/schweiziske og den dansk/østrigske aftale indeholder bestemmelser om bistand til stagiaires med opnåelse af stilling i tilfælde, hvor disse ikke er i stand til af skaffe sig sådan stilling på egen hånd, medens overenskomsterne med Holland og med Frankrig ikke indeholder sådanne bestemmelser. Både de hollandske og de franske myndigheder har imidlertid erklæret sig villige til at yde sådan bistand til danske ansøgere, ligesom Statens Udvandringskontor tidligere har erklæret sig rede til at yde lignende bistand til hollandske og franske ansøgere.

I forbindelse med administrationen af stagiaires-overenskomsterne havde udvandringskontoret et nært samarbejde med en række faglige organisationer, hvoraf de vigtigste er: De samvirkende Fagforbund, Håndværksrådet, Udvalget til Unge Handelsmænds Uddannelse i Udlandet, Landøkonomisk Rejsebureau, Almindelig dansk Gartnerforening og Centralforeningen for Hotelværtforeninger og Restauratørforeninger i Danmark.

Disse organisationer har bistået dels ved anvisning af arbejde i Danmark til udenlandske ansøgere, dels ved at afgive vejledende udtalelser om danske ansøgeres kvalifikationer. Dette samarbejde vil blive fortsat af arbejdsdirektoratet.

For at arbejdsanvisningskontorerne skal kunne vejlede interesserede, vedlægges et oversigtsbilag for hver af de ovennævnte overenskomster, hvori der gøres nærmere rede for disses indhold.

3. Arbejdsdirektoratet fortsætter endelig det arbejde, som udvandringskontoret hidtil har udøvet med hensyn til at yde bistand til unge danske piger, der har fået tilbudt stillinger som husassistenter i udlandet. For så vidt angår England, vil man tillige i begrænset omfang kunne bistå med anvisning af husligt arbejde, hvilket er en fortsættelse af den tidligere af KFUK's emigrantkontor med statsstøtte drevne virksomhed, som efter KFUK's anmodning blev overtaget af udvandringskontoret efter den anden verdenskrig. Bistanden vil hovedsagelig bestå deri, at man vil kunne vejlede de pågældende med hensyn til arbejdsforhold m.v. samt indhente oplysninger om de arbejdsgivere, hos hvem de er tilbudt beskæftigelse.

---------------------------------------------------------------------

Tvivlsspørgsmål, der måtte opstå for kontorerne inden for det foran angivne sagsområde, vil være at forelægge for arbejdsdirektoratet.

Borreschmidt

/Wingsøe