Cirkulære om forskellige boligforhold, ptk. 4- 6

Cirkulære om forskellige boligforhold, ptk. 4- 6

I. Vedrørende sociale boligforetagender.

Ændringer og tilføjelser til sociale boligforetagenders vedtægtsbestemmelser.

1. I vedtægterne for sociale boligforetagender, der er organiseret som andelsboligforeninger , er det normalt fastsat, at kommunalbestyrelsen udøver en andelshavers stemmeret på foreningens generalforsamling, såfremt kommunen har betalt boligandelen for den pågældende.

En tilsvarende bestemmelse er fastsat af boligministeren for så vidt angår valg af de i § 104, stk. 3, i lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri omhandlede repræsentanter for beboerne i ejendomme tilhørende foretagender, der er organiseret som boligaktieselskaber og selvejende byggevirksomheder , jfr. cirkulære nr 57 af 25. marts 1959 om de sociale boligforetagenders virksomhed, afsnit I, f, 8.

Kommunalbestyrelserne synes ikke i videre omfang indstillet på at udøve den dem efter disse regler tilkommende valgret, og da reglerne - bl. a. under hensyn til de forskellige former, hvorunder kommunernes bistand til fremskaffelse af boligandel eller boligindskud ydes - kan medføre en uheldig forskelsbehandling af beboerne i de enkelte foretagender, har ministeriet efter forhandling med de kommunale organisationer fundet det rimeligt at lade kommunalbestyrelsernes valgret bortfalde.

I vedtægterne for andelsboligforeninger er det normalt fastsat, at stemmeretten for et gift medlem kan udøves af dennes ægtefælle. Derimod er i almindelighed kun foreningens medlemmer - og altså ikke medlemmernes ægtefæller - valgbare som medlemmer af foreningens bestyrelse. På tilsvarende måde har en ægtefælle adgang til at udøve en lejers valgret ved valg af beboerrepræsentanter, men har ikke adgang til at opnå valg som beboerrepræsentant, jfr. afsnit I, f, 8 i det nævnte cirkulære af 25. marts 1959. Det vil imidlertid ofte kunne være hensigtsmæssigt at udpege ægtefæller til hverv af den nævnte art. Man har derfor fundet det påkrævet, at de omhandlede regler ændres således, at der gives ægtefæller mulighed for at opnå valg til bestyrelsesposter og som beboerrepræsentanter.

I vedtægtsbestemmelserne om revision er det normalt fastsat, at der skal føres en af formanden for foretagendets bestyrelse autoriseret revisionsprotokol. Da det af rationaliseringshensyn stadig bliver mere og mere almindeligt at gå over til revisionsprotokoller med løse blade, har ministeriet fundet det rettest også at åbne mulighed herfor ved revision af sociale boligforetagenders regnskaber. Man har derfor ophævet kravet om anvendelse af en autoriseret revisionsprotokol.

2. I medfør af § 104, stk. 5, i lov nr 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri fastsættes herefter følgende for sociale boligforetagender, jfr. lovens § 103.

a) De i vedtægter for andelsboligforeninger indeholdte bestemmelser, hvorefter kommunalbestyrelsen har ret til at møde ved en befuldmægtiget og udøve et medlems stemmeret på foreningens generalforsamling, såfremt kommunen har betalt boligandel for den pågældende, ophører at have gyldighed. Et sådant medlem kan herefter udøve stemmeretten på lige fod med medlemmer, der selv har betalt boligandel. Selv om bestemmelser herom ikke måtte være optaget i vedtægterne, er et gift medlems ægtefælle valgbar som medlem af foreningens bestyrelse efter samme regler som vedkommende selv.

b) Er der i vedtægterne for boligaktieselskaber eller selvejende byggevirksomheder optaget bestemmelser, hvorefter kommunalbestyrelsen udøver en lejers stemmeret ved valg af beboerrepræsentan, såfremt kommunen har betalt boligindskud for pågældende, ophører disse bestemmelser at have gyldighed. Den pågældende lejer kan herefter udøve sin stemmeret på lige fod med lejere, der selv har betalt boligindskud. Selv om bestemmelse herom ikke måtte være optaget i vedtægterne, er en gift lejers ægtefælle valgbar som beboerrepræsentant efter samme regler som lejeren selv.

c) Såfremt der ikke i vedtægterne for boligaktieselskaber eller selvejende byggevirksomheder er optaget bestemmelser, hvorefter lejerne i den enkelte afdeling vælger repræsentanter af deres midte med forhandlingsret over for foretagendets ledelse af mindst tilsvarende omfang, gælder følgende regler

Hvert år inden 1. april foranlediger bestyrelsen, at der i hvert af foretagendets afdelinger med mere end 3 lejligheder afholdes et beboermøde. På dette møde, til hvilket alle lejere indkaldes skriftligt med mindst 8 dages varsel, foretages valg af indtil 3 beboerrepræsentanter og eventuelt suppleanter for disse.

Adgang til beboermødet har lejere i afdelingen og disses ægtefæller samt repræsentanter for ledelsen.

Valgret har kun lejere med bolig i afdelingen. Hver lejer har 1 stemme. Ved lejerskifte har den nye lejer valgret, selv om han endnu skylder boligindskud. På en gift lejers vegne kan valgretten udøves af ægtefællen.

Beboermødet vælger selv sin dirigent.

Beboermødet træffer afgørelse om antallet af beboerrepræsentanter - dog at antallet højst kan fastsættes til 3 - og suppleanter for disse samt foretager valg af de pågældende. Valg af suppleanter foretages ved særskilt afstemning, efter at beboerrepræsentanterne er valgt. Valgbare som beboerrepræsentanter eller suppleanter er kun lejere - og sådannes ægtefæller - med bolig i afdelingen.

Genvalg kan finde sted.

Ved afgang mellem 2 på hinanden følgende beboermøder indtræder de valgte suppleanter som beboerrepræsentanter. Findes ingen suppleanter, indkaldes ekstraordinært beboermøde til valg af repræsentanter og suppleanter.

Beboerrepræsentanterne har krav på at blive gjort bekendt med alle forhold af almindelig interesse for afdelingens drift og ret til at træde i forhandling med ledelsen herom. Inden beslutninger om lejeforhøjelser, modernisering, større hovedistandsættelsesarbejder eller lignende foranstaltninger af særlig betydning for beboerne gennemføres, skal beboerrepræsentanterne have adgang til at ytre sig.

I afdelinger med 3 eller færre lejligheder udøver lejerne - eller disses ægtefæller - selv forhandlingsretten.

De under nærværende punkt fastsatte bestemmelser afløser reglerne i afsnit I, f, 8 i boligministeriets cirkulære af 25. marts 1959 om de sociale boligforetagenders virksomhed.

d) Uanset vedtægtsmæssige bestemmelser om førsel af en autoriseret revisionsprotokol kan revisionsbemærkninger føres som en løsbladsprotokol.

Afholdelse af beboermøderne og beboerrepræsentanternes udøvelse af deres hverv .

3. I reglerne om indkaldelse af årlige beboermøder med henblik på valg af beboerrepræsentation er det alene fastsat, at der på mødet skal foretages valg af beboerrepræsentanter og evt. suppleanter, jfr. foran afsnit I, punkt 3. Der vil imidlertid intet være til hinder for, at foretagendet på disse møder også lader optage andre punkter på dagsordenen. Det vil således kunne være naturligt, at dagsordenen åbner mulighed for, at beboerrepræsentanterne over for beboerne giver en mere almindelig beretning om deres virksomhed i det forløbne år samt giver beboerne lejlighed til at fremkomme med bemærkninger hertil.

Valg af beboerrepræsentanter i en nybygget afdeling skal foretages, når der er sket fuld indflytning i den pågældende afdeling, men dog senest 1 år efter, at indflytningen er påbegyndt.

Den enkelte beboer er frit stillet med hensyn til, om han vil give møde og afgive sin stemme på et beboermøde, og om han ønsker at lade sig opstille som beboerreptæsentant eller suppleant. Det vil ikke kunne hindres, at beboerne på et beboermøde for 1 år ad gangen enstemmigt beslutter, at der ikke skal udpeges beboerrepræsentanter i den pågældende afdeling, men følgen heraf vil være, at beboerne i afdelingen i det pågældende tidsrum ikke har nogen ret til at forhandle med ledelsen om opståede spørgsmål.

Med hensyn til omfanget af beboernes forhandlingsret fremgår det af reglerne, at beboerrepræsentanterne ikke alene har krav på at blive gjort bekendt med alle forhold af almen interesse for afdelingens drift, herunder f. eks. regnskaber, revisionsberetninger og budgetter, men at der tillige tilkommer repræsentanterne ret til, når de måtte ønske det, at træde i forhandling med ledelsen om disse spørgsmål.

Der har over for boligministeriet været rejst spørgsmål om dækning af beboerrepræsentanternes eventuelle tab af arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervets udførelse. Det er imidlertid ministeriets opfattelse, at samarbejdet mellem de enkelte foretagenders ledelse og beboerrepræsentanterne bør søges tilrettelagt således, at beboerrepræsentanterne så vidt muligt kan undgå tab af arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervets udførelse. Ministeriet har under hensyn hertil ikke ment at burde fastsætte regler for dækning af sådanne tab.

De sociale boligforetagenders byggevirksomhed .

4. Ifølge lov om boligbyggeri og normalvedtægternes § 2 har sociale boligforetagender til formål til udleje eller til brug for medlemmerne at tilvejebringe billigst muligt gode beboelseshuse med eller uden butiks -, kontor - eller værkstedslokaler og hovedsagelig eller udelukkende med lejligheder, der svarer til behovet hos den mindrebemidlede og mindstebemidlede del af befolkningen.

De sociale boligforetagender kan endvidere være rådgiver for bygherrer ved opførelse af parcel - eller rækkehuse til eget brug, ligesom det er forudsat, at de kan opføre sådanne huse med salg til mindrebemidlede købere for øje. De sociale boligforetagender kan tillige yde bistand ved etablering af andelsforetagender med henblik på overdragelse af ejendomme dil disses hidtidige lejere på andelsbasis samt ved forvaltningen af de pågældende ejendomme, jfr. lov om boligbyggeri, § 38, stk. 4.

De sociale boligforetagender kan efter deres formål ikke opføre f. eks. almindeligt forretningsmæssigt privat boligbyggeri eller som forretningsfører påtage sig at forestå opførelsen af sådant byggeri.

Sociale boligforetagender kan inden for det i vedtægterne angivne formål gennemføre almennyttigt boligbyggeri, uanset om der kan opnås offentlig støtte (stats - eller kommunegaranti eller driftstilskud) til dets opførelse. For at opfylde den vedtægtsmæssige formålsbestemmelse må et påtænkt byggeris lejligheder holdes på et rimeligt niveau med hensyn til størrelse og udstyr, opføres for en rimelig bekostning og finansieres således, at boligandel (- indskud) og boligafgift (leje) ikke kommer til at overstige, hvad det må antages, at mindrebemidlede vil være i stand til at betale . Ved opførelse af parcel - og rækkehuse uden offentlig støtte må areal, udstyr og håndværkerudgifter i almindelighed søges holdt inden for de i §§ 47 og 48 i lov om boligbyggeri fastsatte grænser, og det må for alle boliger - såvel i parcel - og rækkehuse som i etageejendomme - sikres, at deres niveau med hensyn til størrelse, udstyr og leje opfylder de for ydelse af huslejetilskud fastsatte krav, jfr. § 69, stk. 2, nr. 4) i lov om boligbyggeri. Vejledende må det endvidere være, at standarden svarer til det byggeri, der af sociale boligforetagender er opført med offentlig støtte i de senere år.

5. Såfremt der ikke søges offentlig støtte til et boligbyggeri, kan dette gennemføres, uden at foretagendet skal indhente en forudgående godkendelse af projektet hos kommunalbestyrelsen eller i boligministeriet. Foretagendets bestyrelse må inden påbegyndelsen have opmærksomheden nøje henvendt på, om projektet kan gennemføres inden for rammerne af foretagendets formål og øvrige vedtægtsmæssige bestemmelser. Er bestyrelsen i tvivl på dette punkt, bør den på forhånd indhente en vejledende udtalelse hos kommunalbestyrelse eller ministerium.

Ved opførelsen og driften af sociale boligforetagenders ejendomme må foretagenders ejendomme må foretagendet nøje iagttage vedtægternes regler - herunder f. eks. bestemmelserne om afdelingernes indbyrdes økonomiske uafhængighed, lejefastsættelse, byggefond og beboernes rettigheder m. v. - selv om der ikke er ydet stats - eller anden offentlig støtte. Også de for driften af sociale boligforetagender i øvrigt gældende almindelige bestemmelser må iagttages, selv om der ikke er ydet offentlig støtte. Dette gælder, f. eks. bestemmelserne om beboerrepræsentation, leje forhøjelser og dispositionsfond. Regler, der er fastsat som særlige betingelser for at opnå statsstøtte til almennyttigt byggeri, finder derimod ikke anvendelse. Selv om der ikke ydes offentlig støtte, kan boliger i sociale boligforetagenders ejendomme anvendes som folke - og invalidepensionistboliger, såfremt de i øvrigt opfylder de for tilskud til sådanne boliger fastsatte regler, jfr. § 77 i lov om boligbyggeri og afsnit III og IV i boligministeriets cirkulære nr. 33 af 7. marts 1959 om huslejetilskud. Såfremt foretagendet ønsker en del af lejlighederne i det pågældende byggeri indrettet for mindstbemidlede, vil der eventuelt kunne ydes tilskud hertil efter reglerne i § 20, stk. 3, i lov om boligbyggeri, uanset at der ikke i øvrigt ydes statsstøtte til byggeriet, men byggearbejdet må i så fald ikke igangsættes, forinden projektet er godkendt af boligministeriet, og tilsagn om statstilskud meddelt, jfr. § 47, stk. 4 i lov om boligbyggeri.

Med hensyn til udlejning eller overdragelse af lejligheder i sociale boligforetagender henledes opmærksomheden på, at det ved reglerne om almennyttigt byggeri er tilsigtet at sikre boligtagerne en i princippet uopsigelig ret til boligen. Boligerne kan derfor f. eks. ikke udlejes til offentlige eller private institutioner eller virksomheder med henblik på anvendelse som tjenesteboliger for disses arbejdere og funktionærer. Dette gælder, selv om institutionen eller virksommmmheden tilbyder at bistå ved finansieringen. Derimod vil der eventuelt, hvis institutionen eller virksomheden i væsentlig grad bistår ved financieringen, kunne sikres fortrinsret for institutionens eller virksomhedens arbejdere eller funktionærer til et begrænset antal lejligheder, men lejlighederne må stilles til rådighed for de pågældende ved direkte udleje eller medlemsoverdragelse.

6. Vedrørende sociale boligforetagenders muligheder for at sikre finansiering af boligbyggeri uden statsstøtte henledes opmærksomheden på kommunernes adgang til med tilsynsmyndighedens samtykke at yde selvstændig garanti for sekundære lån til sociale boligforetagender til opførelse af beboelsesejendomme inden for en lånegrænse på 94 pct. af ejendommens værdi. Der henvises herom nærmere til § 17 i lov om boligbyggeri og punkt 7 i boligministeriets cirkulære nr. 56 af 25. marts 1959 om offentlig støtte til socialt og privat boligbyggeri til udleje.

Har foretagendets byggefond midler, der er eller kan gøres likvide, kan disse anvendes som sekundære lån i foretagendets nybyggeri til sikring af dettes financiering, jfr. herom afsnit VI, a, 2 i boligministeriets cirkulære om de sociale boligforetagenders virksomhed, hvor der også nærmere er redegjort for, under hvilke betingelser der vil kunne meddeles tilladelse til tilbagerykning af statslån i ældre afdelinger med henblik på optagelse af lån til financiering af nye afdelinger.

Virksomhedens (foreningens eller selskabets) egne midler - f.eks. midler fra andelskapital, aktiekapital, reservefond, dispositionsfond el. lign. - vil eventuelt kunne anvendes til sekundære lån i nyopførte afdelinger. Sådanne udlån må dog ikke foretages i et sådant omfang eller på sådanne vilkår, at virksomhedens økonomi eller likviditet bringes i fare eller virksomheden afskæres fra i fornøden udstrækning at kunne støtte sine øvrige afdelinger.

Midler, der tilhører foretagendets allerede opførte afdelinger, herunder f.eks. midler, der er henlagt til afskrivning på tekniske installationer, hovedistandsættelse el. lign., kan normalt ikke anvendes til andre formål end dem, hvortil de er henlagt, jfr. lovens § 112, stk. 3. Sådanne midler skal sikres behørigt og anbringes således, at de til enhver tid kan være til rådighed og gøres likvide til anvendelse efter deres formål, jfr. afsnit VI, c og afsnit VII i cirkulæret af 25. marts 1959 om de sociale boligforetagenders virksomhed. Anbringelse i panteobligationer, som foretagendet lader udstede i nye afdelinger for lån til foreløbig (byggelån) eller endelig finansiering, kan derfor kun ske, såfremt foretagendet - f. eks. gennem betydelige egne midler, bankgarantier eller lånetilsagn i bank eller sparekasse - kan sikre, at der er uomtvistelig god sikkerhed for anbringelsen, og at den enkelte afdelings midler til enhver tid med kort varsel kan frigøres til anvendelse for afdelingen.

For udlån fra foretagendet til en ny afdeling med henblik på dennes financiering inden for 94 pct. af ejendommens værdi må tinglyses et pantebrev med oprykkende panteret i afdelingen. Lånet bør forrentes med markedsrente og afdrages over højst 30 år. Sikres lånets forrentning og tilbagebetaling ved kommune - eller bankgaranti kan afdragstiden dog udstrækkes til højst 45 år. Udlån fra foretagendet til endelig finansiering af nye afdelinger må - bortset fra byggefondsmidler - indtil videre ikke foretages med større samlede beløb end svarende til foretagendets egne midler (andels - eller aktiekapital, reserve - og dispositionsfond o. l.), medmindre ministeriets samtykke i det enkelte tilfælde opnås.

Forretningsgangen .

7. I boligministeriets cirkulære af 25. marts 1959 om de sociale boligforetagenders virksomhed er der i afsnit VII angivet en række - ikke udtømmende - enkeltheder vedrørende forretningsgangen, som foretagendets bestyrelse må være opmærksom på for at sikre, at administrationen er tilrettelagt forsvarligt. Det er således foreskrevet, at kasse og bogholderi så vidt muligt bør være adskilt, at virksomhedens og dens afdelingers kontante kassebeholdning bør være den mindst mulige, at modtagelse af indbetalinger må ske på betryggende måde, f. eks. derved, at indbetalinger sker til et pengeinstitut, gennem giro, eller at de betalende gøres bekendt med, at kun 2 underskrifter gør en kvittering gyldig, og at der til løbende udbetalinger anvendes f. eks. check - eller girokonto.

Boligministeriet finder anledning til at indskærpe, at bestyrelserne til stadighed har deres opmærksomhed henvendt på, om forretningsgangen foregår under betryggende former.

Ud fra et kontrolsynspunkt må det tillægges væsentlig betydning, at bogholderi og kasse er på forskellige hænder. Adskillelse mellem kasse og bogholderi bør derfor altid finde sted i foretagender, hvor der er praktisk mulighed herfor.

Det er endvidere vigtigt at sørge for fornøden kontrol med hensyn til såvel ind - som udbetalinger. Foretagendets bestyrelse må med bistand af revisionen jævnligt undersøge, hvilke restancer der foreligger, og træffe bestemmelse om hvorvidt og i hvilket omfang henstand kan gives. Endvidere bør bestyrelsen lade revisionen foretage uanmeldte kasseeftersyn i rimeligt omfang, ligesom bestyrelsen bør lade revisionen foretage stikprøvevis kontrol vedrørende løbende indbetalinger, herunder f. eks. kommunens betaling af huslejetilskud og beboernes evt. restancer. Har den, der forestår virksomhedens kasseforretninger, tillige kasseforretninger at varetage for andre virksomheder, foreninger el. lign. bør revisor foranledige, at der foretages kasseeftersyn samtidig for alle de pågældende kasser. Hvor administrationen varetages af en eller flere af bestyrelsesmedlemmerne, bør de øvrige bestyrelsesmedlemmer fra tid til anden gennemse kasse - og regnskabsmaterialet.

Med hensyn til udbetalinger, der som nævnt i almindelighed bør ske ved anvendelse af check - eller girokonto, bør der træffes den ordning, at der kun kan disponeres over midlerne på sådanne konti af 2 personer i forening.

8. Såfremt administrationen varetages af en advokat, bør foretagendets og dets afdelingers midler ikke indgå i advokatens fælles klientkonto , men indsættes på en særlig bank -, sparekasse - eller postgirokonto lydende på boligforetagendets navn og med fuldmagt for advokaten til at disponere over kontoen. Til betaling af kontante udlæg kan advokaten dog have en vis kassebeholdning, der dog bør være mindst mulig, jfr. foran.

9. I afsnit VIII i boligministeriets cirkulære af 25. marts 1959 om de sociale boligforetagenders virksomhed er det fastsat, at årsregnskaber for nye afdelinger første gang bør indsendes til ministeriet ved afslutning af det første regnskabsår, i hvilket de nye afdelingers ejendomme har været fuldt indflyttet gennem mindst 6 måneder, således at det først indsendte driftsregnskab i intet tilfælde kommer til at omfatte længere tidsrum end 1 1/2 år.

Af hensyn til afstemningen af foreningsregnskabet med de enkelte afdelingers regnskaber bør der imidlertid i videst muligt omfang på et tidligere tidspunkt skabes klarhed over nye afdelingers regnskabsmæssige status ved udarbejdelse af de fornødne balancer. Såfremt der ved regnskabsårets afslutning ikke kan foreligge driftsregnskab for en ny afdeling, må virksomheden sammen med regnskaberne fremsende en regnskabsbalance for den pågældende afdeling.

Ved revisionen af det første års driftsregnskab bør revisor foretage fornøden afstemning med det reviderede byggeregnskab. I de tilfælde, hvor der anvendes forskellig revisor til de to regnskaber, må bestyrelsen drage omsorg for, at den, der reviderer driftsregnskabet, får det reviderede byggeregnskab med bilag stillet til rådighed for sin revision.

Forestår virksomheden selv administrationen af nye byggeforetagender, vil det som regel være hensigtsmæssigt, at alle ind - og udbetalinger vedrørende det enkelte byggeri foregår ved anvendelse af en for det pågældende byggeforetagende oprettet særskilt bank -, sparekasse - eller girokonto, og en sådan ordning bør altid træffes, såfremt virksomhedend kasse og bogholderi ikke er adskilt.

Såfremt der i regnskabet for virksomheden eller dens afdelinger indgår en post, der ikke har kunnet kontrolleres af revisor, bør dette fremgå af revisors bemærkninger til regnskabet.

Regnskabsførelsen .

10. Som hjælp ved regnskabsaflæggelse for de sociale boligforetagender og for at søge skabt den for en regnskabssammenligning ønskelige ensartethed inden for boligforetagendernes regnskabsførelse udarbejdede ministeriet i 1951 i samarbejde med Fællesorganisationen af almennyttige danske Boligselskaber til brug ved udfærdigelse af årsregnskaber dels et skema for andelsboligforeninger, boligaktieselskaber og selvejende byggevirksomheder (foretagendets regnskab), dels et skema for de under disse hørende afdelinger (afdelingsregnskab).

De nævnte regnskabsskemaer skal anvendes ved aflæggelse af årsregnskab under nøje iagttagelse af de i boligministeriets regnskabsvejledning af 25. marts 1959 indeholdte retningslinjer.

Ved genoptryk af regnskabsskemaerne for afdelingsregnskaber i 1960 er der gennemført enkelte ændringer i regnskabsopstillingen. Således er der afsat en særlig konto 111.1 til postering af afdelingens bidrag til foretagendets dispositionsfond, og kontoen for afdelingens lejeindtægter er mere udspecificeret med underkonti 201.2 garager,201.3 enkeltværelser og 201.4 kældre, lagerrum etc. Opstilling af status er ændret, således at der fremkommer en samlet passivsaldo for ejendommen. Endelig er der afsat plads til oplysning om antal og areal af enkeltværelser, der udlejes særskilt, og om forhøjelser af leje eller boligafgift, gennemført i regnskabsåret.

Regnskabsskemaerne kan bestilles hos A/S J. H. Schultz bogtrykkeri, Niels Juelsgade 12, K. Boligforetagender, der ligger inde med oplag af ældre regnskabsskemaer, kan dog indtil videre anvende disse.

Såfremt boligforetagenderne selv lader fremstille regnskabsskemaer, må sadanne skemaer nøje følge systematikken i de nye trykte skemaer.

Forhøjelse af leje og boligafgift .

11. I afsnit IV, b i boligministeriets cirkulære af 25. marts 1959 om de sociale boligforetagenders virksomhed er det fastsat, at stignninger i ejendomsskatter og andre driftsudgifter af den i § 37 i lov nr. 356 af 27. december 1958 om leje omhandlede art indtil videre vil kunne pålægges lejere eller boligtagere i ejendomme, der er omfattet af § 108 i lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri, uden forudgående godkendelse i hvert enkelt tilfælde.

Da der har været rejst tvivl om denne bestemmelses rækkevidde, skal man henlede opmærksomheden på, at bemyndigelsen omfatter adgang til udligning af alle arter af skattestigninger, herunder også sådanne, der er en følge af stigning i ejendomsværdien.

II. Fremskaffelse af boliger til tilflyttet arbejdskraft.

12. For at fremme bevægeligheden på arbejdsmarkedet er det ved § 1 i lov nr. 159 af 13. april 1960 om ændring i lov om arbejdsanvisning og lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. fastsat, at der under visse betingelser påhviler vedkommende arbejdsanvisningskontor at udfolde bestræbelser for at skaffe bolig til en person, der af den offentlige arbejdsanvisning er anvist arbejde under sådanne forhold, at overtagelsen af arbejdet normalt vil forudsætte ændring af bopæl. Der er i lovbestemmelsen peget på, at arbejdsanvisningskontoret kan rette henvendelse herom til vedkommende kommunalbestyrelse, sociale boligforetagender eller andre. Hvor der er anvist arbejde til arbejdsløse, ubemidlede forsørgere, kan arbejdsanvisningskontoret til betaling af boligandel eller boligindskud eller til forudbetaling af leje yde støtte i form af enten garanti for lån eller ydelse af lån.

Vanskeligheden ved at skaffe sig en bolig i forbindelse med ændring af arbejdsplads kan bl. a. skyldes det krav om en vis tids forudgående bopæl i kommunen, som endnu kan stilles af en række kommunale boliganvisningsudvalg. Ifølge § 131, stk. 4, i lov nr. 355 af 27. december 1958 om leje kan boliganvisningsudvalgene i Århus - området, Odense - området, Ålborg - området, Randers - området og Esbjerg - kommune indtil udgangen af marts måned 1961 som betingelse for godkendelse af lejlighedssøgende til en ledig lejlighed forlange, at den pågældende skal have boet i kommunen i det sidste år forud for det tidspunkt, hvor lejemålet skal træde i kraft. På tilsvarende måde kan boliganvisningsudvalgene i hovedstadsområdet stille krav om et års forudgående bopæl i tiden indtil 31. marts 1962.

På baggrund af de nævnte lovbestemmelser skal man anmode vedkommende boliganvisningsudvalg om, at de i deres godkendelsespraksis tager særligt hensyn til lejlighedssøgende, der af det offentlige arbejdsanvisningskontor anbefales til tilflytning.

Imidlertid er det en forudsætning for at boliganvisningsudvalget kan godkende anviste arbejdere til ledige lejligheder, at de pågældende indstilles af vedkommende udlejer. Man skal derfor endvidere henstille til de sociale boligforetagender, at de i forståelse med vedkommende offentlige arbejdsanvisningskontor og det stedlige boliganvisningsudvalg vil medvirke til at skaffe boliger til lejlighedssøgende tilflyttere, hvis tilflytning anbefales af arbejdsanvisningskontoret.

Ved indstilling af lejlighedssøgende som nævnt må dog de i boligministeriets cirkulære af 25. marts 1959 om de sociale boligforetagenders virksomhed, afsnit II, a og b indeholdte retningslinjer for overdragelse og udlejning af boliger i sociale boligforetagender iagttages, ligesom der ved indstilling til boliger i andelsboligforeninger må tages fornødent hensyn til de i vedtægterne fastsatte regler om overdragelse af ledige lejligheder.

III. Vedrørende offentlig støtte til privat og socialt boligbyggeri m. v.

Administrationshonorar .

13. I lov om boligbyggeri af 27. december 1958 blev fastsat det princip, at man ved beregningen af byggeriets anskaffelsessum så bort fra kurstab og indskud ved prioritering, hvilket medførte, at disse poster heller ikke blev beregnet ved fastsættelse af administrationshonoraret. Fra forskellig side er det over for boligministeriet blevet gjort gældende, at denne ændring i administrationshonorarernes beregning har medført en ubegrundet forringelse af disse, og at de ændrede honorarregler ikke giver rimelig dækning for det med administrationen af byggesager forbundne arbejde og ansvar.

Under hensyn hertil, og da boligministeriet under 5. maj 1959 har nedsat et udvalg bl. a. med den opgave at overveje, efter hvilke retningslinjer administrationsudgifter bør godkendes medregnet på byggeregnskaberne for det boligbyggeri, der opføres med statsstøtte, vil det indtil videre kunne godkendes, at der i byggeri med statsstøtte kan medregnes et tillæg, der kan udgøre indtil 15 pct. af administrationshonoraret beregnet efter reglerne i punkt 24 i boligministeriets cirkulære af 25. marts 1959 om offentlig støtte, til socialt og privat boligbyggeri til udleje. Det samlede honorar vil herved gennemsnitligt komme til at udgøre samme beløb som efter den tidligere gældende ordning.

Når der måtte foreligge en indstilling fra udvalget vedrørende nye regler for beregning af administrationshonorarer, vil boligministeriet på grundlag heraf tage spørgsmålet op til fornyet overvejelse.

Kommunegaranti for statslån og kommunal regaranti for statsgaranterede lån.

14. I boligministeriets cirkulære af 25. marts 1959 om offentlig støtte til socialt og privat boligbyggeri til udleje er under punkt 56 om vedtagelse af kommunegaranti anført, at beslutningen om kommunegaranti for statslån og kommunal regaranti for statsgaranterede lån træffes ved almindeligt stemmeflertal. Tilsvarende bestemmelse er indeholdt i boligministeriets cirkulære nr. 86 af 27. april 1959 om offentlig støtte til parcel - og rækkehuse, der opføres til brug for bygherren eller med salg for øje (punkt 45).

På foranledning af indenrigsministeriet skal man henlede opmærksomheden på, at de nævnte bestemmelser skal forstås således, at beslutningen om kommunegaranti skal vedtages af et flertal af kommunalbestyrelsens samlede medlemstal.

Indenrigsministeriet har endvidere henledt opmærksomheden på, at beslutning om kommunalt tilskud i henhold til lov om boligbyggeri af 27. december 1958 kun kræver vedtagelse i et kommunalbestyrelsesmøde. Dette gælder såvel tilskud i henhold til lovens § 20, stk. 3, til byggeri for mindstbemidlede som tilskud i henhold til lovens § 36 til dækning af tab ved fjernelse af bygninger.

I boligministeriets cirkulære nr. 188 af 21. september 1959 om offentlig støtte til ombygning og modernisering af ældre ejendomme m. v. affattes punkt 47 om vedtagelse af kommunalt tilskud herefter således: »Såfremt kommunalbestyrelsen træffer beslutning om ydelse af tilskud i henhold til lovens § 36, må datoen for kommunalbestyrelsens vedtagelse anføres ved indsendelsen af ansøgningen om statstilskud. Beslutningen kan vedtages af kommunalbestyrelsen med simpelt flertal. Kommunalbestyrelsen kan frit nægte at yde tilskud, men hvis kommunalbestyrelsen vedtager at yde tilskud, kan dette ikke gøres afhængigt af opfyldelse af vilkår, som efter boligministeriets opfattelse må anses for urimelige.«

Boligministeriet, den 22. december 1960.

CARL P. JENSEN.

/Axel G. Poulsen.

Ingen