Legislator Case Law & Legislation
C19600023023 DK

Instruks for lederen af de motorsagkyndiges kontor i København. (* 1)

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Instruks 1960 230 Valid

§ 1. Lederen af de motorsagkyndiges kontor i København beskikkes af justitsministeriet.

Stk. 2. Justitsministeriet kan beskikke en af de for Kønbenhavn og Københavns amtsrådskreds beskikkede motorsagkyndige til i lederens forfald at fungere som hans stedfortræder. Der tilkommer ikke den pågældende sagkyndige særligt vederlag herfor.

Instruks 1960 230 Valid

§ 2. Det for justitsministeriets motorsagkyndige i København og Københavns amtsrådskreds oprettede fælles kontor underlægges lederen, der tilrettelægger kontorpersonalets arbejde.

Stk. 2. Lederen drager omsorg for, at kontoret og det dertil knyttede personale og øvrige hjælpemidler, herunder det til kontoret hørende arkiv, i så vidt omfang som muligt står til rådighed for samtlige københavnske sagkyndige.

Instruks 1960 230 Valid

§ 3. Lederen tilrettelægger og fordeler det daglige arbejde mellem de motorsagkyndige og er herunder berettiget til at foretage sådanne midlertidige afvigelser fra den fastsatte arbejdsplan, som tjenestens tarv tilsiger. De motorsagkyndige er forpligtede til at rette sig efter de af lederen i så henseende trufne bestemmelser.

Instruks 1960 230 Valid

§ 4. Lederen modtager og besvarer alle henvendelser, der af myndighederne eller af publikum rettes til de motorsagkyndige i København.

Stk. 2. Klager over de motorsagkyndiges afgørelser eller deres forhold i øvrigt forelægges af lederen for den pågældende motorsagkyndige til udtalelse og fremsendes derefter af lederen til Statens biltilsyn til foranstaltning.

Instruks 1960 230 Valid

§ 5. De motorsagkyndige har hver for sig det fulde ansvar for de af dem foretagne prøver og undersøgelser, og lederen kan ikke pålægge en sagkyndig at træffe en bestemt afgørelse eller ændre en af ham truffen afgørelse.

Stk. 2

Lederen kan indbringe de af de sagkyndige trufne afgørelser for Statens biltilsyn.

Stk. 3. De i § 21, stk. 2, i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 42 af 26. februar 1958 omhandlede afgørelser om midlertidig godkendelse af motorkøretøjer træffes af vedkommende motorsagkyndige. Midlertidig godkendelse af et af en sagkyndig kasseret køretøj kan meddeles af lederen.

Instruks 1960 230 Valid

§ 6. Lederen deltager i de motorsagkyndiges arbejde med prøver og undersøgelser i det omfang, dette kan forenes med hans tjenesteforretninger som leder af de motorsagkyndiges kontor.

Instruks 1960 230 Valid

§ 7. Nærværende instruks træder i kraft den 1. december 1960.

Stk. 2. Samtidig ophæves justitsministeriets instruks nr. 7 (Lovtid. A) af 7. januar 1944 for lederen af de motorsagkyndiges kontor i København.

Justitsministeriet, den 27. oktober 1960.

Hans Hækkerup

/Robert Dam.

Instruks 1960 230 Valid

Instruks for lederen af de motorsagkyndiges kontor i København. (* 1)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →