Cirkulære om udlevering af lovovertrædere mellem Danmark og Finland, Island, Norge og Sverige.

Kapitel 1.

Udlevering fra Danmark.

Kapitel 1.

Udlevering fra Danmark.

§ 1. Såfremt den, der begæres udleveret, i et retsmøde meddeler samtykke til udlevering, kan denne i almindelighed iværksættes af politiet. Sagen skal dog forelægges for justitsministeriet, såfremt

1. det ikke findes utvivlsomt, at lovens betingelser for udlevering er opfyldt,

2. sagen angår en dansk statsborger eller en politisk lovovertrædelse, jfr. lovens §§ 2 og 4,

3. det pågældende forhold ikke kan antages ved pådømmelse her i landet at ville medføre højere straf end bøde eller hæfte,

4. der her i landet er frafaldet tiltale for det forhold, i anledning af hvilket udlevering begæres, jfr. lovens § 5, 2. pkt.,

5. flere lande har fremsat begæring om udlevering af den pågældende person, jfr. loven § 7,

6. der her i landet verserer sag mod den pågældende for et forhold, der kan antages at ville medføre højere straf end bøde, eller en ham idømt frihedsstraf eller anden hertil svarende foranstaltning ikke er udstået,

7. det findes hensigtsmæssigt at knytte særlige vilkår til udleveringen, jfr. lovens § 6, stk. 2.

Kapitel 2.

Udlevering til Danmark.

Kapitel 2.

Udlevering til Danmark.

§ 2. Såfremt den, der begæres udleveret, ikke i et retsmøde meddeler samtykke til udleveringen, skal sagen forelægges for justitsministeriet.

§ 3. Justitsministeriet har meddelt myndighederne i Finland, Island, Norge og Sverige, at man fra dansk side betragter de i lovens § 6, stk. 1, nævnte almindelige vilkår for udlevering som knyttet til enhver udlevering fra Danmark til de pågældende lande. Det er derfor upåkrævet at fastsætte disse vilkår i forbindelse med den enkelte udlevering.

§ 4. Begæring om udlevering fremsættes af politiet. Er der tvivl om, hvorvidt begæring bør fremsættes, forelægges sagen for overordnet anklagemyndighed, efter omstændighederne justitsministeriet. Forelæggelse for justitsministeriet skal altid ske, såfremt

1. den pågældende er statsborger i det land, over for hvilket begæringen fremsættes, eller sagen angår en politisk lovovertrædelse,

2. det pågældende forhold ikke kan antages at ville medføre højere straf end bøde eller hæfte.

§ 5. Begæring om udlevering fra Finland sendes til ministeriet foer inrikesaerendena eller, hvis den pågældende opholdssted er kendt, til vedkommende polischef.

Begæring om udlevering fra Island sendes gennem justitsministeriet.

Begæring om udlevering fra Norge sendes til riksadvokaten eller direkte til vedkommende statsadvokat eller politimester.

Begæring om udlevering fra Sverige sendes enten til riksåklagaraembetet eller direkte til vedkommende stats- eller distriktåklagare.

Der henvises til den i Nordisk kriminalteknisk tidsskrift 1959 nr. 6-7 optagne fortegnelse over de nordiske politi- og anklagemyndigheder.

§ 6. Udleveringsbegæringen skal indeholde tilsvarende oplysninger som fastsat i den danske lovs § 8, stk. 2. Foreligger der en af en domstol truffet beslutning vedrørende det forhold, for hvilket udlevering begæres, skal denne medfølge begæringen. I øvrigt finder bestemmelsen i lovens § 8, stk. 3. tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Det må påses, at begæring om udlevering til strafforfølgning angiver samtlige forhold, for hvilke den, som ønskes udleveret, på tidspunktet for begæringens fremsættelse er sigtet eller tiltalt.

§ 7. Det skal påses, at de for en udlevering fra Finland, Island, Norge eller Sverige fastsatte vilkår nøje overholdes. I den finske og svenske udleveringslov er fastsat tilsvarende vilkår som i den danske lovs § 6 med følgende afvigelser: Efter den til § 6, stk 1, nr. 1, pkt. c, svarende bestemmelse i den svenske lov er adgangen til videregående tiltale betinget af, at den udleverede, uanset at der ikke er lagt ham hindringer i vejen for at forlade det land, hvortil han er udleveret, har undladt dette inden en måned efter retsforfølgning eller udståelse af straf eller anden foranstaltning, idømt ham for en af udleveringen omfattet lovovertrædelse; den finske lov indeholder ikke bestemmelser svarende til den danske lovs § 6, stk. 1, nr. 1, pkt. c og d. Disse vilkår i den finske og svenske lov skal overholdes, selv om de ikke udtrykkeligt er fastsat i forbindelse med den enkelte udlevering.

Stk. 2. Såfremt der opstår spørgsmål om at indhente tilladelse til, at en udleveret drages til ansvar for nogen anden før udleveringen begået strafbar handling end den, han er udleveret for, eller til at han udleveres videre til et tredieland, forelægges sagen for justitsministeriet med oplysning om, hvorvidt den pågældende ønsker spørgsmålet om lovligheden af en eventuel tilladelse prøvet ved domstolene i vedkommende land, smlg. iøvrigt bestemmelserne i den danske lovs § 17.

Justitsministeriet, den 27. august 1960

Hans Hækkerup.

/Niels Madsen

(Til politiet og anklagemyndigheden).

Cirkulære om udlevering af lovovertrædere mellem Danmark og Finland, Island, Norge og Sverige.

I tilslutning til lov nr. 27 af 3. februar 1960 om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige, der træder i kraft den 1. september 1960, fastsætter justitsministeriet herved følgende bestemmelser

Ingen