Legislator Case Law & Legislation
C19600017209 DK

Cirkulære om installation af elektriske orgelblæsere i kirkerne. (Til stiftsøvrigheder og overtilsynene for kirker i København og på Frederiksberg)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1960 172 Historic

Cirkulære om installation af elektriske orgelblæsere i kirkerne.

(Til stiftsøvrigheder og overtilsynene for kirker i København og på

Frederiksberg)

Da ministeriets opmærksomhed er blevet henledt på, at bestemmelserne i punkt 2 i cirkulære nr. 13 af 9. februar 1954 om installation af elektriske orgelblæsere i kirkerne, hvorefter orgelblæsere der er forsynet med vekselstrømsmotorer, skal beskyttes ved tilslutning til et motorskab, i visse tilfælde kan volde store vanskeligheder, har man brevvekslet med såvel Elektricitetsrådet som ministeriets konsulent i orgelsager, de kgl. bygningsinspektører og Nationalmuseet om ændringer i det nævnte cirkulære.

Ministeriet fastsætter herefter følgende forskrifter, der vil være at overholde ved installation af elektriske orgelblæsere i kirkerne

1. Der anbringes ved organistens plads en kontrollampe, som lyser, når motoren er i gang.

2. Vekselstrømsmotorer for orgelblæsere overstrømsbeskyttes i den udstrækning og efter de bestemmelser, som stærkstrømsreglementet fastsætter for overstrømsbeskyttelse af vekselstrømsmotorer, der går i gang uden tilsyn eller er i stadig drift uden tilsyn.

3. Motoren skal være helt kapslet (D.S. 188. IV. A 1). Ved vekselstrøm må dog også anvendelsen af kortslutningsmotorer i ventileret kapslet udførelse med nedadvendende ventilationsåbninger anses for forsvarlig.

4. Der skal foretages regelmæssigt tilsyn med motoren ved en autoriseret installatør. I kirker, hvor orgelblæserens benyttelsestid er relativ lille, må eftersyn en gang om året i almindelighed anses for tilstrækkeligt, medens eftersynet bør foretages hyppigere i kirker, hvor orgelblæseren benyttes oftere.

Forslag til installation af elektriske orgelblæsere vil herefter kun kunne forvente ministeriets godkendelse, når installationen opfylder de anførte krav.

Ved installationer i gamle kirker må der vises størst muligt hensyn til bygningen og dens inventar, hvorved særlig bemærkes, at der normalt ikke vil kunne forventes meddelt tilladelse til, at der i forbindelse med sådan installation foretages udhugning i gammelt murværk eller gravning i gamle gulve.

Det fornødne antal eksemplarer af nærværende cirkulære, der træder i stedet for ministeriets cirkulære, der træder i stedet for ministeriets cirkulære af 9. februar 1954, vedlægges til omdeling blandt provstiudvalgene og menighedsrådene (2 eksemplarer til hvert råd), for de ikke-selvejende kirkers vedkommende kirkeejerne.

Kirkeministeriet, den 11. juli 1960.

P.M.V.

A. Detlefsen.

/A. Siersted.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →