Cirkulære om angivelse af de udfærdigende myndigheders journalnummer på ekspeditioner til optagelse i Lov- og Ministerialtidende m.m.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om angivelse af de udfærdigende myndigheders journalnummer på ekspeditioner til optagelse i Lov- og Ministerialtidende m.m.
Med henblik på at lette rigsarkivets betjenning af centraladministrationen ved fremtagelse af rekvirerede forarbejder til love, anordninger, bekendtgørelser, cirkulærer og lignende, der optages i Lov- og Ministerialtidende, skal man henstille, at samtlige manuskripter, der tilstilles Lov- og Ministerialtidende til optagelse, fremtidig påføres vedkommende ministeriums eller styrelses journalnummer.
Journalmummeret vil da som fodnote blive optaget i Lovtidende og Ministerialtidende samt i eventuelle særtryk på samme måde, som henvisning ved love nu sker til Folketingstidende.
Man skal samtidig på given foranledning bringe statsministeriets cirkulære nr. 8 af 21. januar 1959 om optagelse i Ministerialtidende af afgørelser af almindelig interesse i erindring.
STATSMINISTERIET, DEN 16. MAJ 1960.
P.M.V.
J. Elkjær Larsen.
/F. Grage.
(Samtlige øvrige ministerier og styrelser).