Legislator Case Law & Legislation
C19600006518 DK

Forretningsorden for Elektricitetsrådet

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

§ 1. Elektricitetsrådet er nedsat af ministeriet for offentlige arbejder, og dets opgave er at varetage de til rådet ifølge lovbekendtgørelse nr. 356 § 2. Rådets formand er berettiget til at underskrive på rådets vegne. Formanden er bemyndiget til at afgøre og ekspedere alle løbende sager af ekspedi § 3. Rådet træffer afgørelse i alle sager, der i medfør af § 1 henhører under dets forretningsområde, eventuelt efter en forberedende behandling af de § 4. Rådet nedsætter blandt sine medlemmer 2 permanente udvalg, nemlig § 5. Samarbejdsudvalget har følgende opgaver § 6. Det teknisk-administrative udvalg varetager alle øvrige til rådet henlagte opgaver, idet udvalgets selvstændige beføjelser dog er begrænset til f § 7. Rådets formand bestemmer tid og sted for rådets og for de nævnte udvalgs møder. Ved afstemning er formandens stemme afgørende i tilfælde af stemm § 8. Forud for møderne i rådet og udvalgene tilstilles der samtlige rådets medlemmer en foreløbig dagsorden. § 9. Forud for hvert finansår forelægges forslag til rådets budget for det kommende finansår for rådets medlemmer til godkendelse. § 10. Der tillægges rådets formand samt medlemmerne af udvalgene et årligt honorar, der fastsættes af ministeren for offentlige arbejder. § 11. Der påhviler medlemmerne tavshedspligt med hensyn til de forhold, som de som medlemmer af rådet bliver bekendt med, efter de samme regler, som g § 12. Tvivlsspørgsmål vedrørende forståelsen af forretningsordenen afgøres af ministeren for offentlige arbejder. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (14 Articles)

Forretningsorden 1960 65 Historic

§ 1. Elektricitetsrådet er nedsat af ministeriet for offentlige arbejder, og dets opgave er at varetage de til rådet ifølge lovbekendtgørelse nr. 356 af 30. juli 1949 om elektriske stærkstrømsanlæg samt ifølge lov nr. 196 af 7. juni 1958 om autorisation af elektroinstallatører m.v. henlagte forretninger.

Forretningsorden 1960 65 Historic

§ 2. Rådets formand er berettiget til at underskrive på rådets vegne. Formanden er bemyndiget til at afgøre og ekspedere alle løbende sager af ekspeditionsmæssig karakter samt sager, som rådet måtte beslutte at overlade til formandens afgørelse.

Forretningsorden 1960 65 Historic

§ 3. Rådet træffer afgørelse i alle sager, der i medfør af § 1 henhører under dets forretningsområde, eventuelt efter en forberedende behandling af de dertil nedsatte udvalg, jfr. dog §§ 5 og 6.

Ethvert af rådets medlemmer kan forlange, at en sag, der almindeligvis behandles af et udvalg, forelægges rådet, inden sagen færdigbehandles og eventuelt afgøres i det pågældende udvalg, ligesom rådet kan henvise behandlingen eller afgørelsen af sager under rådet til hvert af udvalgene.

Til rådet kan knyttes en kommitteret.

Forretningsorden 1960 65 Historic

§ 4. Rådet nedsætter blandt sine medlemmer 2 permanente udvalg, nemlig

a. Samarbejdsudvalget og

b. Det teknisk-administrative udvalg. Medlemmerne af udvalgene udpeges blandt rådets medlemmer. Rådets

formand er formand for udvalgene.

Forretningsorden 1960 65 Historic

§ 5. Samarbejdsudvalget har følgende opgaver

a. Følger udviklingen af de elektriske anlæg her i landet med henblik på fastlæggelsen af retningslinjer for muligt samarbejde mellem de elektriske anlæg og med henblik på varetagelsen af de forretninger, der påhviler rådet i henhold til stærkstrømslovens § 2.

b. Fremkommer med indstilling til rådet om optagelse af forhandling med ejere (brugere) af bestående eller nye anlæg, mellem hvilke iværksættelsen af et samarbejde skønnes at være hensigtsmæssig, samt fører efter rådets bemyndigelse sådanne forhandlinger for derefter at forelæge resultatet af forhandlingerne til rådets godkendelse.

c. Foretager de undersøgelser af teknisk-økonomisk art, som foranlediges ved indkomne forberedende anmeldelser af de i stærkstrømslovens § 2, pkt. 1 a og b, omhandlede anlæg. Udvalget er bemyndiget til i forbindelse hermed at optage forhandlinger med de parter, som måtte være interesserede i de enkelte sagers udfald. Udvalget fremkommer med indstilling til rådet om sagernes afgørelse, idet udvalget dog kan afgøre mindre væsentlige sager, i hvilke udvalget finder det hensigtsmæssigt, at det anmeldte anlæg bringes til udførelse.

d. Varetager - på rådets vegne og efter rådets forudgående bemyndigelse - de i henhold til stærkstrømslovens § 2, pkt. 2 og 4, til rådet henlagte forretninger.

Forretningsorden 1960 65 Historic

§ 6. Det teknisk-administrative udvalg varetager alle øvrige til rådet henlagte opgaver, idet udvalgets selvstændige beføjelser dog er begrænset til følgende

a. Tekniske sager, der ikke er af principiel karakter, og hvis afgørelse ikke er af væsentlig økonomisk rækkevidde, afgøres af udvalget, idet der til sådanne henregnes

1) Godkendelse af anlæg med henblik på opfyldelsen af de i stærkstrømslovens § 1 A. 1. anførte regler om sikkerhedsforanstaltninger, dog med undtagelse af principielle spørgsmål.

2) Godkendelse af driftsledelse; enhver nægtelse af godkendelse afgøres af rådet.

3) Tilsyn med gennemførelsen af overholdelsen af de i medfør af stærkstrømslovens § 1 (med undtagelse af dennes pkt. B. 2.-4- udfærdigede bestemmelser.

4. Tilsyn med elektriske baner og sporveje samt trolleyomnibusser.

b. Sager angående tilrettelæggelsen af det daglige arbejde, de nærmere arbejds- og lønvilkår for kontorets personale og rådets tekniske medarbejdere samt sekretæren ved rådet, herunder den eventuelle kommitteredes virksomhedsområde, afgøres af udvalget.

c. Sager om installatørspørgsmål i henhold til elektroinstallatørloven afgøres af udvalget i forbindelse med rådets installatørmedlem. Sådanne sager, der har principiel karakter, forlægges dog rådet til afgørelse efter behandling i udvalget.

d. Spørgsmål om tiltale afgøres af udvalget i forbindelse med elektricitetsværkernes repræsentanter i rådet, for så vidt elektricitetsværkers personale indstilles til bøde, elektroinstallatørernes repræsentant i rådet, for så vidt elektroinstallatører indstilles til bøde, elektrikernes repræsentant i rådet, for så vidt elektrikere indstilles til bøde. Sager af principiel karakter eller af større rækkevidde forelægges dog rådet til afgørelse efter behandling i udvalget.

e. Brandsager, hvor foreliggende overtrædelser ikke kan antages at have været medvirkende årsag til branden, kan afgøres af formanden, såfremt denne skønner, at der ikke vil være anledning til at indstille den ansvarlige til en bøde, men kun til en advarsel.

f. Udvalget kan endvidere gøre indstilling direkte til ministeriet for offentlige arbejder vedrørende mindre ekspropriationssager i henhold til stærkstrømslovens § 10, ligesom udvalget kan bemyndige formanden til ved ekspropriationer i henhold til nævnte lovs § 10 med bistand af en af rådets ingeniører at varetage den i lovens § 11 foreskrevne forretning.

Forretningsorden 1960 65 Historic

§ 7. Rådets formand bestemmer tid og sted for rådets og for de nævnte udvalgs møder. Ved afstemning er formandens stemme afgørende i tilfælde af stemmelighed. Rådet og udvalgene er beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af deres medlemmer er til stede.

Ethvert medlem af rådet har ret til at være til stede i ethvert af udvalgenes møder.

Normalt holder rådet nøde een gang månedlig.

Forretningsorden 1960 65 Historic

§ 8. Forud for møderne i rådet og udvalgene tilstilles der samtlige rådets medlemmer en foreløbig dagsorden.

Referater af rådets og udvalgenes møder tilstilles samtlige rådets medlemmer.

Forretningsorden 1960 65 Historic

§ 9. Forud for hvert finansår forelægges forslag til rådets budget for det kommende finansår for rådets medlemmer til godkendelse.

Ved hvert finansårs slutning tilstilles der rådets medlemmer en regnskabsoversigt over rådets indtægter og udgifter i finansåret.

Forretningsorden 1960 65 Historic

§ 10. Der tillægges rådets formand samt medlemmerne af udvalgene et årligt honorar, der fastsættes af ministeren for offentlige arbejder.

De medlemmer af rådet, der ikke får honorar, oppebærer diæter i overensstemmelse med tjenestemandslovens regler om vederlag til medlemmer af kommissioner, nævn m.m.

Samtlige medlemmer af rådet får godtgørelse for rejseudgifter til og fra mødestedet efter deres af formanden godkendte regning.

Forretningsorden 1960 65 Historic

§ 11. Der påhviler medlemmerne tavshedspligt med hensyn til de forhold, som de som medlemmer af rådet bliver bekendt med, efter de samme regler, som gælder for statens tjenestemænd.

Forretningsorden 1960 65 Historic

§ 12. Tvivlsspørgsmål vedrørende forståelsen af forretningsordenen afgøres af ministeren for offentlige arbejder.

Ministeriet for offentlige arbejder, den 18. marts 1960.

P.M.V.

E.B.

J. Bang Christensen.

Forretningsorden 1960 65 Historic

Forretningsorden for Elektricitetsrådet

I henhold til § 3, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 356 af 30. juli 1949 om elektriske stærkstrømsanlæg har ministeriet for offentlige arbejder approberet nedenstående af Elektricitetsrådet den 13. januar 1960 vedtagne forretningsorden for rådet

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →