Legislator Case Law & Legislation
C19600004754 DK

Justitsministeriets skrivelse om retningslinjer for en auktionsleders beregning af vederlag og godtgørelse for udgifter i forbindelse med en auktion.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1960 47 Historic

Justitsministeriets skrivelse om retningslinjer for en auktionsleders beregning af vederlag og godtgørelse for udgifter i forbindelse med en auktion.

I anledning af en forespørgsel om, efter hvilke retningslinjer en auktionsleder er berettiget til at beregne sig vederlag og godtgørelse for udgifter i forbindelse med en auktion, herunder udgifter til fortæring til auktionslederen og dennes medhjælpere, udtalte justitsministeriet i overnsstemmelse med en fra den danske dommerforening indhentet erklæring, der var tiltrådt af foreningen af auktionsledere i Danmark, at auktionslederen i henhold til de for tiden gældende bestemmelser må være berettiget til at vælge, om han vil afregne efter specificeret regning, således at den af køberne i henhold til auktionsvilkårene til dækning af auktionsomkostninger betalte afgift godskrives rekvirenterne, eller om han hos rekvirenterne vil beregne 12 1/2 pct. - 15 pct. af budsummen og heraf og af køberafgiften udrede alle gebyrer, omkostninger og egen fortjeneste. For så vidt angår udgifter til fortæring, bør auktionslederen, selvom han afregner efter specificeret regnskab, dog kun kunne debitere rekvirenten for sådanne beløb, såfremt de samlede udgifter ikke derved kommer til at overstige 12 1/2 pct. fra køber og 15 pct. fra rekvirent.

Det tilføjes, at spørgsmålet henhører under domstolene.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →