Legislator Case Law & Legislation
C19600001909 DK

Cirkulære om investeringsfonds.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1960 19 Historic

Cirkulære om investeringsfonds.

(Til de skattelignende myndigheder og amtsligningsinspektoraterne m.v.)

Det meddeles herved, at skattefri henlæggelser til investeringsfonds vil kunne anvendes til forlods afskrivning på forbedrings- eller ombygningsudgifter vedrørende sådanne driftsmidler, til hvis anskaffelse der kan benyttes investeringsfondshenlæggelser.

Som følge heraf vil der være at foretage følgende ændringer i skattedepartementets cirkulære nr. 182 af 18. december 1958 om investeringsfonds.

Afsnit I, punkt 3, stk. 6 affattes således

Såfremt henlæggelser efter foranstående kan benyttes til forlods afskrivning i forbindelse med anskaffelse af driftsmidler, kan de også benyttes til forlods afskrivning på udgifter til forbedring eller ombygning vedrørende de pågældende driftsmidler.

I afsnit I, punkt 10, sidste stk., tilføjes

Dette gælder også, hvor forlods afskrivning alene er foretaget på den oprindelige anskaffelsessum, men ikke på senere afholdte forbedrings- eller ombygningsudgifter, eller der alene er forlods afskrevet på en efter anskaffelsen afholdt forbedrings- eller ombygningsudgift.

Skattedepartementet, den 1. februar 1960.

Hans P. Gøtrik.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →