FORSVARETS BYGNINGSTJENESTE. FORVALTNINGSBESTEMMELSER

FORSVARETS BYGNINGSTJENESTE. FORVALTNINGSBESTEMMELSER

Nærværende bestemmelser for forsvarets bygningstjenestes forvaltning skal være gældende for alle afdelinger, distrikter m.fl. under forsvarets bygningstjeneste fra modtagelsen.

København, den 1 april 1959.

FBF er ordnet alfabetisk efter stikord, og hvert blad er foroven til

højre mærket med de fire første bogstaver af stikordet. Hvor to

eller flere stikord begynder med de samme fire bogstaver, vil 2., 3. og følgende stikordsforkortelser blive betegnet ved tilføjelse af tallene 2, 3 og så fremdeles.

Nye bestemmelser indføjes i alfabetisk orden.

Ændrede bestemmelser vil under stikordsforkortelsen blive betegnet med 2. udg., 3. udg. og så fremdeles. Rettelse foretages ved at udtage og tilintetgøre den hidtidige bestemmelse og indsætte den ændrede bestemmelse i stedet.

De fremtidigt udsendte blade, som er beregnet til indsættelse, og som tilstilles uden følgeskrivelse, vil forneden til venstre være betegnet med udsendelsens nr., og når indsættelsen har fundet sted, noteres dette med dato og underskrift ud for det tilsvarende nummer på rettelsesbladet.

A CONTO UDBETALINGER.

1. For a conto udbetalinger og forudbetaling gælder bestemmelserne i AB, § 22, stk. 5-10, og alment forvaltningsreglement for forsvaret, afsnit I, pkt. 8.3.

I overensstemmelse hermed fastsættes følgende

2.1 A conto begæringer udarbejdes principielt på grundlag af fordelingsliste.

2.2 Fordelingslisten gives tilføjelse om enhver aftale om forandret betaling.

2.3 Entreprenøren kan een gang hver måned indgive a conto begæring, der udarbejdes i overensstemmelse med normskema 22.

2.4 Der tilbageholdes 10%, dog ikke over 5% af entreprisesummen.

2.5 Det godkendte beløb skal udbetales inden 3 uger efter begæringens indsendelse.

2.6 Ved fremsendelse til FBT af a conto begæringer vedlægges til brug for TRV genparter af a conto begæring, fordelingsliste og bilag, alt tydeligt mærket KOPI.

3. A conto udbetaling på materialer kan kun ydes, såfremt disse er oplagt på byggepladsen og overdraget til BDS.

4.1 Forudbetaling for endnu ikke præsterede ydelser eller for arbejder, der endnu ikke er leveret til BDS, kan normalt kun ydes, såfremt der i tilbudet er fremsat anmodning herom og efter grundig prøvelse af anmodningens rimelighed. Såfremt anmodningen fremsættes på et senere tidspunkt, er det en betingelse, at forudbetalingen forrentes med en rente, svarende til gældende nationalbankdiskonto i det land, hvor entreprenøren er bosiddende, med tillæg af 2% p.a.

4.2 I øvrigt iagttages følgende

4.2.1 At der ikke ydes større forudbetaling end nødvendigt under hensyn til den økonomiske indsats, entreprenøren må præstere, før a conto udbetaling kan ydes.

4.2.2 At forudbetalingen afvikles proportionalt med a conto udbetalingen.

4.2.3 At der stilles garanti (sikkerhed) for forskudet med eventuelt påløbende renter med gyldighed, til forudbetalingen er afviklet.

4.2.4 at garantien stilles i offentlige obligationer, ved bankgaranti eller ved forsikring i anerkendt kautionsforsikringsselskab eller på lignende betryggende måde.

4.2.5 At stempeludgiften i forbindelse hermed betales af entreprenøren samt endelig,

4.2.6 At garantien kan gøres gældende (helt eller delvis) af BDS på anfordring og uden rettergang, såfremt der efter BDS skøn måtte være anledning hertil, samt at BDS uden indvirken på garantiforpligtelsen kan give udsættelse eller lempelser med hensyn til opfyldelsen af entreprenørens forpligtelser.

ADMINISTRATIONSUDGIFTER.

De af FBT udførte vedligeholdelsesarbejder for værnene og de under FMN i øvrigt hørende virksomheder og institutioner samt for indenrigsministeriets civile værnepligtslejre belastes ikke med administrationsudgifter.

Egentlige bygge- og større saneringsarbejder samt arbejder, der betales af Stats-Brandforsikringsfonden, belastes med andele af FBTs administrationsudgifter, idet der ved slutningen af hvert finansår overføres 7 1/2% af de i finansåret faktisk afholdte udgifter til sådanne arbejder.

For arbejder, der skal betales eller refunderes af trediemand, kan faktiske administrationsudgifter efter skøn medtages i refusionsopgørelsen.

Under henvisning hertil fastsættes følgende

1. Bevillinger til dækning af udgifter til vedligeholdelsesarbejder vil blive stillet til rådighed, uden at nogen procentandel skal overføres til administrationskontoen. Forvedligeholdelses- arbejder, der udføres under »Diverse debitorer« med henblik på omkontering til andre myndigheder, institutioner m.fl., beregnes tilsvarende intet administrationsbeløb.

2. I overslag vedrørende arbejder, der påregnes udført under § 21.F.1.b (således bygningsforslagsarbejder), indregnes intet beløb til administrationsudgifter.

3. I overslag vedrørende § 27-arbejder (herunder NATO-arbejder) indregnes 7 1/2% til administrationsudgifter.

4. Ved enhver afgivelse af overslag skal det tydeligt fremgå, hvorvidt der er indregnet administrationsudgifter eller ikke.

AFFÆRE.

Om sådanne forhold, der skønnes at kunne udvikle sig til en »Affære«, sendes straks (eventuelt også telefonisk) indberetning til FBT, jfr. i øvrigt KFF B.10-1995, pkt. 1.

AFLEVERING AF ETABLISSEMENTER.

1. Aflevering efter færdiggørelse (afsluttet erhvervelse og eventuelt udførelse eller indretning) af nye etablissementer (større nyanlæg) foretages på grundlag af bestemmelserne i 15. hæfte, pkt. 6.24.

2. I betimelig tid og så vidt muligt senest 6 uger før det påregnede afleveringstidspunkt indstiller BDS til FBT om aflevering med forslag til afleveringsdato og, for så vidt der ikke allerede foreligger afgørelse herom, forslag til etablissementets navn og nummer samt KFM. Endvidere oplyses i indstillingen, hvilke faglige myndigheder der har været medvirkende ved udførelsen og færdiggørelsen; disse faglige myndigheder underrettes samtidig direkte fra BDS om det påregnede afleveringstidspunkt.

AFSLUTTEDE ARBEJDER.

1. Efter afslutningen af ethvert arbejde, der ikke er et rent vedligeholdelsesarbejde, fremsendes umiddelbart efter regnskabsafslutningen indberetning til FBT på skema B.19 med oplysning om den (de) til arbejdets udførelse anviste bevilling(er) og den til udførelsen medgåede udgift. For arbejder, for hvilke der er ført statuskort, vedlægges afsluttende statuskort.

2. Efter afslutningen af ethvert nyt bygnings- eller anlægsarbejde fremsendes til FBT et sæt rettede hovedtegninger med en kort beskrivelse samt brugsplan.

3. Efter afslutningen af ethvert arbejde, der har medført væsentlige ændringer i bestående bygninger eller anlæg, fremsendes til FBT rettede hovedtegninger, om fornødent bilagt kort beskrivelse, ligesom brugsplaner rettes.

ANTENNER.

1. Under henvisning til bestemmelserne i 15. hæfte, pkt. 12.11 og bilag 9, § 12, stk. 4, i henhold til hvilke opsætning af radio- og fjernsynsantenner er gjort afhængig af tilladelse fra KFM og FBT (BDS), fastsættes følgende

2. Antenners anbringelse skal godkendes af BDS. Der henvises i denne forbindelse til bestemmelserne i § 52 i lov om leje nr. 355 af 27 dec 1958, af hvilke fremgår, at lejeren som hovedregel har ret til at anbringe sædvanlig radio- og fjernsynsantenne på den pågældende ejendom.

3. Tilladelse til opsætning af antenner til ikke-tjenstligt formål kan meddeles på de i vedføjede paradigma anførte betingelser.

4. Hjælp ved opsætning og nedtagning af antenner kan ydes af BDS, men udgifterne afholdes principielt af den, der begærer arbejdet udført; dog vil udgifterne kunne afholdes af BDSs vedligeholdelsesmidler, når en af forsvarets myndigheder begærer hjælpen i forbindelse med et af forsvaret anskaffet radio- eller fjernsynsapparat.

5. I kvarterbygninger kan i forbindelse med nyopførelse etableres fælles antenneanlæg med kontakttilslutning for radio i hvert kvarter.

6. I kvarterbygninger, hvor der ikke findes etableret fælles antenneanlæg, bør brugerne henvises til alene at opsætte stueantenne, hvor ikke forholdene umuliggør dette.

7. Eksisterende, ikke af BDS godkendte, udvendige antenner bør efterhånden efter aftale med KFM og gennem denne beordres fjernet, hvor BDS finder dette påkrævet.

TILLADELSE til opsætning af antenne.

(BDS) meddeler herved på nedenanførte betingelser tilladelse til, at

som lejer af den i

etablissement nr.: beliggende

bolig nr.

på egen bekostning lader opsætte antenne på bygning nr.

Tilladelsen meddeles på følgende betingelser

1. Antennen skal udføres og anbringes således, at den ikke frembyder fare eller er til gene for omgivelserne eller medfører skade på ejendommen, herunder utætheder i taget.

2. Enhver skade, der måtte opstå i forbindelse med antennens opsætning og tilstedeværelse, er staten uvedkommende og skal afhjælpes på lejerens bekostning.

3. Når antennen nedtages, skal bygningen på lejerens bekostning bringes tilbage i samme stand som før opsætningen, således at der foretages en fuldstændig retablering.

4. Såfremt den foretagne installation efter distriktets skøn er til gene for andre beboere eller til skade for ejendommen, forbeholder distriktet sig ret til med 1 måneds varsel at tilbagekalde tilladelsen, hvorefter antennen vil være at nedtage omgående.

5. Ved fraflytning skal antennen nedtages, medmindre lejeren kan opnå en ordning med den nye lejer om overtagelse af antenneinstallationen på de i nærværende tilladelse fastsatte betingelser, hvilket kan ske ved påtegning på det ved bygningsdistriktet beroende eksemplar af tilladelsen eller udfærdigelse af ny tilladelse.

6. Såfremt de i tilladelsen omhandlede arbejder i forbindelse med skadeafhjælpning og retablering af bygningsdistriktet ikke anses for tilfredsstillende udført inden for en rimelig tid, er bygningsdistriktet berettiget til uden videre varsel at lade arbejderne udføre på lejerens bekostning.

7. Tilladelsen er udfærdiget i to eksemplarer, hvoraf hver part erholder et eksemplar.

8. Medundertegnede lejer erklærer herved at have påtaget sig de i tilladelsen anførte forpligtelser.

for bygningsdistriktet som lejer

Dato: Dato

ARBEJDER, UTILFREDSSTILLENDE.

Når samarbejdet med et firma afslører sådanne forhold, at der må næres betænkelighed ved at anbefale anvendelse af det pågældende firma til andre arbejder under FBT, indsendes fortrolig motiveret indstilling herom til FBT.

BEPLANTEDE OMRÅDER.

1. For FBTS forvaltning af forsvarets beplantede områder gælder efterfølgende bestemmelser (pkt. 2-6) i forbindelse med bestemmelserne i 15. hæfte, nemlig

1.1 15. hæfte, pkt. 4.4, i henhold til hvilken FBT - hvor der ikke af FMN træffes anden bestemmelse - varetager forvaltningen af forsvarets skovarealer.

1.2 15. hæfte, pkt. 11.7, i henhold til hvilken vedligeholdelsesarbejder (græssåning, beplantning i busketter, fældning og beskæring af træer m.v. samt bekæmpelse af skadedyr og skadevoldende planter) udføres af FBT, medens pasning af beplantede områder (herunder brandbælter) (græs- og hækklipning, fjernelse af ukrudt, visne blade, rivning m.v.) påhviler KFM.

1.3 15. hæfte, bilag 5, indeholdende de for forsvarets haver gældende bestemmelser.

1.4 15. hæfte, bilag 14, pkt. A.3, indeholdende bestemmelser for indhegning af haveanlæg.

2. Beplantning i forbindelse med større nyanlæg eller i tilknytning til fredede bygninger eller anlæg må kun iværksættes på grundlag af en beplantningsplan, udarbejdet af en havearkitekt, forstmand eller anden særlig sagkyndig efter arbejdets art.

2.1 I betingelser og beskrivelser vedrørende beplantningsarbejder benyttes så vidt muligt såvel latinske som danske betegnelser.

2.2 Der skal anvendes så enkel beplantning som muligt.

2.3 Af hensyn til græsslåning bør træbeplantning i plæner ske i få større grupper.

2.4 Anlægsgartneren bør overtage vedligeholdelsen mindst de første 12 måneder.

3. Foruden den sædvanlige gennemgang af beplantninger , der sker med henblik på almindelige vedligeholdelsesarbejder, skal der med passende mellemrum alt efter anlæggets art og alder foretages en særlig gennemgang med henblik på udtynding, efterplantning og fornyelse.

Sådan særlig gennemgang bør for anlæg, der i henhold til bestemmelserne i pkt. 2, er eller skulle have været udført på grundlag af en af særlig sagkyndig udarbejdet beplantningsplan, ske i forbindelse med sådan særlig sagkyndig og om muligt med den, der har udarbejdet planen.

4. For haveanlæg gælder endvidere følgende bestemmelser

4.1 Rådgivende havearkitekter og lign. må kun anvendes ved større nyanlæg med FBTs forud meddelte godkendelse.

4.2 Havearealer til forsvarets boliger må normalt ikke overstige 800 m2. Forslag om overskridelse heraf skal forelægges FBT til stillingtagen.

5. Vedrørende bekæmpelse af skadelige planter m.v. henvises til

- lov nr. 55 af 27 mar 1903 om foranstaltninger mod udbredelse af rustsvampe,

- lov nr. 121 af 12 apr 1957 om bekæmpelse af farlige plantesygdomme og skadedyr, med tilsluttende bekendtgørelser, jfr. lovens § 9, stk. 2, og

- lov nr. 86 af 21 mar 1959 om bekæmpelse af flyvehavre.

6. Til bekæmpelse (fuldstændig udryddelse) af ukrudt og græs kan anvendes natriumklorat, Telvar W og Geigy ukrudtsmiddel, der alle er ufarlige for mennesker og dyr.

6.1 Natriumklorat er let opløseligt i vand og har derfor en hurtig virkning (ca. 2 uger), men vaskes til gengæld hurtigere ud af jorden, ligesom virkningen ikke er så kraftig som Telvar W og Geigy ukrudtsmiddel, og der må derfor anvendes ca. 200 kg/ha pr. gang. Med en pris på ca. 1,30 kr./kg og 2 årlige behandlinger bliver udgiften ca. 500 kr./ha pr. år.

Natriumklorat kan give anledning til selvantændelse, når det udsættes for sollys, og kan derfor ikke anbefales til større områder.

6.2 Telwar W (indført fra Amerika) og Geigy ukrudtsmiddel (fremstilles af Kemisk Værk Køge) er begge tungt opløselige og har derfor langsommere, men længere virkning end natriumklorat, hvorfor 1 sprøjtning pr. år udført tidligt på året (i marts/april) normalt vil være tilstrækkelig. Midlerne er kraftigere virkende end natriumklorat, således at der kun kræves 10-20 kg/ha det første år og derefter 5-10 kg/ha i de følgende år, afhængigt af vegetationens tæthed. Med en pris på ca. 50 kr./kg bliver udgiften 500-1.000 kr./ha det første år og 250-500 kr./ha de følgende år.

Telvar W og Geigy er ikke brandfarlige og vil under hensyn til det ovenanførte ikke medføre større udgift til indkøb end natriumklorat. For større partier anbefales indkøb gennem grossist eller fra fabrik, hvorved der vil kunne opnås mindst 15-25% rabat.

BRANDMATERIEL.

1. Anskaffelse og vedligeholdelse af brandmateriel til brug i bygninger m.v. påhviler FBT i henhold til bestemmelserne i 15. hæfte, pkt. 6.13, jfr. kap. 13.

2. Brandmateriellet optages i inventarregnskab ved KFM i henhold til bestemmelserne i 15. hæfte, pkt. 13.5.

3. Norm for bygningers udstyr med brandmateriel er optaget i 15. hæfte, bilag 19, jfr. 15. hæfte, pkt. 13.19.

4. Navneoversigt og forkortelser for brandmateriel er optaget i 15. hæfte, tillæg C, kap. 1.

5. Det påhviler BDS at føre overtilsyn med hensigtmæssig placering og tilfredsstillende funktionering af brandmateriel, for hvilket FBT er anskaffende myndighed.

6. Kassation af brandmateriel, for hvilket FBT er anskafende myndighed, sker fra 1 apr 1959 ved foranstaltning af pågældende BDS efter indstilling fra KFM, jfr. alment forvaltningsreglement for forsvaret, afsnit II.

BRANDMATERIELPLANER.

1. Brandmaterielplaner udarbejdes af BDS i samråd med KFM og efter bestemmelserne i 15. hæfte, tillæg C, kap. 3.

2. BDS fremsender en genpart af hver brandmaterielplan til FBT.

BRANDFARLIGE VÆSKER - FLYDENDE BRÆNDSTOF.

1. Oplag af brandfarlige væsker.

For rum, bygninger og tankanlæg til opbevaring og udlevering af brandfarlige væsker (fareklasse I-IV: benzin, petroleum, gasolie, alkoholer og lign.) gælder med hensyn til indretning, placering, godkendelse, brug m.v. bestemmelserne i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 44 af 27 feb 1937 om opbevaring og transport af brandfarlige væsker med senere ændringer.

Ved aflevering af omhandlede anlæg til KFM og brugende myndighed skal medfølge fornøden skriftlig instruks om betjening og eventuelle sikkerhedsforanstaltninger ved brugen, f.eks. forbud mod tobaksrygning, og hvori skal være optaget de for pågældende anlæg gældende dele af bestemmelserne i pkt. 3.1, 3.2 og 4.1.

1.1 Mindre oplag skal, forsåvidt de ikke i medfør af bekendtgørelsen er fritaget for såvel godkendelse som anmeldelse, anmeldes for den stedlige brandmyndighed og kræves desuden i visse tilfælde godkendt.

1.2 Større oplag skal indrettes efter forud indhentet tilladelse fra den stedlige brandmyndighed og på de af denne angivne vilkår.

1.3 Særligt store og specielle anlæg skal indrettes i overensstemmelse med de krav, der i hvert enkelt tilfælde fastsættes af justitsministeriets konsulent for brandfarlige stoffer, til hvem der rettes henvendelse gennem FBT.

1.4 Normalbeholdninger af drivmidler indtil 4.000 liter benzin under åben himmel, f.eks. i 20 liters dunke til hærens dækningsstyrker, skal indrettes i overensstemmelse med det af GFO efter samråd med FBT udgivne drivmiddeldirektiv nr. 3 (DMD 3).

Den omhandlede form for oplægning, eventuelt under presenning, i telt eller i skur af brandfri materialer, er principielt godkendt af justitsministeriets konsulent under forudsætning af, at DMD 3s bestemmelser overholdes.

Herefter skal sådanne drivmiddeloplag kun anmeldes til den stedlige brandmyndighed, og ved indretningen skal det særligt påses, at de i DMD 3, pkt. 2, 3, 4.1 - 4.4, 7, 9 (1. stk.) og 10 (1. stk.) indeholde bestemmelser overholdes.

Det fremhæves i denne forbindelse, at sikkerhedsafstandene - henholdsvis 15 m til bygninger og brandfarlige oplag (herunder nabooplag af drivmidler) samt 6 m til vej (eller områdets begrænsning) - skal regnes fra kronen af de oplaget omgivende jordvolde.

2. Gruber, kanaler - eksplosionsfare. Ved opstilling og indretning af anlæg, hvori der kan udvikles tunge brandfarlige væskedampe (vagabonderende benzindampe, flaskegas og lign.), skal hulrum (gruber og kanaler) i tilslutning til eller i nærheden af anlægget sikres mod, at der i dem kan samles eksplosionsfarlige blandinger af væskedamp og luft.

Hvor sådanne gruber og kanaler ikke skal være tilgængelige, sikres de normalt lettest ved udfyldning med tørt sand - i modsat fald bør de sikres enten ved effektiv ventilation eller ved at forhindre indtrængning af væskedampe; dette kan ved kanaler eller rør til ledningsføring ske ved tilstøbning, tilsmeltning eller blot tilstopning af kanalens eller rørets ender med ikke-brændbart materiale (f.eks. Rockwool).

3. Brændstoftanke (indtil 50 m3).

Brændstoftanke indkøbes og nedlægges i henhold til FBTs standardtegninger nr. 7278 og nr. 3593e.

På tegning 7278 findes angivet særlige betingelser vedrørende levering af tankene. Det fremhæves herunder, at der ved levering af en tank skal medfølge en pejlestok, der er kalibreret i forhold til tanken.

Såfremt der ved nedlægning af tanken foretages afvigelser fra tegning nr. 3593e, skal det meddeles FBT, hvilke ændringer der er foretaget.

3.1 Bundsugning for vand og slam.

Benzin- og olietanke bør ved KFMs eller brugende myndigheds foranstaltning bundsuges for kondensvand og andre urenheder (slam og lign.) en gang årligt.

Med den til tanken leverede pejlestok (med påsmurt vandsøgepasta) pejles tanken for vand og slam i alle tilfælde 1-2 dage efter hver tankpåfyldning; herudover bør tankene pejles for kondensvand mindst 1 gang hvert kvartal. Såfremt der ved pejlingen konstateres over 3 cm vand (eller slam), skal der foretages bundsugning, der udføres med en vingepumpe, påmonteret et standrør, som stikkes ned gennem tankens særlige pejlerør eller påfyldningsrøret.

Tømningen for vand m.v. kræver ingen specielle sikkerheds- foranstaltninger ud over de, der almindeligvis gælder på en tankstation.

Det opsugede vand og slam fjernes til sikkert sted (slammet nedgraves mindst 100 m fra brønde, vandledninger og lign.; hvis slammet indeholder ætylbenzinrester, skal det behandles med særlig forsigtighed af hensyn til faren for blyforgiftninger).

NB. Ved nedføringen af pejlestokken i tankens pejle- eller påfyldningsrør må det så vidt muligt undgås, at påsmurt vandsøgepasta kommer i berøring med rørets sider, som normalt vil være fugtige af kondensvand, der kan farve pastaen og derved evt. give vildledende oplysninger om tilstedeværelse af vand i tankens bund.

3.2 Tankrensning (for tanke indtil 50 m3).

Indvendig rensning af tankene (tømning, fjernelse af slam og rust,

gennemspuling m.v.) bringes til udførelse,

- såfremt tanken skal anvendes til oplagring af et andet produkt, som ikke må forurenes af rester af det tidligere oplagrede produkt,

- såfremt der skal foretages ændringer eller reparationer, som kræver svejsning, nitning og boring m.v., og

- såfremt tanken skal underkastes eftersyn med henblik på forebyggelse af lækage.

Tankrensningen foretages ved BDSs foranstaltning under iagttagelse af de for pågældende anlæg gældende særlige sikkerhedsbestemmelser med hensyn til eksplosions- og forgiftningsfare.

Det fremhæves i denne forbindelse, at hvis det af særlige grunde måtte være nødvendigt at anvende kunstigt lys i tanken, må der kun benyttes særligt hertil godkendte batterilygter.

4. Benzinstandere.

Benzinstandere (pumper) indkøbes, opstilles og tilsluttes tanken ved BDSs foranstaltning; der kan for tiden anvendes enten Hardoll-standere (Kastrup maskinfabrik) eller Disa-standere (Dansk Industri Syndikat).

Ved leveringen skal BDS betinge sig, at der medfølger tegning eller skitse af nødvendige fundamenter og øvrige byggearbejder, herunder hulafsætning.

4.1 Vedligeholdelse og drift.

Vedligeholdelsen af benzinstanderne påhviler BDS, jfr. 15. hæfte, bilag 13, pkt. 8.1; smøring, renholdelse m.v. under almindelig daglig drift påhviler brugeren (KFM).

Der vil under normale forhold ikke opstå væsentlig varmedannelse i hverken jævnstrømsdrevne eller vekselstrømsdrevne benzinpumper selv ved kontinuerlig drift.

Hvis oliesmurte benzinpumper anvendes regelmæssigt (dagligt), vil det normalt være tilstrækkeligt at efterse (kontrollere) lejernes smøring hver 3. måned.

Såfremt en oliesmurt benzinpumpe ikke har været i brug i længere tid (ca. 1 måned), kan lejerne været blevet tørre, og der kan da være risiko for betænkeligt stor varmedannelse i lejerne. Efter sådan længere tids henstand bør lejernes smøring derfor efterses en ekstra gang, inden benzinstanderen tages i brug.

Hvis der konstateres stor varmedannelse i benzinstanderens pumpe, skal brugeren snarest gennem BDS foranledige sagkyndigt eftersyn foretaget.

4.2 Justering.

BDS skal ved opstilling foranledige tilmelding og ved sløjfning afmelding til justervæsenet af måleinstrumenter i forbindelse med benzinstandere og lign., der er opstillet vsd FBTs foranstaltning inden for BDSs område, idet justervæsenet lader foretage årlig, uanmeldt kontrol af disse måleinstrumenter.

Regning for de hermed forbundne udgifter sendes til og betales af pågældende BDS.

5. Magasinering af benzindrevne motorkøretøjer.

5.1 Brændstof i tankene.

5.1.1 Ved magasinering af motorkøretøjer i bygninger af ikke-brandfarlig konstruktion og med gode ind- og udkørselsmuligheder (f.eks. betonelementbygninger, murstensbygninger med brandfri tagkonstruktion), som de f.eks. findes opført i afspærrede kaserne- og lejrområder eller afspærrede depotområder, kan motorkøretøjerne henstilles med benzintankene helt eller delvis fyldt med brændstof.

Det bør herved være en forudsætning, at køretøjerne henstilles med kørselsretning mod garageportene og således, at det er muligt at færdes omkring hvert køretøj (fri afstand ca. 1/2 m).

5.1.2 Ved magasinering af motorkøretøjer under åben himmel i afspærrede kaserne-, lejr- og depotområder kan benzintankene være helt eller delvis fyldt med benzin, og køretøjerne bør anbringes mindst 15 m fra brandfarlig bygning eller oplag og mindst 6 m fra vej (eller områdets begrænsning), og det bør være muligt at færdes omkring hvert køretøj.

5.2 Tømte brændstoftanke.

Ved magasinering af motorkøretøjer i bygninger af helt eller delvis brandfarlig konstruktion (f.eks. træbygninger, bygninger med ubeskyttede brandbare væg- eller tagkonstruktioner, bygninger med bærende hovedelementer af ubeskyttede jernkonstruktioner), i bygninger med mindre gode ind- og udkørselsforhold samt i bygninger, beliggende i ubevogtede og uafspærrede områder eller i nærheden af bygninger af brandbar konstruktion eller med brandfarlig virksomhed eller oplag bør benzintankene være helt tømte for benzin (og akkumulatorerne fjernet).

Køretøjerne bør henstå således, at det er muligt at færdes omkring hvert køretøj.

Der skal udvises forsigtighed ved al aftapning eller påfyldning af brændstof.

BRUGSPLANER.

1. I henhold til bestemmelserne i 15. hæfte, pkt. 10.1 og 10.5 påhviler det FBT at udarbejde brugsplaner for forsvarets større etablissementer og at holde disse brugsplaner rettede.

I overensstemmelse hermed fastsættes følgende bestemmelser for udarbejdelse og rettelse af brugsplaner.

2. For ethvert nyopført, større etablissement udarbejdes forslag til brugsplan af BDS i forbindelse med OFM. Forslaget fremsendes snarest til FBT.

3. Den af FMN godkendte brugsplan beror ved FBT, medens genparter afgives til FMN, OFM, KFM, FTF, FMI og eventuelt til andre faglige myndigheder, ligesom BDS opbevarer en genpart.

4. Brugsplanen, der forsynes med etablissementets navn og nummer, består dels af de fornødne etageplaner med en situationsplan, dels af en brugsfortegnelse.

5.1 Etageplanerne forsynes med såvel etablissementets nummer som bygningens nummer, brutto- og nettoetageareal samt nordpil og udføres i målestoksforholdet 1:200, visende planer af samtlige til etablissementet hørende bygningers etager, herunder kælder- og loftsetager.

5.2 De enkelte rum forsynes med numre efter følgende princip

De faginddelte facader nummereres fra den ene gavl, den ene facade med ulige numre og den anden med lige numre, således at man, når man inde i bygningen bevæger sig fra de lave fagnumre mod de høje, da har de ulige numre på venstre hånd.

De enkelte rum nummereres for etagernes vedkommende med 3-cifrede numre, hvis første ciffer angiver etagens nummer, og hvis to sidste cifre er det laveste inden for rummet liggende fagnummer, eventuelt suppleret med et foransat 0. For så vidt højeste fagnummer er trecifret, anvendes på tilsvarende måde 4-cifrede rumnumre.

Kælderrum gives kun fagnummer.

Loftsrum gives nummer, idet loftet betragtes som en etage med et etagenummer 1 højere end den underliggende etage.

Rum, der ikke er ført ud til en facade, gives numre, som om de havde været beliggende ved den nærmeste facade, men med tilføjelse af bogstavet a, eller såfremt flere rum ligger i samme fag med tilføjelse af a, b, c o.s.v.

5.3 Ved særlig dybe bygninger, hvor flere egentlige brugsrum ikke støder direkte op til en af facaderne, anvendes særligt nummer- system, f.eks. baseret på to på hinanden vinkelrette faginddelinger.

5.4 Påskrifter vedrørende rummenes benyttelse må ikke finde sted.

5.5 Ved nybygninger inden for et eksisterende etablissement, hvor der hidtil er benyttet et afvigende nummereringssystem, vil dette - når det skønnes ønskeligt - kunne anvendes i stedet for det ovenangivne.

6. Situationsplanen, der forsynes med nordpil, udføres almindeligvis i målestokforholdet 1:1000. De enkelte bygninger forsynes med nummer, svarende til grundejendomsplanen.

7. For hvert etablissement udfærdiges en brugsfortegnelse på skema D.3c og D.3d efter følgende retningslinier

7.1 Alle til samme etablissement hørende bygninger opføres i een brugsfortegnelse.

7.2 Hver bygning og de i denne værende etager opføres for sig, således at der begyndes med kælderetagen og sluttes med tagetagen.

7.3 For hver etage opføres rummene enkeltvis og betegnes med nummer, svarende til brugsplanen.

7.4 For hvert rum angives højden mellem gulv og loft, i frit tagrum mellem gulv og underkant af hanebånd.

7.5 For hvert rum angives gulvareal og rumfang i hen holdsvis m2 og m3 med 1 decimal. For rum med skråvæg angives desuden i parentes gulvarealet med fradrag af det gulvareal, hvor højden mellem gulv og skråvæg er mindre end 1 m.

7.6 For rum, der er bestemt til belægning for mandskab, angives gulvareal og rumfang pr. mand. For rum med skråvægge angives i parentes gulvareal og rumfang pr. mand, beregnet ud fra det reducerede gulvareal og det over dette beliggende rumfang.

7.7 For større kaserneetablissementer udfyldes rubrikken »Lokalet skal benyttes af« (skema D.3c) med betegnelsen »Belægningsområde«, for så vidt angår alle lokaler, der skal anvendes til belægning og kvarterer. Kun lokaliteter, der i følge deres brug er knyttede til bestemte afdelinger, kommandantskaber m.fl., betegnes med disse.

7.8 For kaserneetablissementer opføres i »Oversigt over den styrke, kasernen planmæssigt skal kunne optage« (skema D.3d) for hver bygning den normale indkvarterede styrke, delt i gifte og ugifte officerer, gifte og ugifte befalingsmænd af fenrikgruppen m.fl., oversergenter og sergenter, korporaler, mather, andre menige, gifte og ugifte civile funktionærer.

For motorcykler, personvogne og lastvogne angives gulvarealet i m2 uden decimaler.

8. Brugsplanen sammensættes herefter af følgende hovedelementer i efternævnte orden

8.1 Et blad (skema D.3b) med angivelse af den myndighed, det pågældende eksemplar er bestemt for, samt rettelsesdato.

8.2 Et blad (skema D.3b) til de under pkt. 10 nævnte på tegninger.

8.3 Oversigt (skema D.3b) over brugsplanen med angivelse af brugsfortegnelser og planer.

8.4 For etablissementer, hvor der planmæssigt kan finde indkvartering sted, oversigt over den styrke, kasernen planmæssigt skal kunne optage (skema D.3d).

8.5 Pagineret brugsfortegnelse (skema D.3c) med navn, nummer og tegningshenvisning for de pågældende bygninger.

8.6 Etageplaner, der tilpasses formatet og indsættes til udfoldning uden for formatet.

8.7 Situationsplan, tilpasset og indsat som etageplaner.

8.8 Brugsplanen samles i et bind (skema D.3a), der stemples »Til tjenestebrug« eller højere klassifikation og med angivelse af etablissementets nummer og navn samt dato.

9. Brugsplanen underskrives af CH BDS på næstforreste blad, hvor der lades plads åben til godkendelsespåtegning.

10. Ved udarbejdelsen iagttages, at lokalerne får en efter forholdene passende anvendelse, og at fordelingen af lokalerne på kaserneetablissementer så vidt muligt sker efter afdelinger og underafdelinger, således at lokalerne for hver enhed grupperes for sig.

11. Rettelse af brugsplaner foretages efter behov og i overensstemmelse med 15. hæfte, pkt. 10.5, med rettelsesdato anført på forreste blad.

BYGGEMØDE.

1. Ved alle større byggearbejder skal afholdes regelmæssige byggemøder, af hvilke der optages referat.

2. Mødehyppigheden beror på arbejdets karakter (hver uge, hveranden uge, hver måned).

3. Til byggemøde bør indkaldes entreprenører, der har arbejde under udførelse på byggepladsen, men normalt ikke entreprenører, der endnu ikke har påbegyndt, eller som allerede har afsluttet og afleveret deres arbejde.

4. Der tilstilles hver af de til et byggemøde indkaldte entreprenører en genpart af byggemødereferatet, ligesom en genpart arkiveres ved BDS.

5. Der skal i SB optages bestemmelse om, at indsigelse mod et referats rigtighed skal meddeles senest på næste byggemøde og optages i referatet af dette. Såfremt referat optages og underskrives på mødet, skal eventuel indsigelse dog ske inden underskriften.

6. Byggemødereferater bør ordentligvis oplyse følgende

6.1 Sted, dato, mødedeltagere.

6.2 Aftaler om arbejdets rette udførelse.

6.3 Aftaler om ændringer i arbejdet.

6.4 Aftaler om entreprenørernes indbyrdes samarbejde.

6.5 Godkendelse af spilddage.

6.6 Forhold, der kan antages at få betydning for arbejdets bedømmelse og afregning.

BYGNINGSFORSLAG.

1. I overensstemmelse med bestemmelserne i 15. hæfte, pkt. 6.11 og 12 samt bilag 1, pkt. 7, påhviler det BDS årligt at udarbejde bygningsforslag, der omhandler alle sådanne istandsættelses-, ombygnings-, sanerings- og nybygningsarbejder, med undtagelse af almindelige vedligeholdelsesarbejder og reparationsarbejder, som pågældende KFM fremsætter ønske om, eller som BDS finder påkrævet.

2. KFM skal inden 1 nov til BDS indsende motiveret indstilling om arbejder af nævnte art, der ønskes udført i det kommende finansår. Ønsker, der fremsættes efter 1 nov, vil almindeligvis ikke kunne påregnes imødekommet, medmindre de omhandler uforudseelige, for tjenesten uopsættelige arbejder.

3. BDS skal ved forhandling med KFM søge de fremsatte ønsker klart formulerede samt begrænsede til, hvad der må anses for strengt påkrævet; der skal herunder søges taget hensyn til eventuelle ønsker fremsat af andre faglige myndigheder.

4. BDS udarbejder herefter bygningsforslag for hver enkelt KFM for sig i skemaform i overensstemmelse med normskema 8.

5. Forslag, der var optaget på foregående bygningsforslag, men ikke gennemført, optages på forslaget, for så vidt dets gennemførelse stadig anses for påkrævet.

6. Forslag, der efter udarbejdelsen af bygningsforslaget af BDS undtagelsesvis fremsendes med henblik på udførelse i det pågældende finansår, skal optages på bygningsforslaget for det følgende finansår, såfremt forslaget ikke forinden enten er godkendt til udførelse, og bevilling meddelt eller definitivt afvist.

7. Forslagene anføres i trangfølge efter forhandling med KFM og nummereres.

8. Ved forslag, der tidligere har været optaget på bygningsforslag eller været fremsendt som særlig sag, anføres i skemaet i bemærkningsrubrikken fornøden oplysning herom.

9. For så vidt der ikke allerede foreligger udarbejdet forslag med overslag, foretages for hvert enkelt forslag en skønsmæssig vurdering til ansættelse af en overslagssum, idet der ikke udarbejdes skitseforslag eller overslag.

10. Forslag fra KFM, for hvilke ELK eller VLK er OFM, forhandles af BDS forinden endelig udarbejdelse med pågældende landsdelskommando.

11. De for de enkelte KFM udarbejdede bygningsforslag samles for hver enkelt driftskonto m.v. og fremsendes senest 4 jan til FBT kontovis med særlig skrivelse in triplo, d.v.s. særlig skrivelse for hæren (herunder FKF), søværnet, flyvevåbnet, hjemmeværnet (herunder DMH og FLH), FMI, KMH samt andre institutioner og selvbærende virksomheder.

12. Såfremt KFM ingen ønsker har fremsat, oplyses dette ved bygningsforslagenes fremsendelse.

DETAILPROJEKTERING.

I tilfælde, hvor der under detailprojekteringen udføres væsentlige ændringer i forhold til det tidligere fremsendte og godkendte skitseprojekt, skal oplysning herom meddeles i den skrivelse, hvormed detailprojektet fremsendes til godkendelse. Samtidig skal skrivelsen i sådanne tilfælde vedlægges et ekstra sæt af de til skitseforslaget nærmest svarende planer m.v. i detailprojektet; skønnes det under detailprojekteringen hensigtsmæssigt at foretage principielle ændringer i forhold til et godkendt skitseforslag, bør forhandling herom optages med FBT.

EKSPROPRIATION.

Hvor arealerhvervelse, servitutpålægning m.v. påregnes gennemført ved ekspropriation, bør i bevillingsindstillinger indstilles om »det fornødne«, idet der anføres, »at efter det for BDS foreliggende skønnes erhvervelsesudgifterne at blive af en størrelsesorden på ca. ......... kr.«

EL-OVERENSKOMSTER.

1. Ved oprettelse af nye el-overenskomster eller større ændringer i eksisterende el-overenskomster benytter BDS følgende fremgangsmåde

2. Hvor der påregnes anvendt standardkontrakt, fremsendes el-værkets udkast til overenskomst med BDSs bemærkninger og eventuelle ændringsforslag til FBT, uden at BDS optager nærmere forhandling med el-værket. og uden at el-værket gøres bekendt med BDSs stilling til forslaget.

3. Hvor der påregnes oprettet særoverenskomst med elværket, optager BDS forud forhandling med FBT (INA og ADA) om formen for forhandlingerne med el-værket.

ERFARINGER.

1. For i større udstrækning at kunne nyttiggøre indvundne erfaringer ved udført eller under udførelse værende bygge og anlægsarbejder påhviler det BDS til FBT at indberette om ønskelige ændringer i forhold til hidtidig praksis med hensyn til byggeriets mest hensigtsmæssige udformning og tilrettelæggelse.

2. Indberetningerne ønskes opdelt fagvis og områdevis.

ERSTATNINGSSPØRGSMÅL.

1. Vejskader .

1.1 FMN har ved skrivelse 6.kt.84.41-36 af 11 nov 1954 til HBK, FLK, SVK, VLK og ELK henvist nævnte myndigheder til ved behandling af sager vedrørende markskader, herunder specielt skader på veje, ved hvis afgørelse teknisk assistance er fornøden, at rette henvendelse herom til FBT. FMN har henledt opmærksomheden på betydningen af, at denne assistance påkaldes så hurtigt som muligt, og inden udbedringer eller reparationer foretages.

1.2 Ved henvendslse om teknisk assistance ved bedømmelse af vejskader vil sådan henvendelse være at henvise til behandling ved BDS således

Inden for RGN I og II ved NJB » » RGN III og IV » SFB » » RGN VI » NSB » » RGN V, VII og VIII » ØSB.

1.3 Om forsvarets eventuelle erstatningspligt ved militære køretøjers beskadigelse af kommunale veje har vejdirektoratet udtalt følgende

»En vejbestyrelse må finde sig i en forøgelse af det normale vejslid som følge af tilstedeværelsen af statsforetagender inden for dens område. Ved normalt slid menes slid forårsaget af køretøjer, der opfylder færdselslovens krav med hensyn til vægt og akseltryk, eller som har fået meddelt særlig dispensation fra de herom gældende bestemmelser.

Omvendt vil der kunne blive spørgsmål om erstatningsansvar for skader, forvoldt af køretøjer, f.eks. tanks, som ikke opfylder færdselslovens krav i henseende til vægt og akseltryk, ligesom erstatningsansvar vil kunne pådrages for kørsel med køretøjer, der vel opfylder vægtkravene m.m., men som gør unormal brug af vejene, f.eks. ved kørsel på tværs af disse uden for godkendte overkørsler m.m., eller som kører i strid med et i henhold til færdselslovens § 57, stk. 7 eller 8, udstedt forbud mod kørsel med køretøjer af nærmere fastsatte dimensioner.«

2. Skader forårsaget af flyvevåbnet.

Ved henvendelse om teknisk assistance ved behandling af sager vedrørende skader, der er eller påstås forårsaget af flyvevåbnet, f.eks. ved overflyvning, nedstyrtning m.v., vil sådan henvendelse være at henvise til behandling ved BDS således

Inden for RGN I, II og III ved VFD » » RGN IV » SFB » » RGN VI » NSB » » RGN V, VII og VIII » ØSB.

3. Erstatningsansvar.

3.1 I henhold til 15. hæfte, pkt. 15.2 og bilag 9, § 16, bør der i tilfælde af skade på forsvarets etablissementer, der skønnes forvoldt med forsæt eller ved skødesløshed, principielt gøres erstatningsansvar gældende mod skadevolderen.

3.2 Af hensyn til de motorforvaltende myndigheders stillingtagen til erstatningsspørgsmål ved færdselsuheld påhviler det i henhold til 15. hæfte, pkt. 15.3, stk. 3, BDS snarest, efter modtagen melding om de ved færdselsuheld forvoldte bygningsmæssige skader, at meddele den motorforvaltende myndighed et (eventuelt foreløbigt) skøn over afhjælpningsudgifternes størrelse.

FOLKERUM.

Retningslinier for indretning af folkerum for civilt personel ved forsvarets tekniske virksomheder m.fl.

1. Nedenstående normer og retningslinier for indretning af folkerum er udarbejdet af FBT efter forhandling med FFS. De skal danne grundlag ved nybygningsarbejder og skal efterfølges i muligt omfang ved ombygningsarbejder; om eventuelt ønskelige afvigelser skal der optages forhandling med ARA.

2. For arbejdere gælder: 2.1 Gulvareal. 2.1.1 Omklædningslokaliteter (omfattende omklædnings-, vaske- og baderum samt tørrerum) m2 pr. person 1,4 m2 (max. 1,6 m2) 2.1.2 Spisestuer, m2 pr. person 1,05 m2 (max. 1,2 m2) 2.2 Skabe (30 a 40 x 52 cm), antal personer pr. skab 1 person 2.3 Vaskepladser (0,60 m brede), antal personer pr. vaskeplads ved 2.3.1 tilsmudsende værkstedsarbejde o.l. 2,5 personer 2.3.2 andet arbejde indtil 5 personer

2.3.3 Der skal normalt regnes med installation af såvel koldt som varmt vand ved vaskesteder for arbejdere, der udfører tilsmudsende værkstedsarbejde o.l.

2.4 Brusebad indrettes normalt til arbejdere, der udfører tilsmudsende værkstedsarbejde o.l.

2.4.1 Der opsættes 1 bruser pr. 35 personer, max. 1 bruser pr. 30 personer. (Hvor der på grund af arbejdets særlige karakter påbydes bad hver dag, bør der være 1 bruser for hver 10 personer, der skal benytte bruserne inden for samme skift; hvor der findes særskilt indsæbningsplads, kan man dog nøjes med 1 bruser pr. 15 personer). Der bør indrettes fodbad i forbindelse med bruserne.

2.4.2 En del og altid mindst 1 af bruserkabinerne for kvinder skal indrettes med et lille separat forrum til af- og påklædning.

2.5 Tørrerum indrettes, hvor arbejdet medfører, at arbejdstøjet bliver vådt.

2.6 I bruserum for mænd opsættes altid et urinal. Hvor wc-anlæggene ligger langt fra omklædningslokalerne, indrettes enkelte wc'er i forbindelse med disse, f.eks. 1 wc pr. 200 personer.

2.7 Der skal i eller ved spisestuen være adgang til at varme mad og drikke. Egentligt køkken bør kun indrettes ved større spisestuer, d.v.s. spisestuer for 100 personer og derover. Køkkener til fremstilling af varm og kold mad bør normalt ikke indrettes ved nystartede virksomheder, før der viser sig særlig nødvendighed herfor, men indrettes som kaffekøkkener med tilhørende apparatur.

3. For værkstedsfunktionærer gælder: 3.1 Gulvareal. 3.1.1 Omklædningslokaliteter (omfattende omklædnings-, vaske- og baderum samt tørrerum), m2 pr. person 1,8 m2 (max. 2,0 m2 ) 3.1.2 Spisestuer, m2 pr. person 1,2 m2 (max. 1,4 m2) 3.2 Skabe (30 a 40 x 52 cm), antal personer pr. skab 2/3 person 3.3 Vaskepladser (0,60 m brede), antal personer pr. vaskeplads 2 personer 3.4 Brusebad må normalt ikke indrettes. 3.5 Tørrerum indrettes normalt ikke. 3.6 Køkken og adgang til at varme mad og drikke som for arbejdere. 4. For kontorfunktionærer gælder: 4.1 Gulvareal . 4.1.1 Garderoberum, m2 pr. person indtil 0,65 m2 4.1.2 Spisestuer, m2 pr. person 1,2 m2 (max. 1,4 m2) 4.2 Skabe, vaskepladser, brusebad og tørrerum indrettes ikke. 4.3 Køkken og adgang til at varme mad og drikke som for arbejdere.

5. Enhver indretning eller væsentlig ændring af heromhandlede anlæg skal af BDS anmeldes til arbejdstilsynet, jfr. KFF B. 25-1955 samt lov nr. 266 af 11 jun 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse og lov nr. 227 af 11 jun 1954 om arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed.

6. Eventuelle forhandlinger med FFS skal optages gennem ARA.

7. I tilslutning til de ovenomhandlede normer anføres følgende vejledende synspunkter og oplysninger vedrørende indretning af folkerum.

8. Anlæg af folkerum .

8.1 For arbejdere skal indrettes spisestuer samt kombinerede omklædnings- og vaskelokaler. Varmt vand samt brusebade og tørrerum indrettes kun i det omfang, det fremgår af normerne i pkt. 2.

8.1.1 Der skal indrettes særskilte omklædnings- og vaskerum for kvinder, hvor sådanne beskæftiges. For så vidt det er gennemførligt, skal der indrettes særskilte spiselokaler for kvinder.

8.1.2 Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende fremskaffelse af varmt vand til vask om sommeren ved etablissementer, hvor der ikke findes »sommervarme« eller omklædningslokaliteterne er placeret i stor afstand fra kedelrummet, forhandles nærmere med INA i de tilfælde, hvor varmt vand skal stilles til rådighed i følge ovennævnte normer.

8.2 For værkstedsfunktionærer skal der indrettes spisestuer og kombinerede omklædnings- og vaskeforhold. Hvor forholdene taler derfor, indrettes vaskestederne med både koldt og varmt vand.

8.3 For kontorfunktionærer bør der normalt indrettes spisestuer og garderoberum.

8.3.1 Særlig damegarderobe indrettes, hvor der er beskæftiget et større antal kvindelige kontorfunktionærer.

9. Folkerummenes beliggenhed i forhold til arbejdsstedet og indbyrdes.

9.1 Folkerummene bør ligge så nær arbejdslokalerne som muligt.

På større virksomheder, der omfatter arbejdssteder, som er spredt over et stort område, kan afstandsforhold m.v. evt. motivere, at virksomheden opdeles i sektioner med hvert sit folkelokaleområde, der anbringes nærmest muligt ved beskæftigelsestyngdepunktet for de arbejdere, der henvises til at benytte dette.

De enkelte lokaler (spise-, omklædnings- og vaskelokaler) inden for området bør placeres så nær hinanden som muligt.

9.2 Omklædnings- og vaskerum bør normalt kombineres.

9.3 Baderum bør placeres centralt i omklædnings- og vaskelokalet med nødvendig afskærmning uden døre fra omklædningspladserne.

9.3.1 Hvor der rent undtagelsesvist på grund af arbejdets særligt tilsmudsende karakter indrettes et enkelt brusebaderum til værkstedsfunktionærer, bør dette være aflåseligt og indrettes uden tilslutning til de pågældendes omklædnings- og vaskerum; brugeren bør kun gives adgang til at benytte det efter forudgående tilladelse fra vedkommendes foresatte i hvert enkelt tilfælde.

9.4 Evt. tørrerum placeres ved indgangen til det kombinerede omklædnings- og vaskerum.

9.5 Spiserum placeres i nær forbindelse med omklædningslokalerne, men adskilt fra disse.

9.6 Efter anmodning til FBT kan BDS - under henvisning til nærværende bestemmelser (FBF, FOLK, pkt. 9.6) - få tilsendt en plan over de ved en teknisk virksomhed indrettede folkerum; planen er normgivende for projektering af sådanne rum.

10. Folkerummenes udstyr og inventar.

10.1 I fugtige rum må af hygiejniske grunde ikke anvendes træriste eller lignende.

10.2 Skabe. Der anvendes aflåselige standardskabe fra FMI.

10.2.1 For personer med tilsmudsende værkstedsarbejde anvendes skabe med bredde 40 cm, til andre (herunder kasernearbejdere og rengøringsassistenter) anvendes skabe med bredde 30 cm.

10.2.2 Skabene anbringes helst uden ben på ca. 40 cm højt stativ eller eventuelt på 12-15 cm høje sokler.

10.2.3 Under skabene kan anbringes varmeslanger.

10.2.4 Stativet kan forsynes med siddeplanke, eller der kan anbringes ca. 30 cm bred bænk - som leveres af FMI - mellem skabsrækkerne og i disses længderetning.

10.3 Vaskestederne udføres normalt som vaskerender.

10.3.1 Varmtvandstemperaturen ved vaskepladserne må ikke kunne overstige 30 grader C. Vaskebruserne skal være indstillet således, at de giver 2 l (max. 3 l) vand pr. minut.

10.3.2 Der skal være sæbeskål eller lignende ved hver vaskeplads.

10.3.3 Der bør være 1 spejl pr. 50 personer.

10.3.4 Der bør være 1 affaldsspand pr. 50 personer.

10.4 Brusebade.

10.4.1 Varmtvandstemperaturen ved bruserne må ikke kunne overstige 30 grader C. Badebruserne skal være indreguleret således, at de giver 6 l (max. 8 l) pr. minut.

10.4.2 Der skal være sæbeskål eller lignende ved hver badeplads.

10.4.3 I brusebaderummet bør der anbringes 1 knage til hver badekabine.

10.5 Spiselokaler.

10.5.1 Bordene skal fortrinsvis være 8-mands borde, der leveres af FMI.

10.5.2 Siddepladserne kan være stole, men det forudsættes da, at den enkelte bruger selv efter brugen anbringer sin stol på plads i de under bordet hertil indrettede riller eller lignende. I modsat tilfælde anvendes bænke. Stole og bænke leveres af FMI.

10.5.3 Affaldsspande bør findes i passende antal.

10.5.4 Opslagstavler bør anbringes på hensigtsmæssigt sted i lokalet i fornødent antal.

FORBEHOLD.

1. De ved tilbudsafgivelse tagne forbehold skal søges elimineret eller erstattet af faste beløb i størst muligt omfang, bortset fra sædvanlige generelle forbehold.

2. Gældende forbehold (også sædvanlige generelle forbehold) skal anføres i entreprisekontrakten med udtrykkelig angivelse af, at øvrige i tilbudet anførte forbehold er bortfaldet.

3. Forbehold vedrørende voldgiftskendelser skal i hvert enkelt tilfælde forelægges FBT til stillingtagen.

4. Det af rør- og sanitetsbranchen i København udgivne »Supplement til ministeriet for offentlige arbejdere almindelige betingelser« betragtes som forbehold og behandles som sådant.

FORHINDRINGSBANER.

1. Almene retningslinier vedrørende anlæggelse af forhindringsbaner.

1.1 Anlæggelse af forhindringsbaner finder sted på grundlag af oversigtstegning nr. 7089 (der ikke må benyttes som arbejdstegning, idet den kun er en skitsemæssig aksonometrisk fremstilling af de enkelte forhindringer) samt arbejdstegningerne nr. 7090, 7091, 7092, 7093 og 7094, følgende beskrivelse samt under hensyn til de i terrainet forekommende naturlige forhindringer.

1.2 Banens længde bør være 500-600 m og kan efter forholdene anlægges retlinet eller i bue- eller slangeform, idet der må tilstræbes en begrænsning af antallet af skarpe knæk, og således at de enkelte strækninger bliver mindst 100 m lange.

Forhindringerne anlægges i nummerorden og med en indbyrdes afstand på 25-35 m, alt efter terrainet.

Der bør afsættes plads også til de forhindringer, der ikke udføres straks, således at de senere kan bringes til udførelse.

1.3 Forhindring nr. VIII, kombineret forhindring, og nr. XIII, kloaksystem, samt den del af nr. XI, aftrappet vandgrav, der omfatter pontonbroen, udføres sædvanligvis ikke straks.

Yderligere kan mindre ændringer i anlægsplaner med hensyn til antal af forhindringer, disses orden og indretning såvel som ændringer, der som følge af detailrekognoscering og forhold i terrainet måtte være hensigtsmæssige, foretages, for så vidt forhindringsbanen ikke herved forringes.

1.4 I en forhindrings umiddelbare nærhed bør terrainet være nogenlunde plant.

Forhindringernes materiale, ophængning og anbringelse skal være solid og teknisk forsvarlig

2. Beskrivelse af de på tegningerne viste forhindringer.

I. Bom (tegning 7090).

Bommen er som vist indstillelig ved hjælp af bolte, der kan indstilles i højden fra 0,35-0,95 m over terrain. Overliggeren udføres af 5' rundtømmer og bæres af 4 stk. UNP nr. 12, som nedstøbes 70 cm i beton, som vist. Bommen fastholdes af gymnastikbomsbolte med nedfældeligt led. Boltene fastgøres med knudekæde som CFP nr. 0.521/4 nr. 25.

II. Stendige (tegning 7090).

Diget udføres af natursten, oplagt i cementmørtel på et 100 cm dybt og 20 cm bredt fundament, som følger ydersiden af diget. I digets overside udføres en 7 cm dyb hulning, som belægges med græstørv. Betonkanten om hulningen afrundes på ydersiden.

III. Plankeværk og mur (tegning 7090).

»Plankeværk og mur« udføres af 3' x 6' planker, fastholdt af 4 stk. DIP nr. 10, nedstøbt i beton i 100 cm's dybde. Plankerne i »plankeværket« skal være løse, så højden kan varieres.

På siderne af de to åbninger i »muren« indbores Ø 1' rør. Foran åbningerne anbringes 2 stk. eskaladeringsbrædder, hvert bestående af 2 stk. 3' x 6' sammenboltede planker, forneden forsynet med jordspyd, udført af 11 mm galv. jernplade. Bag »muren« udføres en »tagflade« af 2' x 6' planker med 1 cm's afstand, fastgjort på 2 stk. spær, som hviler på rem og stolper, alt af 4' x 6' træ. Spær og stolper forbindes med tænger af 2 1/2' x 5' træ.

Nedspringsstederne fra »tagflade« og »plankeværk«, henholdsvis 2 x 2,5 m og 4 x 2 m, udgraves og belægges med sand i 30 cm's dybde.

IV. Raftehegn og led (tegning 7090).

Der anvendes Ø 6' nedgravede stolper og Ø 6' løsholter. Skråbånd af 1 1/2' x 5' boltes fast.

V. Afbrudte ligevægtsbomme og vaklebro (tegning 7090).

Stolperne i ligevægtsbommene udføres af Ø 6' nedrammede pæle. Som overliggere anvendes 5' x 5' tømmer. Vaklebroen udføres af Ø 6' nedgravede pæle, hvorpå fastboltes 60 mm damprør med 3/4' bolte. På undersiden af damprøret fastsvejses kroge til fastgørelse af de galv. kæder, hvori de viste flager er ophængt. Flagerne udføres 65 cm lange og 36 cm brede af 1 1/2' x 7' egeplanker, der fastboltes med 5/8' bolte på 1/4' x 1 1/2' galv. fladjern, forsynet med øje til kæder. Flagerne ophænges i kæder som C.F.P. nr. 0.501/4-6,5 mm.

Jordvolden sikres på den stejle side med 1 1/2' træbeklædning, fastholdt med 4' x 4' stolper med en indbrydes afstand af 1 m.

VI. Reckopstilling (tegning 7091).

De nedgravede stolper udføres af 5' x 5' tømmer, forbundet med Ø 1 1/4' galv. rør (udv. Ø 42 mm). Rørene fastgøres i stolperne med en gennemgående 5/8' bolt pr. samling. Det viste nedspringssted - 6 x 3 m - udgraves og belægges i 30 cm's dybde med sand.

VII. Tagkonstruktion (tegning 7091).

Stolperne udføres af Ø 6' nedrammede pæle. På stolperne fastgøres Ø 6' tømmer til bæring af de tværgående stykker tømmer, som ligeledes udføres af Ø 6' træ og oplægges som vist med en afstand af 70 cm. Ved den højeste ende forbindes stolperne med Ø 6' tømmer, og der udføres 2' x 6' skråbånd. Nedspringsstedet - 4 x 2,5 m - ved denne ende udgraves og belægges i 30 cm's dybde med sand.

VIII. Kombineret forhindring (tegning 7091).

Denne forhindring udføres sædvanligvis ikke straks, men der bør afsættes plads til den.

Væggene udføres svarende til den under III (»plankeværk og mur«) beskrevne væg og forsynes yderligere med et fastboltet UNP nr. 10 foroven.

På ydersiden af den forreste væg anbringes 5/4' x 3' revler i en bredde af henholdsvis 180 cm og 40 cm. Afstanden mellem revlerne er 25 cm fra midte til midte.

På indersiden af den forreste og bageste væg anbringes revler som førnævnt og i 40 cm's bredde samt stiger med 1 1/2' x 4' vanger og 1 1/2' x 3' trin. På ydersiden af den bageste væg opsættes revler i 40 cm's bredde, svarende til revlerne på indersiden samt opstilles et »nedløbsrør«, udført af galv. 3' damprør, forsvarligt fastgjort til væggen.

Væggene forbindes med den viste »tagflade«, udført af 2' x 5' brædder med en indbyrdes afstand af 1 cm.

Underlag for »tagfladen« udføres af 2 stk. DIP nr. 12 med påboltede 2 1/2' x 5' planker for fastgørelse af »tag«-beklædningen.

Underlagsbjælkerne fastgøres til væggenes lodrette jernstolper, som vist på tegningen.

Foran den forreste væg placeres som vist 2 stk. 6' x 6' stolper, hvorpå lægges en 6' x 6' rem. De til forbindelse med væggene oplagte 4 stk. ligevægtsbomme udføres ligeledes af 6' x 6' tømmer. Der udføres skråbånd ved de 2 lavest liggende bomme af 4' x 4' træ, mellem stolperne tænger af 2' x 5' træ.

Den ene af stolperne forsynes som vist med indstemmede stigetrin af 2' x 5' træ, afstand 50 cm fra midte til midte.

De viste fastgørelser af tovene udføres af galv. jern og tovene af 35 mm tjæret hamp. De vandrette tove forsynes, som vist på detalje B og B 1, med 25 cm lange kæder som CFP nr. 0.501/4-6,5 mm, der går igennem en på væggen anbragt 11 mm galv. jernplade, 30 x 25 cm stor. Der udføres de viste åbninger i den bageste væg.

Nedspringsstedet fra tagfladen - 2 x 1,5 m - og under bommene - 6 x 4 m - udgraves og påfyldes sand i 30 cm's dybde.

IX. Trådhegn (tegning 7092).

Stolperne udføres af Ø 4' nedrammede pæle. Den udspændte tråd med barduner udføres af Ø 5 mm galv. hegnstråd, som gives en tørn rundt om hver stolpe. Forhindringen skal anbringes således i terrainet, at der er fri passage for benyttelse af forhindringen også i tværgående retning.

X. Tredobbelt bom (tegning 7092).

Stolperne udføres af henholdsvis nedgravede og nedrummede 5' x 5' tømmer.

De to laveste bomme udføres af 5' x 5' tømmer og den højeste bom af 3' x 7' tømmer.

Nedspringsstedet - 2 x 4 m - udgraves og påfyldes sand i 30 cm's dybde.

XI. Aftrappet vandgrav (tegning 7092).

Pontonbroen samt den dertil hørende del af vandgraven udføres sædvanligvis ikke straks, men der bør afsættes plads til udvidelsen.

Graven anbringes fortrinsvis på et lavtliggende sted og udføres af 20 cm betonstøbning. Bunden i den del af graven, hvor pontonbroen er anbragt, udføres dog som et 20 cm's lerlag. Under den støbte del af gravens bund anbringes et 30 cm tykt lag ral.

Bommen udføres af Ø 5' nedgravede stolper. Overliggeren, som skal være aftagelig, udføres ligeledes af Ø 5' med flad underside og fastholdes af 2 stk. båndjern 50 x 5 mm med indstukne gymnastikbomsbolte med nedfældeligt led. Boltene fastgøres med knudekæde som CFP nr. 0.521/4 nr. 25.

På kanten af graven fastboltes det viste halvtømmer Ø 6' med 5/8' bolte.

Pontonbroen udføres af 2 stk. sammenboltede 3' x 6' planker, sammenhængslede på midten over en tom, tillukket jerntromle, der er forsynet med 2 stk. opstående holdere af L-jern nr. 4, hvori hængslets gennemgående dorn fastgøres. I den ene del af broen fastgøres i hver side 1 stk. skråbånd af L-jern nr. 4 til afstivning af tromlen.

I det rundtømmer, hvorpå broens ender hviler, fastboltes galv. jernbøjler for at hindre, at broen forskubber sig til siden, hvorimod plankerne frit skal kunne glide ud og ind gennem bøjlerne. Der anbringes stopklodser på enderne af plankerne (detalje B).

XII. Irsk bænk (tegning 7092).

Stolperne udføres af 6' x 6' nedgravet tømmer, hvorpå oplægges 2 stk. 2' x 8' planker, som fastgøres på galv. jernknægte af UNP nr. 131/2.

Der skal være mulighed for ca. 5 m's tilløb.

XIII. Kloaksystem (tegning 7092).

Denne forhindring udføres sædvanligvis ikke straks, men der bør afsættes plads til den.

De nedgravede lodrette Ø 80 cm betonrør belægges i bunden med 20 cm ral. Foroven forsynes rørene med dæksler af 2' planker. De liggende Ø 60 cm rør gives fald mod de lodrette. Graven afstives indvendigt med 1 1/2' træbeklædning, fastholdt af 4' x 4' stolper og belægges i bunden med 30 cm sand.

XIV. Marktrådhegn (tegning 7093).

De nedrammede stolper udføres af Ø 4' pæle.

Der anvendes 5 mm galv. hegnstråd, som gives en tørn rundt om hver stolpe.

XV. Klippeside og galge med svingtove (tegning 7093).

Stolperne udføres af 5' x 5' tømmer, nedgraves og samles forsvarligt med tænger af 2' x 5' træ om overliggeren af 3' x 10' træ.

På den ene ende af den forreste side opsættes en flage (»klippeside«), udført af 2' x 6' planker med en indbyrdes afstand 1 cm opsat på 3 stk. revler af 3' x 3' træ med 1 1/2' x 5' kryds på bagsiden. Flagen fastgøres ikke højere end, at 2 af de 4 tove, der er ophængt i overliggeren, kan hænge såvel lodret som føres ned ad flagen.

Tovene udføres af tjæret hamp Ø 35 mm.

Arealet mellem galgens ben - 6 x 3,75 m - udgraves og belægges med sand i 30 cm's dybde.

XVI. Grøft - dige - grøft (tegning 7094).

Diget udføres som en jordvold.

Grøfterne beklædes indvendigt med 1 1/2' træbeklædning, der fastholdes af 4' x 4' stolper med indbyrdes afstand af 1 m.

Grøfternes bund belægges med 30 cm sand.

XVII. Lav trådhindring (tegning 7094).

Stolperne udføres af Ø 4' nedrammede pæle; mellem disse, og som barduner, udspændes Ø 5 mm galv. hegnstråd, som gives en tørn rundt om hver stolpe.

XVIII. Vadested (tegning 7094).

Graven beklædes indvendigt med 1 1/2' træbeklædning, der fastholdes af 4' x 4' stolper, og bunden belægges med 30 cm sand.

De viste trædestolper udføres som Ø 5' nedrammede pæle.

3. Generelt.

3.1 De på de nedgravede stolper viste kryds og skråstivere udføres af 1 1/2' x 5' træ.

Alt træværk stryges 2 gange med en blanding af 1/3 finsk tjære og 2/3 carbolineum.

Alle jernkonstruktioner (profiljernssøjler og -dragere m.v.) skrabes og børstes omhyggeligt rene og behandles een gang med blymønje og een gang med »stålhud«.

Alt beslag og lign. koldtgalvaniseres.

Beton støbes i blanding 1:3:6.

3.2 Alle forhindringer afmærkes, idet der på forhindringens forside, så vidt muligt i øverste venstre hjørne, anbringes en plade, der kan være af hærdet masonite, med pågældende forhindrings nummer malet med 20 cm høje romertal i den i pkt. 3.3 angivne farve, svarende til forhindringens sværhedsgrad.

På forhindringer, som f.eks. XVIII, »vadested«, hvor et mærke ikke kan opsættes på selve forhindringen, anbringes dette på en stolpe ved forhindringens venstre side.

3.3 De enkelte forhindringer mærkes med følgende farve, idet hvid farve anvendes til lette, grøn til middelsvære og rød til svære forhindringer

------------------------------------------------------------------ Nr. Betegnelse Farve ------------------------------------------------------------------ I Bom hvid II Stendige grøn III Plankeværk og mur grøn IV Raftehegn og led hvid V Afbrudte ligevægts bomme og vaklebro rød VI Reckopstilling grøn VII Tagkonstruktion rød VIII Kombineret forhindring rød IX Trådhegn hvid X Tredobbelt bom rød XI Aftrappet vandgrav grøn XII Irsk bænk rød XIII Kloaksystem rød XIV Marktrådhegn hvid XV Klippeside og galge med svingtove rød XVI Grøft - dige - grøft hvid XVII Lav trådhindring hvid XVIII Vadested grøn

FORKORTELSER.

Nedenfor anføres hyppigere forekommende forkortelser inden for FBT.

Vedrørende anvendelse af forkortelser henvises til bestemmelserne i FMNs skrivelse 1.kt.151.1-22/55 af 15 apr 1955, pkt. 20.

I øvrigt henvises til hærens forkortelser og søværnskommandocirkulære nr. 108/0(A).

AB Almindelige betingelser for arbejder og leverancer ABS Artilleriets befalingsmandsskoler AC Afdelingschef ACE Allied Command Europe AD Adjutant ADA Administrationsafdelingen AFNORTH Allied Forces Northern Europe AIRNORTH Allied Airforces Northern Europe AIS Søværnets kampinformationsskole AM Admiral, Artillerimekaniker AMS Artilleriets mathskole ARA Arkitektafdelingen ASH Søværnets artilleriskole, Holmen ASK Artilleriskydeskolen ASO Søværnets artilleriskole, Sjællands Odde AU Auditør BDS Bygningsdistrikt BEF Befaling BFF Bygningsinspektør for flyvevåbnet BFH Bygningsinspektør for hæren BFS Bygningsinspektør for søværnet BFT Bangsbofort BHA Beholdningsafdelingen (FKF) BM Befalingemand, Banjermester, Beskrivende mængdefortegnelse BMG Beklædningsmagasinet BMK Bælternes marinekommando BOB Borgsted batteri BV Bornholms værn CF Civilforsvar CH Chef CHOD Chief of Defence (forsvarschef) CINCNORTH Commander-in-Chief Allied Forces Northern Europe COMLANDENMARK Commander Allied Land Forces Denmark DFT Dragørfort DL Danmarks Lottekorps DMH Det maritime hjemmeværn DTG Datotidsgruppe EFT Efterretning, til - for ELK Østre landsdelskommando ESM Øresunds marinedistrikt ETA Estimated Time of Arrival (Forventet ankomsttid) ETD Estimated Time of Departure (Forventet afgangstid) FAK Forsvarsakademiet FB Fælles betingelser og fælles beskrivelser FBC Forsvarets bygningstjenestes central ledelse FBF FBTs forvaltningsbestemmelser FBS Forsyningstroppernes befalingsmandsskoler FBT Forsvarets bygningstjeneste FCH Forsvarschefen FCR Forsvarets central radio FFR Forsvarets forskningsråd FFRS Flyvevåbnets fenrikskole FFS Forsvarets fabriksstyrelse FFT Flakfort FGI Forsvarets gymnastik- og idrætsinspektør FGS Forsvarets gymnastikskole FGY Forsvarets gymnasium FIK Forsvarets intendanturkorps FKF Forsvarets krigsmaterielforvaltning FKS Forsvarets fjernkendingsskole, Fodfolkets korporalskole FKU Forsvarsministeriets kommandantskabs- forvaltningsudvalg FLGK Forsvarets lægekorps FLH Flyverhjemmeværnet FLK Flyverkommandoen FLMS Flyvevåbnets mathskole FLN Flyvestation (hæren, søværnet) FLR Flåderadio FLRES Flyvevåbnets reserveofficersskole FLS FRH Flådestation Frederikshavn FLS KBH Flådestation København FLS KOE Flådestation Korsør FLV Flyvevåbnet FMG Flådemagasinet FMI Forsvarets materielintendantur FMN Forsvarsministeriet FMS Fodfolkets mathskole FMT Flyvematerieltjenesten FOD Flag Officer Denmark FOS Flyvevåbnets officersskole FOV Forsvarets velfærdstjeneste (Folk og Værn) FR Fenrik FRES Fodfolkets reserveofficersskole FRM Færøernes marinedistrikt FRS Fenrikskole FRU Forsvarets rationaliseringsudvalg af 1953 FSB Flyverstaben FSK Forsvarets standardiseringskomite FSKS Flyvevåbnets sergent- og korporalskole FSMS Forsyningstroppernes mathskole FSN Flyvestation (flyvevåbnet) FSS Forsvarsstyrelsen FSSK Fodfolkets sergentskole FST Forsvarsstaben FSU Forsvarets sløringsudvalg FTF Forsvarets telegrafforvaltning FTK Flyvertaktisk kommando FTR Fortroligt FVV Fyr- og vagervæsenet GA Generalauditør GFA Generalinspektøren for artilleriet GFF Generalinspektøren for fodfolket GFH Generalinspektøren for hjemmeværnet GFI Generalinspektøren for ingeniørtropperne GFO Generalinspektøren for forsynings tropperne GFP Generalinspektøren pansertropperne GFT Generalinspektøren for telegraftropperne GI Geodætisk institut GL General (hæren), Generallæge (søværnet) GLK Grønlands kommando GLM Grønlands marinedistrikt GM Generalmajor GSM Grønsunds marinedistrikt GT Generalløjtnant HAS Haarbølle Skanse HBS Hjemmeværnets befalingsmandsskole HEM Hemmeligt HFRS Hærens fenrikskole HJV Hjemmeværnet HMC Holmens meldecentral HO Hærens officersskole HRK Hærkommandoen HSGT Hærens signaltekniske tjeneste HSS Hærens signalskole HST Hærstaben IBS Ingeniørtroppernes befalingsmandsskoler ICB International Competitive Bidding IG Ingeniør (hæren) IMS Ingeniørtroppernes mathskole IN Ingeniør (søværnet) INA Ingeniørafdelingen INFO Information, til efterretning for ISCOMFAROES Island Commander Faroes ISCOMGREENLAND Island Commander Greenland ISK Ingeniørskolen IT Intendant, intendantur ITKS Intendanturkorpsets skole ITT Ingeniørtroppernes tekniske tjeneste JYT Jydske Tøjhus KA Kontreadmiral KBF Kystbefæstningen KD Kommandør (i søværnet) KDS Kommandantskab KFF Kundgørelse for forsvaret KFK Kvindeligt flyverkorps KFL Kystflåden KFM Kommandantskabsforvaltende myndighed KFS Krigsmaterielforvaltningens skole, krigsfangesamlested KFT Kongelundsfort KGM Kattegats marinedistrikt KK Kommandørkaptajn KL Kaptajnløjtnant KLA Københavns luftværnsartilleriforsvar KM Kvindelig mariner KMDSK Kommandantskab KMH Københavns militærhospital KMK KM-korpset KN Kaptajn KR Korporal KRS Kystradarstation KS Konstabel KSA Søvernets kasernesygeafdeling KT Kadet KUS Kystudkigsstation KUV Kystudkigsvæsenet KVS Kampvognsskolen LANDENMARK Allied Land Forces Denmark LRM Lillebælts marinedistrikt LDV Lodsvæsenet LFT Langelandsfort LG Livgarden, læge (søværnet) LJD Lægekorpsets jydske depot LMK Luftmeldekorps LMT Luftmeldetjenesten LNT Lynetten LO Lotte LSD Lægekorpsets sjællandske depot LT Løjtnant LYF Lynæsfort MAAG Military Assistance Advisory Group MAS Marinsstation, Military Agency for standardization MET Meteorologisk institut MFT Middelgrundsfort MG Menig MH Math MID Minedepot MKS Marinekaserne MM Maskinmester MOD Ministry of Defence (forsvarsministeriet) MS Maskin- MTA Motorteknisk afdeling MUS Marineudkigsstation NATO Northern Atlantic Treaty Organization NAV Navigationsvæsenet (søværnets) NAVNORTH Allied Naval Forcss Northern Europe NJB Nordjydske bygningsdistrikt NMK Nordsøens- og Kattegats marinekommando NSB Nordsjællandske bygningsdistrikt NSM Nordsøens marinedistrikt OB Oberst OF Officer OFM Overordnet forvaltningsmyndighed OFR Overfenrik (hæren) OK Orlogskaptajn OL Oberstløjtnant OLA Overordnede luftværnsartilleriorficer, den OLV Orlogsværftet OP Orlogspræst OS Oversergent OV Over- PBS Pansertroppernes befalingsmandsskoler PMG Proviantmagasinet PMS Pansertroppernes mathskole POB POL-bygningsdistrikt POD POL-driftsafdeling PRLT Premierløjtnant PSK Søværnets personelkontor (R) Reserven, af (hæren, flyvevåbnet) RAS Søværnets radarskole RDV Redningsvæsenet RE Reserve- eller af reserven (søværnet) REF Reference RGN Region (S) Specialgruppen, af (hæren) SACEUR Supreme Allied Commander Europe SACLANT Supreme Allied Commander Atlantic SAR Søartilleriet SB Særlige betingelser og beskrivelser SBM Storebælts marinedistrikt SDA LAL Sødefensionsafsnit Langeland SES Søværnets eksercerskole SFB Sydjydsk-fynske bygningsdistrikt SFS Søværnets fenrikskole SFT Stevnsfort SG Sergent SGN Standing Group of NATO SHAPE Supreme Headquarters Allied Powers Europe SHS Søværnets havariskole SID Sjællandske intendanturdepot SJT Sjællandske Tøjhus SKA Søkortarkivet SKLT Søkondløjtnant SKS Skydeskolen for håndvåben (hæren) Søværnets kaserne Holmen (søværnet) SL Søløjtnant SMC Søværnskommandoens meldecentral SMI Skibs- og maskininspektionen SMK Sundets marinekommando SMS Søværnete mathskole SMV Søminevæsenet SNA Søværnets NATO- og kommandokassearkiv SOC Sector Operations Centre SOC JYL Sektoroperationscentral Jylland SOC SJ Sektoroperationscentral Sjælland SOS Søværnets officersskole SP Special- eller af specialgruppen (søværnet), Spredepunkt (hæren) SPA Søværnets prøveanstalt SRS Søværnets reserveofficersskole SSS Søværnets sergent- og korporalskole SST Søværnsstaben ST Stab STV Søtransportvæsenet SVB Søværnets bygningsdistrikt SVK Søværnskommandoen SVN Søværnet SØ Sø TBS Telegraftroppernes befalingsmandsskoler TL Tandlæge TLV Søværnets televæsen TRK Træningskommandoen TRV Teknisk revision TTJ Til tjenestebrug UB Udbudsbetingelser UKL Uklassificeret UKS Undervandskontrolstation UTM Universal Trensverse Mercator VA Viceadmiral VFD Vestre flyvestationsdistrikt VLK Vestre landsdelskommando VP Værnepligtig YHM Yderst hemmeligt ØSB Østre bygningsdistrikt

FOTO- OG FILMSOPTAGELSE.

1. I henhold til bestemmelserne i 15. hæfte, pkt. 12.13 må fotografering og filmsoptagelse på eller af forsvarets etablissementer kun finde sted med KFMs tilladelse, for klassificerede militære anlægs vedkommende kun med OFMs tilladelse.

2. I overensstemmelse hermed fastsættes følgende bestemmelser for fotografering og filmsoptagelse, for så vidt angår bygninger og anlæg under FBTs område, d.v.s. for hvilke FBT er faglig myndighed.

3. Der skelnes mellem følgende optagelser

Til tjenstlige formål.

Til brug for pressen.

Til private formål.

4. Til tjenstlige formål må BDS ikke uden FBTs forud indhentede godkendelse på grundlag af fremsendt, motiveret og overslag vedlagt indstilling iværksætte optagelse af film.

Indkøb af råfilm skal i givet fald ske gennem forsvarets filmtjeneste under FKF.

5. Det bør tilstræbes, at der til tjenstligt formål ved BDS findes fotografier, dels visende bygninger og anlæg, dels visende større bygge- og anlægsarbejders fremadskriden.

6. Hvor der ikke allerede findes fotografier af de under BDSs område henhørende bygninger og anlæg, bør det tilstræbes lejlighedsvis at fremskaffe sådanne efter følgende retningslinier

7. Fredede bygninger bør fotograferes således, at det i forbindelse med eksisterende tegninger vil være muligt at danne sig et fuldstændigt indtryk af bygningens udseende samt af karakteristiske bygningsdetailler såvel udvendigt som indvendigt.

8. Større eller særligt karakteristiske bygninger og anlæg bør fotograferes således, at man kan danne sig et indtryk af deres udseende eventuelt i sammenspil med omgivelserne.

9. For bygninger og anlæg under opførelse eller ombygning fastsættes følgende retningslinier vedrørende fotografering og eventuel filmsoptagelse.

10. Fotografier og films, optaget under arbejdets gang, tjener fortrinsvis til dokumentation af

- arbejdets fremadskriden,

- arbejdsmetoder og

- konstruktioner.

11. For at kunne dokumentere arbejdets fremadskriden, vil det være hensigtsmæssigt at fotografere byggepladsen med regelmæssige, f.eks. månedlige mellemrum fra forud udpegede og afmærkede samt på en plan viste pladser og i bestemte retninger valgt således, at i det mindste alle væsentlige faser af arbejdet dokumenteres.

12. Arbejdsmetoder, der afviger fra de sædvanligt benytte de, bør fotograferes, og der bør eventuelt optages film, der kan tjene til demonstration.

13. Konstruktioner, der afviger fra de sædvanligt benyttede, og som ikke på fuldt tilfredsstillende måde fremgår af det foreliggende tegningsmateriale samt karakteristiske fejl, bør fotograferes.

14. Negativer samt et kontaktaftryk, forsynet med oplysning om dato og sted for optagelsen, opbevares ved BDS. Et sæt aftryk (eventuelt forstørrelser) samles hos konduktøren (på byggepladsen).

15. De med optagelsen af tjenstlige fotografier og films forbundne, direkte udgifter, der skal søges begrænset mest muligt, vil kunne afholdes efter regning af BDSs administrationsmidler for det pågældende byggearbejde.

16. Til brug for pressen kan der efter forud indhentet tilladelse fra BDS, der i det enkelte tilfælde bør godkende eller fastsætte retningslinier for motivvalg, enten af pågældende pressefotograf optages fotografier eller films, eller der kan i særlige tilfælde gennem BDS ske udlevering til pressen m.fl. af de til tjenstlige formål optagne fotografier m.v.

17. Til private formål må kun optages fotografier eller films efter forud indhentet tilladelse fra BDS, der i det enkelte tilfælde bør godkende eller fastsætte retningslinier for motivvalg.

18. I tvivlstilfælde vil spørgsmål vedrørende optagelser til brug for pressen eller til private formål kunne forelægges FBT.

FREDNINGSBESTEMMELSER.

1. Ved enhver overtagelse af grundejendomme, ved udførelse af bygnings- og anlægsarbejder samt ombygningsarbejder ved ældre bygninger skal opmærksomheden være henvendt på gældende fredningsbestemmelser m.v.

2. Fredningsbestemmelser m.v. omfatter i hovedsagen

2.1 Naturfredning.

2.2 Bygningsfredning.

2.3 Fredskovspligt.

2.4 Vandindvindingsret.

2.5 Geodætiske målepunkter.

2.6 Kystfredning.

3. For naturfredning gælder bestemmelserne i lov nr. 140 af 7 maj 1937 om naturfredning, således som den er ændret ved lov nr. 129 af 13 apr 1938, lov nr. 339 af 25 jun 194O og lov nr. 214 af 11 apr 1949. Bestemmelserne omfatter navnlig

3.1 Fortidsmindefredning vedrørende alle jordfaste fortidsminder, såsom gravhøje, gravpladser, stendysser og bavtastene, voldsteder og lignende gamle befæstningsanlæg samt ruiner.

Inden for en omkreds af 100 m fra et fortidsminde kan det være bestemt, at der ikke må opføres nogen bygning, foretages beplantning eller anden foranstaltning.

3.2 Strandfredning vedrørende de for græsvækst blottede strandbredder og områder, der ligger inden for en afstand af indtil 100 m fra disse eller, hvor en sådan strandbred ikke findes, fra daglig højvandslinie.

3.3 Skovgrænsefredning vedrørende områder uden for og indtil en afstand af 300 m fra skove og plantager tilhørende offentlige myndigheder, stiftelser m.v. samt private skove på 20 ha eller derover.

4. For bygningsfredning gælder bestemmelserne i lov nr. 137 af 12 mar 1918. Fortegnelse over fredede bygninger og monumenter udgives af det særlige bygningssyn.

5. For fredskovspligt gælder bestemmelserne i lov om skove nr. 164 af 11 maj 1935, således som den er ændret ved lov nr. 497 af 8 dec 1949.

6. For vandindvindingsret gælder bestemmelserne i lov nr. 54 af 31 mar 1926 om vandforsyningsanlæg.

7. For geodætiske målepunkter med tilhørende arealer gælder bestemmelserne i lov nr. 318 af 16 dec 1931 om geodætisk instituts trigonometriske stationer m.v.

8. For kystfredning gælder bestemmelserne i lov nr. 149 af 18 maj 1906 om kystfredning.

9. Foruden de nævnte fredninger kan der forekomme frivillig fredning af grundejendomme, der indskrænker adgang til deres udnyttelse.

10. Udover rådighedsindskrænkning i medfør af ovennævnte fredningsbestemmelser kan der forekomme rådighedsindskrænkninger i medfør af byplanlovgivningen eller ved anden servitutpålægning, herunder bl.a. højdeservitutter.

11. De anførte fredningsbestemmelser og andre rådighedsindskrænkninger vil som regel, men ikke altid være tinglyste, hvorfor BDS allerede under den indledende behandling af sager af heromhandlede art bør søge oplysninger om de på de pågældende ejendomme hvilende servitutter, byrder og forpligtelser ved gennemsyn af ejendommenes blad i tingbogen eller fremskaffelse af tingbogsattest.

12. Ved udarbejdelse af projekter til arbejder, der berører ejendomme, der er berørt af rådighedsindskrænkninger af overnævnte art, bør det tilstræbes at placere og udføre anlægget således, at det ikke kommer i strid med pågældende rådighedsindskrænkning.

For så vidt det af tekniske eller økonomiske grunde anses for ønskeligt at udforme projektet således, at det vil være nødvendigt at søge dispensation fra gældende fredningsbestemmelser m.v., skal spørgsmålet herom rejses på det tidligst mulige tidspunkt, idet fremgangsmåden for de ovennævnte forskellige former for fredning vil fremgå af det følgende:.

13. Hvor der ønskes dispensation fra nogle af de under pkt. 3 omhandlede naturfredninger, skal BDS så tidligt som muligt optage forhandling herom med det stedlige fredningsnævn; evt. henvendelser til naturfredningsrådet, dansk naturfredningsforening, overfredningsnævnet eller statsministeriet foretages gennem FBT.

14. Når det af de orienterende forhandlinger med et fredningsnævn fremgår, at dette næppe vil gå ind for at meddele den ønskede dispensation, skal BDS rette henvendelse herom til FBT, før sagen optages til afgørelse i fredningsnævnet.

15. Hvor der ønskes foretaget ændring ved en bygning, der er omfattet af den i pkt. 4 omhandlede bygningsfredning, skal BDS, forinden selve projekteringen finder sted, drøfte sagen med ARA, som selv eller i forbindelse med BDS vil rette fornøden henvendelse til Det særlige Bygningssyn.

Almindelig vedligeholdelse - som må foretages uden forud indhentet tilladelse fra Det særlige Bygningssyn - drøftes forinden igangsættelsen med ARA, såfremt det skønnes, at der under dette arbejdes udførelse vil kunne rettes på eventuelle tidligere, for bygningens arkitektur og hele karakter mindre heldigt udførte reparationer eller vedligeholdelsesarbejder.

16. Hvor der ønskes dispensation fra den under pkt. 5 omhandlede fredskovspligt, indstiller BDS så tidligt som muligt til FBT ved henvendelse til landbrugsministeriet at søge opnået fornøden dispensation.

17. Hvor et arbejdes udførelse enten medfører ønske om erhvervelse af vandindvindingsret eller berører interesser i forbindelse med trediemands vandindvindingsret, skal spørgsmålet så tidligt som muligt forelægges FBT til stillingtagen. Hvor der ønskes dispensation fra bestemmelserne vedrørende de i pkt. 7 omhandlede geodætiske målepunkter, skal BDS så tidligt som muligt rejse sagen over for geodætisk institut med efterretningsskrivelse til FBT. For så vidt der ikke herved opnås et efter BDSs skøn tilfredsstillende resultat, forelægges sagen for FBT.

19. Hvor der ønskes dispensation fra bestemmelserne vedrørende den i pkt. 8 omhandlede kystfredning, skal BDS så tidligt som muligt rejse sagen over for FBT.

20. Der skal vises fornøden tilbageholdenhed med hensyn til meddelelse af klassificerede oplysninger som forudsætning for opnåelse af dispensation fra fredningsbestemmelser.

FÆRDIGGØRELSESTIDSPUNKT.

Personel på byggepladser skal instrueres om normalt at være tilbageholdende med afgivelse af oplysninger (bl.a. til repræsentanter for brugermyndighed og presse) om, hvornår igangværende byggearbejder påregnes færdiggjort til ibrugtagen; evt. terminer bør tage hensyn til erfaringsmæssigt opstående, »uforudseelige« forsinkelser og bør snarest forelægges pågældende distriktschef til godkendelse.

GAVER.

1. Gaver og tjenesteydelser fra de for FBT arbejdende firmaer m.v. må ikke modtages.

2. Deltagelse i spisning m.v. med repræsentanter for de for FBT arbejdende firmaer og for disses regning må ordentligvis ikke finde sted; afvigelser herfra må kun ske efter forud indhentet tilladelse fra pågældende distrikts- eller afdelingschef.

3. Afhændelse af FBTs kassable materiel til personel, ansat under forsvaret, må ikke ske uden FBTs forud indhentede tilladelse.

4. Vedrørende tilbud om gaver af kunstnerisk art, malerier, skulpturer o.l. til udsmykning af forsvarets etablissementer henvises til KFF B.5-1956, pkt. 2. Heraf fremgår, at sådanne tilbud vil være at forelægge FMN til afgørelse i tilfælde, hvor modtagelsen af gaven må påregnes at ville medføre økonomiske konsekvenser for forsvaret, f.eks. ved flytning, opsætning, vedligeholdelse e.l. I andre tilfælde træffes afgørelsen af de stedlige chefer/kommandanter i samråd med forsvarsministeriets kunstneriske udvalg.

Undtaget herfra er alene gaver, der erhverves til udsmykning af officers- eller fenrikmesser.

GYMNASTIKSALE.

1. Vedrørende gymnastiksales brug, orden og udlejning m.v. henvises til bestemmelserne i 15. hæfte.

2. Gymnastiksalsgulve.

2.1 Gymnastiksalsgulve må ikke være så glatte, at f.eks. springmåtter og rullemadrasser ikke kan ligge fast. En sådan uheldig glathed er konstateret på gulve af bøgeparket, behandlet med almindelig plastiklak eller blitzalak, formentlig fordi lakken indeholder syrehærder. Det tilrådes derfor at benytte lak, der ikke indeholder syrehærder; som et eksempel herpå kan nævnes Ytonit fra firmaet Yhanco l/S, der med held har været anvendt til følgende behandling:. 1) Afhøvling (afslibning) af gulvet, 2) behandling med en gang Ytonit, 3) opmaling af de forskellige boldspilbaner, 4) overtrækning af alt det opmalede med et lag Ytonit og 5) behandling af hele gulvet med to gange Ytonit.

2.2 Afmærkning af gymnastiksalsgulve udføres i henhold til standardtegning nr. 5859, rettet 25 mar 1959. Til sådan afmærkning kan eksempelvis benyttes »Flat« fra firmaet J.D. Flügger i følgende nuancer:. Brillantgrøn, dybsort, signalrød og som gul, en blanding af oxydgul, citrongul, satin og hvid.

Af hensyn til banernes eventuelle senere ændring bør opmalingen af disse først foregå, efter at det første lag lak er påført gulvet.

HEGN.

1. Ved hegn forstås i almindelighed en indretning, hvis formål er at hindre færdsel eller at markere et skel mellem grundstykker.

2. Til hegn kan henregnes bl.a. mure, trådhegn, plankeværker, raftehegn, stakitter, levende hegn, volde, stendiger, støttemure og grøfter.

3. Vedrørende hegnspligt henvises til Københavns byggelov, lov nr. 148 af 29 mar 1939, med bygningsvedtægt, stedligebignings- vedtægter samt hegnsloven, lov nr. 259 af 27 maj 1950.

4. Vedrørende plankeværk under byggearbejde nær gade henvises til bygningsvedtægten for København, § 4.

5. Ved nyanlæg udføres hegn i overensstemmelse med bestemmelserne i 15. hæfte, bilag 14 A.

6. Byggepladser, der ikke er beliggende inden for et bevogtet område, bør almindeligvis indhegnes.

7. Når der ved nyanlæg skal udføres endeligt hegn, bør dette udføres tidligst muligt og udførelse af midlertidig indhegning af byggepladsen om muligt undgås.

8. Hvor der ikke skal udføres endeligt hegn, eller hvor dette ikke kan være udført i betimelig tid, kan der udføres midlertidig indhegning i overensstemmelse med FB 112, og der bør i sådanne tilfælde indfordres særskilt pris herpå ved tilbudsafgivningen.

9. Vedrørende udførelse af trådhegn henvises til FBTs standardtegninger nr. 6951 og 7025.

IDRÆTSANLÆG.

1. Idrætsanlæg (standardidrætsanlæg) udføres i henhold til efterfølgende beskrivelser og FBTs standardtegninger nr. 7210 og 7280.

2. Generelle retningslinier.

2.1 Standardidrætsanlæg (tegn. nr. 7210).

Idrætsanlæggets længdeakse bør ligge så nær nord-syd linien som muligt, og arealet skal være veldrænet. Anlægget bør være vandret; maks. fald 1:1000 kan dog tolereres.

Der beregnes så stort areal udenom anlægget, at der er plads til at øge 400 m-løbebanernes antal med to.

Hvor det er muligt, bør der udlægges areal til tilskuerpladser, herunder til evt. opsætning af et mindre antal bænke eller lign.

Såfremt de stedlige forhold gør det ønskeligt, kan anlægget evt. indhegnes (glat tråd eller lign.) i noget under knæhøjde for at hindre unødig trafik; passage markeres.

Anlægget er i første række et brugsanlæg og ikke et opvisningsanlæg. Da græsset på anlæggets fodboldbane ikke vil kunne tåle en hård, daglig belastning, er det imidlertid ønskeligt, at der - ved de kaserneetablissementer, hvor belægningens størrelse taler derfor, og hvor forholdene gør det muligt, samt hvor det kan gennemføres uden væsentlige udgifter - i tilknytning til anlægget indrettes en fodboldtræningsbane samt een a to håndboldtræningsbaner samt evt. et græs- eller slaggebelagt areal til kasteøvelser.

2.2 Træningsbaner til fodbold og håndbold anlægges i følgende størrelser: Fodboldbanen min. 46 x 92 m. Håndboldbanen (for 2 hold a 7 mand) min. 18 x 36 m, max. 25 x 50 m.

Hertil skal dog tillægges yderligere græsareal, således at fodbold- og håndboldmålene af hensyn til de her foran værende særligt udsatte græsarealer kan flyttes. Disse baner påregnes alene udført ved en simpel planering af terrainet.

2.3 Hvor forholdene ikke nødvendiggør anlæggelse af det på tegn. nr. 7210 viste anlæg, indrettes der, som vist på tegn. nr. 7280

1 løbebane til 100 m løb med 2, 3 eller 4 baner (på tegn. vist 4),

1 længdespringbane,

1 højdespringbane.

Arealet omkring disse baner bør alene udføres ved planering og tilsåning med græs.

3. Banernes udførelse.

3.1 Fodboldbanen.

Af hensyn til overfladeafvandingen gives banen en pilhøjde på 15 cm med fald til 2 eller 4 sider.

Muldlagets tykkelse bør ikke være under 20 cm, i målfeltet bør muldlaget være 30 cm tykt og udlægges på et 10 cm tykt gruslag med fald til dræn.

Arealet bør drænes ensartet. I stærkt lerholdig jord bør afstanden mellem drænene ikke være over 10 m. I sandblandet lerjord kan afstanden øges til 12 m. På sandjord kan drænene udelades helt. Vedrørende udførelsen af drænene: se tegn. nr. 7210.

Den anvendte muld skal renses for sten og lign., og de øverste 5 cm harpes eller renses tilsvarende.

Tilsåning m.m. udføres, som angivet i FB, pkt. 208.

3.2 Løbe- og springbaner.

På tegn. nr. 7210 er gjort rede for banernes udførelse. Vedrørende dæklaget skal yderligere anføres

Som udgangsnorm benyttes følgende blanding for dæklagsmaterialet: 8 dele slaggegrus, 3 dele muldjord og 1 del pulveriseret ler.

Den pulveriserede ler skal være tør og finmalet af konsistens som cement. Pulveriseret ler må almindeligvis indkøbes (i papirsække a 50 kg).

Materialet kan bl.a. fås fra Faxe Kalkbrud.

Materialet skal godkendes af tilsynet.

Ovennævnte blanding har med godt resultat været afprøvet på forskellige idrætsanlæg.

Foruden denne blanding udføres yderligere 4 forsøgsblandinger med afvigelser fra udgangsnormen under hensyntagen til, om der anvendes fed eller mager muldjord.

Blandingen skal udføres på blandemaskine i absolut tør tilstand, og afmålingen skal foregå i kasser. Muld og slaggegrus skal inden blandingen harpes gennem et net med 7 mm maskevidde.

En meget nøje kontrol af såvel blanding som udlægning er nødvendig, idet erfaringerne har vist, at selv små afvigelger fra den rigtige blanding og udlægning kan medføre, at løbebanerne bliver mindre anvendelige.

Blandingerne pålægges en fortsat bane (inderbane) i forlængelse af hinanden i ca. 1 m bredde og ca. 2 m længde for hver blanding.

Dæklagsmaterialet udlægges, afrettes, vandes og tromles til 8 cm færdig tykkelse.

Vandingen udføres med brusestykke uden direkte stråle.

Når dæklaget er udlagt, vandet og tromlet, skal forsøgsstrækningen have en sætningstid på ca. 8 dage, hvorefter den - i såvel tør som våd tilstand - gennemløbes af løber med pigsko.

Når en egnet blandingssammensætning er fastlagt ved de afholdte forsøg, kan den endelige blanding af hele dæklaget påbegyndes.

Om de udførte prøvebelægninger optages der forhandling med pågældende KFM (så vidt muligt ved dennes idrætsleder).

Tvivlsspørgsmål forelægges FBT.

Det bemærkes, at forsøgsblandinger m.v. principielt skal udføres ved foranstaltning af den entreprenør, der på grundlag af licitation får overdraget udførelsen af det pågældende idrætsanlæg.

3.3 FB, pkt. 2132, ændres i overensstemmelse med foranstående til følgende

I den færdigregulerede vejkasse udlægges et bundlag af 30-70 mm grove slagger, der håndtromles (tromlevægt ca. 50 kg) til 8-10 cm tykkelse. Herover lægges et 8-10 cm tykt lag af 10-30 mm nøddeslagger. Slaggerne skal være fri for sod og aske (tykkelse 8 cm anvendes på sandet jord, tykkelse 10 cm på lerjord). I ren sandjord kan bundlaget af grove slagger samt dræning udelades.

Dæklaget skal udføres i en blanding af slaggegrus, muld og ler.

Som udgangsnorm benyttes følgende blanding: 8 dele slaggegrus, 3 dele muldjord og 1 del pulveriseret ler.

Foruden denne blanding udføres yderligere 4 forsøgsblandinger med afvigelser fra udgangsnormen under hensyntagen til, om der anvendes fed eller mager muldjord.

Blandingerne udlægges i forlængelse af hinanden i en ca. 1 m bred prøvebane. Hver blanding udlægges i ca. 2 m længde, afrettes, vandes og tromles til 8 cm færdig tykkelse.

Når en egnet blandingssammensætning er fastlagt, kan den endelige blanding af hele dæklaget påbegyndes. Blandingen skal udføres på blandemaskine i absolut tør tilstand, og afmålingen skal foregå i kasser. Den pulveriserede ler skal være tør og finmalet af konsistens som cement.

Muld og slaggegrus skal inden blandingen harpes gennem et net med 7 mm maskevidde.

Vandingen skal udføres med brusestykke uden direkte stråle.

Dæklagene på prøvebanerne skal fjernes og må ikke anvendes til det nye dæklag.

Indtil ny udgave af FB foreligger, skal foranstående ændring af FB, pkt. 2132, optages i SB med de tilføjelser, der måtte være nødvendige i det foreliggende tilfælde.

3.4 Omgivende arealer. Overfladevand fra omgivende arealer må ikke kunne oversvømme løbebanen, men må bortledes selvstændigt.

Såfremt der ikke udføres macadam eller lign. belægning ved opløbssiden, skal der på en strækning af ca. 40 m før og 10 m efter mållinien og i 3 m bredde udlægges 30 cm muld, forinden arealet tilsås.

3.5 Banernes vedligeholdelse.

Ukrudt bør jævnlig fjernes.

Arbejdet udføres af den KFM, jfr. 15. hæfte, pkt. 11.1.

Før frosten sætter ind, skal de øverste 5 cm af dæklaget på løbe- og springbaner rives op og ligge således vinteren over, hvorefter det igen fasttromles.

Hvor anlægget i muligt omfang agtes benyttet også i vinterperioden, kan oprivningen dog udsættes til indtil ca. 2-3 uger før fasttromlingen.

Arbejdet udføres enten ved den KFMs foranstaltning efter fornøden forudgående aftale herom med pågældende BDS eller ved dettes umiddelbare foranstaltning, hvor arbejdet må udføres under anvendelse af fremmed arbejdskraft.

4. Banernes afgrænsning m.m.

Afgrænsningen af løbebanen ved dennes inder- og yderkreds udføres af betonsten. På ca. 12 steder udspares langs inderkredsen en åbning på ca. 50 cm for afløb. Dette dækkes med en galvaniseret perforeret jernplade. Bag risten anlægges slaggekister, som sættes i forbindelse med drænet.

Tilløbsbanen for længdespring, stangspring, højdespring og spydkast hæves 2-3 cm over det øvrige areal.

5. Afmærkning af løbebaner.

5.1 I forbindelse med forsvarets gymnastikinspektion eller en af denne udpeget foretages afmærkning efter nedenstående skematiske opstilling

-------------------------------------------------------------------- Løbets art (distance) Bane I Bane II Bane III Bane IV -------------------------------------------------------------------- 5000 m 200 m pkt. 0 0 0 1500 m 100 m pkt. 0 0 0 800 m 0 m pkt. 0 0 0 400 m 0 m pkt. + 6,28 + 13,20 + 20,10 200 m 200 m pkt. + 3,14 + 6,60 + 10,05 4 x 100 m stafetløb: 1. løber start 0 m pkt. + 6,28 + 13,20 + 20,10 2. - 1. skifte 100 m pkt. + 3,58 + 7,52 + 11,45 3. - 2. - 200 m pkt. + 3.14 + 6,60 + 10,05 4. - 3. - 300 m pkt. + 0,44 + 0,92 + 1,40 1000 m stafetløb: 1. løber start 200 m pkt. + 6,28 + 13,20 + 20,10 2. - 1. skifte 300 m pkt. + 3,58 + 7,52 + 11,45 3. - 2. - 100 m pkt. + 0,44 + 0,92 + 1,40 4. - 3. - 0 m pkt. 0 0 0 -------------------------------------------------------------------

Tallene for bane II, III og IV angiver forskydninger i meter i løberetningen.

Opmåling af løbebanerne foretages 30 cm fra inderkredsen på den inderste bane (bane I) og 20 cm fra kant af kridtstreg på de øvrige baner (bane II, III og IV).

0-punkt (mål for alle rundløb) placeres, som vist på tegningen, 40 m fra midten af langsiden. Ovenstående afmærkning gælder kun for denne bestemte placering af 0-punktet.

Alle løb foregår »mod solen«.

5.2 Afmærkning foretages med skilte med påskrift, som anført i

nedenstående skema

Afmærkninger på 400 m-løbebane. Skilte. 0 m-pkt. 800 m, start 800 START 400 m, I bane, start 400 I-ST 4 x 100 m, I bane, start 4 x 100 I-ST 1000 m-stafetløb, I bane 3. skift 1000 I-3.SK + 6,28 400 m, II bane, start 400 II-ST 4 x 100, II bane, start 4 x 100 II-ST + 13,20 400 m, III bane, start 400 III-ST 4 x 100 m, III bane, start 4 x 100 III-ST + 20,10 400 m, IV bane, start 400 IV-ST 4 x 100 m, IV bane, start 4 x 100 IV-ST 100 m-pkt. 1500 m, start 1500 START 4 x 100 m, I bane, 1. skift 4 x 100 I-1.SK 1000 m-stafetløb, I bane, 2. skift 1000 I-2.SK + 0,44 1000 m-stafetløb, II bane, 2. skift 1000 II-2.SK + 0,92 1000 m-stafetløb, III bane, 2. skift 1000 III-2.SK + 1,40 1000 m-stafetløb, IV bane, 2. skift 1000 IV-2.SK + 3,58 4 x 100 m, II bane, 1. skift 4 x 100 II-1.SK + 7,52 4 x 100 m, III bane, 1. - 4 x 100 III-1.SK + 11,45 4 x 100 m, IV bane, 1. skrift 4 x 100 IV-1.SK 200 m-pkt. 5000 m, start 5000 START 200 m, I bane, start 200 I-ST 4 x 100 m, I bane, 2. skift 4 x 100 I-2.SK 1000 m-stafetløb, I bane, start 1000 I-ST + 3,14 200 m, II bane, start 200 II-ST 4 x 100, II bane, 2. skift 4 x 100 II-2.SK + 6,28 1000 m-stafetløb, II bane, start 1000 II-ST + 6,60 200 m, III bane, start 200 III-ST 4 x 100 m, III bane, 2. skift 4 x 100 III-2.SK + 10,05 200 m, IV bane, start 200 IV-ST 4 x 100 m, IV bane, 2. skift 4 x 100 IV-2.SK + 13,20 1000 m-stafetløb, III bane, start 1000 III-ST + 20,10 1000 m-stafetløb, IV bane, start 1000 IV-ST Afmærkninger på 400 m-løbebane. Skilte. 300 m-pkt. 4 x 100 m, I bane, 3. skift 4 x 100 I-3.SK 1000 m-stafetløb, I bane, 1. skift 1000 I-1.SK + 0,44 4 x 100 m,II bane, 3. skift 4 x 100 II-3.SK + 0,92 4 x 100 m, III bane, 3. skift 4 x 100 III-3.SK + 1,40 4 x 100 m, IV bane, 3. skift 4 x 100 IV-3.SK + 3,58 1000 m-stafetløb, II bane, 1. skift 1000 II-1.Sk + 7,52 1000 m-stafetløb, III bane, 1. skift 1000 III-1.SK + 11,45 1000 m-stafetløb, IV bane, 1. skift 1000 IV-1.SK + = forskydning i løberetningen. Afmærkning på 100 m-løbebane. Skilte. 0 m-pkt. 100 m start 100 START Skiltenes tal og bogstaver males hvide på baggrund af følgende farver: 5000 m løb rød 1500 m løb blå 800 m løb grøn 400 m løb gul 200 m løb orange 4 x 100 m stafetløb sort 1000 m stafetløb sølv 100 m løb brun.

Hvor flere afmærkninger anbringes på samme skilt, deles skiltet i felter, hvor hver felt gives pågældende løbs farve.

Alle afmærkninger bør anbringes umiddelbart uden for betonkantstenene, der afgrænser løbebanerne. Skiltene bør være støbte med fremhævet inskription og ca. 70 x 70 mm anbragt på pæle, som vist på tegningen.

6. Afmærkning af nedspringsgravene.

På kanten ved nedspringsgravene til længdespring foretages afmærkning i forhold til forreste kant af afsætsplanken.

Der afsættes følgende længder: 3,50 - 4,00 - 4,25 - 4,50 - 4,75 - 5,00 - 5,50 og 6,00. Afmærkningen foretages med oliemaling eller

lign. på den øverste del af betonkanten. Hele meter angives med tal,

de øvrige markeres kun med en streg.

7. Litteraturhenvisning.

»Atletikreglement 1953«, udgivet af Dansk Athletik Forbund.

»Officielle mål på idrætsbaner og redskaber, teknisk vejledning nr. 2«, udgivet af Dansk Idræts forbund 1955.

INDTÆGTSGIVENDE VIRKSOMHED.

1. Indtægter fra indtægtsgivende virksomhed må ikke anvendes uden FBTs forud indhentede bemyndigelse i hvert enkelt tilfælde.

2. Alle indtægter i forbindelse med driften af forsvarets skove og plantager skal indgå i BDSs regnskab i overensstemmelse med bestemmelserne herom i kontoplan for forsvaret.

3. Samtlige indtægter optages under kontoen for driftsindtægter for skove og plantager, og samtlige udgifter føres under kontoen for driftsudgifter for skove og plantager; afregningslister eller kasselister fra hedeselskabet eller tilsynsførende skovridere må således ikke bogføres i BDSs regnskab med saldoen alene.

4. Skov- og plantageregnskaber for et finansår skal så vidt muligt afsluttes inden for det pågældende finansårs rammer (inkl. restanceperiode).

INVENTAR- OG BEHOLDNINGSFORVALTNING.

1. For BDSs inventar- og beholdningsforvaltning fastsættes på grundlag af »Alment forvaltningsreglement for forsvaret« følgende bestemmelser.

2-6. Inventar.

2. BDS anskaffer de for BDSs virksomhed fornødne inventargenstande og skal tilsvare disse.

Fornøden mærkning (evt. stempling) af genstandene foretages ved BDSs foranstaltning.

Om nyanskaffelser til værdi af over 1.000 kr. skal der ske indstilling til FBT.

Anskaffelse af kontormøbler, arkivskabe m.v. samt af kontorteknisk udstyr sker efter indstilling til FBT og gennem FMI, jfr. KFF B.34-1953, pkt. 1, samt B.16-1955.

3. Samtlige inventargenstande - eksempelvis kontor- og tegnestueinventar, kontormaskiner, maskiner, redskaber og værktøj - optages i et beholdningsregnskab, der anlægges efter et løsbladsystem med kort (rødt, skema A 11 a) for hver genstand. For så vidt inventargenstandene er fordelt på områder inden for BDS, oprettes underkort (hvidt, skema A 11 b) for hvert område (således at summen af beholdningerne af hver genstand i følge underkortene er lig beholdningen i følge hovedkortet). Kortene anbringes i nummerrækkefølge eller i alfabetisk orden i kartotekskasser.

I regnskabet skal optages al til- og afgang af inventargenstande med forklaring til de enkelte bevægelser, der i øvrigt dokumenteres i fornødent omfang ved rekvisitioner, følgesedler, overførselsbilag, kassationsattester, salgsbilag m.v.

For genstande, der måtte blive forfærdigede af BDSs egne håndværkere eller overtages, uden at der fremkommer modregning herfor, vedlægges beholdningsregnskabet en af CH BDS attesteret liste som dokumentation for tilgangen.

Udlånte inventargenstande udføres ikke af inventarregnskabet, men optages på særlige kort med kvitteringen som dokumentation.

På regningsbilag understreges poster vedrørende indkøbte inventargenstande, og regningen forsynes med stemplet »Optaget i inventar«.

4. Der må normalt ikke pålægges samme person såvel regnskabspligt som ansvar for beholdningernes tilstedeværelse, medmindre kontrolregnskab føres andetsteds.

5.1 CH BDS skal føre tilsyn med inventarbeholdningen og skal 1 gang årligt (ordentligvis i feb-mar) foranledige foretaget en - evt. stikprøvevis - konstatering af inventarbeholdningens tilstedeværelse og benyttelse.

5.2 Genstande, der er gået tabt, uden at erstatningsansvar har kunnet gøres gældende mod nogen, udføres af beholdningen inden for et beløb af 400 kr., idet der udfærdiges tabsattester, underskrevet af CH BDS. Om en større manco indberettes til FBT.

Tabsattesterne skal indeholde oplysning om grunden til, at der ikke er gjort erstatningsansvar gældende, idet de nærmere omstændigheder i forbindelse med bortkomsten oplyses. Hvor tabsattest udstedes, fordi tabsårsagen ikke har kunnet udfindes, eller fordi det ikke har været muligt at placere ansvaret, skal dette altid udtrykkeligt angives.

5.3 For bortkomne, ødelagte eller beskadigede genstande, for hvilke der gøres erstatningsansvar gældende, beregnes og fastsættes erstatningsbeløbets størrelse af CH BDS til genstandenes værdi for BDS i forhold til deres tilstand og fortsatte anvendeligned på tidspunktet for bortkomsten (ødelæggelsen, beskadigelsen).

Ansksffelsesprisen for tilsvarende nye genstande lægges til grund for erstatningsberegningen, for beskadigede genstandes vedkommende de udgifter til istandsættelse m.v., der er nødvendige for atter at bringe den i brugbar stand.

Sager af betydende karakter indberettes til FBT.

5.4 CH BDS har pligt til at sørge for, at kassable eller uanvendelige genstande snarest muligt udskilles af beholdningerne og udsættes til kassation. Kassation bør kun foretages, såfremt genstandene kan anses for ganske uegnede til videre anvendelse efter deres oprindelige formål.

Kassationsforretningerne ved BDS forestås af en besigtigelses- kommission, hvis opgave det er at besigtige de forelagte genstande og at udfærdige kassationsattest.

I kommissionen indtræder mindst 2 personer (herunder CH BDS) med fornødent kendskab til de genstande, der skal bedømmes.

Over det materiel, som indstilles til kassation, udfærdiges en kassationsattest, hvorpå kommissionen angiver, hvilke genstande der kasseres, og hvilke der bør bortsælges.

Kassationsattesten udfærdiges i 2 eksemplarer, 1 eksemplar til kommissionen og 1 eksemplar til beholdningsregnskabet (evt. udfærdiges yderligere 1 eksemplar til depot eller område).

Genstande uden værdi tilintetgøres under besigtigelseskommissionens kontrol.

6. Bortsalg af kasserede genstande sker ved BDSs foranstaltning, hvorved bemærkes, at opmagasinering af kasserede genstande over længere perioder i almindelighed bør undgås. Indtil bortsalg finder sted, skal genstandene opbevares på betryggende måde.

Salget sker ved bekendtgørelse i dagspressen (offentligt salg) eller ved skriftlig tilbudsindhentning (underhåndssalg) hos et passende antal firmaer, jfr. alment forvaltningsreglement for forsvaret, afsnit II, pkt. 2.5 og 2.6.

De ved afhændelsen indkomne beløb tages til indtægt under FBTs budgetafsnit, for så vidt angår genstande, der er anskaffet af FBTs administrationsmidler, medens beløb hidrørende fra salg af genstande, der er anskaffet på værnskonti, tages til indtægt på den pågældende indtægtskonto under værnsbudgettet.

Bortsalg af større partier eller særligt værdifulde genstande sker efter forud indhentet bemyndigelse fra FBT.

7-9. Materialer.

7. Til brug ved BDSs løbende vedligeholdelsesarbejder kan BDS anskaffe arbejdslagre af materialer. Arbejdslagrene bør være af mindst mulig størrelse i forhold til det løbende forbrug og bør kun omfatte sådanne materialer, som med økonomisk fordel kan hjemtages til arbejdslager.

I arbejdslagrene indgår tillige materialer, som måtte blive tilovers efter afslutningen af bygge- og anlægsarbejder samt evt. ved nedbrydningsarbejder frigjorte materialer.

8. Samtlige materialer optages i et kvantumsregnskab i overensstemmelse med bestemmelserne i FBF, REGN-2, pkt. 15.

9. De i pkt. 5 og 6 fastsatte bestemmelser for tilsyn med beholdninger og bortsalg af kasserede effekter gælder tillige for BDSs forvaltning af beholdninger af materialer.

KASSABELT MATERIEL.

1. Bestemmelser angående kassation af materiel og bortsalg (overdragelse) af kasseret materiel m.v. findes optaget i alment forvaltningsreglement for forsvaret, afsnit II.

2. Afhændelse af kassabelt materiel m.v. skal almindeligvis ske efter tilbud på grundlag af annoncering.

3. Afhændelse til personel, ansat under forsvaret, må i intet tilfælde ske uden FBTs forud indhentede tilladelse.

KONDUKTØRINSTRUKS.

1. Nærværende konduktørinstruks er udarbejdet med henblik på konduktørvirksomhed ved større bygningsarbejder, men skal i den udstrækning, det er muligt, anvendes ved alle øvrige arbejder og leverancer i forbindelse med FBTs byggevirksomhed.

2. Tilsynet skal - som konduktør -, når han får overdraget dette hverv, sætte sig nøje ind i de for det pågældende arbejde gældende kontrakter og betingelser; det påhviler ham at overvåge, at arbejdet udføres i overensstemmelse hermed.

3. Konduktøren skal nøje følge de anvisninger, der gives ham af CH DBS eller de af denne dertil udpegede ledende teknikere, og han må ikke modtage ordrer med hensyn til pågældende arbejde fra andre end disse sine nærmeste foresatte.

4. Som FBTs repræsentant søger konduktøren arbejdet afviklet i overensstemmelse med betingelserne og givne direktiver samt koordinerer de forskellige entreprenørers arbejder. Ethvert spørgsmål, hvorom han ikke kan tilvejebringe enighed med entreprenøren, forelægger han for sine foresatte.

Spørgsmål eller ønsker, der rejses af andre vedrørende arbejdet, forelægger han ligeledes sine foresatte til stillingtagen.

5. For så vidt konduktøren ikke modtager anden ordre, påhviler det ham at være til stede på byggepladsen inden for den for ham fastsatte, normale arbejdstid (med mindre f.eks. kontrolbesøg eller lign. kræver hans nærværelse andet steds), men han skal, når dette måtte være nødvendigt for den rette bestridelse af tilsynet, også være til stede på byggepladsen uden for nævnte arbejdstid.

6. Alle hovedlinier skal afsættes i marken af konduktøren, der ligeledes skal anvise nivellementsfixpunkt.

Han skal kontrollere entreprenørens afsætninger og lade foretage eller påse, at der foretages fornøden bundundersøgelse, prøver og kontrolmålinger.

Han skal påse, at arbejdet udføres efter betingelserne, såvel i omfang som kvalitet og inden for de aftalte terminer.

Han skal påse, at leverede materialer svarer til betingelserne.

Han kan i fornødent omfang vejlede ved arbejdets udførelse, men må ikke gribe ind i entreprenørens dispositioner, med mindre det er nødvendigt enten for at forebygge ulykker eller for at forhindre, at arbejdet udføres således, at det ikke kan bringes til at tilfredsstille betingelserne.

7. Konduktøren skal føre nøje regnskab med materialer, der af bygningsbestyrelsen leveres entreprenøren. Materialerne må kun leveres mod behørig kvittering, underskrevet af entreprenøren eller den af ham dertil bemyndigede. Kvitteringerne, der skal indeholde fornødent afregningsgrundlag, vedhæftes førstkommende a contobegæring eller regning vedrørende pågældende arbejde.

8. Når entreprenøren ønsker spilddage anerkendt med henblik på tidsfristforlængelse, skal forholdet henvises til behandling på førstkommende byggemøde, hvor der skal tages endelig stilling hertil.

9. Til dokumentation af arbejdets rette og rettidige udførelse skal konduktøren føre en dagbog, der forsynes med oplysning om arbejdsstedet (med etablissementets nr.) og det tidsrum, dagbogen omfatter.

Dagbogen, der skal føres hver arbejdsdag, skal indeholde oplysning om: - Arbejdets påbegyndelse med angivelse af kontrakt nr., entreprenør og formand (eventuelle ændringer noteres). - Arbejdets og de enkelte deles færdiggørelse samt aflevering, - Vejrforholdene, herunder temperatur og eventuelt vandstand. - Spilddage og begrundelse herfor. - arbejdsstandsninger og deres årsager. - Den beskæftigede arbejderstyrke. - Ankomne materialer, navnlig de af bygningsbestyrelsen leverede. - Resultaterne af foretagne prøver og kontrol. - Aftaler om forståelse af eller ændringer i betingelserne. - Sådanne forhold, som kan have betydning for arbejdets udførelse eller regningsafslutningen.

Dagbogen medbringes ved byggemøderne, om hvilke der gøres notat i dagbogen.

Det skal af dagbogen utvetydigt fremgå, hvem der har ført den.

Med mindre andet er bestemt af CH BDS, som f.eks. indsendelse af dagrapporter, forelægges dagbogen denne mindst en gang hver måned samt ved arbejdets endelige afslutning.

10. De i »Håndbog for Bygningsindustrien« (H.F.B.) anførte »Byggeleder-huskelister« 1 og 2 vil i givet fald kunne være vejledende for konduktøren. Særtryk kan rekvireres gennem BDS.

11. Såfremt ikke andet er fastsat, indvarsler konduktøren i betimelig tid og i overensstemmelse med gældende bestemmelser til byggemøde, idet han samtidig underretter BDS.

12. Når arbejdets udførelse ikke en i overensstemmelse med betingelserne, påtaler konduktøren dette og vejleder med hensyn til den rette udførelse. Dersom mangler i betingelserne eller beordrede ændringer i projektet medfører ændringer i det aftalte arbejde, skal han efter meddelt eller særligt indhentet bemyndigelse anvise arbejdets udførelse og udstede rekvisition herpå, også i de tilfælde, hvor ændringen måtte betinge nedsættelse af den aftalte betaling.

13. Rekvisitioner udfærdiges på de dertil bestemte blanketter, de skal præcisere arbejdets omfang med angivelse af afregningsgrundlag. Det til bogholderiet bestemte eksemplar skal være forsynet med udgiftsskøn, og konduktøren skal under arbejdets gang have opmærksomheden henvendt på forhold, der måtte motivere en ændring af udgiftsskønnet og i så fald foranledige ændring foretaget i bogholderiet.

Konduktøren skal overfor entreprenøren fremhæve, at intet ekstrakrav, som ikke er umiddelbart hjemlet i kontrakten, vil kunne imødekommes, med mindre det ledsages af en af konduktøren behørigt udstedt rekvisition.

14. Konduktøren skal på grundlag af kontrakter, udstedte rekvisitioner og sit kendskab til det samlede projekt stedse have rede på de påregnede udgifter til såvel igangsatte som endnu ikke igangsatte arbejder, således at han kan udfylde kolonnerne II, III og IV på statusoversigterne efter et velbegrundet skøn.

15. Når et arbejde er afsluttet, påser konduktøren, at opgørelsen fremkommer inden for den i AB og på rekvisitionen anførte frist på 4 uger, i modsat fald indfordrer han afregningen. Hvor et arbejde strækker sig over længere tid, bør der foretages månedlige opgørelser over det udførte arbejde, sædvanligt i form af a contobegæringer.

16. Opgørelser i form af regninger eller a contobegæringer gennemgår konduktøren nøje, idet han påser, at regningskravet er baseret på det fastsatte afregningsgrundlag, at de forlangte ydelser er præsteret fuldt ud, og at alle fradrag for de af bygningsbestyrelsen leverede materialer er foretaget, samt at alle tidligere a contoudbetalinger er anført og fradraget; endelig oplyses, til hvem beløbet skal udbetales, såfremt der er anmeldt transport.

17. Efter færdiggørelsen af kontraktarbejder og større regningsarbejder foretages afleveringsforretning senest 2 uger efter, at entreprenøren har færdigmeldt arbejdet til bygningsbestyrelsen (jfr. AB, § 19). Såfremt skriftlig færdigmelding ikke fremkommer fra entreprenøren, henleder konduktøren BDSs opmærksomhed herpå med henblik på, at der søges berammet afleveringsforretning.

Afleveringsforretningens resultat nedfældes skriftligt på skema C.15, der udfyldes nøje i overensstemmelse med den trykte tekst.

Den i pkt. 15 omhandlede frist for fremkomst af endelig regningsopgørelse regnes fra afleveringsforretningens dato.

18. Et sæt tegninger føres løbende a jour under arbejdets gang af konduktøren, således at der umiddelbart efter arbejdets afslutning kan rentegnes et sæt rettede hovedtegninger, der også skal omfatte fuldstændige, målsatte ledningsplaner.

LANDBRUGSEJENDOMME.

1. Nedrivning af landbrugsejendomme må først iværksættes efter forudgående godkendelse, idet FMNs samt eventuelt bolig- misteriets og/eller landbrugsministeriets godkendelse skal foreligge.

2. Udbudsformen skal forud godkendes af FBT og skal normalt være offentlig licitation.

LEJEMÅL.

1. Forhandlinger om lejemål og ejendomserhvervelser skal føres under forbehold af FBTs tilslutning.

2. Der må derfor ikke underskrives slutseddel (kontrakt) om lejemål og ejendomserhvervelser, forinden vilkårene herfor er godkendt af FBT.

3. Tidsfrister, der aftales for vedståelse af tilbud, bør fastsættes under hensyntagen til den tid, der erfaringsmæssigt medgår til behandling og eventuel godkendelse af sådanne sager. Ligeledes bør tidspunkterne for ejendommens eventuelle overtagelse og lejemåls eventuelle indgåelse ansættes under hensyntagen til ovenstående.

4. I de tilfælde, hvor lokaler lejes af FBT, skal BDS sikre sig, at lejelovens bestemmelser om huslejenævnets godkendelse af lejebeløb m.v. overholdes af udlejeren. For mindre lejemål kan nævnte kontrol dog undlades, såfremt lejevilkårene af distriktet anses for rimelige.

LOVPLIGTIGE EFTERSYN.

1. Med hensyn til indretning af tekniske installationer, fyringsanlæg m.v. samt eftersyn og kontrol hermed henvises til lovene om arbejderbeskyttelse, brandvæsenet i København og i købstæderne, brandpolitiet på landet m.fl. samt de i henhold hertil udsendte bekendtgørelser, cirkulærer og regulativer.

2. Lovpligtige eftersyn af tekniske installationer og fyringsanlæg m.v. samt justering af måle- og vejeapparater, der henhører under FBTs faglige tilsyn, rekvireres af BDS, der betaler for disse eftersyn.

LYNAFLEDERANLÆG.

1. Lynaflederanlæg udføres efter net-systemet i overensstemmelse med de af elektricitetsrådet i 1944 udgivne »Vejledende regler for udførelse af lynaflederanlæg på bygninger m.m.«

Lynaflederanlæg, baseret på det tidligere anvendte stang-system, kan ikke påregnes at yde effektiv lynbeskyttelse, med mindre stangen (opfangeren) er anbragt på eller ved en bygning af så lille udstrækning, at det i følge afstandsreglerne for netledersystemet i vejledningens pkt. 3 er tilstrækkeligt med en enkelt nedleder.

Lynaflederanlæg bør kun udføres af erfarne lynaflederfirmaer (lynaflederinstallatører).

2. Lynafledere udføres på høje skorstene og tårne, stråtækte bygninger, bygninger, hvori opbevares eller arbejdes med sprængstoffer (herunder ammunition), større depoter for brandfarlige stoffer og lign., eventuelt særligt betydningsfulde eller værdifulde bygninger, men almindeligvis ikke på andre bygninger.

Frit beliggende bygninger er erfaringsmæssigt særligt udsatte for lynnedslag.

3. For art og omfang af lynaflederanlæg til bygninger, hvori der opbevares eller arbejdes med sprængfarlige stoffer. herunder ammunition, vil der i det enkelte tilfælde (eller for den enkelte bygningstype) af FBT (INA) blive fastsat nærmere retningslinier efter forhandling med forsvarets eksplosivstofkommission.

4. Når der på en bygning, der ikke omfattes af de i pkt. 2 omhandlede kategorier, er opsat lynaflederanlæg, skal dette fjernes, når der opstår behov for hovedistandsættelse eller mere omfattende vedligeholdelse.

5. Lynaflederanlæggene, der må holdes godt vedlige, kontrolundersøges (eftersyn og gennemmåling med pålideligt måleapparat) efter udførelsen, efter større tagreparationer og desuden ved periodiske eftersyn, der sædvanligvis bør foretages i de lige år.

Anlæggets overgangsmodstand til jord gennem jordledersystemet (målt ved samle- eller måleklemme ved jord) bør ikke overstige 2 ohm.

Resultatet af den periodiske kontrolundersøgelse (herunder om forefundne mangler og disses afhjælpning) optages i en rapport eller protokol, som opbevares ved BDS; de skal bl.a. på anmodning forevises FBTs brandinspektør ved dennes inspektion på etablissementer, der omfatter lynbeskyttede bygninger eller anlæg.

6. Til lynaflederanlæggets overjordiske del (tag- og nedledersystemet) bøn anvendes varmtgalvaniseret rundjern -rundjern 10 mm (75 mm2) eller rundjern 8 mm (50 mm2), jfr. vej- ledningens pkt. 6 -, der er udmærket holdbart, er billigere end kobberledning eller - kabel og er mindre udsat for korrosion end jernkabel (snoet ledning), der med samme tværsnitsareal har en væsentlig større overflade

Der må ikke ved bøjninger og lign. af lynaflederne anvendes varmebehandling, der kan beskadige galvaniseringen.

Til lynaflederanlæggets underjordiske del (jordledersystemet) bør anvendes kobberledning eller -kabel fra samle- eller måleklemme ved jord (nedledernes nederste ende).

Der bør, hvor nedledere af jern og jordledere af kobber er samlet i klemmen, anvendes mellemlag af bly for at hindre galvanisk virkning mellem jern og kobber.

LÅSESYSTEMER.

1. Retningslinier for anvendelse af låsesystemer i forsvarets bygninger.

2. Efter de sikkerhedsmæssige krav, der stilles til låsene, opdeles de i følgende sikkerhedsgrader med aftagende sikkerhed: I. Sikkerhedslås, hvor lås (eventuelt cylinder) leveres af FMI til opsætning, når lokalet overtages af brugeren. II. Sikkerhedslås uden for hovednøglesystem. III. Sikkerhedslås, eventuelt indpasset i hovednøglesystem. IV. Falde- og riglelås med pladetilholdere. V. Falde- og riglelås med figurkamnøgle. VI. Afspærringsfaldelås.

3. Ved sikkerhedslås forstås her enhver lås med individuel, særlig til låsen eller til låsene i et system med hovednøgle fremstillet nøgle, som det uden anvendelse af særlige kunstgreb kun er muligt - når aflåsning er foretaget på behørig måde - at åbne ved anvendelse af pågældende nøgle eller ved vold med synlig beskadigelse til følge.

4. Som sikkerhedslås kan anvendes eksempelvis cylinderlås som RUKO nr. 25O, kilespærrelås som fabrikat »Rochall«.

5. Samme sikkerhedslås kan anvendes ved forskellige sikkerhedsgrader, afhængigt af hvilke forholdsregler der er truffet til forhindring af uønsket besiddelse af nøgle til pågældende lås.

6. For tiden vil eksempelvis følgende låse kunne anvendes. Falde- og riglelås med pladetilholdere som RUKO nr. 151. Falde- og riglelås med figurkamnøgle som C.F.P. nr. C 401. Afspærringsfaldelås som RUKO nr. 146.

7. Døre og porte, der skal kunne aflåses, deles i følgende grupper, der nærmere omhandles under de anførte punkter: Yderdøre og porte (pkt. 8). Døre til rum, der skal kunne aflåses (pkt. 9). Døre mellem rum, der kan aflåses (pkt. 1O). Døre i skabe m.v. (pkt. 11).

8. Yderdøre og porte forsynes med cylinderlås (sikkerhedsgrad III) med hver sin nøgle.

9. Døre til rum, der skal kunne aflåses, forsynes - med efternævnte undtagelser (pkt. 9.1 - 4) - med sikkerhedslås, i almindelighed med hver sin nøgle i system med hovednøgle for hvert underområde (sikkerhedsgrad III) og med hovednøgle hos KFM og pågældende tilsynsførende.

9.1 I boliger forsynes alle interne døre med afspærrings faldelås (sikkerhedsgrad VI) med hver sin nøgle.

9.2 I arrester forsynes dørene til arresterne med falde og riglelås med pladetilholdere (svarende til sikkerhedsgrad IV) og med greb kun på den udvendige side og alle døre enslukkende.

9.3 I lejre og kaserner forsynes dørene til vaskerum, belægningsstuer, tørrestuer, pudsestuer og hjemmestuer med falde- og riglelås med figurkamnøgle (sikkerhedsgrad V) med hver sin nøgle.

9.4 Døre til toiletter uden for boliger forsynes med toiletlås med afspærringsfalde (svarende til sikkerhedsgrad VI).

10. Døre mellem rum, der kan aflåses, forsynes med nedennævnte undtagelser (pkt. 10.1 - 2) med falde- og riglelås med figurkamnøgle (sikkerhedsgrad V) med hver sin nøgle.

10.1 I boliger forsynes alle interne døre med låse, som anført i pkt. 9.1.

10.2 Døre mellem to rum med låse af forskellig sikkerhedsgrad forsynes med låse som rummet med lås af højeste sikkerhedsgrad.

11. Skabsdøre og lemme forsynes med nedennævnte undtagelse (pkt. 11.1 - 5) i almindelighed med hængelåsebeslag.

11.1 Klædeskabe i kvarterer og lukafer forsynes med indstukken lås eller pladelås med tilholdere.

11.2 Skabe i messer kan forsynes med pladelås med cylinder.

11.3 Skabe i kontorer m.v. forsynes med indstukken tilholderlås, eventuelt suppleret med sikkerhedslåse i fornødent omfang.

11.4 Våbenskabe forsynes med sikkerhedslås med hver sin nøgle uden for et eventuelt hovednøglesystem.

11.5 Lemme til rum med tekniske installationer , såsom kalorifererum og lign., forsynes med cylindertungelås, enslukkende ens nøgler) inden for etablissementet.

12. For at forhindre uretmæssig og ukontrollabel fremstilling af ekstra nøgler til sikkerhedslåse, skal der anvendes specielle nøgleemner, der kun kan fremskaffes fra forhandlere efter ærlig rekvisition, der af forhandleren videresendes til den fabrik, der alene fremstiller det for forsvaret specielle nøgleprofil.

Aftale herom er for tiden truffet med firmaet RUKO, er ved alle leverencer til forsvaret kun leverer låsesystemer ed specialprofilet.

13. Ved alle leverancer af sikkerhedslåse skal der træffes aftale med entreprenøren om, at låsene (eventuelt cylindrene) først indsættes umiddelbart inden efleveringen til brugeren.

Hvor lokaler, der skal forsynes med sikkerhedslås, skal kunne aflåses i byggeperioden, skal der anvendes en midlertidig lås, som udskiftes med den endelige umiddelbart inden afleveringen til brugeren. Om sådan anbringelse af midlertidig lås og om afholdelse af udgifter hertil skal der forud træffes aftale med pågældende entreprenør.

14. Ved nyanlæg og ved ændret brug af eksisterende lokaliteter skal opmærksomheden være henvendt på, om forholdene måtte kunne medføre krav om større sikkerhed, end hvad der fremgår af forannævnte bestemmelser. I så fald anvendes - eventuelt efter forudgående forhandling med FSTs E-afdeling - låsesystem af højere sikkerhedsgrad end ovenfor anført.

15. Når der skal anvendes låse af sikkerhedsgrad I, foranstalter BDS låsene (cylindrene) leveret af FMI og opsat efter aftale med brugeren.

16. Til ammunitions- og sprængstofmagasiner leveres låse efter forudgående aftale med pågældende faglige myndighed (FKF, AR m.fl.).

17. Til transformerrum leveres døre og låse efter forudgående aftale med pågældende el-værk.

MATERIALEUNDERSØGELSER.

Materialeundersøgelser m.v. bør principielt søges udført af forsvarets egne prøvevirksomheder, subsidiært af statsprøveanstalten; hvis dette ikke med rimelighed lader sig gøre, søges de udført ved andre offentlige eller quasioffentlige virksomheder og kun undtagelsesvis ved private forsøgs-, prøve-eller laboratorievirksomheder m.fl.

NØGLEPUNKTER.

1. Når FMN har meddelt principiel godkendelse af, at der udarbejdes bevillingsprojekt for et bygge- og anlægsarbejde, og udarbejdelse heraf af FBT pålægges BDS, skal dette optage telefonisk forhandling med FSTs nøglepunktssektion om den påtænkte placering af anlægget.

2. Om evt. heraf foranledigede henstillinger til BDS om ændret placering, fremsendes indberetning til FBT.

3. I skrivelsen, hvormed bevillingsforslaget fremsendes til FBT optages en bemærkning om, at forslaget er forhandlet med FSTs nøglepunktsektion og om dettes evt. bemærkninger.

OLIEFYRINGSANLÆG.

1. Oliefyringsanlæg skal opfylde bestemmelserne i justitsministeriets »Bekendtgørelse nr. 14 af 25 jan 1955 om oliefyringsanlæg«, således som ændret ved bekendtgørelserne af 15 aug 1956 og 24 mar 1959 samt »Vejledning vedrørende indretning af oliefyringsanlæg« af 25 jan 1955 med tillæg af 24 mar 1959, jfr. cirkulære af 5 jan 1956 om tilsyn med oliefyringsanlæg.

2. Lagertank i jord.

2.1 Lagertanken anbringes så dybt, at der mindst er 80 cm afstand fra overside dæksel til terrain. Kan dette ikke opnås (grundvand), må særlige foranstaltninger træffes.

Af hensyn til pejling af oliestanden er det påkrævet, at tanken lægges vandret (mandedæksel vandret).

Forinden tanken tages i brug, skal den renses omhyggeligt indvendigt, evt. afkostes med petroleum, så rustskaller og lign. fjernes.

Det er meget vigtigt, at kontraventilen på sugeledningen er i orden. Er dette ikke tilfældet, kan oliefyret ikke arbejde tilfredsstillende.

Kontraventilen skal være af rødgods med tilslebet metalsæde og pålideligt styr for dette; den anbringes over tanken, så den er let tilgængelig for rensning.

Bundventilen må ikke være forsynet med filter af trådnet eller lign., da dette hurtigt tilstoppes af urenheder fra brændselsolien.

Da det flere gange har vist sig, at bundventilen i nye anlæg har svigtet, anbefales det at underkaste den et nøje eftersyn og at rense den for evt. urenheder, forinden der fyldes olie på tanken.

2.2 Rensning af tanke.

Lagertank for gas- eller dieselolie: Det vil i almindelighed være nok hvert 4. eller 5. år at foretage en rensning, hvorved slamlaget på bunden fjernes.

Ved lagertanke for let eller tung brændselsolie foretages rensningen een gang hvert 2. år. Opsugning af bundfaldet kan ske ved hjælp af en håndpumpe.

3. Olieledninger.

Olieledninger udføres af svære, sømløse damprør, ISO nr. 6, der samles med »G.F.«-fittings og konisk sammenslebne unioner. Rørene må ikke behandles i smedeesse eller autogensvejses, fordi glødeskaller herfra senere kan blive årsag til alvorlige tilstopninger i oliefyret.

Olieledninger i jord anbringes mindst 70 cm under terrain. Hvis der kan være fare for overlast, f.eks. fra tung kørsel, skal de beskyttes herimod.

Forinden tank og udvendige rørledninger tildækkes, skal alle dele underkastes en tæthedsprøve. Prøver foretages ved lufttryk på ca. 0,5 atm overtryk. Alle samlinger vædes under prøven med sæbevand luftpumpen forsynes med manometer og sikkerhedsventil. Den sidste skal blæse, hvis trykket stiger over det nævnte.

Olieledningerne og navnlig sugeledningen bør renses meget omhyggeligt for urenheder som jord og sand, ligesom det bør pålægges montørerne at drage omsorg for, at intet pakmateriale trænger ind i rørene. Det bemærkes, at løst pakgarn, selv i ringe mængde, i en sugeledning kan være til den største gene for oliefyret, da det meget let følger med olien i fyret, hvor det kan forårsage tilstopninger.

4. Drift af oliefyr.

Fabrikantens instruktioner med hensyn til montage, indstilling og drift skal nøje følges.

Ændringer i indstillingen af fyret må kun foretages af absolut kyndige folk.

Oliefyret skal tilses mindst 1 gang daglig. Navnlig er det vigtigt, at tændelektroderne holdes rene, da disse kan være tilbøjelige til at sætte til med oliekoks. Rensningen skal ske med forsigtighed, f.eks. med en træpind.

Evt. rensning af tilstoppede rør dyse eller brænder skal ske med forsigtighed ved udblæsning eller vaskning og udskylning med petroleum. Ståltråd eller lign. må absolut ikke anvendes, da de pågældende dyser derved let beskadiges.

5. Sikkerhedsforanstaltninger ved automatisk oliefyr.

Såfremt et automatisk oliefyr er korrekt installeret, er det sikret og styret ved hjælp af termostater eller barostater (trykstater) m.v., således at fyret ved indtrædende fejl automatisk kobles ud, og ulykker afværges.

5.1 Fyret styres normalt direkte af kedeltermostaten eller kedelbarostaten, der starter og afbryder fyret ved bestemte kedeltemperaturer eller -tryk. Fejl ved disse apparater viser sig som regel ved, at fyret ikke går igang, eller at fyret brænder uafbrudt.

5.2 Fyret sikres mod overophedning ved en overkogningstermostat og mod eksplosion af oliedampe ved flammekontrollen (pyrostaten).

Overkogningstermostaten afbryder strømmen ved en bestemt kedeltemperatur, f.eks. 90 grader C.

Flammekontrollen afbryder strømmen, såfremt den indsprøjtede olie ikke antændes. Derved hindres yderligere indsprøjtning og gnisttænding. Flammekontrollen kan enten være af termostattypen, der virker ved for lav temperatur i røgkanalen, eller fotocelletypen, der virker ved udeblivende flamme.

5,.3 Alle styre- og sikringsorganer skal tilfredsstille de krav, der er stillet i afsnit 14 i »Bestemmelser vedrørende godkendelse af oliefyr«, udgivet af justitsministeriets prøvningsudvalg for oliefyr, apr 1955.

6. Kedelrum og skorsten m.v.

Da oliefyr er meget ømfindtlige over for ændringer i lufttilførslen, indskærpes det, at der skal være rigelig lufttilførsel til kedelrummet.

For at forhindre undertryk i kedelrummet skal der indsættes en rist i vindue, i dør til det frie eller i ydermur.

Det frie areal af denne rist skal være mindst 100 cm2 pr. m2 kedelhedeflade.

Lufttilførslen til fyret ændres ved varierende skorstenstræk. For at opnå en rolig og konstant flamme er det derfor af vigtighed at køre med så konstant træk som muligt, svarende til den træk, der fandtes ved fyrets indstilling.

Den daglige regulering sker ved spjæld i aftrækket på sædvanlig måde. En skorstenstræk, målt ved spjældet, på 2-4 mm vandsøjle anses i almindelighed for passende. Ved større anlæg bør hver kedel forsynes med en pålidelig trækmåler.

Hvor det i tilfælde af stærk træk i skorstenen kan være vanskeligt at regulere denne ned til en passende størrelse, anbefales det at forsyne skorstenen med en trækstabilisator, hvorved man lettere vil kunne opnå en tilfredsstillende trækstørrelse.

7. Hvor der i forvejen på et etablissement er installeret oliefyringsanlæg, bør nye oliefyringsanlæg så vidt muligt være af samme fabrikat.

8. Lovpligtige eftersyn rekvireres af BDS, der betaler for eftersynet.

OPLYSNINGER.

1. Når FMN måtte afæske BDS oplysninger direkte, skal BDS snarest (hvor der ikke måtte være tale om konkrete, for FBT foreliggende oplysninger) fremsende indberetning herom til FBT.

2. Der bør principielt ikke meddeles pressen oplysninger om arealerhvervelse, bygge- og anlægsarbejder m.v., som endnu ikke er endeligt godkendt af FMN og bevillingsmyndighederne. kommunale m.fl. myndigheder, der er inddraget i de indledende forhandlinger, bør anmodes om ikke at meddele pressen sådanne oplysninger.

3. Klassificerede oplysninger må kun videregives i strengt nødvendigt omfang, jfr. i denne forbindelse de for opnåelse af dispensation fra fredningsbestemmelser gældende bestemmelser (FBF, FRED, pkt. 20). PANTEBREVE.

1. Pantehæftelser, herunder statslån, kreditforeningslån m.v. i ejendomme, der erhverves af FBT, må ikke indløses uden FMNs forud indhentede bemyndigelse.

2. Pantebreve på fast ejendom skal gennem FBT og FMN tilsendes finansministeriet til opbevaring, med mindre der undtagelsesvis måtte blive fastsat anden bestemmelse.

PERSONEL.

1. Antagelse af personel sker efter indstilling til FBT, idet timelønnede håndværkere og arbejdsmænd dog kan antages af BDS i henhold til gældende overenskomster og de af FFS fastsatte bestemmelser.

2. Ved indstilling til FBT om personelantagelse skal meddeles de for FBTs stillingtagen nødvendige oplysninger, bl.a. for så vidt angår indplacering i gældende lønsystemer.

Som forudsætning for ansættelse bør fordres forelagt afgangsbeviser m.v. (eventuelt i bekræftede afskrifter) fra gennemgåede skoler, kurser m.v. i der udstrækning afgang herfra og datoen herfor er af betydning for lønningsmæssig og arbejdsmæssig indplacering.

3. Forud for antagelse skal indsendes oplysningsskema med oplysning om, hvorvidt den pågældende straks skal søges godkendt til behandling af klassificerede sager og da til hvilken klassifikationsgrad. Endvidere skal oplyses, hvorvidt den pågældende ønskes forsynet med identitetskort.

4. Resultaterne af foretagne personelundersøgeler vil være at behandle fortroligt. Medfølgende ikke klassificerede bilag skal ikke i den anledning opklassificeres.

5. Indberetning (FTR P) om personel, der - evt. som følge af nedgang i arbejdsmængde - ønsker at og/eller bør afgå fra BDS, fremsendes tidligst muligt.

SERVITUTPÅLÆGNING.

Der skal så vidt muligt i indstillinger til FBT om arealerhvervelser og byggeprojekter redegøres for evt. nødvendige pålægninger af servitutter på omliggende arealer i forbindelse hermed.

SIKKERHEDSBESTEMMELSER.

1. For sikkerhedstjenesten gælder love og bestemmelser for forsvaret, 25. hæfte, den militære sikkerhedstjeneste (SIK), der indeholder: SIK 101, Grundlæggende bestemmelser. SIK 102, Klassificerede sager. SIK 103, Kontormæssig (intern) sikkerhed. SIK 105, Fællesbestemmelser for særlig behandling af klassificerede sager, der overgives til civile firmaer. SIK 106, Udlændinges adgang til danske, ikke offentligt tilgængelige militære områder, til overværelse af danske nationale eller NAT0 øvelser samt det danske forsvars tjenstlige forbindelse med udlændinge i øvrigt. Tillæg til 25. hæfte, Almindelige betragtninger vedrørende militær sikkerhed.

2. SIK skal i fornødent omfang bekendtgøres for alt personel, der beskæftiges med projektering af eller fører tilsyn med udførelsen af klassificerede arbejder eller i øvrigt deltager i behandlingen af klassificerede sager.

3. I tilslutning til SIK fastsættes følgende bestemmelser for sikkerhedstjenesten ved FBT.

4. Antallet af arbejder, der er henført under kategorien »klassificerede arbejder«, samt antallet af klassificerede aktstykker bør principielt søges begrænset mest muligt, bl.a. ved at man undlader på tegninger m.v. at angive de formål, til hvilke de enkelte lokaler, bygninger og anlæg påregnes anvendt efter udførelsen.

5. Antallet af kopier af klassificerede aktstykker bør principielt søges begrænset mest muligt bl.a. derved, at de kun fremstilles og udleveres i strengt nødvendigt omfang, og at kontrolleres, at de tilbageleveres snarest efter brugen.

6. Uklassificerede aktstykker vedrørende anlæg, der skønnes at have umiddelbar krigsmæssig betydning (forter, flyvestationer, batteristillinger, kommandostationer m.v.) bør søges begrænset i antal og i øvrigt behandlet på tilsvarende måde som klassificerede aktstykker.

7. Til private personer eller firmaer må der til brug ved tilbudsafgivelse eller udførelse af arbejder ikke udleveres flere eller mere omfattende tegninger og oversigtsplaner end strengt nødvendigt i det foreliggende tilfælde, ligesom teksten på tegninger m.v. med hensyn til anvendelsen af anlæg, bygninger og lokaler bør begrænses mest muligt og erstattes med bygnings- og lokalenumre.

Der bør således ikke ved mindre ombygningsarbejder og lign. udleveres samlede oversigtsplaner over eksisterende etablissementer med angivelse af bygningers og lokalers anvendelse og andre detailoplysninger, som f.eks. vagtpatruljers rute.

8. Grundejendomsplaner, brugsplaner og oversigtsskemaer over belægningsevnen m.v. ønskes i alle tilfælde klassificeret mindst »Til tjenestebrug« og behandlet i overensstemmelse hermed, for så vidt angår opbevaring, mangfoldiggørelse m.v.

9. Alle klassificerede tegninger m.v. mærkes, som anført i SIK 102, pkt. 11.4, og tegninger m.v., der klassificeres »Fortroligt« eller i højere klassifikationsgrad, forsynes desuden med eksemplarnummer, som anført i SIK 102, pkt. 11.7; alle klassificerede tegninger m.v. skal efter endt brug makuleres på betryggende måde, således at de ikke senere kan genfindes; disse bestemmelser skal indskærpes over for bl.a. rådgivende ingeniører m.fl.

10. Hvor sikkerhedshensyn motiverer dette, imødeses indstilling til FBT om anvendelse af anden udbudsform end offentlig licitation.

11. Eventuelle tvivlsspørgsmål i forbindelse med sikkerhedstjenestens varetagelse ønskes i det enkelte tilfælde drøftet med FBT og eventuelt derefter af denne med FSTs efterretningsafdeling.

12. I overensstemmelse med SIK 101, pkt. 5.1, skal der ved hver af FBTs afdelinger, distrikter m.fl. af pågældende afdelings- eller distriktschef være udpeget en af FBT godkendt særlig sikkerhedsofficer, der inden for afdelingen, distriktet, m.v. varetager sikkerhedstjenesten under chefens ansvar; hvor en sådan sikkerhedsofficer ikke er udpeget, påhviler det chefen selv umiddelbart at påse sikkerhedsbestemmelsernes iagttagelse.

13. Personel, ansat under FBT, der selskabeligt eller på anden måde får forbindelse med repræsentanter for forsvarsstyrker eller repræsentationer, hvormed det danske forsvar ikke gennem NATO m.v. samarbejder, bør snarest underrette pågældende afdelings- eller distriktschef herom; undladelse heraf kan få konsekvenser for den pågældende.

TRANSPORT PÅ TILGODEHAVENDE.

I tilslutning til AB, § 23, gælder følgende

1. Anmeldelse af en transport sker til BDS. Anmeldelse afgives enten af transporthaveren (den, til hvem transporten er udstedt) eller af transportgiveren (den, som udsteder transporten).

2. Anmeldelsen sker ved BDSs modtagelse af transporten, dokumentation for transporten eller meddelelse om transporten. Meddelelse om anmeldelsen, bilagt de modtagne dokumenter, sendes snarest til FBT, suppleret med følgende oplysninger: 2.1 - kontonummer for arbejdet, 2.2 - om der er udstedt flere transporter på det pågældende arbejde, 2.3 - hvorledes det (de) transporterede beløb stemmer med endnu ikke udbetalte del af entreprisesummen (fordelingsliste, udbetalingsrater o.s.v.), 2.4 - om der inden transporten er udbetalt entreprenøren beløb på det transporterede arbejde.

Såfremt BDS umiddelbart før modtagelsen af transporten har indsendt regning(er) på det transporterede til udbetaling ved FBTs bogholderi, underrettes dette omgående telefonisk, således at beløbene så vidt muligt kan udbetales til transporthaveren. Bemærkning herom optages i fremsendelsesskrivelsen.

Såfremt BDS efter fremsendelse af transportanmeldelse, men inden modtagelse af FBTs meddelelse om notering af transporten, indsender regning(er) på det transporterede til udbetaling ved FBTs bogholderi, påføres regningen(erne) fornøden oplysning om transporten.

2.5 - om der af FBT skal leveres materialer (cement, træ, mursten el.a.) til den pågældende entreprise,

2.6 - om der i øvrigt er forhold, der, efter BDSs mening, kan gøre transporthaverens dækning usikker.

3. FBT sender efter notering af transporten meddelelse om noteringen, ledsaget af eventuel originaltransport eller anden dokumentation for transporten, direkte til transporthaver og tilstiller BDS og bogholderi genparter af det transporthaveren tilsendte til efterretning og iagttagelse.

4. BDS noterer transporten på entreprisekontrakt eller genpart af overdragelsespåtegning samt på regnskabsjournal; på alle til udbetaling ved bogholderiet fremsendte regningsfortegnelser, regninger og lign. vedrørende arbejder, på hvilke der er givet transport, anføres tydeligt, at transport er udstedt, f.eks. ved stempling »Transport«.

5. Når transporten er fyldestgjort, påhviler det BDS at foranledige, at der tilgår FBT meddelelse herom.

VANDVÆRKER.

1. For driften af og tilsynet med forsvarets vandværker gælder efterfølgende bestemmelser.

I øvrigt henvises til bestemmelserne i 15. hæfte, bilag 12, pkt. 2.5, og bilag 13, pkt. 3.1.

2. Værkerne består i almindelighed af - indvindingsanlæg, - renseanlæg, - beholder- og pumpeanlæg m.v.

3. Indvindingsanlæg.

På hovedparten af forsvarets anlæg indvindes råvandet gennem boringer, der er ført ned til vandførende lag med en boredybde på almindeligvis 20-60 m.

På enkelte anlæg med højtliggende grundvandsspejl og lille vandforbrug indvindes råvandet fra brønde almindeligvis 3-12 m dybe.

I ganske enkelte tilfælde anvendes opsamlet nedbør.

Hvor der - udover behov for vand til husholdningsbrug - er særligt stort behov for vand til anden brug, f.eks. vognvask eller kølebrug, anvendes visse steder hertil overfladevand direkte fra sø eller vandløb.

Større forbrug af grundvand eller vand fra indsø eller vandløb end ca. 1.000 m3 pr. år forudsætter en ved en landvæsenskommissionskendelse opnået tilladelse. I øvrigt skal i alle tilfælde de lokale myndigheders vedtægter overholdes.

3.1 Boringer.

3.1.1 En 150 mm boring kan i gode, vandførende lag yde omkring 30 m3 pr. time, men der bør ikke påregnes mere end 10-15 m3 pr. time. For at undgå overbelastning (for stor vandspejlssænkning) og dermed evt. tilslamning i de vandførende lag bør der højst pumpes 16 timer i døgnet.

I sand- og gruslag er boringen foret med rør og afsluttet med filter, begge dele kan undlades i kalklag eller tilsvarende hårde lag.

Hvor borerøret går gennem gulv i vandværksbygning eller bund i brønd, skal der være fuldstændig tæthed, således at der ikke kan trænge iltet vand ned i boringen, hvorved der vil kunne dannes jernslam, der kan tilstoppe boringen.

Der må ikke stå vand i pumpebrønde, hvorfor afløb skal holdes oprensede og sumpe tømmes efter behov.

3.1.2 For at undgå forurening af boringens opland må spildevandsledninger, sivebrønde og lign. i jordlag med god vandføringsevne (sand og grus) ikke anbringes nærmere boringen end 300 m. Ved gunstige jordbundsforhold (lerjord) kan afstanden nedsættes, dog ikke under 50 m for sivebrønde og lign. og ikke under 10 m for spildevandsledninger, medmindre der træffes særlige foranstaltninger mod utæthed.

Arealet om en boring skal være afspærret inden for en afstand af mindst 3 m fra boringen, eventuelt ved særlig indhegning (15. hæfte, bilag 14, pkt. A.3).

3.1.3 Såfremt en bakteriologisk analyse (jfr. pkt. 8.9) viser, at boringen er forurenet, må vandet ikke anvendes til husholdningsbrug, før boringen er desinficeret, hvilket kan foretages på følgende måde

2 liter kloropløsning (natriumhypoklorit med 15% aktiv klor (blegvand) blandes med vand i et trækar til ca. 100 liter ialt. Et (15 mm eller 20 mm) rør føres ned til bunden af boringen og, såfremt denne er forsynet med filter, så langt ned i dette som muligt. Gennem røret tilsættes 25 liter af kloropløsningen, hvorefter røret hæves til underkant borerør, og der atter tilsættes 25 liter, dernæst hæves røret op til borerørets midte, hvorefter der atter tilsættes 25 liter, medens de resterende ca. 25 liter, efter at påfyldningsrøret er fjernet, hældes ned i borerøret for oven, således at hele overfladen indvendigt i borerøret bliver skyllet med kloropløsningen. Pumpen anbringes på plads, og der pumpes, indtil tydelig lugt af klor kan konstateres ved pumpeafgangen.

Pumpen låses, og det hele skal henstå urørt natten over. Næste dag pumpes, indtil al klorreaktion er forsvunden, det vil sige, at der - selv efter opvarmning til 25 grader C - hverken må kunne lugtes eller smages klor i vandet.

Efter ca. 3 døgns vandforbrug tages en ny bakteriologisk vandprøve.

Den øvrige del af vandværket, der har modtaget råvand fra den forurenede boring, renses på tilsvarende måde.

3.1.4 En borings ydeevne vil med årene ofte aftage på grund af tilslamning i de vandførende lag omkring filteret.

En sådan tilslamning opstår navnlig, hvor filteret er dårligt udført eller, hvis der pumpes for kraftigt, så vandhastigheden ved filteret bliver for stor. Ved at sætte trykluft til borerøret, kan man ofte få det vandstandsende slam presset noget bort, hvorved boringens ydeevne kan forbedres for en tid.

3.2 Brønde.

3.2.1 Vandværksbrøndenes ydeevne er meget forskellig og kan variere stærkt, afhængigt af skiftende tørke- og nedbørsperioder.

I fintkornede sandlag (flydesand) kan der ved kraftig pumpning (stor vandspejlssænkning) være fare for, at sandet hvirvles eller trykkes op. Under sådanne forhold bør bunden være sikret med en grus- og stenkastning.

3.2.2 Brøndringene skal være ført mindst 20 cm op over terrain og være forsynede med tæt, men aftageligt jern- eller betondæksel med ventilationshætte, hvis åbning skal vende nedad og være forsynet med fluenet. Der skal i dækslet være anbragt pejleprop til vandspejlsmåling.

Inden for en afstand af mindst 2 m fra brøndsiden skal der være udført vandtæt belægning, enten i form af 10 cm armeret beton eller brolægning, hvis fuger er udløbet med cementmørtel. Belægningen og terrainet umiddelbart omkring brønden skal have fald bort fra denne, således at overfladevand afledes fra brøndens omgivelser.

Til yderligere sikring mod indsivningsvand skal den øverste del (1 - 1,4 m) af brøndvæggen være omgivet med et mindst 35 cm tykt lag faststampet ler.

3.2.3 For at undgå forurening af brøndens opland må sivebrønde og lign. ikke anbringes nærmere brønden end 50 m. Spildevandsledninger i jordlag med god vandføringsevne (sand og grus) må ikke anbringes nærmere brønden end 50 m, når ledningerne består af almindelige cementrør, og 15 m for glasserede lerrør med asfaltstøbte samlinger eller støbejernsrør med blysamlinger. Ved gunstige jordbundsforhold (lerjord) kan afstandene nedsættes, dog ikke under 15 m for spildevandsledninger af cementrør og 5 m for spildevandsledninger af støbejernsrør.

3.2.4 Såfremt en bakteriologisk analyse (jfr. pkt. 8.9) viser, at brønden er forurenet, må vandet ikke anvendes til husholdningsbrug, før brønden er desinficeret, hvilket kan foretages på følgende måde

2 liter kloropløsning (natriumhypoklorit med 15% aktiv klor (blegvand)) hældes i brønden i tynd stråle og under livlig omrøring med en ren træstang. Brøndens sider svabres med en kloropløsning, der består af 1 liter kloropløsning (som ovenfor) i 100 liter vand; hvis der findes mørke partier på brøndens væg, behandles disse partier særligt kraftigt. Brøndpumpen anbringes på plads, og der pumpes, indtil tydelig lugt af klor kan konstateres ved pumpeafgangen. Pumpen låses, og det hele skal henstå urørt natten over. Næste dag pumpes, indtil al klorreaktion er forsvundet, det vil sige, at der - selv efter opvarmning til 25 grader C - hverken må kunne lugtes eller smages klor i vandet. Herefter tages en ny bakteriologisk vandprøve.

Den øvrige del af vandforsyningsanlægget, der har modtaget vand fra brønden, renses på tilsvarende måde.

3.3 Overfladevand.

Når overfladevand oppumpes direkte fra sø eller vandløb, forsynes ledningen med en sugekurv for at hindre indsugning af grovere forureninger som blade, pinde og lign. Sugningen kan også ske fra en brønd med en rist ca. 1 m under laveste vandspejl, hvorved tillige opnås frostsikring.

Såfremt overfladevand skal benyttes til husholdningsbrug, skal de for brønde gældende bestemmelser (pkt. 3.2) iagttages.

Anvendelse af opsamlet nedbør til husholdningsbrug forudsætter fastsættelse af særlige bestemmelser i hvert enkelt tilfælde.

4. Råvand.

Ved råvand forstås naturligt forekommende vand, der finder anvendelse enten umiddelbart eller efter foretagen rensning.

4.1 For at vand kan anses for anvendeligt til husholdningsbrug, må det ikke være sygdomsfremkaldende og bør ikke indeholde bestanddele, der gør det mindre anvendeligt til madlavning samt vask og rengøring. Råvandet må før anvendelsen gennemgå en rensning, hvis brugen af det urensede råvand kan medføre ulemper som følge af en eller flere af nedennævnte årsager: a. Sygdomsfremkaldende indhold. b. Uappetitligt udseende eller lugt. c. Smag, der afviger stærkt fra almindeligt drikkevands smag. d. Indhold af bestanddele, der nedsætter anvendeligheden til rengøringsformål. e. Indhold af bestanddele, der virker skadeligt på forsyningsinstallationerne.

4.2 De bestanddele, der påvirker vandets anvendelighed, kan være af biologisk eller kemisk art. Ved det sædvanligt anvendte råvand vil det almindeligvis være tilstrækkeligt at tage hensyn til følgende forhold.

4.3 Biologiske bestanddele.

Da overfladevand ofte indeholder, og grundvand kan være forurenet med sygdomsvækkende bakterier, skal der foretages bakteriologisk undersøgelse som anført i pkt. 8.9.

4.4 Kemiske bestanddele.

Råvandet indeholder i almindelighed større eller mindre mængder af uønskede salte og kan indeholde uønskede luftarter.

De fleste uønskede salte kan med luftens oxygen (ilt) indgå uopløselige kemiske forbindelser (tunge og bundfældelige salte), der let lader sig frafiltrere. Indhold af jern i form af ferrokarbonat, der hyppigt forekommer, er uønsket, idet det iltes til ferrioxyd, en rustlignende forbindelse, der selv i ringe mængde giver vandet en ubehagelig smag, gør det uegnet til tøjvask (rødfarvning) og forårsager afsætning (okker) i ledningerne, der herved efterhånden tilstoppes.

Den almindeligst forekommende luftart er metan, der kan hindre den ønskede udfældning af jern, og desuden kan give bakterievækst i beholdere og rør.

Da råvandets indhold af uønskede kemiske bestanddele kan variere, skal der foretages kemisk analyse, som anført i kt. 8.9.

5. Renseanlæg.

Anlægget udformes efter det pågældende råvands beskaffenhed og kan alt efter forholdene bestå af et eller flere af følgende anlæg: a. Iltningsanlæg. b. Metanafblæsningsanlæg. c. Kemikaliedoseringsanlæg. d. Filteranlæg.

5.1 Iltningsanlæg forefindes i en åben og en lukket udførelse.

I et åbent iltningsanlæg ledes råvandet til en iltebakke, udført af et materiale der er modstandsdygtigt over for råvandet, og som normalt er forsynet med 3 mm runde huller i et antal af ca. 160 stk. pr. m3 vand pr. time. Ved et frit fald fra iltebakken på 1,8 m gennem luften kan påregnes opnået en iltning på ca. 98%.

I et lukket iltningsanlæg foretages iltningen af vandet ved forstøvning i lukket beholder eller ved gennemblæsning af vandet med atmosfærisk luft.

5.2 I et metanafblæsningsanlæg gennemblæses det iltede råvand med atmosfærisk luft i 20-60 minutter, afhængigt af metanindholdet.

Såfremt det iltede råvand skal befries for svovlbrinte, anvendes en lignende fremgangsmåde.

5.3 I et kemikaliedoseringsanlæg behandles det iltede råvand, såfremt det skal befries for kuldioxyd, humussyre eller andre stoffer, der ikke umiddelbart kan fjernes ved gennemblæsning eller filtrering.

Ved behandlingen tilsættes vandet kemikalier (kalk, aluminiumssulfat og lign.), der giver bundfald med det pågældende uønskede stof.

Tilsætningen skal være nøje afpasset efter råvandsmængden og er derfor sædvanligt automatisk styret af råvandspumperne.

5.4 I filteranlæg tilbageholdes de bundfældelige stoffer, herunder også de stoffer i råvandet, der er gjort bundfældelige ved iltning og kemikalietilsætning; samtidigt sker en hel eller delvis rensning for skadelige bakterier på grund af filterhudens skimmelsvampekultur.

De almindeligt anvendte filtre kan opdeles i følgende typer: a. Åbne langsomtgående sandfiltre. b. Åbne hurtigfiltre. c. Lukkede hurtigfiltre (trykfiltre).

5.4.1 I et åbent langsomtgående sandfilter har det egentlige filterlag en tykkelse på ca. 0,7 - 1,0 m af reisergrus kornstørrelse: 0,8 - 1,2 mm); dette lag hviler på tynde bærelag af småsingels (kornstørrelse i lagene, regnet oven fra: 2 - 5 mm, 8 -11 mm og 20 - 25 mm), der igen hviler på et system af samlerender af mursten eller hulsten. Vandbevægelsen er fra oven og nedad med en hastighed af ca. 0,5 m pr. time.

Urenhederne afsættes i filterets overflade som en hinde, der nedsætter filterets ydeevne, efterhånden som den vokser i tykkelse. Filteret må derfor jævnligt renses. Dette udføres ved at tømme filteret for vand og fjerne det øverste tynde sandlag, hvori urenhederne findes. Det afskovlede sand kan efter vaskning benyttes på ny.

Et filter af denne type virker også rensende for skadelige bakterier (bakterietæt).

5.4.2 I et hurtigfilter har det egentlige filterlag en tykkelse på ca. 45 cm og består af sand, idet der dog anvendes kalksten, dersom det iltede råvand er surt og ikke neutraliseret ved en kalkdosering. Kornstørrelsen i filterlaget skal være 0,8 - 1,2 mm. Filteret hviler på 4 bærelag af grus og sten nemlig 8 cm 2 - 4 mm, 8 cm 5 - 8 mm, 8 cm 10 - 16 mm og 8 cm 20 - 30 mm. Bærelagene hviler igen på gennemhullede plader eller betonbjælker.

Vandbevægelsen er fra oven og nedefter med en hastighed af indtil 6 m i timen. Urenhederne i vandet aflejres hovedsageligt på filterets overflade og i de øverste 10 cm af filteret. Filteret renses i almindelighed ved skylning med vand og eventuelt luft, der ledes ind forneden (i et rørsystem) og trykkes op gennen filteret.

Indeholder råvandet mere end ca. 1,5 mg jern eller ca. 0,2 mg mangan pr. liter, er der i almindelighed indskudt et forfilter mellem iltebakken og det egentlige filter for at hindre for hurtig tilslamning af dette (der kaldes: efterfilteret).

Forfilteret består af et ca. 1 m højt stenlag, øverst et ca. 30 cm lag 8 - 12 mm, mellemst ca. 30 cm 16 - 25 mm og nederst ca. 40 cm 50 - 75 mm.

Forfilteret tilbageholder størstedelen (65 - 80%) af de udskilte jern- og manganforbindelser og renses altid ved skylning med vand og eventuelt tillige med luft.

Hurtigfiltre er kun delvis bakterietætte og kan derfor kun anvendes til rensning af bakteriefrit grundvand.

5.4.3 Ved anlæg med åbne filtre ledes det rensede vand til en rentvandsbeholder, hvorfra det gennnem hydrofor eller højdebeholder trykkes ud i forsyningsnettet.

Ved anlæg med lukkede filtre pumpes vandet i almindelighed direkte fra filteret ud i forsyningsnettet. Rensningen af råvand må i så tilfælde udføres i takt med forbruget, og et sådant anlæg må være dimensioneret efter spidsbelastningen i modsætning til anlæg med tilstrækkelig stor rentvandsbeholder, hvor rensningen kan udføres kontinuerligt.

6. Råvands rensning.

Råvand, der indvindes gennem dybe boringer, kan påregnes at være frit for skadelige bakterier, medens alt andet råvand kan være inficeret hermed.

Råvand kan - efter evt. først at være iltet ved hjælp af iltebakke - renses for bakterier ved at filtreres gennem langsomtgående sandfilter med en hastighed af ca. 0,5 m pr. time; det er dog en forudsætning, at råvandet indeholder så mange stoffer, at der i filteret dannes en filterhud, hvor der kan trives en skimmelsvampekultur, der kan uskadeliggøre bakterierne.

Råvand, der ikke kan danne filterhud, må - såfremt, dette forhold ikke kan afhjælpes ved tilsætning af kemikalier eller lign. - ikke ledes gennem filter, da dette ellers vil blive en bakterierede for overfladebakterier, således at vandet vil blive mere forurenet. Råvand af denne type kan renses ved kloring. Det rensede vand skal i så fald indeholde 0,1 mg/ liter frit (ikke bundet) klor.

Såfremt overfladevandets indhold af salte binder større mængder klor, kan den totalt tilsatte klormængde blive så stor, at der må foretages en efterfølgende afkloring, for hvilken der i sådanne tilfælde skal udføres særligt anlæg.

7. Beholder- og pumpeanlæg m.v.

7.1 Beholderanlæg kan omfatte åbne og lukkede beholdere til råvand og rent vand m.v. med tilhørende ledninger og ventiler.

7.2 Pumpeanlæg kan omfatte vandpumper til råvand, rent vand, kemikaliedosering og skyllevand samt luftpumper til filterskylning, metanafblæsning og hydrofor (kompressor), alt med tilhørende ledninger og ventiler.

8. Tilsyn og drift.

8.1 Smøring af motorer, pumper etc.

Alle motorer, vandpumper og kapselblæsere smøres med varmebestandigt konsistensfedt i alle kopper een gang hver 6. måned. Kapselblæsere tillige med god maskinolie i tandhjulskassen, oliestanden kontrolleres een gang hver måned; olien skal almindeligvis stå midt i skueglasset.

Kompressorer smøres med tynd autoolie (SAE 20) eller helst Espholin luftkompressorolie. Oliestanden skal dække målepinden i påfyldningshullet. Oliestanden skal kontrolleres, når kompressoren skal anvendes til supplering af hydroforens luftindhold. Såfremt kompressoren også anvendes til andet formål (ilteanlæg), skal oliestanden kontrolleres 1 gang ugentlig. Kompressoren skal tømmes for olie og kondensvand (gennem tømmehanerne), som anført i værkets driftsforskrift.

Lejer til trykafbrydere og niveaukontroller smøres een gang årligt med nogle dråber let syrefri olie (symaskineolie).

8.2 Vandstanden kontrolleres mindst hver 3. måned i brønde og - forsåvidt apparatur forefindes - to gange årligt, i april og oktober, i boringer.

For at kontrollere vandspejlssænkningen måles vandstanden, såvel under råpumpens gang som under stilstand, mindst 4 timer efter, at pumpen er stoppet. Viser aflæsningerne, at vandstanden er faldet i forhold til de foregående aflæsninger, må det ved ugentlige aflæsninger undersøges, om det er nødvendigt at sænke pumpen og eventuelt at uddybe boringen.

8.3 Tryktab i hurtigfiltre kontrolleres dagligt ved aflæsning af målestok eller manometer, medens filteret er i drift. Tryktabet må ikke overstige 100 cm vandsøjle, i forfiltre dog ikke 50 cm (jfr. pkt. 8.10).

8.4 Iltebakker skal stadigt holdes rene for oppumpet sand, algevækst m.v.

8.5 Afblæsningsbassiner renses een gang hvert halve eller hele år, idet råvandspumpe og afblæsningskompressor blokeres på instrumenttavlen, hvorefter bassinet tømmes, renses for slam og spules. Rensningen må foretages med forsigtighed, navnlig hvor afblæsningsrørene er af ebonit og derfor skøre.

8.6 Hydroforers vandstand kontrolleres ugentligt ved aflæsning af vandstandsglasset. Når vandstanden er steget over den i driftsvejledningen angivne normalvandstand, skal luftpuden suppleres.

Supplering sker således

Det påses, at den hane ved kompressoren, der sikrer, at udskilt olie ikke presses over i hydroforen, er åben; herefter åbnes hanen til hydroforen, hvorpå kompressoren startes, og hanen for udskilning af olie lukkes. Når den passende vandstand er opnået, lukkes hanen til hydroforen; herefter åbnes hanen for udskilning af olie, hvorpå kompressoren stoppes.

8.7 I hydroforen skal bundhanen een gang hver måned åbnes nogle minutter for udblæsning af eventuelt opsamlet snavs. Een gang årligt afspærres til- og afgangventilerne, vandet aftappes gennem bundhanen, dækslet aftages, og hydroforen synes indvendig.

8.8 Rentvandsbeholdere undersøges og renses for evt. slam een gang om året.

Hvor rentvandsbeholderen er todelt, kan den tømmes på følgende måde

Tilgangen til den ene beholder lukkes, og svømmeafbryderen tilsluttes den anden beholder. Rentvandspumperne bringes til at pumpe fra den beholder, der skal tømmes. Når vandstanden i den pågældende beholder er faldet til ca.50 cm over bunden i beholderen, indstilles rentvandspumperne til at suge fra den anden beholder. Den resterende del af beholderens vandindhold kan oppumpes af skyllepumpen, hvis sugeledning om nødvendigt forlænges (eventuelt med en gummislange). Forlængelsen skal fjernes efter brugen.

8.9 Analyse af vand.

Een gang hvert år udtages vandprøver til både kemisk og bakteriologisk analyse af det rensede vand, f.eks. fra spulehanen på en hydrofor.

Forinden et nyt vandværk sættes i drift, skal der være foretaget en bakteriologisk undersøgelse af det rensede vand.

Vandprøverne skal indsendes til Københavns Universitets hygiejniske institut, Blegdamsvej 21, København Ø., telefon Tria 4124, hvorfra flasker til prøvetagning skal rekvireres.

8.10 Filterskylning.

Senest når tryktab i hurtigfiltre har nået de i pkt. 8.3 anførte værdier eller eventuelt en af filterbassinets højde bestemt lavere værdi, skal pågældende filter skylles.

Imidlertid må det stærkt anbefales at skylle filtrene hyppigere; skylningen bliver da lettere. Det kan i almindelighed anbefales at skylle forfiltre hver 14. dag og andre filtre hver uge. Skylningen foretages således

8.10.1 Forfiltre.

Råvandspumpen stoppes, idet motorskabet blokeres, således at oppumpning ikke sker under skylningen. Der skylles eventuelt først med luft alene i 3 minutter og derefter med luft og vand samtidigt i 5 minutter og slutteligt med vand alene, indtil det bortløbende skyllevand er klart. Filteret kan herefter igen sættes i normal drift.

8.10.2 Andre hurtigfiltre (efterfiltre).

Der skylles med luft alene i 5 minutter og derefter med vand alene, indtil det bortløbende skyllevand er klart. Filteret kan herefter igen sættes i normal drift.

8.10.3 Hvis skyllevandspumpen har tabt vandet, kan den spædes gennem tragten på pumpen.

Det er af overordentlig stor betydning, at filtrenes skylning overholdes, da slammet ellers trænger ned i filtrene, hvilket -særlig ved overbelastning - kan vanskeliggøre skylningen meget. Det kan endog blive nødvendigt at optage filtermaterialerne og forny dem.

9. Normal-regulativ.

Ved vandværker, for hvilke »Normal-regulativ for private fællesvandværker« er gjort gyldig, skal bestemmelserne heri nøje følges, og opmærksomheden henledes på, at i så fald må personer, der arbejder ved vandværket, ikke tillige være beskæftiget ved arbejde i spildevandsanlæg, ved renovationsarbejde, desinfektion af smittefarligt materiale, arbejde i slagterier, destruktionsanstalter eller ved andet arbejde, hvorfra der kan stamme alvorlig smittefare.

10. Personer, der beskæftiges ved arbejde på vandværksanlæg, bør have pålæg om at foretage omhyggelig vask af hænder, forinden arbejdets påbegyndelse.

Når der er udleveret gummistøvler eller andre beklædningsgenstande til brug ved arbejdet på vandværksanlæg, må sådanne beklædningsgenstande kun benyttes ved pågældende arbejde og skal opbevares på anvist sted ved vandværket samt holdes tilbørlig rene.

VEDLIGEHOLDELSESARBEJDER.

1. Det påhviler FBT - så vidt de hertil anviste midler tillader det - at holde Forsvarets etablissementer i god vedligeholdelsesstand, jfr. 15. hæfte, pkt. 6.9.

2. Det påhviler BDS at varetage vedligeholdelsen af de under dets område henhørende etablissementer m.m. i god vedligeholdelsesstand inden for rammen af de hertil anviste midler.

BDS skal derfor udarbejde budgetforslag og inden for de på grundlag heraf tilståede midler foranstalte de nødvendige vedligeholdelsesarbejder udført, alt i overensstemmelse med efterfølgende bestemmelser.

3. BDS udarbejder og fremsender årligt senest den 10 maj, til FBT budgetforslag for vedligeholdelsesudgifterne for det kommende finansår for hvert etablissement for sig.

3.1 Budgetforslaget udfærdiges på skema B.15, idet der for hvert etablissement opgives navn og etablissementsnummer og for hver bygning eller anlæg nr. og/eller betegnelse i grundejendomsfortegnelsen, og idet skemaet udfyldes i overensstemmelse med den anførte tekst og efterfølgende bemærkninger.

3.2 Af hensyn til fastsættelsen af det årlige vedligeholdelsesbeløb er bygninger og anlæg kategorivis opdelt i to grupper, den ene hvor vedligeholdelsesbeløbet ansættes procentvis i forhold til objektets øjeblikkelige værdi, og den anden, hvor vedligeholdelsesbeløbet ansættes på grundlag af mængde eller antal.

Vedligeholdelseskategorierne fremgår af pkt. 4, hvor der til kategorierne A. 1-4, B. 1-5, C. 1-4, D. 1-8 og F. 1 svarer vedligeholdelsesprocentsatser, der er uafhængige af prisniveauet, medens øvrige vedligeholdelsessatser er enhedssatser, hvis størrelse er afhængig af det øjeblikkelige prisniveau, og idet de her anførte satser er baserede på prisniveauet (byggeomkostningsindex) pr. 1 apr 1955.

Skema B.15 udfyldes i overensstemmelse med bemærkningerne i efterfølgende pkt. 3.3 og 3.4, henholdsvis ved anvendelse af vedligeholdelsesprocentsatser og vedligeholdelsesenhedssatser.

3.3 Procentsatser.

3.3.1 Rubrikken »år for efterfølgende værdiansættelse« udfyldes efter teksten.

3.3.2 I rubrikken »forsikringssum/opførelsesværdi eller areal« anføres opførelsesværdien; såfremt denne sum ikke er bekendt, anføres den skønnede genopførelsesværdi.

3.3.3 I rubrikken »tillæg pct.« anføres den procentvise stigning (eventuelt fald) i prisniveauet fra værdiansættelsestidspunktet til dato.

Oplysning herom vil normalt tilgå BDS fra FBT inden udgangen af apr måned.

3.3.4 I rubrikken »reguleret værdi« anføres den på grundlag af oplysningerne i de to foregående rubrikker udregnede værdi.

3.3.5 I rubrikken »kategori« anføres den kategori i pkt. 4, hvortil objektet henføres.

3.3.6 I rubrikken »sats« anføres den til kategorien svarende procentsats, og det på grundlag heraf udregnede vedligeholdelsesbeløb anføres i den følgende rubrik.

3.4 Enhedssatser.

3.4.1 Rubrikken »år for efterfølgende værdiansættelse« udfyldes ikke.

3.4.2 I rubrikken »forsikringssum/opførelsesværdi eller areal« anføres areal eller antal.

3.4.3 Rubrikkerne »tillæg pct.« og »reguleret værdi« udfyldes ikke.

3.4.4 I rubrikken »kategori« anføres den kategori i pkt. 4, hvortil objektet henføres.

3.4.5 I rubrikken »sats« anføres det til kategorien svarende regulerede enhedsvedligeholdelsesbeløb, om hvis størrelse der normalt vil tilgå BDS oplysning fra FBT inden udgangen af april måned.

Vedligeholdelsesbeløbet anføres i den følgende rubrik.

4. Ved vedligeholdelsesbudgetlægningen anvendes efterfølgende kategorivis opstillede vedligeholdelsessatser, der for enhedssatsernes vedkommende er baseret på prisniveauet pr. 1 april 1955.

A. Grundmurede bygninger og anlæg. pct. A. 1. Beskyttelsesrum, luftværnscentraler, sandkamre, dækninger og lignende anlæg af beton: 1/2 A. 2. Kontor- og beboelsesbygninger, depoter, magasiner, hangarer, og cykelskure samt murede eller betonstøbte bolværker og stenglaciser: 1 A. 3. Bygninger der hovedsagligt eller udelukkende benyttes til belægning, skoler og lignende, samt værksteder, gasundervisningsbygninger, wc-bygninger, eksercerhuse og garager: 1 1/2 A. 4. Kostforplejningsbygninger,sygehuse (infirmerier), vagtbygninger, badeanstalter, gymnastikhuse, svømmebassiner, stalde, hestebade, gødningsgruber og ridehuse, inkl. ridehusbund: 2 B. Træbygninger. B. 1. Depoter, magasiner, hangarer, retirader, skure og træbroer samt bolværker af træ: 2 B. 2. Kontor- og beboelsesbygninger, værksteder og eksercerhuse: 2 1/2 B. 3. Belægningsbygninger, badeanstalter, garager, motorværksteder, gymnastikhuse, gasundervisnings- bygninger, stalde og ridehuse med ridehusbund: 3 B. 4. Kostforplejnings- og vagtbygninger: 3 1/2 B. 5. Interimistiske opstillede barakker: 4 1/2 C. Hegn m.v. C. 1. Smedejernsgitre, hegnsmure og indgangspartier: 1 C. 2. Fletværkshegn og jernbanehegn: 3 C. 3. Plankeværker, træstolper, flagstænger, advarselsskilte og lignende: 4 D. Særlige anlæg m.v. D. 1. Pladsbelysning (jordkabel) samt jordvolde og jordværker: 1 D. 2. Pladsbelysning (luftledning): 2 D. 3. Kedel-, vandværks- og kloakrenseanlæg (selve bygningsanlæggene): 2 D. 4. Pejletårne, brønde, forbrændingsovne og lignende: 3 D. 5. Markørdækninger med hejseskiver (inkl. skiveopstilling), kuglefangervolde og blender (eventuelt efter særligt overslag): 4 D. 6. Markørdækninger (inkl. skiveopstilling) samt nærkamphuse (eventuelt efter særligt overslag): 7 D. 7. Brandmateriel, almindeligt: 5 D. 6. Brandmateriel, slanger: 10 enhedspris D. 9. Brandmateriel, motorsprøjter: 200 kr./stk. D.10. Sirener: 110 kr./stk. D.11. Vagere i søen - efter særligt overslag. D.12. Benzintankanlæg (vedligeholdelse og justering):650 kr./stk. D.13. Høfder og andre kystsikringsanlægefter særligt overslag. E. Arealer og veje (med heriværende ledninger). E. 1. Øvelsespladser, skydebaner og lignende (ekskl. veje, start-, køre-, græsbaner og græsrabatter): 8 kr./ha E. 2. Kasernearealer: 280 kr./ha E. 3. Idrætspladser, græsrabatter og græsplæner: 70 øre/m2 E. 4. Beton: veje, fortove, startbaner og kørebaner samt brolægning på beton: 14 øre/m2 E. 5. Almindelig macadam, fortovsmacadam og ridebaner: 100 øre/m2 E. 6. Macadam med overfladebehandling, herunder fortove og slaggeveje: 55 øre/m2 E. 7. Afvandingsgrøfter: 40 øre/m2 E. 8. Enkelte rækker af læhegn: 30 øre/m E. 9. Læbælter, busketter, have- og parkarealer (ekskl. græsplæner havegange og stier). 6 øre/m2 E.10. Markveje, havegange og stier: 14 øre/m2 E.11. Almindelig brolægning: 30 øre/m2 F. Maskinelle anlæg. pct. F. 1. Kedelanlæg, vandværksanlæg kloakrenseanlæg og renseanlæg til svømmebad: 2 F. 2. Kaserneure - efter særligt overslag

5. Dersom der i det foregående finansår ikke er sket ændringer ved de af et skema omfattede bygninger og anlæg, optages kun slutsummen, reguleret efter eventuelle ændringer i prisniveauet (byggeomkostningsindex).

Såfremt der er sket mindre ændringer, redegøres for disse, og slut summen reguleres i overensstemmelse hermed.

6. I år, hvis årstal er deleligt med 5, udfærdiges fuldstændigt skema.

7. De vedligeholdelsesmidler, der stilles til rådighed for BDS, fordeles til anvendelse på de enkelte etablissementer forhold til de indsendte budgetforslag. BDS kan dog afvige fra den budgetmæssige fordeling på de enkelte etablissementer under forudsætning af, at der over en passende årrække - 5-10 år -tilstræbes en udligning af de således foretagne afvigelser.

8. Vedligeholdelsesarbejderne udføres efter en af BDS udarbejdet plan, der også bør omfatte trangfølgen; denne plan ajourført for hvert finansår - bør forhandles med og så vidt muligt godkendes af KFM idet der tages særligt hensyn til sikring af den teknisk forsvarlige vedligeholdelse af bygninger, anlæg m.v., jfr. i øvrigt 15. hæfte, pkt. 6.9.

STIKORDSREGISTER. Acceptskrivelse Arbejdsoverdragelse ARBE-2 A conto udbetaling ACON Administrationsudgifter ADMI Advarselsskilt Vedligeholdelsessats VEDL Affære AFFÆ Aflevering Etablissement AFLE Oplysning om tidspunkt FÆRD Afleveringsforretning Foretagelse KOND-2 Afsluttet arbejde AFSL Aflevering AFLE Byggeregnskabsskema REGN-2 Afvandingsgrøft Vedligeholdelsessats VEDL Akkord Arbejdsoverdragele ARBE-2 Alkohol Opslag BRAN-3 Ammunitionsmagasin Lynafleder LYNA LåsLÅSE Sikkerhedsafstand SIKK Analyse Spilevand BIOL Vand VAND Anlægsarbejde se Bygge- og anlægsarbejde Anlægsgartner Vedligeholdelsespligt BEPL Anmeldelse Arbejdstilsynet ARBE-3 Transport TRAN --------------------------------------------- Annoncetegning ANNO Anskaffelse Brandmateriel BRAN Inventar FORS-2 Inventar INVE Værtøj til kedelrum KEDE Antenne ANTE Arbejde Afsluttet AFSL Overdragelse ARBE-2 Utilfredsstillende ARBE Arbejdere Antagelse PERS Folkerum FOLK Overenskomst FORS Regnvejrstøj REGN Renseanlæg DIOL Arbejdsmetode Anmeldelse ARBE-3 Fotografering FOTO Arbejdstilsynet ARBE-3 Folkerum FOLK Arealerhvervelse LEJE Servitutpålægning SERV Arkivrum Kaserne BORS Arkivskab Anskaffelse INVE Arrest Lås LÅSE ------------------------------------------ Badeanstalt Vedligeholdelsessats VEDL Baderum Indretning FOLK Bakteriologisk analyse Vandforsyning VAND Barak Vedligeholdelsessats VEDL Barbering Stikkontakt ELBA Bavtasten Fredning FRED Beboelsesbygning Vedligeholdelsessats VEDL Beholdning Forvaltning INVE Materialer REGN-2 Beklædning Arbejdere BIOL Arbejdere REGN Vandværksarbejdere VAND Belægningsbygning Vedligeholdelsessats VEDL Belægningsstue Stikkontakt ELBA Benzin Oplag BRAN-3 Benzintankanlæg BRAN-3 Vedligeholdelsessats VEDL Beplantning BEPL Beregningsudvalg BERE Besigtigelseskommission Inventar INVE Beskadigelse Erstatningsspørgsmål ERST Beskyttelsesrum BESK Vedligeholdelsessats VEDL Betaling Før bevillingsmeddelelse BEVI Betonoverflade Nedtoning SLØR Betonvej Vedligeholdelsessats VEDL Bevilling Ekspropriation EKSP Oplyses ved fremsendelser BEVI Bevillingsforslag Nøglepunkt NØGL Billedstof Kunstnerisk bistand FORS-3 Biologisk renseanlæg BIOL Vedligeholdelsessats VEDL Boks Mønttelefonautomat BOKS-2 Bokserum BOKS Bolig Antenne ANTE Dørmåtte DØRM Have BEPL Køleskab Køle Lås LÅSE Bolværk Vedligeholdelsessats VEDL Bord Spiselokale FOLK Boring Vandforsyning VAND Bortakkordering Arbejdsoverdragelse ARBE-2 Brandfarlig væske BRAN-3 Brandmateriel BRAN Skade SKAD Vedligeholdelsessats VEDL Brandmaterielplan BRAN-2 Brolægning Vedligeholdelsessats VEDL Brugsfortegnelse Brugsplan BRUG Brugsplan BRUG Klassifikation SIKK-2 Brusebad For civile FOLK Brændstof Oplag BRAN-3 Brændstoflager BRAN-3 Oliefyr OLIE-2 Brønd Vandforsyning VAND Vedligeholdelsessats VEDL Budgetforslag Vedligeholdelse VEDL Bunden licitation se Licitation Bundundersøgelse JORD Busket BEPL Vedligeholdelsessats VEDL Bygge- og anlægsarbejde Administrationsudgift ADMI Afsluttet arbejde AFSL Anmeldelse ARBE-3 Erfaringers indberetning ERFA Fotografering FOTO Fredningsbestemmelser FRND Oplysninger OPLY Sløring SLØR Bggemøde BYGG Indvarsling KOND-2 Byggeplads Fotografering FOTO Indhegning HEGN Byggeprojekt Servitutpålægning SERV Byggeregnskab REGN-2 Bygherreerklæring se Licitationserklæring Bygninger og anlæg Fotografering FOTO Skader SKAD Bygningsarbejde se Bygge- og anlægsarbejde Bygningsforslag BYGN Bygningsfredning FRED Bygningsnummer GRUN Bænk Folkerum FOLK --------------------------------------------- Cirkapris Arbe-2 Civilt personel Folkerum FOLK Cykelskur Vedligeholdelsessats VEDL --------------------------------------------- Dagbog Konduktør KOND-2 Damegarderobe Kontorfunktionærer FOLK Dampresseanlæg PRES Depositum Udbrudsmateriale REGN-2 Depot Vedligeholdelsessats VEDL Desinfektion Boringer og brønde VAND Detailprojekt Opl. om bevilling BEVI Opl. om ændring DETA Drivmiddel Oplag BRAN-3 Dør Lås Låse Dørmåtte DØRM Eftersyn Lovpligtige LOVP --------------------------------------------- Ejendomserhvervelse LEJE Pantebreve PANT Eksercerhus Vedligeholdelsessats VEDL Ekspropiration Bevillingsindstilling EKSP Elbarbering Stikkontakt ELBA Elinstallation Belægningsstue ELBA Boligkøkken KØLE Eloverenskomst ELOV Elvarmeovn ELVA Emschertank BIOL Entreprisekontrakt Afslutning ARBE-2 Forbehold FORB Opl. om bevilling BEVI Erfaringer ERFA Erstatningsspørgsmål ERST Bygningsskade SKAD Inventar INVE Etablissement Aflevering AFLE Brugsplan BRUG --------------------------------------------- Fabrikinspektør ARBE-3 Fabriksstyrelsen se Forsvarets Fabriksstyrelse Faktura REGN-2 Farve Sløring SLØR Farvelægning Grundejendomsplaner GRUN Farvervalg Fælleslokaler FORS-2 Fast ejendom Erhvervelse, lejemål LEJE Pantebreve PANT Fast inventar Skader SKAD Ferie FERI Filmsoptagelse FOTO Filteranlæg Vandforsyning VAND Fjernsynsantenne ANTE Flagstang Vedligeholdelsessats VEDL Flaskegas Oplag BRAN-3 Fletværkshegn Vedligeholdelsessats VEDL Flydende brændstof BRAN-3 Flyvehavre Bekæmpelse BEPL Flyveplads Vedligheholdelsessats VEDL Flyverhjemmeværnet HJEM Flyvevåbnet Skadeserstatning ERST Fodbad Civilt personel FOLK Fodbold Idrætsanlæg IDRÆ Folkerum FOLK Forbehold FORB Forbrugsgods Anskaffende myndighed FORS-2 Forbrændingsovn Vedligeholdelsessats VEDL Fordelingsliste Tilføjelser ACON Forhindringsbane FORH Forkortelse FORK Brandmateriel BRAN Forskudssum REGN-2 Forslag Nøglepunkt NØGL Opl. om bevilling BEVI Forsvarets Fabriksstyrelse FORS Forsvarets Materielindendantur FORS-2 Forsvarets Sløringsudvalg SLØR Forsvarsministeriets kunstneriske Udvalg FORS-3 Fortidsminder Fredning FRED Fortov Vedligeholdelsessats VEDL Forudbetaling ACON Foto- og filmoptagelse FOTO Fredede bygninger Beplantninger BEPL Fotografering FOTO Fredningsbestemmelser FRED Fredningsbestemmelser FRED Fredskov Fredskovspligt FRED Funktionær se Kontorfunktionær Værkstedsfunktionær Overenskomster FORS Fyringsanlæg se Oliefyr Eftersyn LOVP Fællesantenne Kvarterbygning ANTE Færdiggørelsestidspunkt Oplysning herom FÆRD Færdselsuheld Bygningsskade ERST --------------------------------------------- Garage Vedligeholdelses VEDL Garanti Forudbetaling ACON Garantbevis REGN-2 Garderoberum Kontorfunktionærer FOLK Garderobeskab se Skab Gaskammerbygning Vedligeholdelsessats VEDL Gasolie Oliefyr OLIE-2 Oplag BRAN-3 Gave GAVE Geodætisk Institut Målepunkter FRED Glacis Vedligeholdelsessats VEDL Gravhøj Fredning FRED Grundejendom se Fast ejendom Fredningsbestemmelser FRED Grundejendomsfortegnelse GRUN Grundejendomsplan GRUN Klassifikation SIKK-2 Grundvand VAND Græsbane Vedligeholdelsessats VEDL Græsplæne BEPL Vedligeholdelsessats VEDL Grøft Vedligeholdelsessats VEDL Gulv Gymnastiksal GYMN Gulvmåtte DØRM Gummimåtte DURM Gummistøvler Arbejdere BIOL Gymnastikhus Vedligeholdelsessats VEDL Gymnastikrekvisit Anskaffende mynidghed FORS-2 Gymnastiksal GYMN Gødningsgrube Vedligeholdelsessats VEDL ----------------------------------------------- Hangar Vedligeholdelsessats VEDL Have BEOP Vedligeholdelsessats VEDL Havearkitekt Anvendelse BEPL Havegang Vedligeholdelsessats VEDL Hegn HEGN se Indhegning Låse LÅSE Hegnsmur Vedligeholdelsessats VEDL Hestebad Vedligeholdelsessats VEDL Hjemmeværnet HJEM Hovedindgang Lukkeanordning HOVE Hovedtegning Rettet AFSL Rettet Kond-2 Hundegård HUND Hydrofor VAND Hæderstegn HÆDE Høfde Vedligeholdelsessats VEDL Håndbold Baneafmærkning Gymn Idrætsanlæg IDRÆ --------------------------------------------- Idrætsanlæg IDRÆ Vedligeholdelsessats VEDL Idrætsrekvisit Anskaffende myndighed FORS-2 Igangsætningsordre Oplyses ARBE-2 Ildsted Ude af brug OLIE-2 Indbydelsesskrivelse Licitation ARBE-2 Indgangsparti Vedligeholdelsessats VEDL Indhegning se Hegn Boringer VAND Byggeplads HEGN Haveanlæg BEPL Indtægtsgivende virksomhed INDT Infirmeri Vedlligeholdelsessats VEDL Inventar se Fast inventar Anskaffende myndighed FORS-2 Folkerum FOLK Forvaltning INVE Telekommunikationsrum TELE Inventarregnskab Brandmateriel BRAN Istandsættelsesarbejde Bygningsforslag BYGN Overdragelse ARBE-2 --------------------------------------------- Jernbanehegn Vedligeholdelsessats VEDL Jordbundsundersøgelse JORD Jordvold Vedligeholdelsessats VEDL Jordværk Vedligeholdelsessats VEDL Justering LOVP Benzinstander BRAN-3 Justitsministeriets konsulent for brand- farlige stoffer BRAN-3 -------------------------------------------------------------------- Kakkelovn Oliefyret indsats OLIE-2 Kamin Oliefyr OLIE-2 Kartoffelskrælle- maskine KART Kaserne Arkivrum BOKS Låse LÅSE Kaserneareal Vedligeholdelsessats VEDL Kaserneinventar Anskaffende myndighed FORS-2 Kaserneur Vedligeholdelsessats VEDL Kassabelt materiel KASS Afhændelse GAVE Udlån HJEM Kassation Brandmateriel BRAN Inventar INVE Kasseeftersyn Indberetning REVI Kedelanlæg KEDE Vedligeholdelsessats VEDL Kedelrum Værktøj KEDE Klassificeret anlæg Arbejdstilsynet ARBE-3 Fotografering FOTO Oplysninger OPLY Klassificeret sag Arbejdstilsynet ARBE-3 Behandling Sikk-2 Boksrum BOKS Klassifikation Sikkerhed SIKK-2 Kloakrenseanlæg BIOL Vedligeholdelsessats VEDL KLædeskab Lås LÅSE Kommunal vej Beskadigelse ERST Konduktørinstruks KOND-2 Udgift KOND Konstruktion Fotografering FOTO Kontering Bygningsskade SKAD Tegninger m.v. for andre LYST Kontor Sikkerhed SIKK-2 Kontorbygning Vedligeholdelsessats VEDL Kontorfunktionær se Funktionær Lokaler FOLK Kontormøbel Anskaffelse INVE Kontorteknisk udstyr Anskaffelse INVE Kontrakt Entreprisekontrakt ARBE-2 Forbehold FORB Opl. om bevilling BEVI Kontraktudkast Opl. om bevilling BEVI Kostforplejning Afløb fra kartoffel- skrællemaskine KART Indretning FORS-2 Indretning KOST Kostforplejnings- bygning Vedligeholdelsessats VEDL Kostforplejnings- maskine Anskaffende myndighed FORS-2 Kreditforeningslån Indløsning PANT Kunstneriske Udvalg, Det FORS-3 Kunstudstilling For mandskab FORS-3 Kunstværk Gave GAVE Kupons Udlevering REGN-2 Kvarterbygning Antenner ANTE Kystfredning FRED Kystsikring Vedligeholdelsessats VEDL Køkken For civile FOLK Stikkontakt KØLE Køleskab Køle Kørebane Vedligeholdelsessats VEDL Kørselsuheld Bygningsskade SKAD --------------------------------------------------------------------- Lagertank Oliefyr OLIE Landbrugsejendom Nedrivning LAND Landingsbelysning Skade SKAD Ledningsplan Rettet KOND-2 Lejemål LEJE se Udlejning Hjemmeværnet HJEM Lejr Låse LÅSE Lejrinventar Anskaffende myndighed FORS-2 Licitation Sikkerhedshensyn SIKK-2 Udbydelse m.v. ARBE-2 Udskydning BERE Licitationserklæring Underskrives ARBE-2 Licitationsprotokol ARBE-2 Lokale Lejemål LEJE Montering, farvevalg FORS-2 Tegningspåskrift SIKK-2 Udlejning til fællesklub FORS Lokalenumre Brugsplan BRUG Lovpligtigt eftersyn LOVP Oliefyr OLIE Luftværnscentral Vedligeholdelsessats VEDL Lukkeanordning Hovedindgang HOVE Lynafleder LYNA Lystryk For andre LYST Læbælte, -hegn Vedligeholdelsessats VEDL Løbebane Idrætsanlæg IDRÆ Lås LÅSE --------------------------------------------------------------------- Macadam Vedligeholdelsessats VEDL Magasin Vedligeholdelsessats VEDL Maksimumspris ARBE-2 Malerarbejde Farvevalg, Fælleslokaler FORS-2 Gymnastiksalsgulv GYMN Maleri Gave GAVE Maritime Hjemmeværn, Det HJEM Markskade Erstatningsspørgsmål ERST Markvej Vedligeholdelsessats VEDL Markørdækning Vedligeholdelsessats VEDL Maskine, -anlæg Anmeldelse ARBE-3 Vedligeholdelsessats VEDL Materiale A conto ACON Arbejdslager INVE Beholdning REGN-2 Leveret af FBT KOND-2 Materialeundersøgelse MATE Materielintendanturen FORS-2 Messe Skabslås LÅSE Montering Fælleslokale FORS-2 Motorkøretøj Magasinering BRAN-3 Skadeserstatning ERST Motorsprøjte Vedligeholdelsessats VEDL Motorværksted Vedligeholdelsessats VEDL Møbler Anskaffende myndighed FORS-2 Forvaltning INVE Mønttelefonautomat Boks BOKS-2 Måtte DØRM ------------------------------------------------------------------- Naturfredning FRED Nedbrydning Landbrugsejensom LAND Materialer REGN-2 Norm Brandmateriel i bygning BRAN Normalbeholdning Drivmidler BRAN-2 Nybygningarbejde Bygningsforslag BYGN Overdragelse ARBE-2 Sløring SLØR Nærkamphus Vedligeholdelsessats VEDL Nøgle Sikkerhedslås LÅSE Nøglepunkt NØGL --------------------------------------------------------------------- Offentlig licitation se Licitation Olie Oplag BRAN-3 Oliefyr Kedeludmuring KEDE Oliefyringsanlæg OLIE Oliekamin, oliefyret kakkelovnsindsats OLIE-2 Ombygningsarbejde Bygningsforslag BYGN Overdragelse ARBE-2 Omklædningslokalitet Indretning FOLK Oplysninger OPLY Oplysningsskema Indsendelse PERS Orlogshjem SOLD Overdragelse Arbejder ARBE-2 Overenskomst Arbejdere FORS Eloverenskomst ELOV Funktionærer FORS Overfladevand VAND Overslag Administrationsudgifter ADMI Overslagspris ARBE-2 Overslagssum Oplyses efter licitation ARBE-2 --------------------------------------------------------------------- Pantebrev PANT Park Vedligeholdelsessats VEDL Pejletårn Vedligeholdelsessats VEDL Personel Antagelse, afgang PERS Ferie FERI Vandværk VAND Petroleum Oliefyr OLIE-2 Oplag BRAN-3 Pladsbelysning Vedligeholdelsessats VEDL Plakat Kunstnerisk bistand FORS-3 Plankeværk Vedligeholdelsessats VEDL Plantage Driftsregnskab INDT Vedligeholdelsessats VEDL Plæne BEPL Vedligeholdelsessats VEDL Port Lukkeanordning HOVE Lås LÅSE Pottefyr Oliekamin OLIE-2 Pressen Fotografering FOTO Oplysning på byggeplads FÆRD Oplysninger OPLY Pressestue PRES Projekt Ændring PROJ Projekt Fredningsbestemmelser FRED Haver BEPL Kostforplejning KOST Servitutpålægning SERV Værksteder FORS Projekteringsordre Oplyses ARBE-2 Påskrift Begrænsning SiKK-2 --------------------------------------------------------------------- Radioantenne ANTE Referat Byggemøde BYGG Regning REGN-2 Betaling før bevillingsmedd. BEVI Inventargenstande INVE Tranport TRAN Regningsarbejde Konduktørkontrol REGN-2 Overdragelse ARBE-2 Regnskabsbestemmelser REGN-2 Inventar, materialer INVE Regnskabsjournal REGN-2 Regnvejrstøj Arbejdere REGN Rekvisition REGN-2 Udfærdigelse KOND-2 Renseanlæg BIOL Vandforsyning VAND Vedligeholdelsessats VEDL Reparationsarbejde Overdragelse ARBE-2 Retirade Vedligeholdelsessats VEDL Revisionsdepartement REVI Ridebane, -hus Vedligeholdelsessats VEDL Ruin Fredning FRED Rum Tegningspåskrift SIKK-2 Rumnumre Brugsplan BRUG Rør- og sanitetsbranchen Supplement til AB FORB ------------------------------------------------------------------ Salg Kasseret genstad INVE Sandkammer Vedligeholdelsessats VEDL Saneringsarbejde Bygningsforslag BYGN Overdragelse ARBE-2 Saxild-Udvalget Fremsendelser ARBE-2 SB Beplantningsarbejder BEPL Byggemøder Tydeliggørelse Proj Servitutpålægning SERV Sikkerhed Forudbetaling ACON Militær sikkerhed SIKK-2 Sikkerhedsstillelse REGN-2 Sikkerhedsafstand Magasiner SIKK Sikkerhedslås LÅSE Sikkerhedsofficer Udpegning SIKK-2 Sirene Vedligeholdelsessats VEDL Sivebrønd Nær boring og brønd VAND Skab For civile FOLK Lås LÅSE Skade Bygningsskade SKAD Erstatningsspørgsmål ERST Skadedyrsbekæmpelse BEPL Skadelige planter Bekæmpelse BEPL Skilt Vedligeholdelsessats VEDL Skitseprojekt Opl. om bevilling BEVI Skole Vedligeholdelsessats VEDL Skorsten Isolering OLIE-2 Skov BEPL Driftsregnskab INDT Skovgrænsefredning FRED Skulptur Gave GAVE Skur Vedligeholdelsessats VEDL Skydebane Vedligeholdelsessats VEDL Slambed BIOL Slange Vedligeholdelsessats VEDL Sløring SLØR Smedejernsgitter Vedligeholdelsessats VEDL Soldaterhjem SOLD Specialbrønd Eftersyn BIOL Specialfirma Bunden licitation ARBE-2 Specialoverslag Fremsendelse ARBE-2 Spilddag Godkendelse KOND-2 Spildevandsanlæg Nær boring og brønd VAND Spildevandsrensning, -anlæg BIOL Vedligeholdelsessats VEDL Spisestue Indretning FOLK Springbane Idrætsanlæg IDRÆ Sprængstofmagasin Lynafleder LYNA Lås LÅSE Sikkerhedsafstand SIKK Stald Vedligeholdelsessats VEDL Startbane Vedligeholdelsessats VEDL Statslån Indløsning PANT Statsprøveanstalten Materialeundersøgelse MATE Statusoversigt REGN-2 Fremsendelse ARBE-2 Føring KOND-2 Stendysse Fredning FRED Stenglacis Vedligeholdelsessats VEDL Sti Vedligeholdelsessats VEDL Stormskade Afhjælpning SKAD Straffesag Indberetning REVI Strand Fredning FRED Stueantenne Kvarterbygning ANTE Svømmebassin Vedligeholdelsessats VEDL Sygehus Vedligeholdelsessats VEDL Sygehusinventar Anskaffende myndighed FORS-2 ------------------------------------------------------------------ Tab Inventar INVE Tagpap Sløringstagpap SLØR Tanke Brændstof BRAN-3 Oliefyr OLIE Tegning A jourføring KOND-2 Påskriftsbegrænsning SIKK-2 Tegningsarbejde For andre LYST Telefonautomat Boks BOKS-2 Telekommunikationsrum TELE Tidsskrift Annoncetegning ANNO Tilbudsform ARBE-2 Tilbudsindhentning ARBE-2 Tilflugtsrum BESK Tilgodehavende Transport TRAN Tilsyn Brandmateriel BRAN Konduktørinstruks KOND-2 Toilet Lås LÅSE Transformerrum Lås LÅSE Transport Tilgodehavende TRAN Trigonometrisk station Fredningsbestemmelser FRED Træbeton Telekommunikationsrum TELE Træbolværk Vedligeholdelsessats VEDL Træbro Vedligeholdelsessats VEDL Træbygning Vedligeholdelsessats VEDL Træer BEPL Træningsbane Idrætsanlæg IDRÆ Træstolpe Vedligeholdelsessats VEDL TV-antenne ANTE Tørrerum Udbudsform Forslag ARBE-2 Udbudsmateriale Fremsendelse Arbe-2 Oplysning om bevilling BEVI For civile FOLK Sikkerhedsbestemmelser SIKK-2 Udbydelse af arbejde ARBE-2 Udlejning Lokale til fællesklub FORS Udlænding Sikkerhedsbestemmelser SIKK-2 Udskydning Licitation BERE Udsmykning Forhandling FORS-3 Gaver GAVE Ukrudt Bekæmpelse BEPL Ur Vedligeholdelsessats VEDL Utilfredsstillende arbejde ARBE ----------------------------------------------------------------- Vager Vedligeholdelsessats VEDL Vagtbygning Vedligeholdelsessats VEDL Vandforsyning Vandindvindingsret FRED Vandindvindingsret FRED Vandværk, -anlæg VAND Vedligeholdelsessats VEDL Varmeovn Elvarmeovn ELVA Vaskeplads For civile FOLK Vaskerum Indretning FOLK Vedligeholdelsesarbejde Administrationsudgift ADMI Beplantet område BEPL Budget VEDL Fredet bygning FRED Overdragelse ARBE-2 Vejbelægning Nedtoning SLØR Vejskade Erstatningsspørgsmål ERST Vintertøj Arbejdere REGN Voldsted Fredning FRED Værdipapir REGN-2 Værksted Vedligeholdelsessats VEDL Værkstedsfunktionær se Funktionær Lokale FOLK Værktøj Kedelrum KEDE Våbenskab Lås LÅSE ------------------------------------------------------------------- WC-bygning Vedligeholdelsessats VEDL --------------------------------------------------------------------- Yderdør Lås LÅSE ------------------------------------------------------------------ Ændring Detailprojekt DETA Projekt PROJ --------------------------------------------------------------------- Øvelsesplads Vedligeholdelsessats VEDL

ingen