Legislator Case Law & Legislation
C19592200148 DK

Uddannelsesregler for lærlinge inden for skorstensfejerfaget

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Regel 1959 22001 Historic

Uddannelsesregler for lærlinge inden for skorstensfejerfaget

Efter at lærlingerådet fra skorstensfejerfagets fællesudvalg har modtaget indstilling om ændring af de af rådet under 5. november 1938 fastsatte uddannelsesregler for lærlingeuddannelse inden for skorstensfejerfaget, fastsætter lærlingerådet herved i medfør af § 24, stk. 5, i lov nr. 261 af 2. oktober 1956 om lærlingeforhold nedenstående uddannelsesregler, som angiver mindstemålet for uddannelse i skorstensfejerfaget, og som er bindende for fagets læremestre.

Lærlingen skal i læretiden uddannes i

1) Stigearbejde.

2) Linearbejde (loft og tagarbejde).

3) Rensning af komfurer, kakkelovne, limovne, bagerovne, røgeriovne, centralkedler, dampskorstene og dampkedler samt andre ildsteder og kanaler, der hører faget til.

4) Udbrænding og udtørring af skorstene, slukning af skorstensild.

5) Forfærdigelse af værktøj.

6) Praktisk brandsyn i henhold til lov om brandpoliti på landet (§ 51).

7) Skitsering af faglige arbejdsproblemer.

8) Lærlingen skal have undervisning i de love og bekendtgørelser, der vedrører faget, såsom: a. Loven om brandpoliti på landet med cirkulærer. b. Loven om brandvæsen i købstæder. c. Såfremt lærlingen er i lære i en købstad, den pågældende kommunes byggevedtægt.

9) Endvidere - såfremt de lokale forhold tillader det - undervisning i: Rådgivning til befolkningen i fyringstekniske spørgsmål. Afhjælpning af røgplager, herunder a. Røg- og trykprøvning af skorstene. b. Træk- og temperaturmåling. c. Røggasanalyse.

Lærlingerådet, den 10. september 1959.

Jacobi.

/L.B. Fabricius.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →