Legislator Case Law & Legislation
C19591122832 DK

Meddelelse om rettighedsfrakendelse - automobilhandlere. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Meddelelse 1959 11228 Historic

Meddelelse om rettighedsfrakendelse - automobilhandlere. (* 1)

En række sager fra de senere år om strafbare transaktioner i handelen med brugte motorkøretøjer har givet anledning til at overveje gennemførelsen af særlige regler med hensyn til udøvelse af sådan virksomhed. Disse overvejelser er resulteret i, at justitsministeriet ikke har anset det for hensigtsmæssigt at søge gennemført ændringer i de næringsretlige regler, der finder anvendelse på denne handel. Jeg skal derfor understrege betydningen af en effektiv retshåndhævelse på dette område indenfor rammerne af de gældende regler.

Idet jeg henviser til, at der i nogle af de over sagen indhentede udtalelser gives udtryk for, at misbrugene især udøves af personer, der driver handelen uden nogen form for nærings adkomst (næringsbrev som handlende eller som mekaniker og metalarbejder eller bevilling til handel med brugte genstande), skal jeg særligt pege på muligheden for tiltale efter straffelovens § 131. Jeg skal endvidere henlede opmærksomheden på adgangen til i medfør af straffelovens § 79, stk. 1, at frakende retten til af udøve sådan virksomhed. Københavns Byret har således ved en den 15.11.1955 afsagt dom efter denne bestemmelse frakendt fem tiltalte, der i talrige tilfælde havde gjort sig skyldige i bedrageri og underslæb i forbindelse med brugtvognshandel, retten til at deltage i eller drive selvstændig virksomhed ved handel med brugte motorkøretøjer (Statsadvokaten for København j.nr. 41.244/55).

Genoptrykt 1983.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →