Legislator Case Law & Legislation
C19590021809 DK

Cirkulære om politiets medvirken under sager om domstolsprøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1959 218 Valid

Cirkulære om politiets medvirken under sager om domstolsprøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.

Man skal herved anmode om, at der fremtidig må blive iagttaget følgende med hensyn til politiets medvirken i medfør af retsplejelovens kapitel 43 a under sager om domstolsprøvelse af frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge

Ifølge retsplejelovens § 470, stk. 4, træffer retten bestemmelse om, hvorvidt den, om hvis frihedsberøvelse der er tale, skal bringes til stede i retten under sagens behandling.

Er der truffet bestemmelse om, at den frihedsberøvede skal bringes til stede i retten, vil den anstalt eller institution, i hvilken den pågældende er indlagt, normalt selv drage omsorg for, at fremstilling finder sted. Der vil imidlertid kunne forekomme tilfælde, hvor vedkommende anstalt eller institution ikke er i stand hertil, herunder navnlig tilfælde, hvor den frihedsberøvede i forbindelse med fremstillingen må befrygtes at ville forsøge at undvige eller at begå aggressive handlinger. I disse tilfælde påhviler det politiet på begæring af retten at yde bistand ved hans fremstilling i retten.

Ifølge § 471, stk. 4, skal politiet på begæring bistå retten med fremskaffelse af, oplysninger om parters og vidners bopæle eller opholdssteder eller andre af retten nærmere angivne forhold.

Da det er ønskeligt, at der træffes hurtig afgørelse i sager angående domstolsprøvelse af administrativt bestemt firhedsberøvelse, skal man anmode politiet om at være opmærksom på, at sådanne oplysninger søges tilvejebragt hurtigst muligt.

Politiets bistand såvel ved fremstilling i retten af frihedsberøvede som ved tilvejebringelse af oplysninger til brug for retten bør ydes på en så lidt opsigtsvækkende mkåde som muligt; navnlig bør det så vidt muligt iagttages, at de pågældende polititjenestemænd ikke bærer uniform.

Udgifter til polititjenestemænds befordring og eventuelle time- og dagpenge i anledning af politiets bistand i de omhandlede sager bør afholdes af politiet på finanslovkonto § 18 II. L. 4., særlige ydelser, medens udgifter til befordring af den frihedsberøvede afholdes efter samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jfr. retsplejelovens § 474, stk. 1, 2. pkt.

Justitsministeriet, den 31. oktober 1959.

P.M.V.

Vilhelm Boas.

/Borg Hansen.

(Til politidirektøren og samtlige politimestre).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →