Cirkulære om foretagelse af lovmæssige obduktioner.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om foretagelse af lovmæssige obduktioner.
Under henvisning til cirkulære nr. 207 af 20. december 1937 angående foretagelse af lovmæssige obduktioner skal man herved meddele, at justitsministeriet med virkning fra 1. november 1959 har tilbagekaldt beskikkelsen for prosektor ved Kommunehospitalet i Århus til at foretage de lovmæssige obduktioner for de jyske amter med undtagelse af de sønderjyske landsdele samt for Samsø og samtidig i medfør af § 13, stk. 1, i lov om embedslægevæsenets ordning af 21. april 1914 har udpeget professoren i retsmedicin ved Århus universitet til som særlig sagkyndig læge sammen med vedkommende autoriserede retslæge at foretage de nævnte obduktioner. Når en fast assistent er antaget ved Det retsmedicinske institut ved Århus universitet, kan denne ventes beskikket som assistent for statsobducenten.
Henvendelser om de nævnte sagkyndige lægers medvirken ved lovmæssige obduktioner rettes til Det retsmedicinske institut ved Århus universitet, Finsensgade 15, Århus, tlf. 2 56 77.
Justitsministeriet, den 28. oktober 1959.
Hans Hækkerup.
/Mogens Grau.
(Til samtlige amtmænd og politimestre).
Ingen