Legislator Case Law & Legislation
C19582500526 DK

Kundgørelse for Forsvaret B.11/58 om Bestemmelser for undersøgelse og udtagelse af personel til undervandsbåde.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Kundgørelse 1958 25005 Historic

Kundgørelse for Forsvaret B.11/58 om Bestemmelser for undersøgelse og udtagelse af personel til undervandsbåde.

Ved udtagelse af personel til undervandsbåde skal der tages behørigt hensyn til, at de pågældendes fysiske, psykiske og faglige kvalifikationer svarer til den særlige tjeneste i undervandsbåde.

a. Personel, der udtages til tjeneste i undervandsbåde, skal fortrinsvis vælges blandt dem, der er villige til sådan tjeneste

b. Undersøgelse af personel til undervandsbådstjeneste foretages normalt af den af søværnets faste læger, der forretter tjeneste ved undervandsbådsafdelingen som undervandsbådslæge

Undervandsbådslægens undersøgelser suppleres med

1. Undersøgelse på militærhospitalets klinik for øre-, næse- og halssygdomme. Undersøgelsen skal omfatte audiometri.

2. Undersøgelse på militærhospitalets klinik for øjensygdomme.

3. Røntgenundersøgelse af lungerne, såfremt dette ikke er foretaget inden for de sidste ca. 6 uger.

c. Følgende tilstande gør den pågældende uegnet til tjeneste i undervandsbåde

-Øjne: Synsstyrke under 6/9 ukorrigeret på bedste øje og under 3/60 ukorrigeret på dårligste øje. Natteblindhed. Farveblindhed. For personel, der ikke skal anvendes til udkigstjeneste, kan nedsat farvesans tillades.

Øren: Kronisk eller hyppigt recidiverende mellemørebetændelse, sygdomme i det indre øre (f. eks. mb. Meniere), trommehindeperforation, kronisk eller recidiverede øregangseksem, vanskelig luftpassage gennem tuba under tryk prøven. Nedsat hørelse, d.v.s. hviskestemme kan ikke høres på 8 m, målt på hvert øre for sig - høretab ved, audiometri på over 20 db. ved 250-2000 hertz og over 30 db. på 4000 hertz.

Næsen: Kronisk eller hyppigt recidiverende, suppurerende bihule betændelse, ozoena, samt stærkt nedsat luftpassage gennem næsen.

Munden: Dårlig mund hygiejne ned stærkt ildelugtende ånde, udbredt cariesdannelse, udtalt paradentose.

Øvrige luftveje: Stærkt hypertrofiske tonsiller, udtalt kronisk katarrh i svælg, strube eller luftrør.

Lungerne: Alle kroniske lungelidelser som bronchitis, astma, emfysem, pneumoconiose, aktiv eller tidligere aktiv lungetuberkulose, dog ikke forkalket primærkompleks og lignende.

Kredsløbsorganerne: Alle sikre tegn på hjertelidelse. Tidligere gennemgået endo-, myo- eller pericarditis. Alle perifere karlidelser (Burger, Reynaud, udtalt acrocyanose og acrodyni, arteriosclerose, udtalte varicer). Blodtryk over 145 mm Hg systolisk, og puls over 80 i hvile eventuelt ved gentagne undersøgelser. Hæmoglobinprocent under 90.

Fordøjelsesorganerne: Kronisk mavekatarrh, mavesår, kronisk obstipation. Underlivsbrok, selv om det kun er som antydning. Aktive leverlidelser.

Stofskiftelidelser: Sukkersyge. myxoedem, hyperthyreoidisme, udtalt fedme.

Nyrer og urinveje: Tilstedeværende eller tidligere gennemgået nyre- og nyrebækkenbetændelse. Urinen må ikke indeholde albumen, blod, pus eller sukker.

-Kønsorganer:- Nyligt gennemgået udbrud af syfilis.

Huden: Udbredte, vædskende og kløende hudlidelser, herunder specielt undbredte svampelidelser, hyperhidrose og stærkt ildelugtende kropsodeur eller fodsved.

Bevægelsesorganerne: Alle lidelser, der indskrænker den frie bevægelighed. Tidligere gennemgåede infektiøse ledlidelser.

Nervesystemet: Epilepsi, lipothymi, kronisk eller hyppigt optrædende hovedpine, migræne, tilbøjelighed til svimmelhed eller til søsyge i udtalt grad.

-Psykiske lidelser:- Psykolabilitet. claustrophobi, neurastheni, psykosomatiske lidelser, neurose, alkoholisme. Hyppige ulykkestilfælde. Resultatet af lægeundersøgelserne samles hos undervandsbådslægen. der på grundlag heraf afgiver bedømmelse om aspirantens egnethed.

e. Alle tvivlstilfælde skal forelægges søværnskommandolægen til afgørelse.

f. Før endelig antagelse skal personellet tillige på tilfredsstillende måde gennemgå de af chefen for undervandsbådsafdelingen fastsatte udslusningsøvelser, herunder en prøve i dekompressionstank til et tryk på 3 kg/cm2.

g. Undervandsbådslægen skal til stadighed følge undervandsbådspersonellets helbredstilstand og derfor holdes underrettet om eventuelle sygdomstilfælde, der behandles af andre læger.

h. Een gang årligt skal alt tjenstgørende undervandsbådspersonel lægeundersøges for at sikre, at personellet fortsat er egnet til tjeneste i undervandsbåde.

Personellet skal opfylde de samme helbredsmæssige krav, som stilles ved antagelsen. Mindre afvigelser kan dog tillades efter undervandsbådslægens skøn.

i. Resultatet af antagelsesprøven og den årlige prøve fremsendes til den personelforvaltende myndighed. for sidstnævntes vedkommende i forbindelse med de årlige bedømmelser.

k. Kundgørelse for søværnet B.33-1938, pkt. 2, og B. 16-1948, pkt. 4, bortfalder.

Hans Hækkerup.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →