Legislator Case Law & Legislation
C19580017309 DK

Cirkulære om politiskilte.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1958 173 Historic

Cirkulære om politiskilte.

Til afløsning af det ved justitsministeriets cirkulære nr. 16 af 18. februar 1939 indførte polititegn og det i 1945 indførte midlertidige polititegn vil der af rigspolitichefen blive udleveret alle polititjenestemænd samt sognefogeder et nyt politiskilt som særligt kendetegn og legitimation for, at indehaveren er berettiget til at udøve politimyndighed.

Skiltet er fremstillet i kobbernikkel og består af en cirkelrund plade. På forsiden er pladen forsynet med det lille rigsvåben med krone over og omgivet af en bort, hvori er indgraveret ordet »Politiet«. På bagsiden anføres skiltets nummer. Til personale med stamnummer udleveres skilte med nummer svarende til stamnummeret.

Politidirektøren og politimestrene drager omsorg for, at skiltet ved indehaverens død eller afskedigelse indsendes til rigspolitichefen og ved indehaverens suspension tages i forvaring på tjenestestedet.

Ved udlevering indsendes de tidligere benyttede polititegn og de ved rigspolitichefens cirkulære nr. 8 af 2. marts 1949 indførte legitimationskort til rigspolitichefen.

Cirkulære nr. 16 af 18. februar 1939 ophæves.

Justitsministeriet, den 11. december 1958.

Hans Hækkerup.

/ Borg Hansen.

(Til rigspolitichefen, politidirektøren og samtlige politimestre).

Cirkulære (1 sp) 1958 173 Historic

Ingen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →