Cirkulære om indbyrdes retshjælp mellem Danmark, Norge og Sverige.

Cirkulære om indbyrdes retshjælp mellem Danmark, Norge og Sverige.

Den 26. juni 1957 undertegnedes i København en protokol mellem Danmark, Norge og Sverige om indbyrdes retshjælp. Denne protokol, der efter at være ratificeret af de kontraherende stater trådte i kraft den 16. august 1958, er bekendtgjort ved udenrigsministeriets bekendtgørelse af 20. oktober 1958, hvoraf et eksemplar er vedlagt nærværende cirkulære.

Ved protokollen er der gennemført en forenkling af den formelle fremgangsmåde ved fremsendelse af begæringer om forkyndelse og om optagelse af bevis (retshjælp) mellem de kontraherende stater samt af bestemmelserne om afholdelse af omkostninger ved sådan retshjælp. I øvrigt opretholdes de hidtil gældende bestemmelser om retshjælp, jfr. protokollens art. 4.

I medfør af protokellens art. 1 kan begæringer om forkyndelse og om optagelse af bevis (retshjælp) af domstolene og anklagemyndighederne i en af de kontraherende stater fremsendes direkte til den myndighed, som i en anden af de kontraherende stater er beføjet til at udføre den begærede foranstaltning.

Efter forhandling med det norske justits- og politidepartement og det svenske justitiedepartement skal man meddele følgende om de myndigheder i Norge og Sverige, til hvilke anmodninger om retshjælp kan rettes

a) Norge

Begæringer om optagelse af bevis kan sendes til vedkommende herreds- eller byret. Det samme gælder begæringer om forkyndelse i borgerlige sager, medens sådanne begæringer for så vidt angår straffesager bør sendes til vedkommende politimester.

b) Sverige

Begæringer om forkyndelse bør sendes til lænsstyrelsen i det læn, hvor den person, for hvem forkyndelse skal ske, bor. Begæringer om optagelse af bevis bør sendes til underretten (hæradsrætten eller rådhusrætten) på det sted, hvor den person, der skal afhøres, bor eller opholder sig. Såfremt den pågældende har meddelt samtykke til, at bevisoptagelse finder sted ved underretten på et andet sted, skal begæringen dog sendes til denne ret.

Det bemærkes, at begæring om bevisoptagelse i Sverige i straffesager under hensyn til gældende svensk lovgivning må ske i henhold til en beslutning af en dansk domstol.

Med hensyn til retshjælp i Danmark har justitsministeriet meddelt de norske og svenske myndigheder, at begæringer om forkyndelse og om optagelse af bevis såvel i borgerlige sager som i straffesager kan sendes til retten i den retskreds, hvor den pågældende person bor eller opholder sig (i København til præsidenten for Københavns byret). Man har dog tilføjet, at begæringer i straffesager bør sendes til politimesteren (i København politidirektøren og på Færøerne landfogeden) i den politikreds, hvor den pågældende person bor eller opholder sig, og at begæringerne, såfremt den myndighed, der fremsætter begæringen, ikke er bekendt med, i hvilken politikreds den pågældende person bor eller opholder sig, eller der i øvrigt er anledning dertil, kan sendes til vedkommende statsadvokat eller rigsadvokaten. Med hensyn til begæringer om forkyndelse og optagelse af bevis på Grønland er det meddelt de norske og svenske myndigheder, at anmodninger om retshjælp såvel i civile sager som i straffesager indtil videre bør sendes til ministeriet for Grønland, som vil drage omsorg for anmodningernes videresendelse til vedkommende grønlandske myndighed.

Man henleder i denne forbindelse opmærksomheden på protokollens art. 2, hvorefter anmodninger om retshjælp, som er fremsendt til en anden myndighed end den, der skal yde retshjælpen, skal videresendes til den rette myndighed, medmindre andet er begæret.

Det bemærkes, at begæringer om forkyndelse eller bevisoptagelse i straffesager vil være at forelægge justitsministeriet, såfremt sagen angår en lovovertrædelse af politisk karakter, eller der i øvrigt måtte opstå tvivl om, hvorvidt begæringen bør imødekommes.

Ifølge protokollens art 3 skal omkostningerne ved retshjælp afholdes af den stat, i hvilken den begærede foranstaltning foretages. Dog kan omkostninger ved andre erklæringer fra sagkyndige end erklæringer vedrørende blodundersøgelser kræves refunderet. I det omfang omkostninger ved retshjælp herefter skal afholdes i Danmark, skal de for så vidt angår borgerlige sager afholdes efter reglerne om udgifterne ved beneficerede sager, jfr. lov nr. 37 af 28. februar 1908 § 1, 2. stk., og retsplejelovens § 334. Udgifter ved retshjælp i straffesager afholdes af vedkommende politimyndighed på konto § 18 II. L. 8., udgifter vedrørende strafferetsplejen.

Justitsministeriet, den 14. november 1958.

P.M.V.

Vilhelm Boas.

/T. Schelle.

(Til domstolene, rigsadvokaten, statsadvokaterne og politiet).

Ingen