Vejledning til gennemførelse af den mellem Danmark og Canada den 30. september 1955 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og til forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat.

Vejledning til gennemførelse af den mellem Danmark og Canada den 30. september 1955 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og til forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat.

I. Overenskomstens ikrafttræden, dens område og almindelige principper.

Ved den mellem Danmark og Canada den 30. september 1955 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og til forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstbeskatning, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 61 af 18. oktober 1956 (Lovt. C.), er der fastsat en række bestemmelser, der i visse tilfælde, hvor en skattepligtig ville blive udsat for dobbeltbeskatning på grund af sammenstødende skattekrav fra dansk og canadisk side, medfører afvigelser fra skattelovgivningens almindelige regler med hensyn til indkomstbeskatningen.

Overenskomsten kommer for Danmarks vedkommende første gang til anvendelse på skatteansættelserne for skatteåret 1956-57, jfr. art. XVII. Overenskomsten kommer uanset statsborgerforhold til anvendelse på alle skattepligtige, der er hjemmehørende enten i Danmark eller i Canada, samt på aktieselskaber og andre sammenslutninger, der er hjemmehørende enten i Danmark eller i Canada.

For Danmarks vedkommende omfatter overenskomsten i henhold til art. I indkomstskatter til staten samt den kommunale indkomstskat.

I henhold til art. I, 2, finder overenskomsten endvidere anvendelse på alle andre skatter af væsentlig samme art, der udskrives efter overenskomstens underskrift. Overenskomsten finder herefter anvendelse såvel på folkepensionsbidrag som på sømandsskat.

Derimod omfatter overenskomsten ikke formueskat til staten.

Der er ikke til overenskomsten knyttet nogen slutprotokol. Alle definitioner m.v. er medtaget i selve overenskomstens tekst, jfr. art. II.

Af definitionerne skal her fremhæves art. II, 1, hvorefter "Danmark" i overenskomsten betyder kongeriget Danmark, undtagen Færøerne og Grønland.

Overenskomsten falder i øvrigt i to hovedafsnit,nemlig art.III-XIII, der indeholder aftalens bestemmelser til undgåelse af dobbeltbeskatning, og art. XIV, der indeholder bestemmelser angående udveksling af oplysninger til forhindring af beskatningsunddragelse inden for overenskomstens område. Derimod indeholder overenskomsten ikke bestemmelser om gensidig bistand med hensyn til opkrævning af skatter.

Overenskomsten går - ligesom den dansk-engelske overenskomst - ud fra det synspunkt, at dobbeltbeskatning foreligger, når en skattepligtig beskattes i begge lande af indkomst fra samme kilde. Derimod er det uden betydning for spørgsmålet om dobbeltbeskatning efter denne overenskomst, om beskatning af den pågældende indkomst sker i samme tidsrum i begge lande.

Overenskomsten søger dobbeltbeskatning afbødet på to måder

a) I artiklerne V, VII, VIII, IX, X, XI og XII fastslås det udtrykkeligt for så vidt angår de i disse artikler omhandlede indkomster, hvilket af de to lande der skal have beskatningsretten. I disse tilfælde må det andet land derfor lade sit interne skattekrav vige. Det samme gælder for så vidt angår de i art. III omhandlede indkomster, medmindre der foreligger et fast driftssted.Forefindes et sådant, behandles indkomsten efter de under b) omhandlede regler. Hvor Danmark i henhold til de her anførte bestemmelser giver afkald på beskatningsretten, medfører afkaldet, at der ved skatteansættelsen her i landet skal ses helt bort fra den pågældende indkomst. Denne indkomst skal således heller ikke tages i betragtning ved fastsættelsen af den skattesats, der vil være at anvende ved beregningen af de danske skatter, og indvirker derfor ikke på progressionen. Endvidere skal der bortses fra indkomsten uden hensyn til, om der foreligger et aktuelt skattekrav fra den til skat berettigede stats side. Foreligger der en indkomst af den omhandlede art, og tilkommer beskatningsretten efter overenskomstens regler Canada, kan der, uden at yderligere undersøgelser foretages, bortses fra indkomsten ved ansættelsen her.

b) For så vidt angår de i art. III omhandlede indkomster fra fast driftssted og de i art. VI omhandlede indkomster samt hvor der ikke i overenskomsten er givet et udtrykkeligt beskatningsafkald fra enten kildestaten eller bopælsstaten, er hvert land berettiget til i medfør af sin interne lovgivning at medregne indkomsten ved ansættelsen af den pågældende skatteyders indkomst. Den dobbeltbeskatning, der vil opstå som følge heraf, ophæves ved reglerne i overenskomstens art. XIII. Denne bestemmelse bygger - ligesom den tilsvarende bestemmelse i den dansk-engelske overenskomsts art. XVII - på det såkaldte "creditsystem". Herefter skal bopælsstaten i den der pålignede skat give fradrag for den i kildestaten pålignede skat (dog med visse begrænsninger), jfr. nærmere herom neden for under IIB. Hvor Danmark som bopælsstat skal indrømme fradrag (credit) i den danske skat for skat, der er pålignet i Canada, indrømmes fradrag såvel i indkomstskatten til staten som i indkomstskatten til kommunen, jfr. art. XIII, 2.

II. Overenskomstens bestemmelser vedrørende undgåelse af dobbeltbeskatning.

A.

De i overenskomsten direkte nævnte indkomstarter. (Art. III-XII).

Forinden gennemgangen af de enkelte artikler skal af definitionerne i art. II fremhæves, at udtrykket "person" i overenskomsten ikke alene omfatter fysiske personer, men også enhver sammenslutning af personer, såvel aktieselskaber som andre sammenslutninger (jfr. art. II, 1 (d)).

-----

Til de enkelte artikler bemærkes følgende

Indkomst ved industri, handel og lignende.

Art. III, 1 og 2, der giver samme regel for foretagender i Danmark og Canada, omhandler beskatningen af fortjeneste, som et foretagende, der er hjemmehørende i det ene land, indvinder ved industri, handel og lignende i det andet land.

Hovedreglen er, at indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed kun beskattes i det land, hvor det virksomheden udøvende foretagende er hjemmehørende, d.v.s., hvis udøveren er en fysisk person, der, hvor han er bosat, og hvor det drejer sig om et selskab, der, hvor selskabets forretninger er ledet og kontrolleret, jfr. definitionerne i art. II, 1 (f). Der foreligger således et definitivt beskatningsafkald fra kildestaten.

En undtagelse fra denne hovedregel gælder for de tilfælde, hvor et i det ene land hjemmehørende foretagende driver virksomhed fra et "fast driftssted" i det andet land. I så fald beskattes indkomsten ved en sådan filialvirksomhed i kildestaten. Bopælsstatens beskatningsafkald sker ved, at der i medfør af reglen i art. XIII gives credit i bopælslandets skat for den skat, der er opkrævet af kildestaten,jfr. det foran anførte. Med hensyn til, hvad der skal forstås ved "fast driftssted", henvises til definitionerne i art. II, 1 (i).

I art. III, 3, fastsættes retningslinierne for opgørelse af filialvirksomhedens indtægt. I bestemmelsen fastslås det princip, at filialens indtægt skal opgøres, som om den var oppebåret af et selvstændigt foretagende, uden hensyn til eventuelle mellem hovedforretningen og filialen trufne aftaler, der, eventuelt af skattemæssige hensyn, tilstræber en vilkårlig regnskabsmæssig placering af den henholdsvis gennem hovedforetagendet og filialen indvundne fortjeneste.

At et foretagende i det ene statsområde foretager varekøb inden for det andet statsområde medfører ikke, at nogen del af foretagendets fortjeneste skal betragtes som hidrørende fra et fast driftssted i det sidstnævnte statsområde, jfr. art. III, 4, og art. II, 1 (i).

Art.IV indeholder lignende regler, som de i art. III, 3, fastsatte for tilfælde, hvor et foretagende i det ene statsområde direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller financieringen af et foretagende i det andet statsområde, eller hvor samme personer på tilsvarende måde deltager i ledelsen, kontrollen eller financieringen af både et foretagende i det ene statsområde og et foretagende i det andet statsområde.

Indkomst ved udøvelse af skibs- og luftfartsvirksomhed omhandles i art. V, der bestemmer, at beskatningsretten med hensyn til sådan indkomst, uanset bestemmelserne i art. III og IV, tilkommer det land, i hvilket den, der udøver virksomheden, er bosat eller hjemmehørende. Dette vil sige, at fortjeneste ved sådan virksomhed fritages for beskatning i det andet land, også for så vidt den hidrører fra et fast driftssted i dette. Det i art. V udtalte princip er i overensstemmelse med den specialaftale, der den 18. juni 1929 er indgået mellem Danmark og Canada om gensidig fritagelse i visse tilfælde for indkomstskat af fortjeneste ved rederivirksomhed, idet indholdet af specialaftalen er udvidet til også at omfatte fortjeneste ved luftfartsvirksomhed. Bestemmelsen i art. V, stk. 2, medfører, at specialaftalen af 1929 kun suspenderes og påny får virkning, hvis den generelle overenskomst måtte blive opsagt.

Aktieudbytter, renter, leje og royalties omhandles i art. VI.

For forståelsen af reglerne i artikel VI må man erindre, at indkomst beskattes i modtagerens bopælsstat, medmindre der foreligger et beskatningsafkald fra denne stats side. Har bopælsstaten beskatningsret, skal denne dog i henhold til overenskomstens artikel XIII, i det omfang hvori den stat, hvorfra indkomsten hidrører, må kræve skat, give fradrag i sin skat for den i kildestaten opkrævede skat.

Reglerne i artikel VI har herefter den betydning, at der for den skat, som kildelandet må opkræve, fastsættes en overgrænse på 15 pct. af indtægternes bruttobeløb. Såfremt der er tale om aktieudbytte, der udbetales fra et datterselskab til et moderselskab, er overgrænsen dog kun 5 pct., jfr. nærmere artiklens bestemmelser herom.

For skatteligningen og skatteopkrævningen i Danmark medfører de forannævnte regler følgende

A. Personer, bosat i Danmark, med indtægter fra Canada. I disse tilfælde vil der altid af de danske skattemyndigheder være at give "credit" for den i Canada opkrævede skat, jfr. herom det neden for ved artikel XIII anførte.

B. Personer, bosat i Canada, med indtægter fra Danmark. 1. Indtægter i form af aktieudbytte, renter og royalties, der fra Danmark tilflyder en i Canada bosat person, er for tiden ikke genstand for beskatning her i landet, og artikel VI får derfor for tiden ingen betydning i denne relation. 2. Med hensyn til indtægter fra et fast driftssted her i landet skal skat, bortset fra de i art. V omhandlede indkomster, pålignes på sædvanlig måde, og for disse skatter skal der gives den pågældende "credit" i Canada. For de danske skattemyndigheder får reglen derfor heller ikke betydning i denne relation. 3. Hvad angår indtægt af fast ejendom gælder følgende: a. Ved indtægter i form af leje, forpagtningsafgift og lignende foretages ligningen på sædvanlig måde, men det må påses, at skatterne ikke overstiger 15 pct. af bruttoindtægten. Er dette tilfældet, må det overskydende beløb afgangsføres efter at være fordelt forholdsmæssigt på stats- og kommuneskat. b. Ved andre indtægter gælder tilsvarende regler som under 2 anført.

Forfatterrettigheder. Art. VII fastsætter, at de såkaldte copyright royalties, d.v.s. afgifter af forfatterrettigheder og andre lignende vederlag, som erlægges for udnyttelsen af litterære værker, dramatiske værker, musik- eller kunstværker, ikke skal beskattes i den stat, hvorfra indtægterne hidrører, og disse indtægter vil følgelig være at beskatte i den stat, hvor den person, som indtægterne tilflyder, har sin bopæl.

Medens royalties i almindelighed falder ind under reglerne i art. VI, hvorefter kildestaten har forbeholdt sig at opkræve en skat på indtil 15 pct., gælder der for de heromhandlede forfatterrettigheder og andre lignende vederlag den særlige regel, at kildestaten giver et ubetinget afkald på enhver beskatning af disse indtægter. Leje eller afgifter af spillefilm er dog ifølge artiklen undtaget, og disse indtægter falder herefter ind under reglerne i art. VI.

De indtægter af den omhandlede art, der fra Canada tilflyder herboende personer, vil i henhold til artiklen være fritaget for beskatning i Canada, og disse indtægter vil således ved opgørelse af den skattepligtige indkomst her i landet være at medregne på sædvanlig måde.

Lønindtægt m.v. (art. XIII, VIII, IX og XI). Hovedreglen om, hvilket land der har beskatningsretten til lønindtægt m.v., findes i art. XIII, stk. 3. Det udtales her, at fortjeneste ved eller vederlag for personlige (herunder faglige) tjenesteydelser, der er præsteret i et af statsområderne, betragtes som indkomst fra kilder i dette statsområde. Da der ikke i øvrigt, bortset fra bestemmelserne i art. VIII, IX og XI, er givet regler for fordelingen af beskatningsretten til lønindtægt m.v., skal en eventuel dobbeltbeskatningskonflikt løses efter den i art. XIII, stk. 1 og 2, givne creditregel. Bopælslandet skal herefter give credit for den skat, som er opkrævet i den stat, hvor arbejdet er udført. Om creditreglens praktisering henvises til det om artikel XIII neden for anførte. Hovedreglen vedrørende lønindtægt m.v. er herefter et afkald på skat fra bopælslandet til fordel for det land, hvor arbejdet udføres.

I tre specielle tilfælde er der dog som oven for nævnt givet særregler for, hvilken stat der har beskatningsretten til lønindtægt m.v.

Art. VIII omhandler vederlag, der af en af de to stater udbetales til en person, bosat i den anden stat. Såfremt sådant vederlag er udbetalt for varetagelse af hverv udført i den udbetalende stats tjeneste, og den pågældende person er bosat i den anden stat udelukkende for at varetage disse hverv, må bopælsstaten ikke beskatte vederlaget. Der foreligger således her et definitivt afkald på skat fra bopælsstatens side, uagtet denne tillige er den stat, hvori arbejdet præsteres - altså kildestat i overenskomstens forstand - til fordel for den stat, hvorfra indkomsten hidrører. Der skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og ved skatteberegningen i bopælsstaten ses helt bort fra den pågældende indtægt. Det anførte gælder uanset, hvor den pågældende er statsborger.

Særreglen omfatter kun vederlag udbetalt af en af staterne. Vederlag udbetalt af anden offentlig myndighed, f.eks. en kommune, skal derfor behandles efter hovedreglen for lønindtægt m.v.

Er herefter en i Danmark bosat person udsendt og betalt af den canadiske stat for at varetage et hverv for denne, kan han ikke beskattes i Danmark af det udbetalte vederlag, der heller ikke må tages i betragtning ved progressionsberegningen.

Såfremt der er tale om betaling for hverv, der har forbindelse med næring eller forretning, der drives erhvervsmæssigt af en af staterne, gælder særreglen dog ikke, jfr. art. VIII, stk. 2. Om det pågældende hverv er af en sådan karakter, at det falder ind under art. VIII, stk. 2, afgøres i tvivlstilfælde ved en erklæring fra den udsendende stat.

Art. IX giver en særregel for fortjeneste eller vederlag for tjenesteydelser udført af personer, bosat i en af staterne.

Sådan fortjeneste eller vederlag fritages for skat i den stat, hvor tjenesteydelsen præsteres, såfremt følgende to betingelser er opfyldt

a) at den pågældende ikke har opholdt sig i vedkommende stat i over 183 dage i vedkommende indkomstår, og

b) tjenesteydelserne er udført for en i den anden stat bosiddende eller hjemmehørende person eller på dennes vegne.

Er de nævnte betingelser opfyldt, tilkommer beskatningsretten den stat, hvor den, der udfører tjenesteydelserne, er bosat. Der foreligger således her et afkald på skat fra det land, hvor arbejdet udføres, og som derfor efter overenskomsten er kildeland, til fordel for bopælslandet.

Vedrørende denne regels praktisering bemærkes

En person, der er bosat i Danmark, og som under de i art. IX angivne betingelser har haft lønindtægt m.v. fra Canada, kan beskattes her på sædvanlig måde af sådan indkomst.

En person, der er bosat i Canada, skal, når han under de i art. IX angivne betingelser har lønindtægt m.v. i Danmark, fritages for beskatning af denne indtægt i Danmark.

Da det indkomstår, der skal lægges til grund for den første skatteansættelse, for tilflyttere falder sammen med den første skattepligtsperiode, vil det tidspunkt, hvorfra den i art. IX omhandlede frist begynder at løbe, ikke blive datoen for den pågældendes ankomst her til landet, men den dag, hvor hans skattepligt i overensstemmelse med de danske regler indtræder.

Kommer en person til Danmark f.eks. den 1. februar 1958 uden at tage fast bopæl, vil hans skattepligt indtræde den 1. juli 1958, og først fra dette tidspunkt begynder fristen på de 183 dage at løbe. Han kan således opholde sig her fra 1. februar 1958 til 30. december 1958, før Danmark får ret til at beskatte lønindtægten. Forlader han landet inden dette tidspunkt, tilkommer beskatningsretten Canada. Der vil i så fald helt være at bortse fra den pågældende indtægt både ved skatteansættelsen og ved skatteberegningen. Forbliver han her udover 30. december 1958, får Danmark i henhold til hovedreglen som det land, hvor arbejdet er udført, beskatningsretten, og Canada skal give den pågældende credit for dansk skat. Den pr. 1. juli foretagne ansættelse, hvor der var bortset fra lønindtægten, må omgøres, således at lønindtægten medregnes ved indkomstopgørelsen.

Bestemmelsen i art. IX kommer ifølge artiklens stk. 3 ikke til anvendelse på fortjeneste eller vederlag, oppebåret af offentligt optrædende, f.eks. scene-, film- eller radiokunstnere, musikere samt professionelle sportsfolk. For disse personer skal ansættelsen her i landet foretages på sædvanlig måde. En eventuel dobbeltbeskatning løses efter creditreglen. Har herefter en i Danmark bosat kunstner indkomst ved optræden i Canada, skal vi give credit for canadisk skat. Er der tale om en i Canada bosat kunstner, der har indtægter ved optræden i Danmark, og er den pågældendes ophold her af så lang varighed, at skattepligt indtræder, skal Canada give credit for dansk skat.

Art. XI bestemmer, at professorer eller lærere fra den ene stat, der under en midlertidig opholdsperiode af ikke over 2 år i den anden stat modtager vederlag for at undervise i den anden stat ved et universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt, skal være fritaget for at svare skat i det land, hvori de underviser, af det vederlag, de modtager for deres undervisning.

Den nævnte 2 års frist begynder at løbe straks fra den pågældendes ankomst.

Får herefter en lærer fra Canada ansættelse ved en skole her i landet for et tidsrum af under 2 år, skal der ved hans skatteansættelse helt bortses fra den lønindtægt, han oppebærer for sin undervisning. Den må heller ikke tages i betragtning ved progressionsberegningen. Bliver han her længere end 2 år, indtræder hans skattepligt med hensyn til det pågældende vederlag fra det kvartal, der følger efter udløbet af 2 års fristen. Det vil sige, at han fra dette tidspunkt vil være at skatteansætte også af lønindtægten.

Pensioner og livrenter omhandles i art. X. Det land, hvorfra indkomsten kommer (kildelandet), frafalder skat til fordel for det land, hvor modtageren bor.

Herboende canadiske pensionister kan herefter beskattes på ganske normal måde af de pensioner og livrenter, som de modtager fra Canada.

En særregel for studenter og lærlinge gives i art. XII. Det bestemmes heri, at studenter eller lærlinge fra den ene stat, som udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed opholder sig i den anden stat, i den sidstnævnte stat skal fritages for beskatning af beløb, der fra personer eller institutioner i den førstnævnte stat ydes den pågældende til bestridelse af udgifter ved hans studier eller ophold.

Den omhandlede skattefritagelse i opholdslandet skal ydes uden hensyn til, om den pågældende har bevaret en bopæl i den stat, han kommer fra. Der er tale om et definitivt afkald på skat, således at indtægten hverken kan medregnes ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst eller tages i betragtning ved fastsættelsen af progressionen.

En canadisk lærling, der opholder sig her for at uddanne sig, kan herefter ikke beskattes af det underhold, han får fra f.eks. sine forældre i Canada; derimod vil han være at beskatte af en arbejdsfortjeneste, som han måtte have her i landet.

B.

"Credit-reglerne."

Art. XIII, stk. 1 og 2, indeholder bestemmelser, hvorefter bopælsstaten, hvor der ikke i overenskomsten er fastsat andet, skal give afkald på skat til fordel for kildestaten. Dette afkald sker dog i form af "credit", hvilket vil sige, at Danmark, såfremt bopælen findes her, har ret til på sædvanlig måde at medregne al indtægt - også canadisk - ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men er forpligtet til i den del af de beregnede danske skatter (herunder kommuneskat), der vedrører canadisk indkomst, at give et nedslag, der svarer til den erlagte canadiske skat. Reglen svarer til den i art. XVII i den dansk-engelske dobbeltbeskatningsoverenskomst indeholdte.

Den bevirker, at det i tilfælde, hvor det ikke i de foran omhandlede specielle bestemmelser direkte er angivet, hvorledes der i en dobbeltbeskatningskonflikt skal forholdes, er bopælslandet, der i form af "credit" skal give afkald på beskatning.

Reglens anvendelse forudsætter herefter, at der har fundet en beskatning sted i kildelandet, og at størrelsen af de erlagte skattebeløb dokumenteres.

III. Beskatning ved til- og fraflytning.

Der er ikke i overenskomsten givet særlige regler om løsning af de dobbeltbeskatningsproblemer, der kan opstå i forbindelse med flytning mellem de to stater.

I tilfælde af til- og fraflytning vil der derfor med hensyn til skattepligtens indtræden og ophør være at forholde overensstemmende med de almindelige herom gældende regler under hensyntagen til de indskrænkninger i beskatningsretten, som overenskomsten fastsætter.

a) Ved flytning fra Danmark til Canada vil skattepligten her i landet således vedvare til udgangen af det kvartal, hvori udrejse er sket, og der vil ikke på grund af flytningen kunne opstå spørgsmål om regulering af skatteansættelsen eller skatteberegningen for den resterende del af kvartalet.

b) Ved flytning fra Canada til Danmark må tilflytteren skatteansættes her i landet på sædvanlig måde fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter tilflytningen.

I henhold til ligningslovens § 2 ansættes tilflytteren foreløbigt af en anslået indkomst på grundlag af sin forventede indkomst i den pågældende skattepligtsperiode. Såfremt der i tilflytterens forventede indkomst i den pågældende skattepligtsperiode indgår indtægt, der beskattes i Canada, og som Canada ikke har givet afkald på at beskatte, må der indrømmes fradrag for denne skat i den danske indkomstskat til stat og kommune i overensstemmelse med reglerne i art. XIII.

Indgår der i tilflytterens forventede fremtidige indkomst indtægter fra Canada, som Danmark i henhold til overenskomsten har givet et definitivt afkald på at beskatte, vil der ved skatteansættelsen og skatteberegningen helt være at bortse fra sådan indkomst. Ved ansættelserne for de efterfølgende skatteår vil der være at forholde på tilsvarende måde med hensyn til indtægt fra Canada.

Eksempel på fremgangsmåden ved førstegangsansættelse af indtægten for en person, der tilflytter Danmark fra Canada.

Det forudsættes, at den pågældende er forsørger uden børn, at han tager bopæl i København den 1. juni 1958, at hans indtægter består dels af en renteindtægt på 300 kr. månedlig, der hidrører fra indestående i en canadisk bank, og dels af en canadisk pension på 800 kr. månedlig, samt at hans skattepligtige formue er under 50.000 kr.

Den pågældende vil herefter være at skatteansætte til stat og kommune fra den 1. juli 1958 på grundlag af den forventede indtægt i tiden 1. juli 1958-31. marts 1959 afpasset efter et helt års indtægt samt med et beregnet skattefradrag, eller således

Forventet indkomst. 1) Renteindtægt på 300 kr. månedlig, hvoraf 15 pct. erlægges i kildeskat i Canada. Nettoindtægt i perioden 1. juli 1958 - 31. marts 1959......................... 2.295 kr. 2) Pensionsindtægt på 800 kr. månedlig. Pensionsindtægt i perioden 1. juli 1958 - 31. marts 1959 ....................................... 7.200 kr. ----------- I alt indtægt ........................................... 9.495 kr. =========== 9.495 x 4 kr. Beregnet årsindtægt ------------- ....................... 12.660 kr. 3 =========== Beregnet skattefradrag, idet den samlede skat af 12660 kr. er 3.587 x 12.660 kr. 3.587 kr., ------------------kr. ....................... 2.795 kr. 16.247 Da den del heraf, der forholdsmæssigt falder på renteindtægten for et helt år (netto) 3.060 kr., udgør 2.795 X 3.060 -------------------- kr. = 12.660 - 2.795 kr. 867 kr., skal der gives fradrag (credit) for den tilbageholdte kildeskat afrundet til et helt år eller med................................. 540 kr. ----------- Endeligt beregnet skattefradrag ......................... 2.255 kr. =========== Skattepligtig indtægt = 12.660 kr. - 2.255 kr. ......... 10.405 kr. =========== Samlet skat heraf ....................................... 2.549 kr. Da den del heraf, der forholdsmæssigt falder på renteindtægten, udgør 2.549 x 3.060 ------------- kr. = 10.405 750 kr., skal der gives fradrag (credit) for............. 540 kr. ----------- Samlet beregnet skattebeløb ............................. 2.009 kr. Samlet skat at betale 0,75 X 2009 ....................... 1.507 kr. ===========

IV. Særlige bestemmelser.

Art. XIV indeholder i lighed med overenskomsten mellem Danmark og USA art. XVII og overenskomsten mellem Danmark og England art. XVIII bestemmelser om gensidig bistand ved udveksling af oplysninger.

Reglerne herom går ud på,at de kompetente myndigheder i de kontraherende lande forpligter sig til på begæring at udveksle sådanne oplysninger vedrørende beskatningsspørgsmål, der bidrager til at sikre behørig påligning og opkrævning af de af overenskomsten omfattede skatter, samt sikre praktiseringen af lovbestemmelser, der har til formål at hindre skattesvig med hensyn til disse.

I artiklens stk. 2 og 3 tages forbehold med hensyn til oplysningernes fortrolige karakter, ligesom hver af staterne forbeholder sig ikke at give oplysninger, hvis meddelelse vil åbenbare forretningshemmeligheder.

Oplysningspligten omfatter kun sådanne oplysninger, som er tilgængelige for myndighederne, eller som de kan indhente efter deres egen lovgivning, og oplysningspligten medfører ikke pligt for de kontraherende stater til at gennemføre en administrativ handling, som ville stride mod den pågældende stats lovgivning eller praksis.

I artiklens stk. 2 fastslås, hvilke myndigheder der skal være kompetente til at udveksle de omhandlede oplysninger.

Alle henvendelser fra danske skattemyndigheder om oplysninger fra Canada må ske gennem skattedepartementet.

Art. XV fastslår, at overenskomsten kan udvides til at gælde også for Færøerne og Grønland.

Art. XVI bestemmer, at en skatteyder, der udsættes for dobbeltbeskatning med hensyn til de af overenskomsten omfattede skatter, skal fremsætte indsigelse herom til myndighederne i den stat, hvori han er bosat.

Hvis indsigelsen er berettiget, kan bopælsstatens myndigheder - for Danmarks vedkommende skattedepartementet - træffe aftale med myndighederne i den anden stat om en rimelig afværgelse af dobbeltbeskatningen.

V. Overenskomstens praktisering.

Overenskomstens regler vil være at praktisere ved selve skatteligningen. For så vidt angår skatteårene 1956-57 til 1958-59 incl. vil der, såfremt skatteansættelser eller skatteberegninger er foretaget i strid med overenskomstens bestemmelser, blive spørgsmål om genoptagelse af de pågældende ansættelser. For så vidt begæring om regulering af skatteansættelser eller skatteberegninger for de nævnte skatteår i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser allerede er fremsat eller fremsættes af vedkommende skattepligtige inden den 31. marts 1959, bemyndiges skatterådene herved til at genoptage vedkommende ansættelser til fornyet behandling uden forud indhentet bemyndigelse fra statens ligningsdirektorat. Fremkommer begæringen først efter nævnte tidspunkt, vil bemyndigelse til ansættelsens genoptagelse være at indhente på sædvanlig måde.

Til brug for de skattelignende myndigheders arbejde med overenskomsten er som bilag 1 medtaget en skematisk opstilling.

Tvivlsspørgsmål med hensyn til overenskomstens praktisering vil være at forelægge skattedepartementet.

Skattedepartementet, den 20. september 1958.

Hans P. Gøtrik.

/B. Blume.

Bilag 1.

Skematisk oversigt over, hvorledes der skal forholdes (markeret ved *), når indtægter flyder fra Canada til Danmark

--------------------------------------------------------------------- Canadisk I den danske Ved ansættelsen indkomst skat gives af den sk.pl. beskattes credit for indkomst ses på sædvan- canadisk bort fra cana- lig måde skat disk indkomst (også ved progressions- beregningen) --------------------------------------------------------------------- Indkomst ved erhvervsvirksomhed i Canada, hvor * der ikke foreligger fast driftssted. Art. III. --------------------------------------------------------------------- Indkomst ved erhvervsvirksomhed fra fast driftssted * i Canada. Art. III og XIII. --------------------------------------------------------------------- Indkomst ved skibs- og luftfarts- virksomhed både * gennem og uden fast driftssted. Art. V. --------------------------------------------------------------------- Indkomst fra drift af fast ejendom i Canada * bortset fra lejeind- tægt. Art. XIII. --------------------------------------------------------------------- Lejeindtægt af * fast ejendom (for 15% kil- i Canada. deskat) Art. VI og XIII. --------------------------------------------------------------------- Aktieudbytte * fra Canada. (for 15% kil- Art. VI og XIII. deskat) --------------------------------------------------------------------- Renter af tilgode- * havender i Canada. (for 15% kil- Art. VI og XIII. deskat) --------------------------------------------------------------------- Royalties, bortset * fra forfatterret- (for 15% kil- tigheder o.lign. deskat) Art. VI og XIII. --------------------------------------------------------------------- Forfatterret- tigheder o.lign. * Art. XIII. --------------------------------------------------------------------- Vederlag i alminde- lighed for personlige * tjenesteydelser. Art. XIII. --------------------------------------------------------------------- Vederlag for hverv i den canadiske * stats tjeneste. Art. VIII. --------------------------------------------------------------------- 183 dages-reglen. * Art. IX. --------------------------------------------------------------------- Pension eller livrente * fra Canada. Art. X. --------------------------------------------------------------------- Studerende og lærlinge fra Canada, der får * underholdsbeløb fra Canada. Art. XII. --------------------------------------------------------------------- Andre indtægter fra * Canada. Art. XIII. ---------------------------------------------------------------------

Ingen