Cirkulære om investeringsfonds. (Til de skattelignende myndigheder og amtsligningsinspektoraterne m.v.)

Cirkulære om investeringsfonds.

(Til de skattelignende myndigheder og amtsligningsinspektoraterne

m.v.)

Vedlagt fremsendes eksemplarer af bekendtgørelse nr. 291 af 14. december 1957 af lov om investeringsfonds, således som den er ændret ved lov nr. 284 af 14. december 1957, samt eksemplarer af finansministeriets bekendtgørelse af dags dato om investeringsfonds.

Lovbekendtgørelsen adskiller sig alene fra den med skattedepartementets cirkulære af 15. juli 1957 udsendte lov nr. 198 af 6. juli 1957 om investeringsfonds ved de i § 1, stk. 2, og § 5, stk. 1, foretagne ændringer.

I lovbekendtgørelsen gives der regler om skattefri henlæggelser til investeringsfonds til forlods afskrivning på visse nærmere angivne driftsmidler. Foretagelsen af sådanne henlæggelser bevirker, at de skattepligtige opnår ret til ved indkomstopgørelsen for henlæggelsesåret at fradrage de henlagte beløb mod, at beløbene ved senere anskaffelse af driftsmidler afskrives forlods, således at kun restkøbesummen derefter kan gøres til genstand for skattefri afskrivninger efter de almindelige regler herom.

Cirkulærets afsnit I indeholder almindelige bemærkninger om reglerne for skattefri henlæggelser til investeringsfonds.

I cirkulærets afsnit II gives der nærmere regler om de skattelignende myndigheders medvirken ved lovbekendtgørelsens praktisering, herunder om de særlige opgaver, der er pålagt amtsligningsinspektoraterne. For skattepligtige personer, der er bosat i, samt for selskaber m.v., der har hjemsted i Københavns, Frederiksberg og Gentofte kommuner, vil de amtsligningsinspektoraterne pålagte opgaver være at varetage af skattedirektoraterne i de pågældende kommuner. Hvad der i det følgende anføres om amtsligningsinspektoraterne, gælder derfor på tilsvarende måde om de nævnte skattedirektorater.

Cirkulæret må sammenholdes med finansministeriets bekendtgørelse af dags dato om investeringsfonds.

I det følgende vil i stedet for den længere betegnelse "skattefri henlæggelser til investeringsfonds" blive benyttet udtrykket "henlæggelser". På tilsvarende måde vil betegnelsen "investeringsfondsindskud" blive anvendt om det i lovbekendtgørelsen omhandlede indskud på spærret konto i en bank eller sparekasse (indskud på konto for investeringsfond).

AFSNIT I.

1. Lovbekendtgørelsens ikrafttræden.

Ifølge lovbekendtgørelsens § 1, stk. 2, kan henlæggelse første gang foretages for det indkomstår, der danner grundlaget for skatteansættelsen for skatteåret 1958-59. For tidligere indkomstår kan henlæggelser ikke foretages.

2. Skattepligtige, der kan foretage henlæggelse.

Berettiget til at foretage henlæggelser er i henhold til lovbekendtgørelsens § 2 alle skattepligtige personer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Adgangen til at foretage henlæggelser gælder, hvad enten de pågældende er fuldt skattepligtige eller begrænset skattepligtige her i landet. Skattepligtige, der ikke har haft indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, f.eks. fordi de i indkomståret alene har været ansat som lønnet medhjælp hos andre, er, uanset aflønningens form, afskåret fra at foretage henlæggelser. En person, der er ansat som lønnet medhjælper i en virksomhed, kan således ikke foretage henlæggelse til anskaffelse af et automobil, han skal benytte i virksomhedens tjeneste. Han kan heller ikke foretage henlæggelse med henblik på anskaffelse af driftsmidler ved senere etablering af selvstændig virksomhed.

Udtrykkeligt undtagne fra at foretage henlæggelser er brugsforeninger og produktions- og salgsforeninger samt dødsboer.

3. De af ordningen omfattede driftsmidler.

Henlæggelser kan kun benyttes til forlods afskrivning på visse i lovbekendtgørelsen nærmere angivne driftsmidler.

Ifølge bestemmelsen i lovbekendtgørelsens § 3 kan henlæggelser med visse undtagelser anvendes til forlods afskrivning på anskaffelsesudgifter vedrørende maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, på skibe til erhvervsmæssig brug og på bygninger, hvorpå skattefri afskrivninger kan foretages, samt på installationer i sådanne bygninger. For så vidt angår bygninger og installationer, er det dog en forudsætning, at de gøres til genstand for almindelige afskrivninger i henhold til § 22 i lovbekendtgørelse nr. 290 af 14. december 1957 om skattefri afskrivninger m.v. (i det følgende citeret som afskrivningsloven). Forlods askrivning ved benyttelse af henlæggelser kan derimod ikke ske på bygninger, på hvilke der hviler hjemfaldsforpligtelse eller anden lignende forpligtelse, såfremt de afskrives efter de særlige regler, som omtales i afskrivningslovens § 29.

Forlods afskrivning ved benyttelse af henlæggelser kan ske uden hensyn til, om de pågældende driftsmidler anskaffes som nye, eller de tidligere har været benyttet af andre.

De af lovbekendtgørelsen omfattede driftsmidler er i hovedsagen de samme driftsmidler, som kan gøres til genstand for skattefri afskrivning i henhold til afsnit I, III og IV i afskrivningsloven, og man kan derfor om den nærmere afgrænsning af driftsmidlerne henvise til skattedepartementets cirkulære nr. 172 af 31. oktober 1957 angående nævnte lov.

Kredsen af driftsmidler, på hvilke der kan foretages forlods afskrivning ved benyttelse af henlæggelser, er dog noget snævrere end kredsen af driftsmidler, der kan gøres til genstand for skattefri afskrivninger i henhold til afskrivningsloven. Ifølge lovbekendtgørelsens § 3, stk. 2, kan henlæggelser således ikke benyttes til forlods afskrivning på driftsmidler, hvis anskaffelsessum i henhold til § 3, stk. 1, i afskrivningsloven fuldt ud kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, d.v.s. maskiner, inventar og lignende driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, eller hvis anskaffelsessum er under 800 kr. Dette gælder, selv om anskaffelsessummen for de pågældende driftsmidler i henhold til afskrivningslovens § 3, stk. 2, overføres til saldoafskrivning efter de almindelige regler herom. Endvidere kan henlæggelser ikke benyttes til forlods afskrivning på den aftalte byggesum for skibe, der ikke er leveret, jfr. lovbekendtgørelsens § 3, stk. 3. Endelig kan der i henhold til lovbekendtgørelsens § 3, stk. 4, ikke benyttes henlæggelser til forlods afskrivning på særlige installationer, såsom centralvarmeanlæg, elevatorer o.lign., i bygninger, der ikke kan gøres til genstand for skattefri afskrivninger. I tilfælde, hvor en bygning i henhold til afskrivningslovens bestemmelser kan gøres til genstand for skattefri afskrivninger, kan henlæggelser benyttes til forlods afskrivning på såvel bygningen som dens særlige installationer.

Hvor kun en del af en bygning kan gøres til genstand for skattefri afskrivninger, kan forlods afskrivning ved benyttelse af henlæggelser foretages på en tilsvarende del af erhvervelsessummen.

Der er ikke hjemmel i lovbekendtgørelsen til at benytte henlæggelser til forlods afskrivning på forbedrings- eller ombygningsudgifter vedrørende de af lovbekendtgørelsen omfattede driftsmidler.

Henlæggelser kan ikke benyttes til forlods afskrivning på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål (de i afsnit II i afskrivningsloven omhandlede driftsmidler).

4. Henlæggelsens størrelse.

Henlæggelse skal ifølge lovbekendtgørelsens § 4, stk. 1, for det enkelte indkomstår andrage mindst 500 kr., og den kan højst andrage 15 pct. af overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed i det indkomstår, for hvilket henlæggelsen foretages (henlæggelsesåret) med tillæg af renteudgifter og fradrag af rente- og udbytteindtægter, som indgår i opgørelsen af dette overskud. Det er alene overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed reguleret som anført, der kan danne grundlag for henlæggelsen. Hvis en skattepligtig ved siden af overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed har andre indtægter, f.eks. lønindtægter eller honorarer, eller hvis han har rente- eller udbytteindtægter, der ikke indgår i overskuddet af erhvervsvirksomheden, skal der ved beregningen af henlæggelsen bortses herfra. Overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed skal opgøres efter reglerne for pgørelse af skattepligtig indkomst, men uden fradrag for betalte personlige skatter. Det gælder både for personer og for aktieselskaber m.v., at overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed ikke skal formindskes med de fradragsberettigede indkomst- og formueskatter. Fradrag skal ej heller ske for fradragsberettigede udgifter til den skattepligtiges personlige forsikringer. Hvor en skattepligtig i henhold til afskrivningslovens § 5, jfr. § 13, helt eller delvis medregner en negativ saldoværdi for driftsmidler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, indgår det således medregnede beløb i det erhvervsoverskud, hvoraf henlæggelse kan beregnes. Såfremt der ved indkomstopgørelsen i overensstemmelse med de herom gældende regler fradrages underskud fra tidligere indkomstår, kan henlæggelse alene beregnes på grundlag af erhvervsindtægten efter fradrag af det overførte underskud i det omfang, dette vedrører den skattepligtiges erhvervsvirksomhed.

En særlig begrænsning i den maksimale henlæggelse gælder i tilfælde, hvor den skattepligtige i henlæggelsesåret foretager forskudsafskrivning på et kontraheret skib i medfør af bestemmelserne i § 14 i afskrivningsloven, idet der i så fald i henhold til lovbekendtgørelsens § 4, stk. 2, skal ske en formindskelse af den efter de almindelige regler beregnede henlæggelse med forskudsafskrivningens beløb. Bestemmelsen om, at henlæggelsen mindst skal andrage 500 kr., finder også anvendelse i dette tilfælde, således at der ikke kan foretages nogen henlæggelse for det pågældende indkomstår, hvis den efter de almindelige regler beregnede henlæggelse efter fradrag af forskudsafskrivningen udgør mindre end 500 kr.

I tilfælde, hvor flere skattepligtige driver erhvervsvirksomhed i forening, kan henlæggelse for de enkelte deltagere alene beregnes på grundlag af de pågældendes andele i virksomhedens overskud. Driver en skattepligtig flere erhvervsvirksomheder, beregnes maksimum for henlæggelse på grundlag af en samlet opgørelse af overskuddet i virksomhederne; et underskud i en virksomhed formindsker således det overskudsbeløb, hvoraf henlæggelse kan beregnes.

Såfremt en skattepligtigs overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed ikke umiddelbart fremgår af selvangivelsen, f.eks. hvor indkomsten opgøres indirekte, udfindes det beløb, hvoraf henlæggelse kan beregnes, ved til den selskabgivne skattepligtige indkomst (uden fradrag for henlæggelse) at tillægge de fradragsberettigede personlige skatter, betalte renteudgifter og fradragsberettigede udgifter til personlige forsikringer, samt på den anden side at fradrage modtagne renter og udbytter samt modtagne lønindtægter, honorarer og lignende.

Det efter foranstående regler opgjorte henlæggelsesbeløb kan i henhold til lovbekendtgørelsens § 1, stk. 1, fradrages i den skattepligtige indkomst for henlæggelsesåret. Hvor den ansatte skattepligtige indkomst afviger fra den selvangivne, berettiger en forhøjelse af den selvangivne indkomst ikke den skattepligtige til at forøge henlæggelsen, medens en nedsættelse af den selvangivne indkomst, i det omfang den påvirker opgørelsen af overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed efter lovbekendtgørelsens § 4, stk. 1, medfører en tilsvarende reduktion af henlæggelsen.

5. Indskud på spærret konto i bank eller sparekasse.

Det er en betingelse for at få fradrag i den skattepligtige indkomst for henlæggelse, at der foretages et indskud på spærret konto ("konto for investeringsfond") i en dansk bank eller sparekasse.

Investeringsfondsindskud kan foretages efter udløbet af henlæggelsesåret, og skal være foretaget inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for henlæggelsesåret, jfr. lovbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Indskud kan tidligst foretages den 15. januar 1958. En bevilget forlængelse af fristen for indgivelse af selvangivelse bevirker en tilsvarende forlængelse af fristen for foretagelse af investeringsfondsindskud.

Investeringsfondsindskud skal for skattepligtige, der fører et tilfredsstillende regnskab, være 50 pct. af den foretagne henlæggelse, og for andre skattepligtige et beløb af samme størrelse som henlæggelsen, jfr. lovbekendtgørelsens § 5. Adgangen til at foretage investeringsfondshenlæggelse mod et indskud på 50 pct. af henlæggelsen er begrænset til at gælde skattepligtige, der skal føre regnskab i henhold til den gældende lovgivning om aktieselskaber eller om bogføringspligt, eller som er pligtige at føre regnskab i medfør af § 3 i lov nr. 392 af 12. juli 1946 (nu lovbekendtgørelse nr. 203 af 11. juli 1957 - kontrolloven), eller som uden at have pligt dertil fører et regnskab, der vedlægges selvangivelsen, og gælder kun, såfremt de pågældende regnskaber efter skattemyndighedernes skøn kan danne grundlag for skatteansættelsen. Hvis et regnskab helt forkastes som grundlag for indkomstopgørelsen, således at der foretages en skønsmæssig ansættelse, skal investeringsfondsindskud udgøre 100 pct. af henlæggelsen.

Forkastes en skattepligtigs regnskab, således at han ikke kan nøjes med at indskyde 50 pct. af henlæggelsen på konto for investeringsfond, kommer reglerne i lovbekendtgørelsens § 17 til anvendelse. I så fald gives der den skattepligtige valget mellem følgende 3 muligheder: 1) han kan nøjes med fradrag for henlæggelse svarende til det foretagne indskud, det vil i almindelighed sige en henlæggelse på halvdelen af det beløb, han har begæret fradrag for, 2) han kan helt annullere henlæggelsen, eller 3) han kan fastholde den oprindelig begærede henlæggelse, men må så foretage yderligere investeringsfondsindskud. Om fremgangsmåden og om den i lovbekendtgørelsen fastsatte tidsfrist for valget mellem de nævnte muligheder henvises til punkt 12 nedenfor.

Ifølge lovbekendtgørelsens § 14 kan investeringsfondsindskud ikke gøres til genstand for overdragelse, pantsætning eller andre retshandler, ligesom de ikke kan gøres til genstand for kreditorforfølgning. Undtagelse gælder dog, hvor den skattepligtige afgår ved døden, og den efterlevende ægtefælle får tilladelse til at overtage henlæggelsen, jfr. nærmere herom nedenfor under punkt 7, samt i tilfælde af konkurs og likvidation uden konkursbehandling, ligesom kontoens indestående efter nærmere regler i lovbekendtgørelsens §§ 9-11 tjener til sikkerhed for eventuelle skattefterbetalingskrav m.v.

I henhold til lovbekendtgørelsens § 15, stk. 1, forrentes investeringsfondsindskud med 2 pct. simpel årlig rente (d.v.s. uden beregning af rentes rente). Ved frigivelse af indskudte beløb kan renterne af de frigivne beløb hæves til fri rådighed, og renterne kan ikke anvendes til forlods afskrivning i forbindelse med hovedstolen. Renterne er ikke indkomstskattepligtige; om den formueskattemæssige behandling af renterne henvises til punkt 9 nedenfor.

6. Benyttelsen af henlæggelser.

Henlæggelser kan ikke benyttes til forlods afskrivning på driftsmidler, før der er forløbet et år fra det tidspunkt, hvor investeringsfondsindskud har fundet sted, og benyttelse skal som hovedregel have fundet sted inden 10 år efter udløbet af henlæggelsesåret, jfr. lovbekendtgørelsens § 6, stk. 1 og 2. Det er endvidere en betingelse for benyttelsen, at henlæggelserne anvendes til forlods afskrivning på driftsmidler, hvorpå der efter reglerne i afskrivningsloven første gang kan foretages skattefri afskrivning i det pågældende indkomstår, jfr. lovbekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Henlæggelse vedrørende et givet indkomstår kan først benyttes, når tidligere henlæggelser er benyttet fuldt ud, jfr. lovbekendtgørelsens § 6, stk. 3.

Inden for de således fastsatte rammer kan den skattepligtige selv bestemme, hvornår han ønsker at benytte en henlæggelse. Han kan benytte en henlæggelse for et enkelt henlæggelsesår over flere indkomstår, og han kan omvendt benytte henlæggelser for flere henlæggelsesår inden for et enkelt indkomstår.

Forlods afskrivning ved benyttelse af henlæggelser kan omfattet et driftsmiddels fulde anskaffelsessum eller en vilkårlig del af denne.

I tilfælde, hvor en skattepligtig driver flere virksomheder, kan han benytte henlæggelser til forlods afskrivning på driftsmidler i en af virksomhederne, uanset om henlæggelserne helt eller delvis hidrører fra de andre virksomheder. Hvis flere skattepligtige driver erhvervsvirksomhed i forening, kan hver enkelt deltager uafhængig af de andre deltagere benytte de af ham foretagne henlæggelser til forlods afskrivning på driftsmidler i eller eventuelt uden for den fælles virksomhed.

Hvor en skattepligtigs regnskab ikke har kunnet lægges til grund for skatteansættelsen, og han derfor har foretaget yderligere investeringsfondsindskud i henhold til bestemmelsen i lovbekendtgørelsens § 17, skal det yderligere indskud ved udmålingen af den i lovbekendtgørelsens § 6, stk. 1, omhandlede 1-års frist for benyttelsen af henlæggelsen betragtes som foretaget samtidig med det oprindelige indskud.

10-års fristen i lovbekendtgørelsens § 6, stk. 2, kan efter begæring forlænges af finansministeren, når den skattepligtige dokumenterer, at det skyldes ham utilregnelige årsager, at en henlæggelse ikke er anvendt inden fristens udløb.

Benyttelse af henlæggelser til forlods afskrivning på driftsmidler kan ifølge lovbekendtgørelsens § 7, stk. 1, kun ske for det indkomstår, for hvilket skattefri afskrivning efter de i skattelovgivningen i øvrigt indeholdte regler første gang kan foretages på de pågældende driftsmidler. For maskiner, inventar o.lign. driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, samt for skibe kan forlods afskrivning herefter kun finde sted for det indkomstår, hvori levering finder sted, og hvori det pågældende driftsmiddel indgår under saldoafskrivningen for virksomhedens bestand af afskrivningsberettigede driftsaktiver af de heromhandlede arter, jfr. afsnit I og III i afskrivningsloven og skattedepartementets cirkulære af 31. oktober 1957. Henlæggelser kan ikke benyttes til forskudsafskrivning på skibe. Når et skib, på hvilket forskudsafskrivning er foretaget, bliver leveret, kan der derimod foretages forlods afskrivning ved benyttelse af henlæggelser på den del af anskaffelsessummen, der skal indgå i saldoværdien. For bygninger og installationer i bygninger, på hvilke der kan foretages forlods afskrivning ved benyttelse af henlæggelser, jfr. heom foran under punkt 3, kan forlods afskrivning kun finde sted for det indkomstår, i hvilket bygningerne eller installationerne er erhvervet (fuldført), jfr. afsnit IV i afskrivningsloven og cirkulæret af 31. oktober 1957. Det er uden betydning for adgangen til at benytte henlæggelser til forlods afskrivning, hvornår de pågældende maskiner og skibe m.m. er bestilt, eller de pågældende bygninger og installationer er påbegyndt.

Til belysning af foranstående skal anføres, at at henlæggelse for indkomståret 1957, for hvilken investeringsfondsindskud er foretaget den 15. januar 1958, tidligst kan benyttes den 15. januar 1959 og skal være benyttet inden udgangen af indkomståret 1967. Benyttes henlæggelsen i 1959, kan den kun anvendes til forlods afskrivning på maskiner, inventar o.lign. driftsmidler eller skibe, der leveres, eller på bygninger og installationer, der erhverves (fuldføres) i dette indkomstår. Benyttes henlæggelsen i et af de senere indkomstår, kan den på tilsvarende måde kun anvendes til forlods afskrivning på driftsmidler, der leveres, henholdsvis erhverves (fuldføres), i det pågældende indkomstår.

Det anføres udtrykkeligt i lovbekendtgørelsens § 7, stk. 2, at forlods afskrevne beløb ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, idet beløbene jo er fradraget ved henlæggelsen.

I henhold til lovbekendtgørelsens § 7, stk. 3, skal, når henlæggelser er benyttet til forlods afskrivning på et aktiv, skattefri afskrivning på dette aktiv efter de i skattelovgivningen i øvrigt indeholdte regler kun kunne foretages på anskaffelsessummen efter fradrag af det forlods afskrevne beløb. Maskiner, inventar o.lign. driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, samt skibe til erhvervsmæssig brug, skal herefter, hvis der har været foretaget forlods afskrivning på dem ved benyttelse af henlæggelser, indgå under den i afskrivningsloven foreskrevne saldoafskrivning med anskaffelsessummen efter fradrag af de benyttede henlæggelser. Den omstændighed, at sådanne driftsmidler er genstand for forlods afskrivning ved brug af henlæggelser, bevirker ikke, at de pågældende driftsmidler kan holdes uden for den fælles saldo; anvendelsen af henlæggelserne til forlods afskrivning medfører kun, at det beløb, hvormed anskaffelsessummen indgår i saldoværdien reduceres med den foretagne forlods afskrivning. Det anførte gælder også, hvor anskaffelsessummen for et driftsmiddel forlods afskrives fuldt ud; driftsmidlet indgår i dette tilfælde i saldoværdien med 0 kr., og en eventuel salgssum m.m. for driftsmidlet behandles efter reglerne i afskrivningsloven. Som anført foran under punkt 3 er det en forudsætning for at kunne benytte henlæggelser til forlods afskrivning på bygninger og installationer i bygninger, at de gøres til genstand for almindelige afskrivninger i henhold til afskrivningslovens § 22. Såvel den almindelige afskrivning som eventuelt den særlige ekstraafskrivning i henhold til afskrivningslovens § 26ff. skal, hvor der har været foretaget forlods afskrivning, ske på grundlag af erhvervelsessummen efter fradrag af de benyttede henlæggelser.

Når betingelserne for anvendelse af henlæggelser er til stede, og den skattepligtige ønsker at benytte disse, skal de til henlæggelserne svarende investeringsfondsindskud frigives. Om de nærmere regler herom samt om fremgangsmåden ved frigivelsen henvises til finansministeriets bekendtgørelse af dags dato og til punkt 14 nedenfor.

7. Tilfælde, hvor henlæggelser ikke benyttes til forlods afskrivning.

Henlæggelser skal være anvendt i deres helhed inden 10 år efter udløbet af henlæggelsesåret, eller, hvor denne frist er forlænget af finansministeren, inden for den af ham fastsatte fristk. I det omfang henlæggelser ikke benyttes rettidigt, skal ifølge lovbekendtgørelsens § 9, stk. 1, det ikke anvendte beløb med tillæg af 5 pct. for hvert år fra henlæggelsesårets udløb og indtil fristens udløb medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori fristen udløber.

I henhold til lovbekendtgørelsens § 9, stk. 2, kan finansministeren, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at en foretagen henlæggelse frigives inden udløbet af 10-års fristen. I så fald skal det frigivne henlægelsesbeløb med tillæg af 5 pct. for hvert år fra henlæggelsesårets udløb og indtil udløbet af det indkomstår, hvori frigivelse sker, medregnes i den skattepligtige indkomst for sidstnævnte indkomstår. Dispensationsbestemmelsen tager sigte på tilfælde, hvor det efter henlæggelsens foretagelse viser sig, at den skattepligtige ikke vil have mulighed for at anvende henlæggelsen til investeringsformål.

Ved en skattepligtigs død eller konkurs - eller, hvor erhvervsvirksomheden drives af en med den skattepligtige sambeskattet person, ved dennes død eller konkurs - samt hvis erhvervsvirksomheden ophører eller afhændes, eller et selskab eller en forening m.v. likvideres uden konkursbehandling, skal ikke benyttede henlæggelser efterbeskattes ved en forhøjelse af de skattepligtige indkomster for henlæggelsesårene. Hvor erhvervsvirksomheden ophører eller afhændes, eller et selskab eller en forening m.v. likvideres uden konursbehandling, skal skatteefterbetalingen forrentes med 5 pct. simpel årlig rente for tiden fra udgangen af det skatteår, efterbetalingen vedrører, og indtil skattefterbetalingen forfalder til betaling. Bestemmelserne herom findes i lovbekendtgørelsens § 10, stk. 1 og 2.

Hvor de i henhold til lovbekendtgørelsens § 10, stk. 1 og 2, opgjorte krav ikke betales rettidigt, skal der svares morarenter efter de sædvanlige regler.

Hvis en skattepligtig driver flere virksomheder, finder bestemmelsen i lovbekendtgørelsens § 10, stk. 2, om efterbeskatning i tilfælde af erhvervsvirksomhedens afhændelse eller ophør alene anvendelse, når den skattepligtige afhænder eller ophører med samtlige virksomheder.

Hvor erhvervsvirksomheden afhændes eller ophører, kan finansministeren tillade, at foretagne henlæggelser opretholdes på de oprindelige vilkår, såfremt den skattepligtige inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret overtager en anden virksomhed, jfr. lovbekendtgørelsens § 10, stk. 3.

I tilfælde af dødsfald kan finansministeren tillade, at henlæggelser, der er foretaget af den afdøde, overtages af den efterlevende ægtefælle på de for afdøde gældende betingelser, såfremt virksomheden tilhørte ægtefællernes fællesbo, og dette overtages af den efterlevende ægtefælle til hensidden i uskiftet bo, jfr. lovbekendtgørelsens § 10, stk. 4. Der er ikke i lovbekendtgørelsen hjemmel til at overføre foretagne henlæggelser til andre.

I alle de tilfælde, der omtales i nærværende punkt, skal investeringsfondsindskuddet for det pågældende henlæggelsesår med påløbne renter tjene til sikkerhed for skattekravene, og de indsatte beløb med påløbne renter kan ikke forlanges udbetalt før skattekravene er fyldestgjort, jfr. lovbekendtgørelsens § 9, stk. 3, sammenholdt med § 10, stk. 1 og 2.

8. De særlige sanktioner i lovens § 11.

Det bestemmes i lovens § 11, at såfremt der - bortset fra de foran under punkt 7 omhandlede tilfælde - disponeres over en henlæggelse til andet formål end til forlods afskrivning på driftsmidler, der omfattes af loven, skal der foretages en efterbeskatning af henlæggelsen ved forhøjelse af den skattepligtige indkomst for henlæggelsesåret med henlæggelsens beløb, og det herved fremkomne skatteefterkrav vil være at tilsvare med et tillæg på 100 pct. Eventuelle yderligere midler, der indestår som investeringsfondsindskud vedrørende det pågældende henlæggelsesår, tjener tilligemd påløbne renter til sikkerhed for kravet.

Bestemelsen omfatter det tilfælde, at en skattepligtig opnår frigivelse af en henlæggelse til forlods afskrivning i forbindelse med anskaffelsen af et driftsmiddel og enten undlader at anskaffe det eller nok foretager anskaffelsen, men undlader at anvende den frigivne henlæggelse til forlods afskrivning på driftsmidlet. Bestemmelsen omfatter endvidere det tilfælde, at en skattepligtig uden at have fået et henlæggelsesbeløb frigivet, for at undgå at benytte dette tilforlods afskrivning lader dette udgå af sine regnskaber.

Bestemmelsen i lovbekendtgørelsens § 11 kan finde anvendelse såvel i tilfælde, hvor hele henlæggelsen vedrørende et henlæggelsesår er benyttet, som i tilfælde, hvor kun en del af henlæggelsen er benyttet. Hvis et krav efter lovbekendtgørelsens § 11 fyldestgøres i et resterende investeringsfondsindskud, bliver følgen, at indskuddet ikke mere andrager 50 pct., respektive 100 pct. af den ikke anvendte henlæggelse. Ved fremtidig benyttelse af denne skal der derfor alene ske frigivelse af en forholdsmæssig del af det resterende indskudsbeløb.

9. Henlæggelser og investeringsfondsindskud ved opgørelsen af den skattepligtige formue.

Det bestemmes udtrykkeligt i lovbekendtgørelsens § 16, at foretagne henlæggelser ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige formue.

Investeringsfondsindskud skal i henhold til den nævnte bestemmelse medregnes med det fulde beløb ved opgørelsen af den skattepligtige formue.

Renter af investeringsfondsindskud er ikke undergivet formueskattepligt, så længe de ikke er frigivet, jfr. lovbekendtgørelsens § 15, stk. 1.

10. De skattemæsige virkninger af benyttelsen af henlæggelser.

Det bestemmes i lovbekendtgørelsens § 12, stk. 1, at benyttelsen af henlæggelser til forlods afskrivning på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, og på skibe, hvor andet ikke er foreskrevet, sidestilles med skattefri afskrivninger, der foretages i medfør af bestemmelserne i afsnit I og III i afskrivningslovens. Denne lovs regler om den skattemæssige behandling af avance ved salg m.v. af driftsmidler af nævnte art gælder således også, hvis driftsmidlerne ved anskaffelsen har været genstand for forlods afskrivning ved brug af henlæggelser.

Ifølge lovbekendtgørelsens § 12, stk. 2, sidestilles benyttelsen af henlæggelser til forlods afskrivning på bygninger og installationer i bygninger, hvor andet ikke er foreskrevet, med ekstraafskrivninger, der foretages i medfør af bestemmelserne i afsnit IV i afskrivningsloven; det medfører, at bestemmelsen i denne lovs § 28 om indkomstbeskatning af avance ved salg m.v. finder anvendelse, hvor der er benyttet henlæggelser til forlods afskrivning på bygninger og installationer i bygninger.

11. Sambeskatningstilfælde.

For skattepligtige, der driver erhvervsvirksomhed og sambeskattes med personer, som også er selvstændige erhvervsdrivende, gælder i princippet samme regler som for skattepligtige med flere virksomheder om adgangen til at foretage henlæggelser, om benyttelsen af henlæggelserne og om frigivelse af investeringsfondsindskud.

Der kan således højst henlægges 15 pct. af de sambeskattede personers samlede overskud ved erhvervsvirksomhed, og henlæggelsen kan på sædvanlig måde benyttes i den skattepligtiges eller den med ham sambeskattede persons virksomhed. For så vidt henlæggelserne ikke benyttes indenfor den i lovbekendtgørelsens § 6, stk. 2, fastsatte 10-årsfrist, skal de medregnes i den skattepligtiges indkomst for det indkomstår, hvori fristen udløber, i overensstemmelse med reglerne i lovbekendtgørelsens § 9, stk. 1, og foretagne investeringsfondsindskud vedrørende henlæggelserne tjener til sikkerhed for skattekravet.

Ejer en person, der sambeskattes med den skattepligtig, en virksomhed, hvori der foretages henlæggelser, har den pågældende i henhold til lovbekendtgørelsens § 5, stk. 2 krav på, at den konto i bank eller sparekasse, hvorpå det til henlæggelsen svarende investeringsfondsindskud indsættes, lyder på den pågældendes navn; kontoen skal dog tillige indholde oplysninger om den skattepligtiges navn og adresse.

Når den skattepligtige eller en med denne sambeskattet person afgår ved døden eller går konkurs, skal der i henhold til lovbekendtgørelsens § 10, stk. 1, ske en efterbeskatning af ikke anvendte henlæggelser vedrørende den pågældendes erhvervsvirksomhed. Hvor henlæggelserne vedrører såvel den skattepligtiges som den med ham sambeskattede persons erhvervsvirksomhed, skal der finde en deling sted af de ikke benyttede henlæggelser, således at kun den del, der vedrører afdøde eller fallenten, efterbeskattes; på tilsvarende måde skal der ske en opdeling af de til de ikke anvendte henlæggelser svarende investeringsfondsindskud. Efterbeskatningskravet i henhold til lovbekendtgørelsens § 10, stk. 1, opgøres også i det her omhandlede tilfælde ved en forhøjelse af den skattepligtiges indkomst for henlæggelsesåret med afdødes eller fallentens ikke anvendte henlæggelse. Ved dødsfald kan finansministeren dog under visse omstændigheder tillade, at en efterlevende ægtefælle overtager afdødes henlæggelse, jfr herom foran under punkt 7.

Det vedrørende lovbekendtgørelsens § 10, stk. 1, anførte finder tilsvarende anvendelse, hvor en skattepligtig eller en med denne sambeskattet person ophører med erhvervsvirksomhed eller afhænder denne. Som anført foran under punkt 7 finder denne bestemmelse dog alene anvendelse, når den pågældende ophører med eller afhænder hele sin erhvervsvirksomhed.

Når der i andre tilfælde end ved dødsfald sker ophør af sambeskatningen, skal ikke benyttede henlæggelser og de dertil svarende investeringsfondsindskud, der vedrører såvel den skattepligtiges som den med ham sambeskattede persons erhvervsvirksomhed, deles mellem dem. Såfremt de pågældende ikke benytter deres andele af henlæggelserne inden for den i lovbekendtgørelsens § 6, stk. 2, fastsatte frist (d.v.s. inden 10 år regnet fra udløbet af henlæggelsesåret), vil disse være at medregne i de pågældendes skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori fristen udløber, i overensstemmelse med reglerne i lovbekendtgørelsens § 9, stk. 1, og de overtagne investeringsfondsindskud tjener til sikkerhed for skattekravene.

Såfremt en af de tidligere sambeskattede personer efter sambeksatningens ophør dør, går konkurs, ophører med erhvervsvirksomhed eller afhænder denne, vil der i henhold til lovbekendtgørelsens § 10, stk. 1 og 2, være at foretage en efterbeskatning hos den pågældende af den ikke anvendte del af de overtagne henlæggelser, og de dertil svarende investeringsfondsindskud vedrørende henlæggelserne tjener til sikkerhed for skatteefterbetalingskravet. Efterbeskatningskravet vil i overensstemmelse med lovbekendtgørelsens § 10, stk. 1 og 2, være at opgøre på grundlag af den fælles skattepligtige indkomst for henlæggelsesårene, uanset hvem af de pågældende efterbeskatningskravet vedrører.

Tilsvarende regler gælder for det i lovbekendtgørelsens § 11 omhandlede tilfælde.

AFSNIT II.

12. Ligningsmyndighedernes og skatterådenes efterprøvelse m.v. af fradrag for henlæggelser.

I tilfælde, hvor der er foretaget henlæggelse, skal de skatteolignende myndigheder efterprøve, om henlæggelsen er foretaget i overensstemmelse med lovbekendtgørelsens regler. Det skal herunder påses, at der foreligger behørig attest (med en genpart) fra en bank eller sparekasse for investeringsfondsindskud, og de skattelignende myndigheder skal kontrollere såvel indskuddets størrelse, som at dette er foretaget rettidigt.

De kommunale ligningsmyndigheder skal for skattepligtige, der har foretaget henlæggelse, i anmærkningsrubrikken i fortengelsen over den foreløbige ansættelse anføre såvel den i selvangivelsen foretagne henlæggelse indrømmede henlæggelse (opføres med sa:) betegnelsen Investk.f. ). Det påhviler endvidere de kommunale ans:) ligningsmyndigheder at tilstille skatterådene meddelelse om hvert enkelt tilfælde, hvor henlæggelse har fundet sted.

Såfremt de skattelignende myndigheder finder, at henlæggelse og investeringsfondsindskud er i overensstemmelse med lovbekendtgørelsens regler, videresender skatterådet, når den endelige ansættelse er foretaget, bankens (sparekassens) attest med genpart til vedkommende amtsligningsinspektorat. Attesten (men ikke genparten) skal forsynes med påtegning om størrelsen af det ved skatteansættelsen indrømmede fradrag for henlæggelse.

Hvor investeringsfondsindskud er foretaget med 50 pct. af henlæggelsen, men skatterådet statuerer, at det aflagte regnskab ikke kan danne grundlag for skatteansættelsen, jfr. lovbekendtgørelsens § 5, stk. 1, 2.pkt., foreskriver lovbekendtgørelsens § 17, stk. 1, at der alene vil være at indrømme fradrag for henlæggelse for et beløb lig investeringsfondsindskuddet. Skatterådet skal i så fald foretage skatteansættelsen i overensstemmelse hermed og på sædvanlig måde give den pågældende skattepligtige meddelelse om den trufne afgørelse; meddelelsen skal foruden bemærkning om adgangen til påklage af ansættelsen til landsskatteretten indeholde tilkendegivelse om, at den pågældende inden en måned efter datoen for skatterådets afgørelse til dette kan meddele, at han ønsker helt at opgive at foretage henlæggelse for det pågældende henlæggelsesår, eller at han ønsker den begærede henlægelse opretholdt i fuldt omfang. Skatterådet skal endvidere tilkendegive den skattepligtige, at såfremt han vælger den sidstnævnte løsning skal han inden for den nævnte frist ved yderligere indbetaling på konto for investeringsfond for det pågældende henlæggelsesår bringe det samlede indskud for dette op på et beløb lig den foretagne henlæggelse og indsende attest med en genpart fra bank eller sparekasse herom til skatterådet.

Vælger den skattepligtige helt at opgive at foretage henlæggelse for det pågældende henlæggelsesår, ændrer skatterådet ansættelsen i overensstemmelse hermed. Når ændringen har fundet sted, fremsender skatterådet med henblik på frigivelse af investeringsfondsindskuddet bankens (sparekassens) attest med genpart tilligemed den skattepligtiges meddelelse om, at han ønsker at opgive henlæggelsen, til vedkommende atmsligningsinspektorat; skatterådet giver ved fremsendelsen attesten påtegning om, at skatteansættelsen er foretaget uden fradrag for henlæggelse.

Vælger den skattepligtige at opretholde den begærede henlæggelse i fuldt omfang, skal han inden en måned fra datoen for skatterådets afgørelse ved yderligere indbetaling på konto for investeringsfond bringe det samlede indskud på kontoen for det pågældende henlæggelsesår op på et beløb lig den foretagne henlæggelse, og denne indbetaling skal ske, selv om den pågældende måtte have påklaget skatterådets afgørelse til landsskatteretten. Når attest fra banken eller sparekassen om den yderligere indbetaling er indsendt til skatterådet, skal dette påse, om indbetalingen er foretaget rettidig, og i bekræftende fald regulere indkomstansættelsen, således at der indrømmes fradrag for henlæggelse med det oprindelig begærede beløb. Skatterådet indsender derefter de af banken (sparekassen) udstedte attester med genparter til vedkommende amtsligningsinspektorat tilligemed oplysning om størrelsen af det ved skatteansættelsen indrømmede fradrag for henlæggelse.

Såfremt den skattepligtige ikke inden for den fastsatte frist af en måned enten har tilkendegivet over for skatterådet, at han har opgivet at foretage henlæggelse for det pågældende henlæggelesår, eller har tilkendegivet, at han ønsker at foretage yderligere investeringsfondsindskud, og har præsteret fornøden attest for indbetalingen, fremsender skatterådet ved fristens udløb den af banken (sparekassen) afgivne attest med genpart til amtsligningsinspektoratet med påtegning på attesten om størrelsen af det ved skatteansættelsen indrømmede fradrag for henlæggelse.

En forhøjelse af den selvangivne indkomst berettiger ikke den skattepligtige til at forøge henlæggelsen, selv om forhøjelsen vedrører overskuddet af erhvervsvirksomhed. I disse tilfælde fremsender skatterådet på sædvanlig måde bankens (sparekassens) attest med genpart til vedkommende amtsligningsinspektorat med påtegning på attesten om det ved skatteansættelsen indrømmede fradrag for henlæggelse.

Skyldes forhøjelsen af indkomsten, at fradraget for henlæggelse ikke kan godkendes med det i selvangivelsen anførte beløb, f.eks. fordi den skattepligtige har beregnet henlæggelse på grundlag af indtægt, som ikke kan henføres til overskud af erhvervsvirksomhed, skal der, når ansættelsen er endelig og upåankelig, finde frigivelse sted af den del af investeringsfondsindskuddet, der svarer til reduktionen af henlæggelsen. Skatterådet fremsender i disse tilfælde samtidig med, at der gives den skattepligtige meddelelse om ansættelsen, bankens (sparekassens) attest med genpart til vedkommende amtsligningsinspektorat med påtegning på attesten om det ved selvangivelsen begærede fradrag for henlæggelse, det ved ansættelsen indrømmede fradrag og det hertil svarende investeringsfondsindskud samt det beløb, der herefter vil være at frigive af det foretagne indskud. Amtsligningsinspektoratet skal derefter afvente fristen for klage over ansættelsen til landsskatteretten, og når fristen er udløbet forespørge landsskatteretten, om klage har fundet sted. Hvis den skattepligtige ikke har påklaget ansættelsen til landssskatteretten, frigiver amtsligningsinspektoratet straks investeringsfondsindskuddet i fornødent omfang. Hvis den skattepligtige har påklaget skatterådets afgørelse til landsskatteretten, kan eventuel frigivelse først finde sted, når ansættelsen er endelig og upåankelig.

Nedsættes den skattepligtige indkomst som følge af en ændret opgørelse af overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed efter lovbekendtgørelsens § 4, stk. 1, skal der ske en nedsættelse af den begærede henlæggelse i det omfang, den overstiger 15 pct. af det ved ansættelsen godkendte erhvervsoverskud. Samtidig frigives den del af investeringsfondsindskuddet, som svarer til nedsættelsen af henlæggelsen, hvilket for regnskabsførende vil sige et beløb lig halvdelen af det beløb, hvormed henlæggelsen nedsættes. Også i disse tilfælde fremsender skatterådet bankens (sparekassens) attest med genpart til vedkommende amtsligningsinspektorat med påtegning på attesten om det ved selvangivelsen begærede fradrag for henlæggelse, det ved ansættelsen indrømmede fradrag og det hertil svarende investeringsfondsindskud samt det beløb, der herefter vil være at frigive af det oprindeligeindskud. Amtsligningsinspektoratet vil derefter have at forholde sig på samme måde som i slutningen af foranstående stykke anført.

Sker der, efter at bankens (sparekassens) attest m.v. er fremsendt til vedkommende amtsligningsinspektorat, en ændring i beregningen af fradraget for henlæggelse eller i beregningen af investeringsfondsindskuddet, skal skatterådet give amtsligningsinspektoratet underretning herom, hvorefter amtsligningsinspektoratet tager stilling til eventuel frigivelse af investeringsfondsindskud.

Såfremt de ved den foreløbige skatteansættelse indrømmede fradrag for henlæggelser ændres ved den endelige ansættelse, må fornøden rettelse foretages i mandtalslisten for det skatteår, henlæggelsen vedrører.

13. Amtsligningsinspektoraternes registrering m.v. af henlæggelser og investeringsfondsindskud.

Når amtsligningsinspektoraterne fra skatterådene modtager attest med genpart fra banker eller sparekasser for foretagne investeringsfondsindskud, skal amtsligningsinspektoraterne videresende genparten til finansministeriets statsgældskontor, Christiansborg Slotsplads 1, København K.

Amtsligningsinspektoraterne skal føre et kartotek over de af skattepligtige inden for vedkommende amt foretagne henlæggelser og de hertil knyttede investeringsfondsindskud. Kartotekskort kan fra den 1. marts 1958 rekvireres hos I. Chr. Petersens Papirhandel A/S, St. Kirkestræde 1, København K.

Der skal føres et kartotekskort for hver enkelt skattepligtig, der foretager henlæggelse. I de i lovbekendtgørelsens § 5, stk. 2, omhandlede tilfælde, hvor en med en skattepligtig sambeskattet person har foretaget investeringsfondsindskud under eget navn, skal der føres et kartotekskort for den pågældende; dette kartotekskort skal tillige indeholde oplysning om den skattepligtiges navn og adresse og holdes sammen med eventuelle kartotekskort vedrørende denne.

På kartotekskortet skal i kronologisk orden opføres foretagne henlæggelser og de hertil svarende investeringsfondsindskud samt benyttelsen og frigivelsen af de henlagte og indskudte beløb. Foretagne henlæggelser opføres på grundlag af de af skatterådene indsendte attester fra banker og sparekasser og de fra skatterådene modtagne oplysninger. De enkelte henlæggelser skal påføres kartotekskortet med oplysning om vedkommende skatteår, datoen for henlæggelsesårets udløb, henlæggelsesbeløbets størrelse, datoen for investeringsfondsindskuddet og det indskudte beløbs størrelse. Kartotekskortene skal ikke indeholde oplysninger om den i lovbekendtgørelsens § 15 omhandlede forrentning af de på investeringsfondskonti indestående beløb. Ved benyttelse m.v. af henlæggelser skal der påføres kartotekskortet oplysning om, hvilket skatteår henlæggelsen vedrører, datoen for amtsligningsinspektoratets frigivelse, størrelsen af det frigivne henlæggelsesbeløb og størrelsen af det hertil svarende frigivne investeringsfondsindskud.

Hvor finansministeren i henhold til lovbekendtgørelsens § 10, stk. 4, tillader, at en efterlevende ægtefælle overtager en henlæggelse, skal dette fremgå af kartotekskortet. På tilsvarende måde skal der ske en a jourføring af kartotekskortet, hvor der som følge af ophør af sambeskatning sker fordeling af foretagne henlæggelser, jfr. foran under punkt 11.

Udbetaling af de i banker og sparekasser foretagne investeringsfondsindskud og renter af disse indskud kan kun finde sted efter tilladelse fra et amtsligningsinspektorat. Amtsligningsinspektoraterne skal ikke foretage beregning af rentebeløb, men skal alene give meddelelse til pengeinstitutterne om, hvilke indskudsbeløb der skal udbetales, samt om for hvilken periode de skal betales renter, nemlig fra datoen for indskuddets foretagelse til og med datoen for amtsligningsinspektoratets meddelelse om frigivelse. Finder amtsligningsinspektoraterne, at der i særlige tilfælde ikke bør betales renter, f.eks. fordi den skattepligtige ikke har været berettiget til at foretage henlæggelse, eller fordi indskud på konto for investeringsfond overstiger den foretagne henlæggelse (eller for regnskabsførende skattepligtige 50 pct. af henlæggelsen), må sagen forelægges for skattedepartementet.

Amtsligningsinspektoraternes meddelelse til pengeinstitutterne om udbetaling af investeringsfondsindskud skal afgives på en særlig blanket - udbetalingstilladelse for indskud på konto for investeringsfonds. Såfremt der samtidig frigives investeringsfondsindskud vedrørende flere henlæggelsesår, skal der benyttes en blanket for hvert henlæggelsesår. Blanketter til udbetalingstilladelse for indskud på konto for investeringsfond kan fra den 1. marts 1958 rekvireres hos I. Chr. Petersens Papirhandel A/S, St. Kirkestræde 1, København K.

Om den nærmere fremgangsmåde i øvrigt ved udbetaling af investeringsfondsindskud henvises til det nedenfor under punkterne 14-17 anførte. Det bemærkes særligt, at det, hvor der i de foran under punkt 12 omhandlede tilfælde, skal ske frigivelse af investeringsfondsindskud, påhviler amtsligningsinspektoraterne at foranledige de indskudte beløb udbetalt.

Amtsligningsinspektoraterne kan hos vedkommende bank eller sparekasse indfordre udskrift af investeringsfondskonti.

14. Fremgangsmåden ved benyttelsen af henlæggelser.

Når en skattepligtig fremsætter begæring om benyttelse af en henlæggelse eller en del af denne til forlods afskrivning på driftsmidler, skal vedkommende amtsligningsinspektorat påse, at betingelserne for anvendelsen er til stede, jfr. lovbekendtgørelsens §§ 6 og 7 samt finansministeriets bekendtgørelse af dags dato om investeringsfonds.

Hvis betingelserne for benyttelsen er opfyldt, skal begæringen om at måtte benytte det pågældende henlæggelsesbeløb til forlods afskrivning efterkommes, og det til henlæggelsesbeløbet svarende investeringsfondsindskud skal samtidig frigives. Der skal i meddelelsen fra amtsligningsinspektoratet til den skattepligtige gives oplysning om størelsen af det henlæggelsesbeløb, der skal benyttes til forlods afskrivning, samt hvilket henlæggelsesår, den frigivne henlæggelse vedrører; der skal derhos gives oplysning om, på hvilket driftsmiddel forlods afskrivning vil være at foretage, samt om for hvilket indkomstår afskrivningen skal foretages. Meddelelsen skal endvidere indeholde oplysning om størrelsen af det frigivne investeringsfondsindskud samt om, at amtssligningsinspektoratet har anmodet vedkommmende bank eller sparekasse om at udbetale dette beløb med renter for perioden fra indskuddets foretagelse og og med frigivelsesdagen. Amtsligningsinspektoratet skal samtidig give såvel vedkommende kommunale ligningsmyndighed som skatteråd meddelelse om frigivelsen af henlæggelsesbeløbet med oplysning om, på hvilket driftsmiddel og for hvilket indkomstår det frigivne henlæggelsesbeløb vil være at afskrive forlods. Endelig tilstiller amtsligningsinspektoratet vedkommende bank eller sparekasse udbetalingstilladelse, jfr. punkt 13 foran.

15. Beskatning af henlæggelser, der ikke er benyttet rettidigt (lovbekendtgørelsens § 9).

Amtsligningsinspektoraterne skal foranledige henlæggelsesbeløb, der ikke er benyttet inden for den i lovbekendtgørelsens § 6, stk. 2, omhandlede 10-årsfrist, undergivet indkomstbeskatning i overensstemmelse med reglerne i lovbekendtgørelsens § 9, stk. 1. Endvidere påhviler det amtsligningsinspektoraterne at påse, at der, hvor finansministeren i de i lovbekendtgørelsens § 9, stk. 2, nævnte tilfælde tillader frigivelse af en henlæggelse inden 10-årsfristens udløb, sker indkomstbeskatning i overensstemmelse med reglerne i denne lovbestemmelse.

I disse tilfælde skal beskatning af det pågældende henlæggelsesbeløb med rentetillæg finde sted som et led i den almindelige indkomstbeskatning for det indkomstår, hvori 10-årsfristen udløber, jfr. lovbekendtgørelsens § 9, stk. 1, eller frigivelse i henhold til lovbekendtgørelsens § 9, stk. 2, finder sted. Amtsligningsinspektoratet skal derfor ved udløbet af 10-årsfristen henholdsvis ved frigivelsen af henlæggelsen opgøre det beløb, der skal indkomstbeskattes (henlæggelsesbeløbet med rentetillæg) og give såvel den skattepligtige som vedkommende ligningsmyndighed og skatteråd meddelelse om beløbets størrelse, og om for hvilket indkomstår beskatningen skal foretages.

Når betalingsfristen for sidste rate af de for det pågældende skatteår pålignede skatter er udløbet skal amtsligningsinspektoratet hos vedkommende oppebørselsmyndighed søge oplysning om, hvorvidt skatterne er betalt. I bekræftende fald foranlediger amtsligningsinspektoratet herefter det til henlæggelsen svarende investeringsfondsindskud frigivet til udbetaling ved benyttelse af udbetalingstilladelse. Såfremt de pålignede skatter ikke er fuldt indbetalt, skal amtsligningsinspektoratet indhente oplysning om, hvor stor en del af de pålignede skatter der vedrører henlæggelsen, og hvor meget der resterer af dette beløb med påløbne morarenter i henhold til statsskattelovens § 38. Amtsligningsinspektoratet anmoder herefter banken (sparekassen) om af investeringsfondsindskuddet med påløbne renter for det pågældende henlæggelsesår at udbetale til oppebørselsmyndigheden det udækkede skattekrav med påløbne morarenter, jfr. lovbekendtgørelsens § 9, stk. 3, og frigiver samtidig det eventuelle restbeløb til udbetaling. Der udfærdiges en udbetalingstilladelse for udbetalingen til oppebørselsmyndigheden og en for den eventuelle udbetaling til den skattepligtige. Udbetalingstilladelsen vedrørende udbetalingen til oppebørselsmyndigheden må forsynes med tydelig angivelse af, til hvem udbetaling skal ske. Udbetalingstilladelsen til oppebørselsmyndigheden skal lyde på det indskudsbeløb, der med tillæg af renter af dette til frigivelsesdagen svarer til det udækkede skattekrav; amtsligningsinspektoratet må eventuelt hos vedkommende pengeinstitut søge oplysning om størrelsen af det indskudsbeløb, der herefter skal udbetales til oppebørselsmyndigheden. Hvor investeringsfondsindskuddet med påløbne renter er utilstrækkeligt til dækning af det opståede skattekrav, foretager amtsligningsinspektoratet en forholdsmæssig fordeling af kontoens indestående på statens og kommunens krav og giver oppebørselsmyndigheden underretning om fordelingen.

Uanset det foran anførte skal investeringsfondsindskuddet med påløbne renter allerede fra påligningen af skatterne for det pågældende skatteår kunne anvendes til dækning af den del af de pålignede skatter, der vedrører henlæggelse. Denne fremgangsmåde kan alene benyttes, hvis den skattepligtige overfor amtsligningsinspektoratet fremsætter begæring herom. Når den del af de pålignede skatter, der vedrører henlæggelse, er fuldt indbetalt, frigives et eventuelt overskydende indskudsbeløb til udbetaling til den skattepligtige.

Amtsligningsinspektoraterne må være opmærksomme på, at der kan forekomme tilfælde, f.eks. for aktieselskabers vedkommende, hvor skattekrav af den her omhandlede art henhører under forskellige oppebørselsmyndigheder (kommune og amtstue), og at der i disse tilfælde må foretages en samlet opgørelse, forinden udbetaling finder sted.

16. Beskatning af henlæggelser i anledning af død, konkurs og ophør af erhvervsvirksomhed m.v. (lovbekendtgørelsens § 10).

Det påhviler de skattelignende myndigheder, når de bliver bekendt med, at der er indtrådt omstændigheder, der begrunder krav om efterbeskatning i henhold til lovbekendtgørelsens § 10, at give indberetning herom til vedkommende amtsligningsinspektorat.

Hvor der indgives begæring til amtsligningsinspektoraterne om frigivelse af henlæggelser i de i lovbekendtgørelsens § 10 omhandlede tilfælde, samt hvor amtsligningsinspektoraterne i øvrigt bliver bekendt med, at der er indtrådt omstændigheder, der begrunder krav om efterbeskatning efter denne bestemmelse, skal amtsligningsinspektoraterne indberette til statens ligningsdirektorat, hvilke ikke anvendte henlæggelser der henstår ubenyttet, samt hvilke skatteår disse vedrører. Statens ligningsdirektorat foranlediger herefter de pågældende henlæggelser efterbeskattet i overensstemmelse med reglerne i lovbekendtgørelsens § 10, stk. 1 og 2, idet ligningsdirektoratet bemyndiger vedkommende skatteråd til at ændre skatteansættelserne for de pågældende skatteår. Om den særlige forrentning af skatteefterbetalingen i de i lovbekendtgørelsens § 10, stk. 2, nævnte tilfælde samt om beregning af morarenter henvises til det foran under punkt 7 anførte. Når efterbetalingsbeløbet er opgjort, skal statens ligningsdirektorat give vedkommende amtsligningsinspektorat underretning om kravet. Det påhviler herefter amtsligningsinspektoratet at søge oplyst, hvorvidt kravet betales rettidigt, skal amtsligningsinspektoratet drage omsorg for, at kravet med påløbne renter. Med hensyn til denne fyldestgørelse samt med hensyn til eventuel frigivelse af investeringsfondsindskud finder de foran under punkt 15 anførte regler tilsvarende anvendelse.

Uanset det foran anførte skal investeringsfondsindskuddet med påløbne renter allerede fra det tidspunkt, hvor efterbetalingsbeløbet er opgjort, kunne anvendes til dækning af dette, hvis den skattepligtige overfor amtsligningsinspektoratet fremsætter begæring herom. Når efterbetalingsbeløbet er fuldt indbetalt, frigives et eventuelt overskydende indskudsbeløb til udbetaling til den skattepligtige.

17. Beskatning af henlæggelser i henhold til lovbekendtgørelsens § 11.

I tilfælde, hvor de skattelignende myndigheder bliver opmærksomme på, at en skattepligtig har disponeret over en henlæggelse til andet formål end nævnt i lovbekendtgørelsens § 3, stk. 1, således at lovbekendtgørelsens § 11 vil være at bringe til anvendelse, skal der gives indberetning herom til vedkomende amtsligningsinspektorat. Når amtsligningsinspektoratet modtager en sådan indberetning, eller hvis atmsligningsinspektoratet selv bliver opmærksom på forholdet, skal amtsligningsinspektoratet give statens ligningsdirektorat meddelelse herom. Ligningsdirektoratet foranlediger herefter de pågældende henlæggelsesbeløb efterbeskattet for henlæggelsesåret. Med hensyn til fremgangsmåden ved efterbeskatningen og betalingen af skatteefterkravet med det særlige tillæg på 100 pct. efter lovbekendtgørelsens § 11, herunder eventuel fyldestgørelse i investeringsfondsindskuddet med påløbne renter for det pågældende henlæggelsesår, finder det foran under punkt 16, jfr. punkt 15, anførte tilsvarende anvendelse. Hvor et krav i disse tilfælde skal dækkes af de på konto for investeringsfond for henlæggelsesåret indestående beløb, skal der til udbetaling til oppebørselsmyndigheden alene frigives en så stor del af indskuddet med påløbne renter, at det tilsammen modsvarer det opgjorte krav. Det bemærkes endvidere, at der i disse tilfælde ikke finder nogen frigivelse sted af et eventuelt restbeløb af investeringsfondsindskuddet til udbetaling til den skattepligtige.

18. Kontrollen med forlods afskrivning.

Det påhviler de skattelignende myndigheder på grundlag af de fra amtsligningsinspektoraterne modtagne meddelelser om frigivelse af henlæggelser at påse, at de frigivne henlæggelser benyttes til forlods afskrivning i overensstemmelse med vedkommende amtsligningsinspektorats tilladelse og lovbekendtgørelsens regler. Det bemærkes udtrykkeligt, at det forlods afskrevne beløb i henhold til lovbekendtgørelsens § 7, stk. 2, ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jfr. foran under punkt 6.

19. Flytning.

Hvis en skattepligtig, der har foretaget henlæggelse, skifter bopæl (hjemsted), skal ligningsmyndigheden give vedkommende amtsligningsinspektorat underretning om den skattepligtiges nye adresse.

Flytter en skattepligtig fra et amt til et andet, overtager amtsligningsinspektoratet for det amt, hvortil flytning er sket, kontrollen m.v. med henlæggelserne. Det for den skattepligtige førte kartotekskort vedrørende henlæggelser, jfr. foran under punkt 13, eller en afskrift heraf skal i så fald oversendes til atmsligningsinspektoratet for det amt, hvori den skattepligtige har taget bopæl.

Flytter en skattepligtig til udlandet, men bevarer erhvervsmæssig virksomhed her i landet, vil kontrollen m.v. med henlæggelserne være at udøve af amtsligningsinspektoratet for det amt, hvori den skattepligtige fremtidig skatteansættes som begrænset skattepligtig.

Skattedepartementet, den 10. januar 1958.

Hans P. Gøtrik.

/ Henning Vogt.

Ingen