Cirkulæreskrivelse til politidirektøren og politimestrene om uindregistrerede motorkøretøjer på havneplads m.m. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulæreskrivelse til politidirektøren og politimestrene om uindregistrerede motorkøretøjer på havneplads m.m. (* 1)
Justitsministeriet har i dag tilskrevet General Motors International, Aldersrogade 20, således
»I en hertil indsendt skrivelse har selskabet anmodet om, at det må blive tilladt at tegne ansvarsforsikring for uindregistrerede motorkøretøjrer, der inden eller efter transport med skib eller jernbane henstår på kaj eller baneplads uden at være forsynet med prøveskilte.
I anledning heraf skal man meddele, at ethvert motorkøretøj, der henstår på et område, som er tilgængeligt for almindelig færdsel, efter justitsministeriets mening skal være ansvarsforsikret, og at assurandørsocietetet i en over sagen afgivet erklæring har udtalt, at forsikringsselskaberne er villige til at etablere en specialtariferingsordning for tegning af sådanne forsikringer, der ikke er knyttet til bestemte køretøjer.
Det tilføjes, at justitsministeriet endvidere er af den opfattelse, at motorkøretøjer, der henstår på områder, der er tilgængelige for almindelig færdsel, skal være enten indregistrerede eller forsynede med prøveskilte. Der vil dog ikke blive skredet ind over for uindregistrerede køretøjer, der uden at være forsynet med prøveskilte henstår på baneplads eller kaj uden for de sædvanlige trafikårer, såfremt der for de pågældende køretøjer i et af justitsministeriet til tegning af sådanne forsikringer godkendt selskab er tegnet en ansvarsforsikring, der i overensstemmelse med reglerne i færdselslovens § 66, stk. 1, dækker ethvert erstatningskrav, der i medfør af færdselslovens § 65 kan gøres gældende mod den, der var ansvarlig for køretøjet, da skaden indtraf.«
P. M. V.
E.B.
E. Stam
fg.