Cirkulæreskrivelse til politidirektøren og politimestrene om beskikkelse af polititjenestemænd til førerprøver m.v.(* 1)

Cirkulæreskrivelse til politidirektøren og politimestrene om beskikkelse af polititjenestemænd til førerprøver m.v.(* 1)

Hoslagt fremsendes nogle eksemplarer af lov nr. 122 af 12. april 1957 om ændring af færdselsloven, der træder i kraft den 1. maj 1957.

I. Løn.

Loven fastsætter en ændret vederlagsordning for justitsministeriets motorsagkyndige, der får valget mellem fast løn (§ 75 B) og gebyrandele (§ 75 C). Justitsministeriet har som tidligere meddelt anmodet de sagkyndige om at meddele ministeriet, hvilken ordning de foretrækker, og der vil på grundlag heraf for hver af de sagkyndige blive givet meddelelse om beregning og udbetaling af løn eller gebyrandele. Udbetaling efter den nye ordning sker første gang ved udgangen af maj måned 1957.

II. Beskikkelse af polititjenestemænd til førerprøver.

Som det fremgår af den i marts 1955 afgivne betænkning om de motorsagkyndiges ansættelses- og lønforhold, som ligger til grund for den nu gennemførte ændring af færdselslovens § 75, har justitsministeriet tilsagt de motorsagkyndige, at man vil søge at tilrettelægge deres arbejdsmængde således, at den nogenlunde svarer til en bruttogebyrmængde på 35.000 kr. om året. De motorsagkyndige, der vælger aflønning efter lovens stk. 6, vil dog kun kunne opnå den i loven anførte maksimale indtægt ved en bruttogebyrmængde på ca. 42.700 kr., og deres arbejdsmængde bør, såfremt de ønsker det, såvidt muligt tilrettelægges således, at den nogenlunde svarer til denne gebyrmængde.

Der vil herefter for nogle motorsagkyndiges vedkommende blive spørgsmål om at søge deres arbejdsmængde begrænset, medens andre motorsagkyndige i det omfang, der er praktisk mulighed derfor, bør have deres arbejdsmængde udvidet.

En begrænsning af arbejdsmængden for en motorsagkyndig bør i første række - hvor mulighed herfor er tilstede - ske ved, at en del af hans arbejdsmængde overføres til en nabomotorsagkyndig, hvis arbejdsbyrde er mindre end anført. Hvor en sådan ordning gennemføres, bør det praktiske arrangement træffes efter aftale mellem de pågældende politimestre og motorsagkyndige. Forslag om sådanne ordninger bedes forelagt justitsministeriet til godkendelse og foretagelse af de fornødne ændringer i de meddelte beskikkelser.

Hvor en påkrævet aflastning af en motorsagkyndig ikke kan ske på denne måde, kan der af justitsministeriet beskikkes særligt uddannede polititjenestemænd til helt eller delvis at overtage førerprøverne i kredsen. Indstilling herom må ligeledes indsendes til justitsministeriet efter forhandling med den motorsagkyndige. Hvor nogen i kredsen stationeret polititjenestemand er uddannet til afholdelse af førerprøver, bør han indstilles til beskikkelse.

Efter omstændighederne vil det kunne være hensigtsmæssigt, at der mellem politimestre i nabokredse træffes aftale om, at en polititjenestemand afholder førerprøver i begge kredse.

Hvor sådan beskikkelse finder sted, har politimesteren afgørelsen af, i hvilket omfang polititjenestemanden skal beskæftiges med førerprøver. Ordningen, der bør træffes efter forhandling med den motorsagkyndige, bør tilrettelægges således, at muligheden for at udnytte polititjenestemandens arbejdskraft i det omfang, han ikke beskæftiges med førerprøver, bevares i videst mulig udstrækning. Omfanget af polititjenestemandens beskæftigelse med førerprøver bør således bestemmes efter på forhånd fastlagte retningslinier. Medens det vil kunne være rimeligt, at polititjenestemanden i højere grad aflaster den motorsagkyndige i forårs- og sommersæsonen end i vinderhalvåret, bør hans arbejdsmængde ikke forandres med korte mellemrum under hensyn til det øjeblikkelige arbejdspres.

Førerprøver med motorvogn over 2.500 kg, førerprøver til omnibuskørsel samt orienterende førerprøver med invalider og førerprøver med køretøjer, der på grund af legemlige mangler hos aspiranten er indrettet på speciel måde, bør altid foretages af den motorsagkyndige. Dette gælder også, hvor der i medfør af § 55 i motorbekendtgørelsen af 30. juni 1932 på grund af formodning om manglende kørefærdighed, stilles krav over for en førerbevisindehaver om aflæggelse af ny køreprøve.

En polititjenestemand, der er beskikket til at afholde førerprøver, er som andre polititjenestemænd alene underlagt politimesterens myndighed. Klager over hans adfærd under prøverne og over de af ham trufne afgørelser om prøvens resultat skal dog med en erklæring fra politimesteren (politidirektøren) forelægges for justitsministeriet.

III. Kontorhold m.v.

1. Lokaler.

Loven medfører, at der af det offentlige skal stilles kontorlokale til rådighed for den sagkyndige eller ydes ham godtgørelse for at stille en del af hans egen bolig til rådighed som kontor. Der vil, for så vidt angår de sagkyndige uden for København, fremkomme særskilt meddelelse om, hvorvidt der skal stilles særlige lokaler (eventuelt i en politibygning) til rådighed for den sagkyndige, eller om der skal ydes den sagkyndige godtgørelse for at have kontor på bopælen - i sidste fald tillige om godtgørelsens størrelse.

I tilfælde, hvor der af det offentlige stilles kontorlokale til rådighed, men hvor lokalet først tages i brug efter den 1. maj 1957, vil der for tiden fra denne dato, til kontoret kan tages i brug, blive ydet den sagkyndige godtgørelse for at have kontor på bopælen.

2. Medhjælp.

Endvidere skal den nødvendige kontormedhjælp for den sagkyndige betales af det offentlige. Der vil uden for København enten blive givet den sagkyndige adgang til i et af justitsministeriet i hvert enkelt tilfælde fastsat omfang at beskæftige fremmed medhjælp, der lønnes efter de gældende regler for statens beskæftigelse af kontormedhjælp, eller blive fastsat en godtgørelse til den sagkyndiges hustru for medhjælp.

Indtil der for hver sagkyndig er truffet bestemmelse om, under hvilken form medhjælp skal ydes, vil de sagkyndige i samme omfang som hidtil kunne beskæftige fremmed medhjælp og få udgiften hertil godtgjort af det offentlige, dog ikke udover de for midlertidigt ansatte kontorfunktionærer ved politimesterembederne gældende timelønssatser. En eventuel godtgørelse til en sagkyndigs hustru for medhjælp vil blive ydet med virkning fra den 1. maj.1957.

3. Telefon, kontorartikler.

Fra den 1. maj 1957 at regne ydes der de motorsagkyndige godtgørelse for udgiften til telefon på bopælen efter tilsvarende regler, som gælder vedrørende tjenestetelefon på bopælen for politiets tjenestemænd. I områder med centraler, hvor abonnementsafgiften ikke omfatter frisamtaler inden for egen central, gælder reglerne i justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 22. november 1955.

Der leveres endvidere de motorsagkyndige det for deres virksomhed nødvendige papir og kontorartikler, der indkøbes ved politiets foranstaltning. For så vidt angår København sker der dog ingen ændring i den gældende ordning.

Udgifterne til telefon og kontorartikler opføres i regnskabsoversigten efter § 18-II-0-1-c og betegnes »De motorsagkyndiges kontorhold«. I tilfælde, hvor en sagkyndig er beskikket for flere politikredse, afholdes udgiften af politiet på det sted, hvor den sagkyndige bor. For så vidt angår de sagkyndige i København og Københavns amtsrådskreds, afholdes udgiften til telefon på bopælen dog af Københavns politi.

IV. Ferie m.v.

De motorsagkyndige har i henhold til ferieloven ret til 3 ugers ferie. Det påhviler de motorsagkyndige at vikariere for sagkyndige i de tilgrænsende kredse under ferie og i almindelighed også under kortvarige sygdomstilfælde. Det forudsættes, at der som hidtil træffes aftale herom mellem de pågældende sagkyndige og politimestrene. I tvivlstilfælde bedes spørgsmålet forelagt for justitsministeriet.

----

Der ydes de sagkyndige honorar og befordringsgodtgørelse for undersøgelse af motorkøretøjer i anledning af færdselsuheld samt for landevejseftersyn efter de hidtidige regler, jfr. justitsministeriets cirkulæreskrivelser af 18. august 1949, 10. september 1949 og 28. marts 1956, afsnit I.

Hans Hækkerup

/Mogens Grau.