Meddelelse om rømning fra fremmede skibe (* 1)

Meddelelse om rømning fra fremmede skibe (* 1)

I en sag, hvor en dansk sømand, der var rømmet fra et svensk skib, der lå i dansk havn, var sat under tiltale efter § 73 i sømandsloven, lov 229/52, udtalte jeg den 27.11.1956 overfor justitsministeriet

Det er utvivlsomt rigtigt,at sømandsloven, der regulerer kontraktsforhold mellem rederen og de på skibet ansatte, er begrænset til at angå skibe, der sejler under dansk flag. Det samme må antages at gælde lovens § 73, og denne bestemmelse vil følgelig efter min opfattelse næppe kunne anvendes ved rømning på dansk territorium fra fremmed skib, selvom der er påtaleadgang, jfr. straffelovens § 6. Den antagelse, at denne lovgivnings regler er begrænset til pligtforhold til dansk fartøj, støttes også af straffelovens § 8, II, der netop giver en særlig påtaleadgang ved krænkelse af sådanne pligtforhold.

Selvom det kunne være praktisk at anvende den danske sømandslovs § 73 ved rømning fra et skib fra et af de andre nordiske lande foretaget af enperson, der er hjemmehørende her i landet, må det af hensyn til konsekvenserne være betænkeligt at anvende en sådan fremgangsmåde, idet det ved rømning fra skibe af anden nationalitet vil kunne være uforsvarligt at straffe for brud på kontraktsforhold, hvis indhold måske afviger væsentligt fra fundamentale danske standarder.

Denne opfattelse har justitsministeriet nu tiltrådt, og jeg skal herved henlede opmærksomheden på, at der fremtidig ikke bør rejses tiltale i sådanne tilfælde. (Se nu 1. 420 13.6.1973 § 69, hvor rømning kun straffes, hvis den medfører fare for menneskeliv eller skibet).