Cirkulære om ligningsloven for skatteåret 1958-59.

Cirkulære om ligningsloven for skatteåret 1958-59.

De i lovbekendtgørelse nr. 289 af 14. december 1957 indeholdte bestemmelser er et optryk af bestemmelserne i lov nr. 517 af 19. december 1942 med de ændringer og tilføjelser, som følger af bestemmelserne i de senere årlige ligningslove. Bestemmelserne i lovbekendtgørelsen vil med de undtagelser, som omtales i det følgende, være at lægge til grund ved skatteligningen for skatteåret 1958-59.

I forhold til lovbekendtgørelsen for skatteåret 1957-58 er der ved lovbekendtgørelsen for skatteåret 1958-59 indført nye regler eller ændringer i følgende paragraffer

1) § 2, stk. 1 og 2, om skattepligtens indtræden ved tilflytning her til landet,

2) § 2, stk. 7, om skattepligtens ophør ved fraflytning til udlandet,

3) § 4 om visse virksomheders skattepligt af kursavancer, indfrielsesgevinster o.lign. (gælder først fra og med skatteåret 1960-61),

4) § 5, stk. 1c, om den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab ved afhændelse af maskiner, inventar o.lign. driftsmidler,

5) § 8 om fritagelse for beskatning af visse mindre renteindtægter, aktieudbytter m.v. (gælder fra og med skatteåret 1959-60),

6) § 11 om fradragsret for underholdsbidrag til børn født udenfor ægteskab,

7) § 12 om forsikringsselskabers ret til under visse betingelser at fradrage henlæggelser til sikkerhedsfonds (gælder fra og med skatteåret 1960-61),

8) § 13 om fradragsret for udgifter til udarbejdelse eller trykning af doktordisputatser,

9) § 14, stk. 1, andet afsnit, om begrænsning af adgangen til fradrag ved indkomstopgørelsen for visse løbende ydelser,

10) § 15 om adgang for bl.a. aktieselskaber til overførsel af underskud,

11) § 17 om begrænsning af fradragsretten for renter af "gavegæld",

12) § 21 om begrænsning af adgangen til fradrag i formuen for kapitalværdien af visse løbende ydelser,

13) § 22 om ændringer i nedslagsreglerne for folkepensionister m.fl.,

14) § 25 om ændring af forsørgerbegrebet,

15) § 27 om fremrykning af de gældende tidsfrister for indrømmelse af etableringslempelse.

Med hensyn til de omtalte ændringer og nye bestemmelser bemærkes følgende

Ad 1) og 2) Til § 2, stk. 1, 2 og 7.

Bestemmelserne medfører ændring af reglerne om tidspunktet henholdsvis for skattepligtens indtræden ved tilflytning her til landet og for skattepligtens ophør ved fraflytning til udlandet, men iøvrigt svarer bestemmelserne i stk. 2 til 6 til de gældende regler. Der er således ikke sket ændring af betingelserne for skattepligtens indtræden eller i den måde, hvorpå indkomsten skal opgøres for en person, der tilflytter Danmark.

Ved bopælstagelse her i landet, eller når opholdsbetingelserne i stk. 2 er opfyldt, indtræder skattepligten fremtidig ved begyndelsen af det nærmest følgende kvartal. For at statuere skattepligt i medfør af stk. 2 er det herefter tilstrækkeligt, at den pågældende opholder sig her i landet pr. en 1. april 1. juli, 1. oktober eller 1. januar, og at han i den nærmest forudgående periode af 6 måneder har haft et samlet ophold af mindst 3 måneders varighed.

Medens skattepligten i tilfælde, hvor en person opgav sin bopæl her i landet, i henhold til bestemmelsen i statsskattelovens § 36, stk. 3, vedblev at bestå indtil udløbet af vedkommende skatteår, ophører skattepligten fremtidig fra og med udløbet af det kvartal, hvori fraflytningen sker. Skatteydern er ved udrejsen kun pligtig at tilsvare den del af det helårlige skattebeløb, der forholdsmæssigt vedrører tiden indtil kvartalets udløb, og skatterådet kan afgangsføre den del af skattebeløbet, der vedrører den resterende del af skatteåret, på grundlag af en af vedkommende kommunes folkeregister om udrejsen afgiven attest.

Det bemærkes, at ligningsloven træder i kraft straks, hvilket bevirker, at reglerne om til- og fraflytning får gyldighed for januar kvartal af skatteåret 1957-58.

Ad 3) Til § 4.

Som allerede omtalt skal bestemmelsen første gang anvendes ved skatteansættelsen for skatteåret 1960-61.

Den vedrører i første række banker og forsikringsselskaber og skal desuden anvendes på visse investerings- og financieringsvirksomheder, der som et normalt led i deres almindelige virksomhed foretager kapitalanbringelse i de i bestemmelsen nævnte værdipapirer, nemlig offentlige obligationer samt private pantebreve og fordringer. De pågældende virksomheder skal beskattes af avance såvel ved salg som ved indfrielse, herunder udtrækning. Avancen opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen eller provenuet ved indfrielse og på den anden side erhvervelsessummen for det pågældende værdipapir.

Er en obligation, der lyder på f.eks. 1.000 kr., erhvervet i 1955 til kurs 80, altså for 800 kr., og indfries den i 1959 ved udtrækning med 1.000 kr., bliver avancen 1.000 kr. - 800 kr. = 200 kr., der skal medregnes ved indkomstopgørelsen for regnskabsåret 1959.

Sker indfrielsen afdragsvis, skal avancen beskattes, efterhånden som den indvindes gennem afdragene. De enkelte afdragsbeløb må derfor på samme måde som indfrielsessummen ved samlet tilbagebetaling opdeles i tilbagebetaling af erhvervelsessum og avance ved indfrielse. Denne opdeling foretages gennem hele afdragsperioden på grundlag af den oprindelige erhvervelseskurs for hele fordringen. Hvis en obligation, der lyder på 2.000 kr. og afdrages med 200 kr. årlig i 10 år, er ervhervet til kurs 80 i 1955, skal de 200 kr., der afdrages i 1959, behandles således

Af afdraget på 200 kr. betragtes 80 pct. eller 160 kr. som årets tilbagebetaling af erhvervelsessummen, medens 100 pct. - 80 pct. = 20 pct. af de 200 kr. betragtes som indfrielsesgevinst for det pågældende regnskabsår. Det beløb, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,udgør således 40 kr.

Efter de gældende regler tager visse banker urealiseret kursgevinst og kurstab i betragtning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I så fald opgøres realiseret kursavance som forskellen mellem på den ene side salgssummen eller provenuet ved indfrielsen og på den anden side den bogførte værdi af det pågældende værdipapir. Med ligningsrådets tilladelse vil denne fremgangsmåde også kunne benyttes efter de ny reglers ikrafttræden. Dette gælder opgørelsen af avance såvel ved salg eller samlet indfrielse som ved indfrielse i afdrag.

Ved bestemmelsens stk. 2 fastslås det udtrykkeligt, at de virksomheder, der er skattepligtige af gevinst ved salg m.v. af de foran nævnte værdipapirer, i deres skattepligtige indkomst kan fradrage tab ved afhændelse eller indfrielse af sådanne værdipapirer. Tabet opgøres efter samme principper som en eventuel gevinst.

Ad 4) Til § 5.

Reglerne i stk. 1c om beskatning af fortjeneste ved afhændelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der svarer til bestemmelsen i § 7, stk. 1c, i de tidligere ligningslove, gælder kun i de tilfælde, hvor afhændelsen er sket før den 15. september 1957, idet afskrivningslovens regler skal anvendes i tilfælde,hvor afhændelsen sker den 15. september 1957 eller senere. Iøvrigt er bestemmelserne i § 5 de samme som de i den tidligere ligningslovs § 7 fastsatte regler.

Ad 5) Til § 8.

Bestemmelsen, der første gang skal anvendes ved skatteansættelsen for skatteåret 1959-60, omfatter kun fuldt skattepligtige personer.

Efter bestemmelsen er renteindtægt af enhver art samt aktieudbygger o.lign. fritaget for indkomstbeskatning, såfremt de nævnte renteog udbytteindtægter m.v. tilsammen ikke overstiger 200 kr. årlig. Ligger de nævnte indtægter over denne grænse, indrømmes der ved indkomstopgørelsen et fradrag på 200 kr. Hvis den skattepligtige indkomst opgjort under hensyntagen til de lige nævnte regler overstiger 20.000 kr., medregnes renteindtægter m.v. dog fuldt ud ved indkomstopgørelsen.

Ved anvendelsen af den omhandlede bestemmelse skal den skattepligtiges renteudgifter ikke fradrages i de samlede rente- og udbytteindtægter m.v.

Ad 6) Til § 11.

Efter bestemmelsen skal underholdsbidrag til børn uden for ægteskab kunne fradrages ved opgørelsen af den skatteplitige indkomst, såfremt der påhviler den skattepligtige forsørger- eller bidragspligt over for barnet. Fradragsretten omfatter alene bidrag, som skatteyderen er forpligtet til at udrede i henhold til bidragsresolution eller bindende aftale.

Ad 7) Til § 12.

Bestemmelsen finder først anvendelse fra og med skatteåret 1960-61.

Efter statsskattelovens § 4, næstsidste stk. kan livforsikringsselskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage henlægelser til bonusfonds.

Ved den nu indførte bestemmelse udvides fradragsretten til også at omfatte henlæggelser til sikkerhedsfonds, såfremt det i selskabets vedtægter er fastsat, at de pågældende henlæggelser alene kan anvendes til styrkelse af præmiereserven eller på anden måde til fordel for de forsikrede.

Ad 8) Til § 13.

Efter denne bestemmelse kan udgifter til udarbejdelse eller trykning af doktordisputatser fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er en forudsætning for fradraget, at disputatsen bliver antaget af en højere læreanstalt. Fradraget må derfor principielt foretages i det indkomstår, hvori disputatsen bliver antaget. I tilfælde, hvor udgifterne er afholdt i flere indkomstår, kan ligningsrådet dog tillade, at fradraget fordeles på de pågældende indkomstår.

Ad 9) Til § 14.

Ved bestemmelsen i stk. 1, andet afsnit, indføres en begrænsning i adgangen til at fradrage udgifter til løbende ydelser såsom aftægts- og underholdsydelser. Begrænsningen gælder i de tilfælde, hvor den skattepligtige uden vederlag har påtaget sig forpligtelsen til at udrede sådanne ydelser til afkom (børn, børnebørn m.v., herunder adoptivbørn, og -børnebørn). Hvis sådanne ydelser er udredet den 5. november 1957 eller senere, kan de ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Derimod kan beløb, der er udredet før den 5. november 1957, fradrages efter de hidtil gældende regler. Har skatteyderen påtaget sig forpligtelsen mod delvis vederlag, bevares fradragsretten dog for den del af ydelsen, der svarer til forholdet mellem på den ene side vederlaget og på den anden side ydelsens kapitalværdi på tidspunktet for indgåelses af forpligtelsen.

Bestemmelsen berører ikke adgangen til at fradrage de i § 10 omhandlede underholdsbidrag til børn i anledning af separation eller skilsmisse eller de i § 11 omhandlede underholdsbidrag til børn uden for ægteskab.

Iøvrigt svarer § 14 til den hidtidige ligningslovs § 22. Den omstændighed, at yderen ikke kan fradrage de her omhandlede ydelser, fritager ikke modtageren for at svare indkomstskat af disse.

Ad 10) Til § 15.

Bestemmelsen omhandler retten til at overføre underskud, der er fremkommet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et skatteår, til de nærmest efterfølgende to skatteår.

Medens den tilsvarende bestemmelse i § 9 i ligningsloven for skatteåret 1957-58 kun omfattede fuldt skattepligtige personer, har den ny bestemmelse gyldighed for alle skattepligtige. Dette vil sige, at bl.a. aktieselskaber vil have mulighed for ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for skatteåret 1958-59 at fradrage underskud vedrørende skatteåret 1957-58. Om bestemmelsens praktisering henvises iøvrigt til skattedepartementets cirkulære af 20. december 1956.

Ad 11) Til § 17.

Bestemmelsen tager sigte på tilfælde, hvor den skattepligtige har ydet en gave derved, at han har udstedt et rentebærende gældsbrev med sig selv som debitor. Hvis et sådant gældsbrev ("gavegældsbrev") er udstedt til afkom (børn, børnebørn m.v., herunder adoptivbørn og -børnebørn), kan de renter, som giveren udreder, ikke fradrages ved hans indkomstopgørelse. Er der tale om et egentligt lån, således at kreditor har ydet et vederlag, der svarer til gældsbrevets værdi, kan renterne derimod fradrages. Dækker vederlaget kun en del af gældsbrevets værdi, kan en hertil svarende del af renterne fradrages. Renter, der vedrører tiden indtil den 5. november 1957, kan dog fradrages efter de hidtil gældende regler, uanset hvornår de betales eller forfalder til betaling. De ny bestemmelser berører ikke modtagerens pligt til at svare indkomstskat af renterne.

Ad 12) Til § 21.

Bestemelsen må ses i sammenhæng med § 14, stk. 1, andet afsnit, jfr. punkt 9 foran.

Hvis en skatteyder på tidspunktet for opgørelsen af den skattepligtige formue er forpligtet til at udrede en løbende ydelse, som i henhold til denne bestemmelse ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen, kan han heller ikke fradrage ydelsesns kapitalværdi ved formueopgørelse. Er forpligtelsen påtaget mod delvis vederlag, kan skatteyderen dog fradrage den del af kapitalværdien, der er ydet vederlag for.

Ad 13) Til § 22.

Denne bestemmelse, der afløser § 5 i de tidligere ligningslove, indeholder reglerne om nedslag ved skatteansættelsen for folkepensionister, invalidepensionister m.fl.

Efter den ny bestemmelse beregnes nedslagsbeløbene efter samme regler for forsørgere og for andre skatteydere. Maksimalindkomsterne og nedslagene er for skatteåret 1958-59 fastsat til følgende beløb

Maksimal indkomst Nedslag kr. kr. A. København m.v...... 8.000 3.800 B. Købstæder m.v....... 8.200 3.400 C. Øvrige landkommuner. 7.600 3.000

Endvidere er der sket den ændring, at nedslaget ikke kan overstige den fulde forskel mellem maksimalindkomsten og den skattepligtige indkomst, medens nedslaget for skatteårene 1956-57 og 1957-58 ikke kunne overstige halvdelen af forskellen mellem den dagældende maksimalindkomst og den skatteplitige indkomst. Hvis en københavnsk skattepligtig, der omfattes af bestemmelserne, f.eks. har en skattepligtig indkomst på 6.000 kr., bliver nedslaget for skatteåret 1958-59 således forskellen mellem 8.800 kr. og 6.000 kr. eller 2.800 kr.

Iøvrigt er betingelserne for opnåelse af neslag de samme som efter ligningsloven for skatteåret 1957-58.

Ad 14) Til § 25.

Bestemmelsen, der skal anvendes ved skatteberegningen fra og med skatteåret 1958-59, erstatter de hidtil gældende regler i statsskattelovens § 8 om, hvilke skattepligtige der anses for familieforsørgere.

Efter de hidtil gældende regler er spørgsmålet om, i hvorvidt en person har egen "husstand", i visse tilfælde afgørende for, om vedkommende kan betragtes som familieforsørger. Efter de nye regler er dette forhold derimod uden betydning.

Om betingelserne for at opnå forsørgerstilling efter de ny regler bemærkes iøvrigt følgende

a) Gifte mænd anses for familieforsørgere, såfremt de sambeskattes med hustruen. HVis ægtefæller på grund af faktisk adskillelse ansættes hver for sig, skal begge ægtefæller som hovedregel behandles som ikke-forsørgere. De kan dog hver for sig opnå forsørgerstilling under samme betingelser som personer, der har været gift, jfr. nedenfor under b, c og d.

b) I tilfælde, hvor sambeskatning med hustruen ophører på grund af hustruens død eller i anledning af skilmisse, separation eller faktisk adskillelse, bevarer manden efter § 25, stk. 2, sin forsørgerstilling for det skatteår, der følger nærmest efter datoen for hustruens død eller for skilsmissen, separationen eller den faktiske adskillelse. Hvis ægtefællerne er sambaskattet for skatteåret 1957-58, og hustruen dør den 1. februar 1958, skal manden altså også for skatteåret 1958-59 beskattes som familieforsørger.

Hvis en mand, der er sambeskattet med hustruen, afgår ved døden, skal enken efter bestemmelsen i § 25, stk. 3, beskattes som familieforsørger, når hun første gang efter dødsfaldet ansættes selvstændigt. Dette gælder også i de tilfælde, hvor ansættelsen foretages efter reglerne i statsskattelovens § 7, stk. 6. Hvis enken første gang ansættes selvstændigt for 2. halvår af et skatteår, skal hun også ved skatteberegningen for det følgende skatteår behandles som familieforsørger.

De foran omtalte regler gælder derimod ikke for kvinder, der første gang ansættes selvstændigt som følge af skilsmisse, separation eller faktisk adskillelse. I disse tilfælde skal kvinder som hovedregel beskattes som ikke-forsørgere. De kan dog opnå forsørgerstilling under samme betingelser som ugifte, jfr. nedenfor under c. og d.

c) Personer, der ikke sameskattes med ægtefælle, og som ikke omfattes af reglerne under b., opnår forsørgerstilling, hvis de har hjemmeværende børn under 18 år. I denne forbindelse bemærkes, at et barn i medfør af § 26, stk. 3, betragtes som hjemmeværende også i de tilfælde, hvor det af hensyn til sin undervisning og opdragelse er anbragt uden for hjemmet, f.eks. på kostskole eller lignende undervisnings- eller opdragelsesanstalt.

Selv om et barn under 18 år ikke er hjemmeværende, skal faderen eller moderen dog behandles som familieforsørger, hvis barnet i overvejende grad forsørges gennem bidrag fra den skattepligtige. I denne forbindelse ses der imidlertid bort fra bidrag, som kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i medfør af §§ 10 og 11 (underholdsbidrag i anledning af separation eller skilsmisse eller pligtsmæssige bidrag til børn uden for ægteskab).

Ved praktiseringen af de foran omtalte regler sidestilles stedbørn og adoptivbørn med den skattepligtiges egne børn. Derimod berettiger plejebørn kun til forsørgerstilling i de tilfælde, hvor den skattepligtige skal have børnefradrag for plejebarnet i medfør af § 23, stk. 2, der i det hele svarer til § 4, stk. 2, i ligningsloven for skatteåret 1957-58.

Endelig bemærkes, at en skattepligtig efter ansøgning til vedkommende amtsskatteråd (i København og Frederiksberg vedkommende skattedirektorat) kan opnå forsørgerstilling, hvis han eller hun har børn - herunder stedbørn og adoptivbørn - der er fyldt 18 år og er under uddannelse. Det er dog en betingelse, at de pågældende børn ville berettige til forsørgerstilling, dersom de var under 18 år, det vil sige, at de enten skal være hjemmeværende eller i overvejende grad forsørges af den skattepligtige gennem bidrag, der ikke kan fradrages i den skattepligtige indkomst i medfør af §§ 10 og 11.

d) Amtsskatterådet (i København og Frederiksberg skattedirektoratet) kan efter bestemmelsen i § 25, stk. 4, tillade, at en skattepligtig stilles som familieforsørger, når han godtgør, at han til stadighed vederlagtfrit underholder en nær pårørende. Det er dog en betingelse, at vedkommende pårørende på grund af alderdom, svagelighed eller lignende forhold er ude af stand til selv at forskaffe sig sit underhold. De nære pårørende, der efter denne bestemmelse kan komme i betragtning, er f.eks. forældre, bedsteforældre, søskende og børnebørn. Reglen kan tillige finde anvendelse, hvor børn over 18 år på grund af svagelighed eller lignende ikke kan forsørge sig selv. Derimod kan en person, der har været ansat i skatteyderens tjeneste, f.eks. som husbestyrerinde, ikke af den grund betragtes som nær pårørende.

Endelig bemærkes,at det ikke er nogen betingelse for opnåelse af forsørgerstilling efter den lige nævnte bestemmelse, at vedkommende nære pårørende får sit underhold i den skattepligtiges hjem.

Ad 15) Til § 27.

Bestemmelsen, der svarer til § 24 i ligningsloven for skatteåret 1957-58, giver adgang til i visse tilfælde at indrømme bevillingsmæssig nedsættelse af den skattepligtigeindkomst for personer, der har etableret eller overtaget selvstændig erhvervsvirksomhed, som de stadig er indehaver af.

Den periode, hvori etablering eller overtagelse skal have fundet sted, løber for skatteåret 1958-59 fra 1. april 1952 til 1. november 1957, medens den for skatteåret 1957-58 løb fra 1. april 1951 til 1. november 1956. Iøvrigt svarer bestemmelsen ganske til § 24 i ligningsloven for skatteåret 1957-58.

Skattedepartementet, den 16. december 1957.

Hans P. Gøtrik.

/Henning Vogt.

Pkt. 9 og 12 er afløst af HCIR 132 19861125