Cirkulære om lov om skattefri afskrivninger m.v.

Cirkulære om lov om skattefri afskrivninger m.v.

(Til de skattelignende myndigheder).

Med cirkulære af 15. juli 1957 er udsendt eksemplarer af lov nr. 199 af 6. juli 1957 om skattefri afskrivninger m.v.

Med hensyn til lovens praktisering skal man meddele følgende

I. Indledende bemærkninger.

1. De i loven givne regler om skattefri afskrivninger m.v. ved indkomstopgørelsen finder i henhold til lovens § 1 anvendelse på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes erhvervsmæssigt, på skibe til erhvervsmæssig brug samt på bygninger.

Uden for lovens anvendelsesområde falder derimod skattefri afskrivninger på goodwill, enerettigheder, koncessioner, patentrettigheder og andre tidsbegrænsede rettigheder, hvorom de hidtidige regler fortsat er gældende. Også rationaliseringsudgifter falder i det omfang, de ikke omfatter anskaffelse eller forbedring af de af loven omhandlede driftsmidler, uden for denne. Det samme gælder udgifter til ombygning af lejede lokaler; om dette spørgsmål er der dog gjort enkelte bemærkninger nedenfor under punkt 57.

Med hensyn til formueansættelsen af de af loven omfattede driftsmidler, herunder såvel maskiner, inventar og lignende driftsmidler som skibe og bygninger, findes reglerne i statsskattelovens § 14. Faste ejendomme formuebeskattes efter deres ejendomsværdi. Herfra gøres der dog undtagelse for så vidt angår ejendomme, på hvilke der hviler hjemfaldspligt. Skibe skal ved opgørelsen af den skattepligtige formue principielt ansættes til deres salgsværdi. Ifølge praksis kan skibe, herunder fiskekuttere, i almindelighed ved formueopgørelsen ansættes til 75 pct. af maksimalforsikringsværdien. Maskiner og inventar m.m. skal på samme måde som skibe ved formueopgørelsen principielt ansættes til deres salgsværdi. For maskiner og inventar m.m., der gøres til genstand for skattefri afskrivninger over indkomsten, er det i praksis antaget, at værdien kan ansættes til anskaffelsesværdien efter fradrag af foretagne skattefri afskrivninger. Også efter de nye afskrivningsregler vil den skattefrit nedskrevne værdi i almindelighed kunne anvendes ved formueopgørelsen, men der kan dog ikke bortses fra, at der vil kunne forekomme så væsentlige afvigelser, at den bogførte værdi ikke kan lægges til grund. Negative saldoværdier, jfr. nedenfor under punkt 21, kan ikke fradrages ved formueopgørelsen.

2. Lovens regler skal anvendes af alle skattepligtige, der efter de hidtil gældende regler har haft adgang til at fradrage afskrivninger på driftsaktiver ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

3. Lovens regler træder i stedet for de hidtidige regler om såvel ordinære som ekstraordinære, skattefri afskrivninger, jfr. dog det nedenfor i afsnit VII anførte. Reglerne gælder for alle arter af erhvervsvirksomheder, og der gøres ikke som efter reglerne om ekstraordinære, skattefri afskrivninger forskel mellem produktionsvirksomheder og andre erhvervsvirksomheder. Endvidere bemærkes, at reglerne i princippet er ens for regnskabsførende og ikke-regnskabsførende skatteydere. Endelig kan det anføres, at reglerne er de samme for alle aktiver, uden hensyn til, om de ved anskaffelsen er nye eller tidligere har været benyttet. En undtagelse herfra gælder dog med hensyn til de særlige bestemmelser om forskudsafskrivning på skibe.

4. Lovens regler finder ifølge § 35 anvendelse første gang for skatteåret 1958-59 i tilfælde, hvor det til grund for nævnte skatteår liggende indkomstår udløber den 15. september 1957 eller senere. For skattepligtige, der for skatteåret 1958-59 skatteansættes på grundlag af et indkomstår, der udløber inden 15. september 1957, finder lovens regler første gang anvendelse for skatteåret 1959-60.

5. Fra og med det indkomstår, hvor lovens regler efter det anførte første gang finder anvendelse, skal reglerne anvendes af alle skattepligtige, jfr. punkt 2. Der er altså efter lovens ikrafttræden ikke mulighed for at afskrive efter de hidtidige regler. Ifølge lovens § 35, stk. 3, finder de hidtil gældende regler om afskrivning og om den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab dog anvendelse på de i loven omhandlede driftsmidler, når de afhændes inden 15. september 1957. Dette medfører bl.a., at der for sådanne driftsmidler i salgsåret kan beregnes forholdsmæssig afskrivning fra regnskabsårets begyndelse til datoen for afhændelsen. Det anførte gælder også ved gaveoverdragelser og ekspropriationer inden 15. september 1957, samt hvor driftsmidlerne af andre grunde er udgået endeligt af driften inden nævnte dato.

Undtagelse gælder endvidere for de tilfælde, der er omfattet af de særlige overgangsbestemmelser vedrørende driftsmidler, på hvilke der kan foretages ekstraordinære, skattefri afskrivninger efter de derom fastsatte regler, hvorom henvises til afsnit VII nedenfor.

Den hidtidige praksis, hvorefter skatteydere, der ikke havde foretaget afskrivninger over den skattepligtige indkomst, i tilfælde af udskiftning af driftsmidler i udskiftningsåret kunne fradrage det udskiftede driftsmiddels anskaffelsessum med fradrag af, hvad der måtte være indvundet ved afhændelse af dette, kan ikke opretholdes ved udskiftning den 15. september 1957 eller senere.

II. Almindelige bemærkninger.

6. Skattefri afskrivninger foretages som hidtil på grundlag af de pågældende driftsmidlers anskaffelsessum, herunder udgifter til forbedring af disse.

For driftsmidler, der er erhvervet ved arv eller gave, foretages ifølge lovens § 31 skattefri afskrivninger på grundlag af det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af arveafgift, gaveafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Hvis erhvervelsen ikke har været afgifts- eller indkomstskattepligtig, foretages afskrivning på grundlag af det pågældende driftsmiddels værdi i handel og vandel på erhvervelsestidspunktet.

Såfremt der i henhold til bestemmelserne i lov nr. 198 af 6. juli 1957 om investeringsfonds benyttes investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på driftsmidler, kan skattefri afskrivninger kun foretages på grundlag af anskaffelsessummen for disse efter fradrag af de benyttede investeringsfondshenlæggelser.

7. Afskrivning kan som hovedregel første gang foretages for det indkomstår, hvori et driftsmiddel er anskaffet, d.v.s. for maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt for skibe for det indkomstår, hvori levering har fundet sted, og for bygninger og installationer i bygninger for det indkomstår, hvori bygningen eller installationen er erhvervet (fuldført). En undtagelse fra hovedreglen gælder alene for nybyggede skibe til en byggesum af mindst 200 000 kr., for hvilke der i henhold til lovens § 14 er adgang til at foretage en vis forskudsafskrivning allerede fra det indkomstår, hvori kontrakten om skibets bygning er indgået. Det anførte om, at afskrivning første gang kan foretages i anskaffelsesåret gælder, selv om et driftsmiddel først indgår i driften efter udløbet af anskaffelsesåret.

Der kan for det indkomstår, hvori et driftsmiddel er anskaffet, foretages et fuldt års afskrivning, uanset på hvilket tidspunkt af året anskaffelsen har fundet sted, og uanset om regnskabsperioden er kortere end et år, hvad der f.eks. kan være praktisk ved et aktieselskabs første regnskabsperiode. Der kan på den anden side ikke, selv om et indkomstår omfatter en længere periode end 12 måneder, afskrives med en større procent end den til 1 år svarende afskrivningsprocent.

Som modstykke til, at der kan foretages et fuldt års afskrivning i anskaffelsesåret, kan der ikke, hvis det pågældende aktiv afhændes eller af andre grunde udgår endeligt af driften, foretages afskrivning på dette for afhændelsesåret.

8. Den efter de tidligere regler gældende begrænsning af afskrivningsretten, hvorefter afskrivning kun kunne fortsættes, indtil aktivets scrapværdi, normalt svarende til et års ordinær afskrivning, var nået, er bortfaldet efter de nye regler.

9. Det gælder som en almindelig regel, at lovens bestemmelser om beskatning af avance i salgstilfælde også finder anvendelse i tilfælde af gaveoverdragelse og i tilfælde af ekspropriation. Også indvundne forsikringseller erstatningssummer vedrørende skadelidte driftsaktiver behandles i det omfang, de ikke medgår til udbedring af den lidte skade, i relation til indkomstbeskatning af avance principielt på samme måde som salgssummer.

For så vidt angår gaveoverdragelser bestemmes det i lovens § 32, at disse ved anvendelsen af lovens bestemmelser sidestilles med salg af de pågældende formuegoder. Som salgssum betragtes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat af gaven eller - såfremt denne ikke er afgifts- eller indkomstskattepligtig - værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet.

På tilsvarende måde bestemmes det i § 33, at ekspropriationserstatninger ved lovens anvendelse skal sidestilles med salgssummer.

Bestemmelserne om den skattemæssige behandling af forsikrings- og erstatningssummer findes i lovens §§ 2, 3, 4, 6, 10, 17 28, 42 og 43.

10. Der er grund til at fremhæve, at det i lovens § 30 bestemmes, at fortjeneste eller tab ved salg af de af loven omfattede formuegoder i tilfælde, hvor salget henhører til den skattepligtiges næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed, ikke omfattes af lovens regler, men som hidtil behandles efter reglerne i statsskattelovens § 5a.

11. Ifølge lovens § 30, stk. 3, kan en skattepligtig, der har foretaget afskrivninger i overensstemmelse med lovens bestemmelser, efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse kun ændre disse afskrivninger med ligningsrådets tilladelse. Dette er i overensstemmelse med gældende praksis.

12. Den efter de tidligere regler gældende begrænsning af aktieselskabers afskrivningsret, hvorefter der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke kunne fradrages større afskrivninger, end der var foretaget i driftsregnskabet, gælder ikke efter de nye regler.

I tilfælde, hvor et interessentskab står som ejer af driftsmidler, vil afskrivning på disse normalt blive foretaget under et for samtlige deltagere i interessentskabet. Der er dog intet til hinder for, at de enkelte interessenter foretager afskrivning på grundlag af deres individuelle udgifter til driftsmidlerne i interessentskabet, hvis f.eks. indtrædende interessenter har måttet betale deres anpart i driftsmidlerne med en overpris i forhold til den skattefrit nedskrevne værdi. De enkelte interessenter behøver ikke ved afskrivning på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, eller som benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål, at anvende samme afskrivningsprocent for et bestemt indkomstår. Interessenterne kan hver for sig inden for det tilladte maksimum for den årlige afskrivning vælge den afskrivningsprocent, de måtte ønske. Det anførte gælder også ved afskrivning på skibe til erhvervsmæssig brug og ved ekstraafskrivning på bygninger.

III. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. (Lovens afsnit I).

13. De i dette afsnit givne regler om skattefri afskrivninger finder anvendelse på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, herunder automobiler, andre transportmidler (bortset fra skibe) samt andet rullende materiel. Reglernes anvendelse er betinget af, at de pågældende driftsmidler udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. Hvor i dette afsnit udtrykket "driftsmidler" benyttes, sigtes der, hvor andet ikke er anført, til driftsmidler som de lige nævnte. Hvis formuegoder af den nævnte art udelukkende benyttes til private formål, kan der ikke foretages skattefri afskrivninger på disse. Hvis driftsmidlerne benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål, finder de nedenfor i afsnit IV beskrevne særlige afskrivningsregler anvendelse.

14. Medens afskrivning efter de hidtil gældende regler blev foretaget på hvert driftsmiddel for sig, skal afskrivning på maskiner, inventar og lignende driftsmidler fremtidig foretages som en saldoafskrivning på den til en skattepligtigs virksomhed hørende samlede bestand af afskrivningsberettigede driftsaktiver, jfr. lovens § 2.

Saldoafskrivningen skal foretages for hver virksomhed for sig. En skattepligtig, der driver flere virksomheder, kan ikke benytte en fælles saldoafskrivning for disse, og han kan ikke, hvis der i en virksomhed fremkommer en negativ saldo (jfr. nærmere herom nedenfor under punkt 21) udligne denne negative saldo i en positiv saldo i en anden virksomhed.

15. Ifølge lovens § 2 er grundlaget for det enkelte års afskrivning den såkaldte saldoværdi, d.v.s. den skattemæssigt nedskrevne værdi af virksomhedens beholdning af maskiner, inventar og lignende driftsmidler ved indkomstårets begyndelse efter regulering under hensyn til tilgange og afgange i indkomstårets løb. Er der anskaffet driftsmidler i indkomstårets løb, lægges anskaffelsessummerne for disse til saldoværdien ved indkomstårets begyndelse. Er der udgået driftsmidler i indkomstårets løb, f.eks. ved salg eller ved tilintetgørelse, formindskes saldoen for driftsmidlerne med de beløb, der er indvundet for de udgåede aktiver som salgssummer eller erstatnings- eller forsikringssummer.

I en virksomheds første leveår kan der således afskrives på grundlag af den samlede anskaffelsessum for alle i indkomstårets løb anskaffede driftsmidler med fradrag af beløb, der i indkomståret er indvundet ved salg m.v. af driftsmidler. For de følgende indkomstår kan der årlig afskrives på grundlag af det beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse, med tillæg af anskaffelsessummer for driftsmidler, der er anskaffet, og med fradrag af salgssummer m.m. for driftsmidler, der er udgået i indkomstårets løb.

Det i overensstemmelse med det anførte opgjorte afskrivningsgrundlag for det enkelte indkomstår skal omfatte samtlige virksomhedens driftsmidler, og der kan således ikke (bortset fra de under punkt 24 omtalte særlige aktiver) holdes enkelte aktiver uden for afskrivningsgrundlaget.

Ifølge lovens § 2, stk. 2, skal udgifter til forbedring af driftsmidler behandles på samme måde som den oprindelige anskaffelsessum for driftsmidlerne, og afholdte forbedringsudgifter skal derfor tillægges saldoværdien ved afskrivningsgrundlagets beregning.

Driftsmidler, der købes og afhændes m.v. indenfor samme indkomstår, behandles efter den almindelige regel, således at anskaffelsessummer tillægges den fælles saldo for driftsmidlerne, og salgssummer samt forsikrings- og erstatningssummer fratrækkes. Det må dog herved erindres, at der ved køb og salg af et driftsmiddel indenfor samme indkomstår kan foreligge spekulation, som omfattes af bestemmelsen i statsskattelovens § 5a, der ifølge afskrivningslovens § 30 stadig kan finde anvendelse ved salg af de af loven omfattede driftsmidler. Hvor statsskattelovens § 5a finder anvendelse på driftsmidler, der købes og sælges inden for samme indkomstår, berører disse ikke saldoværdien.

Med hensyn til de driftsmidler, der er i en skattepligtigs besiddelse ved begyndelsen af det indkomstår, for hvilket lovens regler i henhold til det i de indledende bemærkninger (punkt 4) anførte første gang finder anvendelse, er der givet nærmere regler i lovens § 36. Driftsmidler, der er i en skattepligtigs besiddelse ved begyndelsen af dette indkomstår, og som ikke er afhændet eller af andre grunde udgået endeligt af driften inden 15. september 1957, indgår herefter i grundlaget for saldoafskrivningen med deres anskaffelsessum efter fradrag af de ordinære og ekstraordinære afskrivninger, som den skattepligtige har foretaget på disse for tidligere indkomstår. Også afskrivninger foretaget i indkomstår, hvor den skattepligtige indkomst udviser underskud, skal fradrages i anskaffelsessummen. Driftsmidler, der er i en skattepligtigs besiddelse ved begyndelsen af det indkomstår, for hvilket de nye regler første gang finder anvendelse, men som er afhændet eller af andre grunde udgået endeligt af driften inden 15. september 1957, indgår ikke i saldoværdien. Disse driftsmidler behandles såvel med hensyn til afskrivninger i afhændelsesåret som med hensyn til den skattemæssige behandling af avance og tab ved afhændelse efter de tidligere regler, og de indvundne salgssummer m.v. skal ikke fradrages i saldoværdien.

Skattepligtige, der ikke tidligere har foretaget afskrivninger over indkomsten på driftsmidler, må ved overgangen til saldoafskrivningen efter de nye regler påbegynde afskrivningen på grundlag af de fulde anskaffelsessummer for beholdningen af driftsmidlerne. Ved overgangen til anvendelsen af de nye regler skal hele beholdningen af driftsmidler, som på det pågældende tidspunkt var i den skattepligtiges besiddelse og ikke er udgået endeligt af driften eller afhændet før 15. september 1957, medtages i saldoværdien; i senere indkomstår kan saldoværdien kun forøges med anskaffelsessummen for driftsmidler (herunder udgifter til forbedringer), der er anskaffet i vedkommende indkomstår. Efter de tidligere regler var der adgang til, hvor egentlige skattefri afskrivninger ikke blev foretaget, straks ved aktivernes erhvervelse formuemæssigt at nedskrive disse til halvdelen af deres anskaffelsessummer. I tilfælde, hvor en sådan formuemæssig nedskrivning har fundet sted, skal der ved overgangen til saldoafskrivningen finde en formuemæssig opskrivning af aktiverne sted til deres anskaffelsessummer. I tilfælde, hvor en skattepligtig ved overgangen til saldoafskrivning begærer afskrivning på grundlag af en samlet anskaffelsessum for en beholdning af driftsmidler, der overstiger det beløb, disse har været opført til ved formueopgørelsen for det foregående skatteår, bør de skattelignende myndigheder i tvivlstilfælde forlange dokumentation for anskaffelsessummerne samt være opmærksomme på, om disse anskaffelsessummer kan indeholdes i den skattepligtiges tidligere indkomst- og formueansættelser.

For så vidt angår beholdninger af mindre driftsmidler, såsom værktøj, mindre redskaber, service og dækketøj m.m., som efter de hidtil gældende regler ikke er ført til udgift, og som henstår som en fast post på virksomhedernes status, vil den faste statuspost ved overgangen til saldoafskrivningen være at medregne i saldoværdien for virksomhedens øvrige driftsmidler.

16. Med hensyn til spørgsmålet om, hvornår et driftsmiddel anses for anskaffet, bestemmes det i lovens § 7, at leveringstidspunktet er afgørende. Det bemærkes i denne forbindelse, at bestemmelsen om, at levering skal have fundet sted, for at et driftsmiddel kan betragtes som anskaffet og gøres til genstand for skattefri afskrivninger, ikke indebærer, at driftsmidlet skal være overgivet til køberen eller opstillet hos denne; det er tilstrækkeligt til at anse driftsmidlet for leveret, at det er overdraget på en sådan måde, at risikoen er overgået til køberen.

17. På det efter reglerne foran i punkt 15 opgjorte afskrivningsgrundlag kan der for det første indkomstår, for hvilket loven finder anvendelse, afskrives indtil 20 pct., for det følgende indkomstår indtil 25 pct. og for de derefter følgende indkomstår indtil 30 pct., jfr. bestemmelserne i lovens § 2, stk. 1, sammenholdt med § 35, stk. 4.

Inden for det foreskrevne maksimum for de årlige afskrivninger kan den skattepligtige vælge, hvor stor en afskrivning han ønsker at foretage i det enkelte indkomstår, og han kan, hvis han måtte ønske det, helt undlade at foretage afskrivning. Afskrivning skal altid foretages med hele procenter. Afskrivning kan kun foretages, når afskrivningsgrundlaget (saldoværdien) udgør et positivt beløb; hvis saldoværdien er negativ, jfr. nærmere herom nedenfor under punkt 21, kan der ikke afskrives for det pågældende indkomstår.

Skattepligtige, som første gang omfattes af lovens bestemmelser for skatteåret 1958-59, idet de for dette skatteår ansættes på grundlag af et indkomstår, der udløber den 15. september 1957 eller senere, kan således for skatteåret 1958-59 afskrive indtil 20 pct. af saldoværdien, for skatteåret 1959-60 indtil 25 pct. og for skatteåret 1960-61 og følgende skatteår indtil 30 pct. Skattepligtige, der første gang omfattes af lovens bestemmelser for skatteåret 1959-60, idet det til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1958-59 liggende indkomstår udløber før 15. september 1957, kan ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1959-60 afskrive indtil 20 pct. af saldoværdien, for skatteåret 1960-61 indtil 25 pct. og for skatteåret 1961-62 og følgende skatteår indtil 30 pct.

Selv om en skattepligtig for et eller flere af de nævnte skatteår ikke har foretaget afskrivninger, fordi han ikke har haft afskrivningsberettigede driftsmidler i de pågældende indkomstår, kan han for senere indkomstår benytte de samme maksimale afskrivningsprocenter, som han kunne have benyttet, hvis han også tidligere havde besiddet sådanne aktiver. For skattepligtige, der første gang har besiddet afskrivningsberettigede driftsmidler i det til grund for skatteåret 1959-60 liggende indkomstår, vil den maksimale afskrivningsprocent således udgøre 25 pct., hvis det pågældende indkomstår udløber den 15. september 1958 eller senere, og 20 pct., hvis det pågældende indkomstår udløber før nævnte dato. Erhverves driftsmidlerne først i det til grund for skatteåret 1960-61 liggende indkomstår, vil de tilsvarende maksimale afskrivningsprocenter udgøre henholdsvis 30 pct. og 25 pct. Erhverves driftsmidlerne i det til grund for skatteåret 1961-62 liggende indkomstår eller senere, vil der for samtlige skattepligtiges vedkommende for dette og senere indkomstår kunne afskrives indtil 30 pct.

18. Til belysning af princippet i saldoafskrivningsmetoden efter de foran anførte regler meddeles følgende eksempel

En skattepligtig har kalenderåret som indkomstår og skal følgelig første gang anvende de nye afskrivningsregler ved indkomstopgørelsen for 1957, skatteåret 1958-59. Ved udgangen af indkomståret 1956 var den skattefrit nedskrevne værdi af den skattepligtiges samlede beholdning af driftsmidler 20.000 kr. I 1957 har den pågældende solgt en maskine i august måned for 4.000 kr. og en anden maskine i december måned for 2.000 kr., han har endvidere i årets løb købt en maskine for 6.000 kr. Ved udgangen af 1956 var de to solgte maskiner skattemæssigt nedskrevet til henholdsvis 3.000 kr. og 1.000 kr. Da den første maskine er solgt før 15. september 1957, skal saldoværdien pr. 1. januar 1957 formindskes med maskinens skattefrit nedskrevne værdi pr. denne dato, 3.000 kr., og den indvundne avance ved salget af maskinen, 1.000 kr., vil være at beskatte efter de hidtil gældende regler. For den anden solgte maskine, der er afhændet efter 15. september 1957, vil salgssummen, 2.000 kr., være at fradrage i saldoværdien. For den købte maskine vil anskaffelsessummen, 6.000 kr., være at tillægge saldoværdien. Afskrivningsgrundlaget for maskiner og lignende driftsmidler for 1957 kan herefter opgøres således

Skattefrit nedskrevet værdi ved udgangen af 1956........................................ 20.000 kr. - skattefrit nedskrevet værdi ved årets begyndelse af maskine solgt før 15. sept. 1957...................................... 3.000 kr. ------------ 17.00 kr. - salgssum for maskine afhændet efter 15. september 1957................................ 2.000 kr. ------------ 15.00 kr. + købesum for nyanskaffet maskine ...................... 6.000 kr. ------------ 21.00 kr. ============

For 1957 kan der afskrives indtil 20 pct. af 21.000 kr. eller maksimalt 4.200 kr., og saldoværdien ved udgangen af 1957 bliver herefter, hvis afskrivningsretten udnyttes fuldt ud, 16.800 kr.

I 1958 udgår en maskine af driften i anledning af en skade, der er overgået den. Den skattepligtige får i denne anledning udbetalt en forsikringssum på 5.000 kr. og sælger den beskadigede maskine som gammelt jern for 500 kr. Til erstatning for maskinen køber han en ny maskine for 8.000 kr. Afskrivningsgrundlaget for maskiner og lignende driftsmidler for 1958 kan herefter opgøres således

Saldoværdi ved udgangen af 1957 ........................ 16.800 kr. - udgået maskine a) forsikringssum ........................... 5.000 kr. b) salgssum som gammelt jern................. 500 kr. 5.500 kr. ------------ 11.30 kr. + købesum for ny maskine................................ 8.000 kr. ------------ 19.30 kr. ============

For 1958 kan der afskrives indtil 25 pct. af 19.300 kr. eller maksimalt 4.825 kr., og saldoværdien ved udgangen af 1958 vil ved fuld udnyttelse af afskrivningsretten udgøre 14.475 kr.

19. Saldoafskrivningen efter de foran angivne regler indebærer bl.a., at avancer og tab i forbindelse med salg af de af ordningen omfattede driftsmidler kommer til at indvirke på indkomstopgørelsen. Hvis et aktiv sælges for et beløb, der er større end aktivets nedskrevne værdi, betyder afgangsførelsen af salgssummen, at saldoen på aktivernes konto formindskes dels med aktivets nedskrevne værdi, dels med resten af salgssummen (avancen). Når saldoen på aktivernes konto formindskes med avancen, medfører det formindskede årlige afskrivninger fremover på de tilbageværende aktiver. Da de formindskede årlige afskrivninger betyder tilsvarende forøgede skattepligtige indkomster, vil den indvundne avance således successivt komme under beskatning. På tilsvarende måde vil et tab påvirke de skattepligtige indkomster fremover gennem forøgede afskrivninger, idet den del af den nedskrevne værdi, som overstiger salgssummen, bliver stående på kontoen og gennem de fremtidige afskrivninger på denne successivt bringes til fradrag.

Det beskrevne princip skal altid finde anvendelse, når der ved afhændelse er indvundet en avance. Der er ikke hjemmel til at foretage en særskilt opgørelse af avancen og indkomstbeskatte denne i salgsåret. Derimod kan et konstateret tab fradrages i indkomstopgørelsen for salgsåret i overensstemmelse med de nedenfor under punkt 20 anførte regler. Om særlige regler, hvor en virksomhed afhændes, afstås eller opgives, se nedenfor under punkt 25.

20. I henhold til den såkaldte "kompletterende" regel i lovens § 4, stk. 1 og 2, kan en skattepligtig, der dokumenterer, at han i indkomstårets løb har solgt et driftsmiddel til et beløb, der er mindre end anskaffelsessummen med fradrag af skattefri afskrivninger, der i tidligere indkomstår er foretaget på dette, fuldt ud fradrage det således konstaterede tab i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted. Tilsvarende fremgangsmåde kan efter loven anvendes, hvor et driftsmiddel udgår af driften i anledning af en skade, der er overgået det, idet en eventuel forsikringssum eller erstatningssum da sidestilles med salgssum. Bestemmelsen kan også finde anvendelse, hvor et driftsmiddel udgår endeligt af driften, fordi det er udslidt.

Hvis en skattepligtig vil benytte denne adgang til straks at bringe et tab til fradrag ved indkomstopgørelsen, skal han over for de skattelignende myndigheder forelægge dokumenterede oplysninger om tabet, herunder oplysninger om det pågældende driftsmiddels erhvervelsessum, tidspunktet for driftsmidlets erhvervelse og optagelse på driftsmidlernes fælles konto samt størrelsen af de på driftsmidlet foretagne samlede skattefri afskrivninger. For så vidt angår de efter de nye regler foretagne afskrivninger på driftsmidlet udfindes disse ved en beregning, særskilt for dette driftsmiddel, under anvendelse af de afskrivningsprocenter, der gennem de år, hvori driftsmidlet har været gjort til genstand for saldoafskrivning, er benyttet ved saldoafskrivningen på den samlede bestand af driftsmidler. Kan den skattepligtige ikke dokumentere tabet som anført, kan den "kompletterende" regel ikke finde anvendelse, og salgssummen m.v. skal da fradrages i saldoværdien efter den almindelige regel i lovens § 2.

Hvor den "kompletterende" regel anvendes, skal saldoværdien på driftsmidlernes samlede konto inden saldoafskrivningens foretagelse formindskes med et beløb svarende til det udgåede driftsmiddels skattemæssigt nedskrevne værdi i stedet for som efter hovedregelen med salgssummen m.m.

Såfremt en skattepligtig benytter den "kompletterende" regel i tilfælde, hvor et driftsmiddel endeligt er udgået af driften, men den skattepligtige stadig besidder dette, må de skattelignende myndigheder kræve fornøden redegørelse for, at driftsmidlet er udtaget af driften.

Til belysning af anvendelsen af den "kompletterende" regel anføres følgende eksempel

År 1 anskaffes et driftsmiddel til en anskaffelsessum af 10 000 kr., der indgår i saldoen for samtlige driftsmidler. For årene 1-3 afskrives på den samlede saldo med følgende procenter: 15, 15 og 20. I det 4. år sælges driftsmidlet for 4 000 kr. Afskrivningerne på driftsmidlet har altså været følgende

Anskaffelsessummen er .................................. 10.000 kr. I 1. år er afskrevet 15 pct. af 10.000 kr............... 1.500 kr. ------------ Rest... 8.500 kr. I 2. år er afskrevet 15 pct. af 8.500 kr. .............. 1.275 kr. ------------ Rest... 7.225 kr. I 3. år er afskrevet 20 pct. af 7.225 kr. .............. 1.445 kr. ------------ Skattemæssigt nedskreven værdi ved salget .............. 5.780 kr.

Da driftsmidlet ved salget kun har indbragt 4.000 kr., kan nettotabet 1.780 kr. (differencen mellem den skattemæssigt nedskrevne værdi ved salget 5.780 kr. og salgssummen 4.000 kr.) fradrages i den skattepligtige indkomst for salgsåret, medens saldoen på driftsmidlernes fælles konto i så fald samtidig skal formindskes med driftsmidlets skattemæssigt nedskrevne værdi 5.780 kr.

21. Som følge af, at driftsmidler, der afhændes eller går til grunde, udgår af saldoen med den opnåede salgssum m.v., kan det forekomme, at saldoværdien bliver negativ.

Finder der afhændelse af driftsmidler sted på et tidspunkt, hvor saldoværdien er negativ, bevirker de foran under punkt 15 anførte regler, at den negative saldo vokser med de indvundne salgssummer m.m. På samme måde vil den negative saldo vokse med det pågældende driftsmiddels skattefrit nedskrevne værdi, hvis den under punkt 20 omhandlede "kompletterende" regel bringes til anvendelse. Anskaffes der driftsmidler, medens saldoværdien er negativ, bevirker dette, at den negative saldo helt eller delvis udlignes med anskaffelsessummerne.

En negativ saldoværdi repræsenterer en ikke indkomstbeskattet avance på driftsmidler. For det tilfælde, at udligning af den negative saldo ved nyanskaffelser ikke har fundet sted i det indkomstår, der følger umiddelbart efter det, hvori den negative saldo er opstået, bestemmes det i lovens § 5, stk. 1, at det ikke udlignede beløb skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for nævnte indkomstår. Såfremt den skattepligtige måtte ønske dette, skal han efter § 5, stk. 2, helt eller delvis kunne udligne den negative saldo i det indkomstår, hvori den opstår, ved at tage det pågældende beløb til indtægt.

Ved lovens § 5, stk. 3, er der givet finansministeren beføjelse til at dispensere fra den i § 5, stk. 1, fastsatte frist. Dispensation kan gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for det skattekrav, som vil opstå, såfremt den negative saldo ved fristens udløb må tages til indtægt. I tilfælde, hvor finansministeren forlænger fristen for udligning af et negativt saldobeløb, skal den skattepligtige være berettiget til inden for den af finansministeren fastsatte frist at tage den negative saldo til indtægt helt eller delvis i lighed med, hvad der gælder efter lovens § 5, stk. 2. Hvis den negative saldo ikke er udlignet inden den af finansministeren fastsatte frist, skal det ikke udlignede beløb medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori den af finansministeren fastsatte frist udløber.

Til belysning af, hvorledes reglen i § 5, stk. 1, skal forstås i tilfælde, hvor den negative saldo undergår forandringer, skal anføres følgende eksempel: Negativ saldo ved udgangen af 1957 på 10.000 kr. Negativ saldo ved udgangen af 1958 på 15.000 kr. Fremgangsmåde: 10.000 kr. skal indtægtsføres senest i 1958 og 5.000 kr. senest i 1959.

22. Foran under punkt 15 er det anført, at udgifter til forbedring af driftsmidler ifølge lovens § 2, stk. 2, skal tillægges saldoværdien og afskrives på samme måde som den oprindelige anskaffelsessum for driftsmidlerne.

Det følger endvidere af det under punkt 15 anførte, at i tilfælde, hvor et driftsmiddel udgår af driften i anledning af en skade, der er overgået det, skal ifølge lovens § 2, stk. 3, en eventuel forsikrings- eller erstatningssum fradrages i saldoværdien på samme måde som beløb, der indvindes ved salg.

Hvor et skadelidt driftsmiddel ikke udgår af driften, men repareres, foreskrives det i overensstemmelse med hidtidig praksis i lovens § 4, stk. 3, at beløb, der anvendes til reparation af driftsmidlet, i det omfang, beløbet overstiger den i anledning af skaden eventuelt udbetalte forsikrings- eller erstatningssum, fuldt ud vil være at fradrage i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori reparationen sker. Hvis der ikke udbetales nogen forsikrings- eller erstatningssum, kan hele reparationsudgiften fradrages i den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Det bestemmes derhos i lovens § 4, stk. 3, at såfremt forsikrings- eller erstatningssummen overstiger reparationsudgiften, skal forskelsbeløbet fradrages i saldoværdien for driftsmidlerne. Det anføres udtrykkeligt i lovbestemmelsen, at som reparationsudgifter betragtes udgifter, der medgår til at sætte aktivet i den stand, hvori det befandt sig ved skadens indtræden. Overstiger den afholdte udgift vedrørende et skadelidt driftsmiddel, hvad der kan betragtes som reparationsudgift, må udgiften for så vidt angår det overskydende beløb betragtes som en forbedringsudgift og tillægges saldoværdien for driftsmidlerne til afskrivning som foran anført.

Til belysning af det anførte tjener følgende eksempel

I anledning af en indtruffet skade på et driftsmiddel udbetales en forsikringssum på 4.500 kr., medens den skattepligtige afholder udgifter på driftsmidlet på ialt 13.000 kr. Det ville have kostet 8. 0 kr. at bringe driftsmidlet i samme stand som før den indtrufne skade. Herefter må forskellen mellem de 8.000 kr. og den udbetalte forsikringssum 4.500 kr. eller 3.500 kr. kunne fradrages fuldt ud i det pågældende indkomstår, medens forskellen mellem den fulde afholdte udgift 13.000 kr. og de 8.000 kr. eller 5.000 kr., der anses for en forbedringsudgift, vil være at tillægge saldoværdien.

23. Det under punkt 22 anførte vedrørende reparationsudgifter angår alene tilfælde, hvor der overgår driftsmidlet en skade. Med hensyn til almindelige vedligeholdelsesudgifter som følge af ordinært slid o.lign. er der ikke givet regler i loven, og de hidtil gældende regler er her fortsat gældende.

24. Ifølge lovens § 3, stk. 1, er der givet adgang til i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret fuldt ud at fradrage anskaffelsessummen for maskiner, inventar og lign. driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, og hvis levealder må antages ikke at overstige 3 år, eller hvis anskaffelsespris er under 800 kr. Det skal særlig fremhæves, at bestemmelsen alene kan benyttes i anskaffelsesåret.

Bestemmelsen finder anvendelse såvel ved førstegangsanskaffelser og udvidelser som ved genanskaffelser. Bestemmelsen vedrører alene nyanskaffede driftsmidler, og afholdte udgifter til forbedring af andre driftsmidler kan, selv om forbedringen må antages ikke at få virkning udover 3 år, eller udgiften til forbedringen er under 800 kr., ikke bringes til fradrag i henhold til bestemmelsen, men skal indgå i saldoværdien efter lovens § 2, stk. 2.

Afgørende for, om et driftsmiddel kan henføres under lovens bestemmelse om driftsmidler, hvis levealder må antages ikke at overstige 3 år, er driftsmidlets fysiske levealder, d.v.s. det tidsrum, driftsmidlet ved normal vedligeholdelse kan antages at holde under hensyn til det slid, det udsættes for. Bestemmelsen omfatter alle driftsmidler med en levealder indtil 3 år uden hensyn til størrelsen af disses anskaffelsessum.

For driftsmidler, hvis anskaffelsespris er under 800 kr. stykket, finder bestemmelsen om fuldt fradrag i anskaffelsesåret anvendelse uden hensyn til driftsmidlernes levealder.

Efter lovreglen er der ingen pligt til at føre anskaffelsessummen for de her omhandlede driftsmidler til udgift i anskaffelsesåret. Ønsker den skattepligtige ikke at benytte adgangen til straks at føre anskaffelsesprisen for et sådant driftsmiddel til udgift, skal anskaffelsessummen i anskaffelsesåret overføres til saldoafskrivning efter de almindelige regler i lovens § 2. Den skattepligtige kan inden for samme indkomstår fuldt ud fradrage udgifterne til nogle driftsmidler af denne art og lade udgiften til andre af disse driftsmidler indgå i saldoværdien. Derimod kan der ifølge lovbestemmelsen ikke finde en deling sted af anskaffelsessummen for et enkelt af disse driftsmidler.

Såfremt et driftsmiddel, hvis anskaffelsessum er fradraget fuldt ud i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, sælges, skal salgssummen ifølge lovens § 3, stk. 3, medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori afhændelsen finder sted. På tilsvarende måde skal eventuelle forsikrings- eller erstatningssummer vedrørende driftsmidlerne tages til indtægt. Står afhændelsen af driftsmidlet i forbindelse med et salg m.m. af den pågældende virksomhed, gælder der ifølge lovens § 6 særlige regler, hvorom henvises til punkt 25.

Afholdes der forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler, hvis levealder må antages ikke at overstige 3 år, eller hvis anskaffelsespris er under 800 kr., skal der forholdes med forbedringsudgifterne på samme måde, som der er forholdt med den oprindelige anskaffelsessum for vedkommende driftsmiddel. Hvis den oprindelige anskaffelsessum er ført til udgift i anskaffelsesåret, vil forbedringsudgiften være at føre til udgift i det indkomstår, hvori den er afholdt. Hvis den oprindelige anskaffelsessum i anskaffelsesåret er tillagt saldoværdien, vil forbedringsudgiften være at tillægge saldoværdien i det indkomstår, hvori forbedringsudgiften er afholdt. Det anførte gælder uden hensyn til størrelsen af den afholdte forbedringsudgift eller forbedringens varighed. Det skal dog i denne forbindelse bemærkes, at et driftsmiddel gennem forbedringer kan ændre karakter i en sådan grad, at anskaffelsessummen for driftsmidlet, således som det fremtræder efter forbedringen, ikke kunne have været ført til udgift i anskaffelsesåret. Hvor dette er tilfældet, vil forbedringsudgiften være at tillægge saldoværdien i det indkomstår, hvori forbedringsudgiften er afholdt.

25. Det ligger i sagens natur, at den foran under punkt 19 beskrevne skattemæssige behandling af avancer og tab på driftsmidler efter den gennemførte saldoafskrivningsmetode ikke vil kunne anvendes, hvor en virksomhed afhændes, afstås eller opgives. Der er derfor i lovens § 6 givet særlige regler om den skattemæssige behandling af avancer og tab på driftsmidler i sådanne tilfælde. Disse regler finder efter bestemmelsen i lovens § 35, stk. 3, anvendelse, når salg m.v. finder sted den 15. september 1957 eller senere. Hvis en virksomhed opløses eller afhændes under et før nævnte dato, gælder de hidtidlige regler.

Ifølge lovens § 6, stk. 1, kan der ikke foretages afskrivning på driftsmidlerne for det indkomstår, hvor virksomhedens salg m.m. finder sted (ophørsåret), ligesom udgifter til anskaffelse af de i lovens § 3, stk. 1, omhandlede særlige driftsmidler ej heller kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

Efter bestemmelserne i lovens § 6 skal der for ophørsåret finde en samlet opgørelse sted af avance eller tab for driftsmidlerne.

Overstiger salgssummerne for de i ophørsårets løb afhændede driftsmidler, herunder ifølge lovens § 6, stk. 2, også salgssummerne vedrørende de i lovens § 3, stk. 1, nævnte særlige driftsmidler, saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til nyanskaffelser, skal forskelsbeløbet (avancen) indkomstbeskattes med 30 pct. Om denne indkomstskat henvises i øvrigt til afsnit VIII nedenfor. Er salgssummerne for de omhandlede driftsmidler mindre end saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsårets løb er anvendt til nyanskaffelser, kan forskelsbeløbet (tabet) fuldt ud fradrages i den skattepligtige indkomst for ophørsåret.

Er saldoen ved ophørsårets begyndelse negativ, beregnes avancen eller tabet som forskellen mellem på den ene side salgssummerne med tillæg af et positivt beløb svarende til den negative saldo, og på den anden side udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret.

Det bemærkes udtrykkeligt, at der ikke ved beregningen af saldoværdien ved ophørsårets begyndelse må medregnes anskaffelsessummer vedrørende de i § 3, stk. 1, omhandlede driftsmidler, der for tidligere indkomstår er fradraget ved indkomstopgørelsen.

Det anføres i lovbestemmelsen, at forsikrings- og erstatningssummer også ved anvendelsen af denne bestemmelse sidestilles med salgssummer.

De under nærværende punkt omhandlede regler kan belyses ved nogle eksempler. Det forudsættes, at der ikke er tale om køb i spekulationshensigt eller lign.

Eks. 1: Saldoværdien for driftsmidlerne andrager ved ophørsårets begyndelse 10.000 kr. I årets løb er der købt driftsmidler for 2.000 kr. De af saldoværdien ved ophørsårets begyndelse omfattede driftsmidler samt de i årets løb købte driftsmidler afhændes for i alt 16.000 kr. Endvidere sælges værktøj af den i lovens § 3, stk. 1, omhandlede art, der er anskaffet over driften, for 1.000 kr. Der er indvundet følgende avance

Salgssum for driftsmidler omfattet af saldoværdien ved årets begyndelse og driftsmidler erhvervet i årets løb...................... 16.000 kr. Salgssum for værktøj.................................... 1.000 kr. ------------ 17.00 kr. Saldoværdi ved årets begyndelse ........... 10.000 kr. Anskaffelsessum for nye maskiner........... 2.000 kr. 12.000 kr. ------------------------ Avance................................................... 5.000 kr. Indkomstskat 30 pct. heraf 1.500 kr.

Eks. 2: Saldoværdien for driftsmidlerne andrager ved ophørsårets begyndelse 10.000 kr. I årets løb er der købt driftsmidler for 2.000 kr. De af saldoværdien ved ophørsårets begyndelse omfattede driftsmidler samt de i årets løb købte driftsmidler afhændes for i alt 8.000 kr. Endvidere sælges værktøj af den i lovens § 3, stk. 1, omhandlede art, der er anskaffet over driften, for 1.000 kr. Der er lidt følgende tab

Saldoværdien ved årets begyndelse ...................... 10.000 kr. Anskaffelsessum for nye maskiner........................ 2.000 kr. ------------- 12.00 kr. Salgssum for driftsmidler omfattet af saldoværdien ved årets begyndelse og driftsmidler erhvervet i årets løb.......... 8.000 kr. Salgssum for værktøj......................... 1.000 kr. 9.000 kr. ------------------------- Tab ...................................................... 3.000 kr.,

der kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Eks. 3: Saldoværdien for driftsmidlerne andrager ved ophørsårets begyndelse - 5.000 kr. I årets løb er der købt driftsmidler for 3.000 kr. De af saldoværdien ved årets begyndelse omfattede driftsmidler samt de i årets løb købte driftsmidler afhændes for i alt 4.000 kr. Endvidere sælges værktøj af den i lovens § 3, stk. 1, omhandlede art, der er anskaffet over driften, for 1.000 kr.

Der er indvundet følgende avance

Salgssum for driftsmidler omfattet af saldoværdien ved årets begyndelse og driftsmidler erhvervet i årets løb...................... 4.000 kr. Salgssum for værktøj.................................... 1.000 kr. ------------ Samlet salgssum ........................................ 5.000 kr. Positivt beløb svarende til den negative saldo.......... 5.000 kr. ------------ 10.00 kr. Anskaffelsessum for nye maskiner........................ 3.000 kr. ------------ Avance................................................... 7.000 kr. Indkomstskat 30 pct. heraf 2.100 kr.

26. De i det foregående punkt 25 anførte regler finder alene anvendelse i tilfælde, hvor den pågældende virksomhed afhændes, afstås eller opgives. Den omstændighed, at en skattepligtig afhænder samtlige de til hans virksomhed hørende driftsmidler, behøver ikke at betyde, at virksomheden som sådan må anses for opgivet. Hvis f.eks. en skattepligtig, der kun har benyttet et enkelt driftsmiddel i sin virksomhed, afhænder dette, må det afgøres under hensyn til samtlige foreliggende omstændigheder, om virksomheden må anses for opgivet, eller om den skattepligtige har til hensigt at foretage nyanskaffelser af driftsmidler til fortsættelse af virksomheden. Må det sidstnævnte anses for at være tilfældet, skal der ikke for afhændelsesåret finde nogen samlet opgørelse sted, men de almindelige saldoafskrivningsregler, herunder eventuelt reglerne om negativ saldo, finder fortsat anvendelse.

IV. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål. (Lovens afsnit II).

27. Reglerne i dette afsnit finder anvendelse på driftsmidler, der benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål (i det følgende betegnet som driftsmidler med blandet benyttelse). Arten af driftsmidler er den samme som omhandlet i det forrige afsnit III, jfr. nærmere under punkt 13. Det vil især være personautomobiler, der falder ind under reglerne.

Afgørende for, om reglerne i dette eller i det foregående afsnit skal anvendes, er, hvilken brug den skattepligtige selv gør af det pågældende driftsmiddel. Et driftsmiddel falder kun ind under de i dette afsnit omhandlede regler, såfremt driftsmidlet ved siden af den erhvervsmæssige benyttelse benyttes til vedkommende skattepligtiges egne private formål. Hvis f.eks. et aktieselskab stiller et automobil til rådighed for en funktionær, således at denne tillige kan benytte automobilet til privat kørsel, anvendes for aktieselskabets vedkommende reglerne i foregående afsnit om afskrivning på maskiner, inventar og lign. driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, medens funktionæren skal medregne værdien af den private kørsel ved sin indkomstopgørelse. På tilsvarende måde stiller forholdet sig, hvor indehaveren af et personligt firma stiller et automobil, han ikke selv benytter privat, til rådighed for en funktionær i firmaet.

28. Driftsmidler med blandet benyttelse kan ikke afskrives sammen med driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, men afskrivning skal ifølge lovens § 8, stk. 1, foretages særskilt for hvert enkelt driftsmiddel.

29. Ifølge lovens § 8, stk. 2, er afskrivningsgrundlaget for det indkomstår, hvori anskaffelsen har fundet sted, anskaffelsessummen for det pågældende driftsmiddel. For hvert af de følgende indkomstår er afskrivningsgrundlaget det beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse.

Det bestemmes i lovens § 8, stk. 3, at afholdte forbedringsudgifter kan afskrives på samme måde som anskaffelsessummen, og at forbedringsudgifterne skal afskrives sammen med det driftsmiddel, de vedrører. Dette vil sige, at forbedringsudgifter i det år, de er afholdt, skal tillægges det pågældende driftsmiddels uafskrevne restværdi og afskrives sammen med denne og med samme procent.

Med hensyn til afskrivningsgrundlaget for driftsmidler med blandet benyttelse, som er i den skattepligtiges besiddelse ved begyndelsen af det indkomstår, for hvilket lovens regler i henhold til det i de indledende bemærkninger (punkt 4) anførte første gang finder anvendelse, bestemmes det i lovens § 37, at afskrivning skal foretages på grundlag af det pågældende driftsmiddels anskaffelsessum, reduceret med et beløb lig summen af de ordinære skattefri afskrivninger, som den skattepligtige kunne have foretaget på det pågældende driftsmiddel i tidligere indkomstår, såfremt driftsmidlet i disse indkomstår udelukkende havde været benyttet erhvervsmæssigt. Denne reduktion af afskrivningsgrundlaget skal foretages såvel i tilfælde, hvor der slet ikke er foretaget skattefri afskrivning, som i tilfælde, hvor den foretagne skattefri afskrivning er mindre end den tilladte ordinære skattefri afskrivning. Det bemærkes dog herved, at driftsmidler afhændet inden 15. september 1957 i henhold til lovens § 35, stk. 3, behandles efter de hidtil gældende regler.

Til belysning af praktiseringen af overgangsreglen i lovens § 37 anføres følgende eksempel

En skattepligtig har pr. 1. januar 1954 anskaffet et automobil til blandet benyttelse for 20.000 kr. og har i indkomstårene 1954-56 afskrevet 10 pct. p.a. på dette eller i alt 6.000 kr. (hvoraf de 3.000 kr. er fradraget ved indkomstopgørelsen). Automobilet er således pr. 1. januar 1957 nedskrevet til 14.000 kr. Der kunne i de nævnte indkomstår have været afskrevet 15 pct. p.a. eller i alt 9.000 kr. (heraf 4.500 kr. over indkomsten), hvorved automobilet pr. 1. januar 1957 ville have været nedskrevet til 11.000 kr. Afskrivning efter de nye regler skal påbegyndes på grundlag af det reducerede beløb 11.000 kr., og forskellen mellem den faktisk nedskrevne værdi 14.000 kr. og det reducerede afskrivningsgrundlag 11.000 kr. kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

30. Med hensyn til spørgsmålet om anskaffelsestidspunktet for de i dette afsnit omhandlede driftsmidler bestemmes det i lovens § 11, at driftsmidlerne anses for anskaffet, når levering har fundet sted. Bestemmelsen svarer til den foran under punkt 16 omhandlede bestemmelse, hvortil henvises.

31. På det efter reglerne foran i punkt 29 opgjorte afskrivningsgrundlag kan der ifølge lovens § 8, stk. 2, beregnes en årlig afskrivning på tilsvarende måde som anført foran under punkt 17 med hensyn til driftsmidler af samme art, som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. Den beregnede afskrivning skal altid foretages med hele procenter.

Af det således for det enkelte indkomstår beregnede afskrivningsbeløb kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ifølge lovens § 8, stk. 1, alene fradrages et beløb, som svarer til den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets benyttelse i det pågældende indkomstår.

32. Afhændes et driftsmiddel med blandet benyttelse, kan der ifølge lovens § 9 ikke beregnes afskrivning på driftsmidlet for salgsåret.

I henhold til den anførte lovbestemmelse skal der altid i forbindelse med afhændelse finde en opgørelse sted af avance eller tab på det pågældende driftsmiddel, og avance eller tab skal tages i betragtning ved indkomstopgørelsen for afhændelsesåret. Det er således ikke muligt for disse driftsmidler at lade en negativ saldo henstå til senere udligning eller at gøre en restværdi til genstand for fortsat afskrivning. Avancen eller tabet opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen og på den anden side anskaffelsessummen med fradrag af samtlige for tidligere indkomstår beregnede afskrivninger. Af avancen eller tabet vil en så stor del, som svarer til forholdet mellem de skattefri afskrivninger og de ialt beregnede afskrivninger være at medregne i, henholdsvis at fradrage i den skattepligtige indkomst for afhændelsesåret.

Til belysning af reglens anvendelse anføres følgende eksempel

Et personautomobil til en anskaffelsessum af 20.000 kr. anvendes i 2 år for halvdelens vedkommende i den skattepligtiges erhvervsvirksomhed og for den anden halvdels vedkommende til privat kørsel, medens det i det tredje år benyttes erhvervsmæssigt for 75 pct.s vedkommende og privat 25 pct. For de nævnte 3 indkomstår afskrives henholdsvis 20 pct., 20 pct. og 30 pct. på saldoværdien for automobilet. I det 4. år afhændes automobilet for 12.000 kr.

Anskaffelsessum ........................................ 20.000 kr. År 1 beregnet afskrivning .............................. 4.000 kr. ------------ 16.00 kr. År 2 beregnet afskrivning .............................. 3.200 kr. ------------ 12.80 kr. År 3 beregnet afskrivning .............................. 3.840 kr. ------------ Værdi efter beregnet afskrivning........................... 8.960 kr. ------------ Salgssummen udgør ...................................... 12.000 kr. Værdi efter beregnet afskrivning........................ 8.960 kr. ------------ Avance.................................................. 3.040 kr. ============

De samlede beregnede afskrivninger har udgjort 11.040 kr., hvoraf henholdsvis 2.000 kr., 1.600 kr. og 2.880 kr. eller i alt 6.480 kr. har været fradragsberettigede som skattefri afskrivninger. Indkomstbeskatning skal herefter finde sted for så vidt angår

6.480 ------ af avancen 3.040 kr. eller 1.784,35 kr. 11.040

Hvis et driftsmiddel med blandet benyttelse anskaffes og afhændes inden for samme indkomstår, kan der ikke foretages skattefri afskrivning på driftsmidlet. Der skal i så fald ved afhændelsen ske beregning af avance og tab i forhold til driftsmidlets anskaffelsessum. Af en beregnet avance skal i den skattepligtige indkomst for salgsåret medregnes en så stor del, som svarer til den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets benyttelse, medens der af et beregnet tab i salgsåret kan fradrages en tilsvarende del. Disse regler gælder dog ikke i tilfælde, hvor afhændelsen henhører til den pågældendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed; i sådanne tilfælde er hele avancen fortsat indkomstskattepligtig, og hele tabet fradragsberettiget, jfr. foran under punkt 10.

33. Udgår et driftsmiddel med blandet benyttelse af driften i anledning af en skade, der er overgået det, kan der ifølge lovens § 10, stk. 1, ikke afskrives på driftsmidlet for det indkomstår, hvori skaden er indtruffet, og avance eller tab skal tages i betragtning ved indkomstopgørelsen for det nævnte indkomstår efter lignende regler som omtalt under punkt 32. Ved opgørelsen af avancen eller tabet skal der foruden til indvundne salgssummer tages hensyn til eventuelle forsikrings- eller erstatningssummer.

34. Lovens § 10, stk. 2, indeholder nærmere regler for det tilfælde, at et skadelidt driftsmiddel af den i nærværende afsnit omhandlede art ikke udgår af driften, men repareres.

Såfremt skaden er sket under erhvervsmæssig benyttelse af driftsmidlet, vil reparationsudgifterne i det omfang, de overstiger eventuelle udbetalte forsikrings- eller erstatningssummer, kunne fradrages ved indkomstopgørelsen. Er skaden sket under anden benyttelse, kan fradrag for reparationsudgifter ikke indrømmes.

Overstiger den eventuelle forsikrings- eller erstatningssum reparationsudgifterne, vil en så stor del af det overskydende beløb, som svarer til forholdet mellem de for tidligere indkomstår foretagne skattefri afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger på driftsmidlet for disse indkomstår, være at medregne i den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen svarer til den ovenfor under punkt 32 omhandlede bestemmelse i lovens § 9 om indkomstbeskatning af avance ved salg.

Med hensyn til afgrænsningen mellem reparationsudgifter og forbedringsudgifter må der gås frem efter samme regel som i lovens § 4, stk. 3, sidste pkt., jfr. foran under punkt 22.

35. Med hensyn til almindelige vedligeholdelsesudgifter på driftsmidler med blandet benyttelse henvises til det foran under punkt 23 anførte.

V. Skibe til erhvervsmæssig brug. (Lovens afsnit III).

36. Reglerne i dette afsnit finder anvendelse på skibe til erhvervsmæssig brug. Skibe, der benyttes til private formål, såsom lystfartøjer o.lign., kan ikke gøres til genstand for skattefri afskrivninger.

37. Lovens regler om skibe til erhvervsmæssig brug omfatter en saldoafskrivningsordning for leverede skibe, en såkaldt forskudsafskrivning for kontraherede skibe samt særlige regler om den skattemæssige behandling af avance og tab ved salg af retten i henhold til en kontrakt om bygning af et skib.

38. Ifølge lovens § 12 skal saldoafskrivningen på skibe til erhvervsmæssig brug foretages under et for samtlige de til en skattepligtigs virksomhed hørende skibe.

Hvor en virksomhed ejer såvel skibe som driftsmidler af den i lovens afsnit I omhandlede art, skal afskrivning foretages for skibe for sig og for de i lovens afsnit I omhandlede driftsmidler for sig.

39. Reglerne om saldoafskrivning på skibe er i alt væsentligt de samme som for maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, jfr. lovens § 13. Der kan derfor med hensyn til saldoafskrivningen på skibe i det hele henvises til det foran under punkterne 14-23, 25 og 26 anførte.

40. Bestemmelserne om forskudsafskrivning på skibe til erhvervsmæssig brug findes i lovens §§ 14-16 og 38. Ifølge sidstnævnte paragraf kan forskudsafskrivning på et skib kun foretages i tilfælde, hvor kontrakt om bygning af skibet er indgået den 15. september 1957 eller senere. Det er endvidere en betingelse, at der ikke er foretaget ekstraordinær afskrivning på skibet, jfr. lovens § 41 og nedenfor under punkt 62. Forskudsafskrivning kan kun foretages på nybyggede skibe. Der er - i modsætning til, hvad der var tilfældet ved de ekstraordinære, skattefri afskrivninger - ikke hjemmel til at foretage forskudsafskrivning på udgifter til ombygning af et skib. Der kan ej heller foretages forskudsafskrivning på indkøbte færdigbyggede skibe.

Det er ifølge lovens § 14, stk. 1, en betingelse for, at der kan foretages forskudsafskrivning på et skib, at den aftalte byggesum for skibet andrager mindst 200.000 kr. Grundlaget for forskudsafskrivningen er den aftalte byggesum, d.v.s. det i kontrakten fastsatte beløb. Eventuelle senere løn- og prisstigninger, der med hjemmel i kontrakten skal betales af køberen, kommer ikke i betragtning som grundlag for forskudsafskrivning.

Forskudsafskrivning på skibe skal foretages særskilt for hver enkelt nybygning. Så længe en nybygning er genstand for forskudsafskrivning, holdes den uden for saldoværdien for virksomhedens øvrige skibe.

Reglerne for forskudsafskrivning på kontraherede skibe går iøvrigt ud på følgende

30 pct af byggesummen kan afskrives inden for tidsrummet fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket kontrakten om skibets bygning er indgået, og indtil det tidspunkt, da saldoafskrivning på skibet kan påbegyndes. For det indkomstår, hvori levering af skibet finder sted, og for hvilket saldoafskrivning således kan foretages, kan der ikke foretages forskudsafskrivning. Inden for den nævnte periode kan forskudsafskrivningen fordeles efter ønske, dog at der højst kan afskrives 15 pct af byggesummen i et enkelt indkomstår.

Når skibet leveres, skal det indgå under saldoafskrivning i henhold til de almindelige regler, d.v.s. i saldoværdien for virksomhedens øvrige skibe, med byggesummen efter fradrag af foretagne afskrivninger i kontraktsperioden.

Såfremt der foretages forskudsafskrivning på et skib i et indkomstår, for hvilket saldoværdien for virksomhedens øvrige skibe er negativ, skal ifølge lovens § 14, stk. 4, såvel summen af de forskudsafskrivninger, der kan foretages på skibet (30 pct. af den aftalte byggesum), som den maksimale forskudsafskrivning for det pågældende indkomstår (15 pct. af byggesummen) formindskes med et beløb lig den negative saldo. Denne regel medfører alene en begrænsning i omfanget af forskudsafskrivningen og bevirker ikke, at den negative saldo for virksomhedens øvrige skibe helt eller delvis udlignes.

Til belysning af det anførte om virkningen af en negativ saldo for virksomhedens øvrige skibe anføres følgende eksempel

Er den aftalte byggesum 5.000.000 kr., kan der for et givet indkomstår som forskudsafskrivning afskrives 15 pct. eller 750.000 kr. Dersom kontoen for virksomhedens øvrige skibe ved udgangen af samme indkomstår udviser en negativ saldo på 250.000 kr., kan der som forskudsafskrivning for det pågældende indkomstår højst beregnes 750.000 kr. - 250.000 kr. = 500.000 kr. Endvidere formindskes den samlede forskudsafskrivning på skibet 30.pct. af 5.000.000 kr. eller 1.500.000 kr. med 250.000 kr. til 1 250.000 kr. Har virksomheden i stedet 2 skibe under bygning til aftalte byggesummer af henholdsvis 2.000.000 kr. og 3.000.000 kr., kan der ligeledes som forskudsafskrivning for det pågældende indkomstår højst beregnes 750.000 kr. (300. 0 kr. + 450.000 kr.) - 250.000 kr. (negativ saldo) = 500.000 kr., og den samlede forskudsafskrivning på de 2 skibe formindskes ligeledes med 250.000 kr. til 1 250.000 kr.; den skattepligtige kan selv vælge, hvorledes han vil fordele det til den negative saldo svarende nedslag på forskudsafskrivningen på hver af nybygningerne. Såfremt den negative saldo havde udgjort et større beløb end den beregnede forskudsafskrivning på et af skibene, kunne nedslaget i den samlede forskudsafskrivning på dette skib dog højst have udgjort et beløb svarende til den beregnede forskudsafskrivning på dette skib.

Opmærksomheden henledes på, at forskudsafskrivning på et kontraheret skib tilsvarende formindsker den skattefri henlæggelse til investeringsfonds, som den skattepligtige ellers ville kunne foretage for det pågældende indkomstår, jfr. bestemmelsen i § 4, stk. 2, i lov nr. 198 af 6. juli 1957 om investeringsfonds.

Ophæves en kontrakt om bygning af et skib, skal i henhold til lovens § 16 et beløb lig summen af de foretagne forskudsafskrivninger på skibet medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori ophævelsen sker.

41. Der er i lovens § 17 indført en særlig bestemmelse, hvorefter fortjeneste ved salg af retten i henhold til en kontrakt om bygning af et skib skal medregnes i sælgerens skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted, medens et tilsvarende tab kan fradrages i den skattepligtige indkomst for salgsåret.

Bestemmelsen omfatter enhver afhændelse af retten i henhold til en kontrakt om bygning af et skib, når blot salget finder sted den 15. september 1957 eller senere. Det er uden betydning for bestemmelsens anvendelse, om kontrakten om skibets bygning er indgået før eller efter den nævnte dato. Det er ligeledes uden betydning, om salget af retten i henhold til kontrakten sker under virksomhedens almindelige drift, eller det sker i tilknytning til afhændelse, afståelse eller opgivelse af den pågældende virksomhed. Bestemmelsen omfatter også det tilfælde, at en kontrakt om bygning af et skib ophæves, og der i denne anledning udbetales en erstatning fra værftet. Det siges i loven, at bestemmelsen finder anvendelse uden hensyn til, om der har været foretaget forskudsafskrivning efter de nye regler på skibet eller ej. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor der måtte være foretaget ekstraordinære, skattefri afskrivninger på skibet i overensstemmelse med de hidtidige regler herom, når blot salget har fundet sted den 15. september 1957 eller senere.

Det bestemmes udtrykkeligt i loven, at hvis forskudsafskrivning har fundet sted på det kontraherede skib, skal de foretagne forskudsafskrivninger tages i betragtning ved opgørelsen af avance eller tab ved salget. Hvor der i henhold til bestemmelserne om ekstraordinære, skattefri afskrivninger har været foretaget sådanne afskrivninger på et kontraheret skib, og retten i henhold til kontrakten sælges, skal samtlige foretagne ekstraordinære afskrivninger tages i betragtning ved beregning af avance eller tab i det indkomstår, hvori salget af kontrakten har fundet sted, og der skal ikke foretages regulering af skatteansættelserne for de skatteår, i hvilke de ekstraordinære afskrivninger har været foretaget.

VI. Bygninger. (Lovens afsnit IV).

42. Ifølge lovens § 18, stk. 1, kan der foretages skattefri afskrivning på bygninger, hvis værdi ikke kan antages at blive opretholdt gennem normal vedligeholdelse. Bestemmelsen er i overensstemmelse med hidtidig praksis. Skattefri afskrivninger på bygninger kan foretages på fabriksbygninger, værkstedsbygninger, pakhuse, visse lagerbygninger, landbrugeres driftsbygninger og lignende bygninger. Der kan derimod som hidtil ikke foretages skattefri afskrivninger på beboelsesbygninger, herunder funktionær- og arbejderboliger, stuehuse og lign., samt på butiks- og kontorbygninger m.v.

Skattefri afskrivninger efter reglerne for bygninger kan efter lovens § 18, stk. 2, endvidere foretages på særlige installationer i bygninger, og dette gælder, hvad enten de bygninger, hvori de er installeret, kan gøres til genstand for skattefri afskrivning eller ej. I henhold til § 18, stk. 3, kan skattefri afskrivning dog ikke foretages på særlige installationer i beboelsesejendomme med een eller to selvstændige lejligheder (en- eller tofamilieshuse), og dette gælder i modsætning til tidligere praksis, selv om ejeren ikke selv bor i huset. Til en- og tofamilieshuse henregnes i denne forbindelse også de til landog skovbrugsejendomme og lignende ejendomme hørende beboelsesbygninger, der ikke rummer mere end to selvstændige lejligheder. Ved selvstændig lejlighed forstås i almindelighed en bolig, hvortil der hører eget køkken. Med hensyn til den skattemæssige behandling af disse installationer henvises til punkt 55 nedenfor.

De af lovens § 18, stk. 2, omfattede særlige installationer er installationer, der har en fastere forbindelse med bygningen og tjener bygningen som sådan, såsom elevatorer, centralvarmeanlæg, varmtvandsanlæg og centralkuldeanlæg, men derimod ikke almindelige køleskabe. De pågældende installationer kan alene afskrives efter de for bygninger gældende regler, og kan ikke gøres til genstand for saldoafskrivning efter reglerne i lovens afsnit I.

43. Afskrivning på bygninger skal ske særskilt for hver enkelt bygning, og afskrivning på installationer normalt særskilt for hver enkelt installation, jfr. lovens § 21. Såfremt flere installationer vedrørende en bygning er anskaffet samtidig og afskrives med samme sats, kan afskrivning dog foretages under et for de pågældende installationer. Hvor en bygning og dens installationer er anskaffet samtidig og afskrives med samme sats, kan afskrivning også foretages under et.

A.

Bygninger, der kan gøres til genstand for skattefri afskrivning, og dertil hørende installationer.

44. Som anført under almindelige bemærkninger i punkt 6 foretages skattefri afskrivninger på bygninger og installationer på grundlag af den faktiske anskaffelsessum, herunder udgifter til forbedringer, jfr. lovens § 22. I den nævnte lovbestemmelse er det udtrykkeligt anført, at der til anskaffelsessummen ikke henregnes prioriteringsomkostninger - herunder eventuelt kurstab - eller udgifter til erhvervelse af den grund, hvorpå en bygning er opført, og der kan altså ikke foretages skattefri afskrivninger herpå. Ved overtagelsen af en fast ejendom må der finde en fordeling af overtagelsessummen sted, således at alene en så stor del af overtagelsessummen, som svarer til de afskrivningsberettigede bygninger, udsondres til genstand for skattefri afskrivninger. Ved en sådan fordeling af overtagelsessummen på jord og bygninger vil i mangel af andre holdepunkter forholdet mellem grundværdien og forskelsværdien ved ejendommenes vurdering i henhold til lov nr. 179 af 23. juni 1956 om vurdering af landets faste ejendomme kunne være vejledende. Med hensyn til fordelingen af den på bygningerne faldende del af overtagelsessummen på afskrivningsberettigede bygninger og andre bygninger (og mellem forskellige arter af afskrivningsberettigede bygninger) vil fordelingen af brandforsikringssummerne kunne være vejledende. Det bemærkes, at en af parterne foretaget fordeling af erhvervelsessummen ikke er ubetinget bindende, men vil kunne tilsidesættes af de skattelignende myndigheder, hvor det er åbenbart, at fordelingen ikke svarer til de faktiske værdier. Hvis kun en del af en bygning anvendes til en erhvervsmæssig virksomhed, der berettiger til skattefri afskrivninger, kan kun en forholdsmæssig del af bygningens anskaffelsessum gøres til genstand for skattefri afskrivning.

45. Afskrivning kan i henhold til lovens § 22, stk. 1, foretages fra og med det indkomstår, i hvilket bygningen eller installationen er erhvervet (fuldført). For nyopførte bygningers og nye installationers vedkommende er fuldførelsestidspunktet således afgørende for afskrivningens påbegyndelse.

Såfremt en bygning eller en installation erhverves (fuldføres) og afhændes indenfor samme indkomstår, kan der ikke foretages skattefri afskrivning på bygningen eller installationen.

Det bestemmes i lovens § 19, at den skattepligtige i tilfælde, hvor skattefri afskrivninger på bygninger m.v. kan foretages, er berettiget til at undlade at foretage sådanne afskrivninger; denne regel gælder dog kun, såfremt han ikke tidligere har afskrevet skattefrit på den pågældende bygning eller installation. Om de skattemæssige følger af undladelse af at foretage skattefri afskrivninger henvises til det nedenfor under punkt 50 anførte.

46. Skattefri afskrivninger på bygninger og installationer i bygninger vil (bortset fra den nedenfor under punkt 51 omhandlede ekstraafskrivning) være at foretage med en fast årlig afskrivningsprocent i lighed med de tidligere gældende ordinære afskrivninger. Afskrivningerne er bundne i den forstand, at afskrivningerne ikke kan udskydes til senere indkomstår. Afskrivningerne skal foretages år for år, og hvis der i et eller flere indkomstår ikke foretages afskrivninger, skal de manglende afskrivninger ikke kunne tillægges senere års afskrivninger, ligesom afskrivningsperioden ikke kan forlænges, jfr. lovens § 22, stk. 3. I modsætning til de tidligere regler opretholdes der ikke længere nogen scrapværdi, hvorunder afskrivning ikke må foretages, så længe aktivet stadig er i brug, jfr. foran under punkt 8. Afskrivningen kan derfor fortsættes på sædvanlig måde, indtil erhvervelsessummen er nedskrevet til 0.

Når en bygning eller en installation erhverves som ny, kan ifølge lovens § 22 anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over bygningens eller installationens antagelige levetid. Med den antagelige levealder sigtes til den fysiske levealder, d.v.s. det tidsrum, vedkommende bygning eller installation ved normal vedligeholdelse kan antages at holde under hensyn til det slid, den udsættes for.

Erhververen af en bygning eller installation, hvorpå afskrivning er foretaget eller har kunnet foretages af den tidligere ejer, kan afskrive anskaffelsessummen over det antal år, der på erhvervelsestidspunktet resterer af den oprindelig anslåede levealder for bygningen eller installationen. Hvis erhvervelsen først har fundet sted inden for et tidsrum af 10 år før den forudsatte levetids udløb eller efter den forudsatte levetids udløb, er afskrivningsperioden dog altid 10 år. Denne bestemmelse om afskrivning af erhvervelsessummen over den resterende del af den oprindelig anslåede levetid finder foruden ved køb af ældre bygninger og installationer også anvendelse, hvor disse erhverves ved arv eller gave.

I det indkomstår, for hvilket skattefri afskrivninger i henhold til det foran under punkt 45 anførte første gang kan foretages, afskrives med fuld årlig procentsats uden hensyn til, på hvilket tidspunkt inden for året erhvervelsen har fundet sted, jfr. lovens § 22, stk. 1. Når en bygning eller en installation sælges eller af andre grunde udgår af ejerens formue, kan der ikke foretages skattefri afskrivning i det indkomstår, hvor dette sker, jfr. lovens § 24, stk. 1.

Afholdes der udgifter til forbedring af bygninger eller installationer, vil forbedringsudgifterne i henhold til lovens § 22, stk. 2, være at afskrive sammen med den ikke afskrevne del af anskaffelsessummen for den bygning eller den installation, de vedrører, over den resterende del af afskrivningsperioden for bygningen eller installationen. Der vil også her kunne foretages et helt års afskrivning det første år. Det må dog herved bemærkes, at en "forbedring" af en bygning eller installation kan have en sådan karakter eller være af et sådant omfang, at der i realiteten er tale om en nybygning eller en nyanskaffelse. I så tilfælde finder de for nybygninger og nye installationer gældende afskrivningsregler anvendelse, medens adgangen til at afskrive på den gamle bygning eller installation samtidig ophører; om muligt nedrivningsfradrag, se under punkt 50.

Det bestemmes i lovens § 20, at hvor skattepligtige i medfør af bestemmelsen i lovens § 19 ikke har afskrevet på bygninger eller installationer i det eller de første år efter erhvervelsen, men først senere påbegynder afskrivning, kan afskrivning for det enkelte indkomstår ikke foretages med større beløb, end hvis der var afskrevet på det pågældende formuegode i hele den skattepligtiges besiddelsestid. Der sker heller ikke nogen forlængelse eller forskydning af afskrivningsperioden i disse tilfælde. Hvis f.eks. en fabriksbygning erhverves i 1958 for 100.000 kr., afskrivningerne udgør 2 pct. eller 2.000 kr. årlig, og ejeren først påbegynder afskrivning i 1963, kan han i 1963 og de derefter følgende 44 indkomstår afskrive 2.000 kr. årlig, hvorefter adgangen til at afskrive hører op. Ved nedrivning af bygningen kan der dog i medfør af den nedenfor under punkt 50 omtalte regel i lovens § 24, stk. 2, fradrages det uafskrevne restbeløb på 10.000 kr.

Reglen om at der ikke kan afskrives skattefrit for afhændelsesåret, gælder alene for afhændelser, der finder sted den 15. september 1957 eller senere.

47. I lovens § 23 er der givet nærmere regler for foretagelsen af afskrivninger i tilfælde, hvor der på en bygning eller en installation sker en skade, som ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse. Efter disse regler kan afskrivning fra og med det indkomstår, hvori skaden indtræffer, kun beregnes på grundlag af en så stor del af bygningens eller installationens erhvervelsessum, som svarer til forholdet mellem bygningens eller installationens værdi efter skadens indtræden og værdien umiddelbart forinden, medens udgifter, der anvendes til udbedring af en sådan skade, kan afskrives sammen med den reducerede erhvervelsessum for bygningen m.v. over den resterende afskrivningsperiode for denne. Hvis f.eks. en fabriksbygning med en levealder på 50 år, der er anskaffet for 100.000 kr., og som følgelig afskrives med 2 pct. eller 2.000 kr. årlig, i det 6. år lider en skade, som bevirker, at bygningens værdi forringes med en fjerdedel, skal ved afskrivningerne for det 6. og de følgende 44 år af afskrivningsperioden anskaffelsessummen reduceres til tre fjerdedele af 100.000 kr. eller 75.000 kr., således at afskrivningen for disse år vil andrage 2 pct. af 75.000 kr. eller 1.500 kr. årlig. Anvendes der 45.000 kr. til udbedring af skaden, vil dette beløb kunne afskrives over bygningens restlevetid ved skadens indtræden eller over 45 år med 1.000 kr. årlig.

48. Der er ikke i loven givet regler om den skattemæssige behandling af almindelige vedligeholdelsesudgifter på bygninger og installationer i bygninger, og de hidtidige regler herom er fortsat gældende.

49. Opstår der ved salg, udbetaling af erstatning eller forsikringssum m.m. en avance på bygninger eller installationer i bygninger i forhold til den skattefrit nedskrevne værdi, og har der ikke været foretaget ekstraafskrivning på det pågældende formuegode i overensstemmelse med de nedenfor under punkt 51 anførte regler eller været benyttet investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning, er den indvundne avance ikke indkomstskattepligtig. Om indkomstbeskatning af avance i tilfælde, hvor der har været foretaget ekstraafskrivning eller er benyttet investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning, se nedenfor under punkterne 52 og 53.

Tab i forhold til den skattefrit nedskrevne værdi er den skattepligtige indkomst uvedkommende.

Undtagelse fra de ovenfor anførte regler gælder dog, hvor bestemmelsen i statsskattelovens § 5a finder anvendelse, jfr. ovenfor under punkt 10.

50. Ved nedrivning af en bygning og ved udskiftning m.v. af en installation kan den skattepligtige, såfremt han ikke straks ved erhvervelsen af det pågældende formuegode har påbegyndt skattefri afskrivninger på dette, i henhold til bestemmelsen i lovens § 24, stk. 2, i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori nedrivning eller udskiftning m.v. finder sted, fradrage et beløb lig summen af de almindelige afskrivninger, han kunne have foretaget i erhvervelsesåret og senere indkomstår forud for det, hvori afskrivning er påbegyndt, eller - hvis afskrivning slet ikke har været foretaget på det pågældende aktiv - forud for det indkomstår, hvori nedrivningen eller udskiftningen m.v. finder sted. Bestemmelsen er ikke udtryk for, at der skal finde en opgørelse af avance eller tab sted; beløb, der indvindes ved salg af materialer m.m., formindsker ikke fradragets størrelse og påvirker heller ikke på anden måde den skattepligtige indkomst. Det understreges, at der efter bestemmelsen alene kan indrømmes fradrag for manglende afskrivninger i indkomstår før afskrivningernes påbegyndelse, medens fradrag ikke kan indrømmes for ikke foretagne afskrivninger i senere indkomstår, ligesom der hvor nedrivning eller udskiftning m.v. finder sted inden udløbet af det pågældende formuegodes antagne levealder, ikke kan indrømmes fradrag for afskrivningsbeløb vedrørende nedrivningsåret og følgende indkomstår.

Fradrag efter lovens § 24, stk. 2, kan kun indrømmes, når en bygning nedrives eller en installation udskiftes m.m. Der kan ikke på bestemmelsen støttes krav om fradrag for ikke foretagne afskrivninger i tilfælde, hvor en bygning eller en installation sælges eller tilintetgøres ved brand eller lignende. Nedrivningsfradrag kan indrømmes ved såvel hel som delvis nedrivning af en bygning. Ved delvis nedrivning af en bygning kan nedrivningsfradrag kun beregnes i forhold til den nedrevne del af bygningen. For så vidt angår installationer er adgangen til fradrag ikke begrænset til udskiftningstilfælde, men fradrag kan også indrømmes, hvor en installation nedtages endeligt, uden at den erstattes af en anden.

Reglen om nedrivningsfradrag i lovens § 24, stk. 2, finder anvendelse på nedrivninger og udskiftninger m.v., der finder sted den 15. september 1957 eller senere, medens der ved nedrivninger m.v. før nævnte dato forholdes i overensstemmelse med de hidtil gældende regler.

Til belysning af lovens bestemmelse om nedrivningsfradrag anføres følgende eksempel

I 1957 erhverves en bygning med en antagelig levealder af 50 år for 100.000 kr. Bygningen, der således kan afskrives med 2 pct. eller 2.000 kr. om året, nedrives i 1997. Afskrivningsforløbet er følgende: 1957-1966: ingen afskrivning; 1967-1986: afskrivning 40.000 kr.; 1987-1991: ingen afskrivning; 1992-1996: afskrivning 10.000 kr. I den skattepligtige indkomst for 1997 kan der gives et fradrag på 20.000 kr. svarende til de manglende afskrivninger i 1957-1966, medens der ikke opnås noget skattemæssigt fradrag for de manglende afskrivninger 1987-1991, 10.000 kr. eller for de til nedrivningsåret og de følgende år svarende afskrivninger 20.000 kr.

51. Foruden de under de foregående punkter omhandlede regler om almindelige afskrivninger på bygninger og installationer i bygninger indeholder loven i §§ 26-28 og 39 regler om en særlig ekstraafskrivning på nyerhvervede bygninger m.m.

Ekstraafskrivning på bygninger og installationer kan ifølge lovens § 39 kun foretages i tilfælde, hvor erhvervelsen (fuldførelsen) er sket den 15. september 1957 eller senere. Det er endvidere en betingelse, at der ikke er foretaget ekstraordinær afskrivning på bygningerne m.v., jfr. lovens § 41 og nedenfor under punkt 62.

Ekstraafskrivning kan foretages på alle bygninger, der kan gøres til genstand for almindelige afskrivninger, medens det er en betingelse for at foretage ekstraafskrivning på installationer i bygninger, at også bygningen omfattes af adgangen til almindelig afskrivning. Ekstraafskrivning kan foretages såvel på nyopførte som på ældre bygninger, og ekstraafskrivning kan ske, hvad enten bygningen er erhvervet gennem køb eller ved arv, gave eller anden erhvervelsesmåde, der kan ligestilles hermed. Der er derimod - i modsætning til, hvad der var tilfældet ved de ekstraordinære, skattefri afskrivninger - ikke hjemmel til at foretage ekstraafskrivning på afholdte ombygningsudgifter vedrørende bygninger.

Det er ifølge lovens § 26 en betingelse for foretagelsen af ekstraafskrivninger, at der for de pågældende indkomstår også foretages almindelige afskrivninger på de pågældende formuegoder.

Ekstraafskrivning kan i henhold til lovens § 27 foretages for det indkomstår, i hvilket det pågældende formuegode er erhvervet (fuldført), og for de 9 efter erhvervelsesåret nærmest følgende indkomstår. Inden for denne 10-årsperiode kan der som ekstraafskrivning i alt afskrives indtil 40 pct. af anskaffelsessummen for den pågældende bygning eller installation, idet den skattepligtige kan fordele ekstraafskrivningerne efter ønske - dog kan der i intet indkomstår ekstraafskrives mere end 10 pct. af anskaffelsessummen. Med hensyn til opgørelsen af anskaffelsessummen henvises til det foran under punkt 44 anførte. Ekstraafskrivning skal altid foretages med hele procenter. Den omstændighed, at der foretages ekstraafskrivning på en bygning eller installation, influerer ikke på den almindelige afskrivningsprocent på grundlag af bygningens levealder, jfr. lovens § 27, stk. 4. At der foretages ekstraafskrivning medfører blot, at den almindelige afskrivning for den pågældende skattepligtige tilendebringes før udløbet af bygningens eller installationens forudsatte levetid.

Reglerne om ekstraafskrivning finder også anvendelse i tilfælde, hvor en bygnings erhvervelsessum ifølge reglerne i lovens § 22, stk. 1, skal afskrives over 10 år. Såfremt adgangen til ekstraafskrivning benyttes, vil erhvervelsessummen i sådanne tilfælde kunne afskrives på 6 år.

I tilfælde, hvor der i henhold til bestemmelserne i lov nr. 198 af 6. juli 1957 er benyttet investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på en nyerhvervet bygning eller installation, kan ekstraafskrivning (såvel som almindelig afskrivning) foretages på grundlag af anskaffelsessummen efter fradrag af de benyttede investeringsfondshenlæggelser, jfr. i øvrigt almindelige bemærkninger foran under punkt 6.

Et eksempel vil belyse virkningerne af ekstraafskrivninger

Såfremt bygningens almindelige levetid skønnes at være 50 år, foretages den almindelige afskrivning med 2 pct. årlig. Man tænker sig, at den skattepligtige i to regnskabsår benytter sig af adgangen til ekstraafskrivning med den maksimale afskrivningssats 10 pct. Ekstraafskrivningen berører ikke den almindelige afskrivning i de pågældende regnskabsår, i hvilke der altså afskrives 2 pct. + 10 pct. = 12 pct. af erhvervelsessummen. Foretagelsen af ekstraafskrivningerne på tilsammen 20 pct. bevirker, at bygningen herefter vil være fuldt afskrevet i løbet af 40 år, altså 10 år hurtigere, end hvis ekstraafskrivning ikke var benyttet.

Hvis en bygning eller en installation sælges inden for den 10-årige periode, over hvilken ekstraafskrivning kan foretages, kan sælgeren ikke foretage ekstraafskrivning for det indkomstår, hvori salget finder sted, jfr. lovens § 27, stk. 2. Det samme gælder tilfælde af anden overdragelse. Hvis formuegodet erhverves og afhændes m.m. inden for samme indkomstår, kan der ikke foretages ekstraafskrivning på dette.

52. I tilfælde, hvor der har været foretaget ekstraafskrivning på en bygning eller en installation, skal der ved salg, ved udbetaling af forsikrings- eller erstatningssum o.lign., hvis salgssummen m.v. overstiger den skattefrit nedskrevne værdi, finde indkomstbeskatning af avancen sted i overensstemmelse med reglerne i lovens § 28. Ifølge lovbestemmelsen opgøres avancen som forskellen mellem på den ene side salgssummen og på den anden side anskaffelsessummen med fradrag af samtlige over den skattepligtige indkomst foretagne afskrivninger, såvel almindelige afskrivninger som ekstraafskrivninger, og af den således opgjorte avance - dog højst af et beløb lig summen af samtlige over den skattepligtige indkomst foretagne afskrivninger - skal der svares indkomstskat med 30 pct. Med hensyn til de nærmere regler om denne indkomstskat på 30 pct. henvises til det nedenfor i afsnit VIII anførte.

Hvor der trods ekstraafskrivning på bygninger eller installationer måtte fremkomme et tab i forbindelse med salg m.m., vil et sådant tab være indkomstopgørelsen uvedkommende.

Til belysning af den anførte bestemmelse om indkomstbeskatning af avance anføres følgende eksempel

En bygning er erhvervet i 1958 for 100.000 kr. I 1958 og 1959 afskrives årlig som almindelig afskrivning 2 pct. eller 2.000 kr. og som ekstraafskrivning 10 pct. eller 10.000 kr., i alt 12.000 kr., eller over de to år 24.000 kr., således at bygningen er nedskrevet til 76.000 kr. I 1960 og 1961 afskrives almindeligt med 2.000 kr. årlig, således at bygningen herefter er nedskrevet til 72.000 kr. eller med i alt 28.000 kr. Bygningen sælges i 1962 for 110.000 kr. Den indvundne avance udgør 38.000 kr., og af denne indkomstbeskattes et til de foretagne afskrivninger svarende beløb eller 28.000 kr. med 30 pct.; indkomstskatten udgør således 8.400 kr. Hvis bygningen i stedet var blevet solgt for 90.000 kr., ville avancen have været 18.000 kr., og dette beløb beskattes med 5.400 kr.

53. Har en skattepligtig i medfør af bestemmelserne i lov nr. 198 af 6. juli 1957 om investeringsfonds benyttet skattefri henlæggelser til en sådan fond til forlods afskrivning på bygninger eller installationer i bygninger, sidestilles de forlods afskrivninger med ekstraafskrivninger. Dette betyder, at den foran under punkt 52 omhandlede bestemmelse i lovens § 28 om indkomstbeskatning af avance ved salg m.v. også finder anvendelse i tilfælde, hvor der er benyttet investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på bygninger og installationer i bygninger.

B.

Installationer i bygninger, der ikke kan gøres til genstand for skattefri afskrivninger, bortset fra en- eller tofamilieshuse.

54. De foran under punkterne 44-50 omhandlede regler vedrørende skattefri afskrivninger m.v. på installationer i bygninger, der kan gøres til genstand for skattefri afskrivninger, finder også anvendelse på de her omhandlede installationer.

Der kan ikke foretages ekstraafskrivninger på de her omhandlede installationer.

C.

Installationer i en- eller tofamilieshuse.

55. Installationer i en- eller tofamilieshuse kan ikke gøres til genstand for skattefri afskrivning, jfr. punkt 42.

Ved udskiftning af installationer i bygninger af den her omhandlede art kan der derimod i henhold til bestemmelsen i lovens § 25 i indkomstopgørelsen for udskiftningsåret fradrages et beløb lig summen af de afskrivninger, som kunne være foretaget på den pågældende installation i erhvervelsesåret og senere indkomstår forud for det, hvori udskiftning sker, såfremt den skattepligtige ikke i medfør af lovens § 18, stk. 3, havde været afskåret fra at foretage afskrivning. Det samme gælder, hvor en installation nedtages endeligt. På tilsvarende måde som foran under punkt 50 anført vil beløb, der indvindes ved salg af udskiftede eller nedtagne installationer, ikke være at tage i betragtning ved opgørelsen af fradraget og de indvundne beløb påvirker heller ikke i øvrigt indkomstopgørelsen.

Reglen i lovens § 25 finder anvendelse på udskiftninger m.v., der finder sted den 15. september 1957 eller senere, og den tidligere praksis, hvorefter der ved udskiftning af de her omhandlede installationer ved indkomstopgørelsen for udskiftningsåret kunne ske fradrag for forskellen mellem det gamle aktivs anskaffelsessum og det beløb, det indbringer ved salg, kan ikke finde anvendelse, hvor udskiftning m.v. sker efter den nævnte dato.

D.

Særlige regler for visse bygninger og installationer.

56. Ifølge lovens § 29 kan lovens regler fraviges i tilfælde, hvor der påhviler en fast ejendom hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, hvorved der navnlig er tænkt på tilfælde, hvor bygninger opføres på lejet grund med forpligtelse til at aflevere grunden i ryddeliggjort stand ved lejeperiodens udløb.

Såfremt lovens almindelige afskrivningsregler fraviges i sådanne tilfælde, kan der ikke foretages ekstraafskrivninger på de pågældende bygninger m.v.

E.

Særlige regler for ombygninger af lejede lokaler.

57. Som anført foran under punkt 1 falder udgifter til ombygning af lejede lokaler uden for lovens anvendelsesområde, og de hidtil gældende regler finder her fortsat anvendelse. Udgifter til ombygning af lejede lokaler skal aktiveres og kan afskrives med 5 pct. årlig. Hvis lejemålet er tidsbegrænset, og det må antages, at lejemålet ikke vil kunne fortsættes ud over den aftalte lejeperiode, kan udgifterne dog afskrives over lejeperioden.

VII. Særlige regler om driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne om ekstraordinære, skattefri afskrivninger.

58. I det omfang, en skattepligtig i henhold til de af skattedepartementet tidligere udsendte meddelelser og cirkulærer kan foretage ekstraordinære, skattefri afskrivninger på driftsmidler, kan den pågældende i henhold til lovens § 40 vælge at foretage sådanne afskrivninger i stedet for at benytte den nye lovs afskrivningsregler.

Den skattepligtige behøver ikke at anvende samme afskrivningsregler for samtlige til en virksomhed hørende driftsmidler, men kan vælge at benytte reglerne om ekstraordinære afskrivninger for enkelte af virksomhedens driftsmidler og de nye afskrivningsregler for virksomhedens øvrige driftsmidler.

59. Vælger den skattepligtige at foretage ekstraordinære, skattefri afskrivninger på driftsmidler, vil disse være at foretage i overensstemmelse med de i de pågældende meddelelser, cirkulærer og individuelle tilladelser indeholdte regler, og det bestemmes udtrykkeligt i lovens § 40, stk. 1, at ordinær afskrivning i så fald skal foretages efter de hidtil gældende regler.

Så længe der foretages ekstraordinære afskrivninger på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, samt på skibe, skal de pågældende driftsmidler ikke medregnes i saldoværdien efter lovens § 2, stk. 1, jfr. § 13. Hvis sådanne driftsmidler en gang er overført til saldoværdien, kan de ikke senere gøres til genstand for ekstraordinære afskrivninger.

For så vidt angår bygninger kan ekstraordinære afskrivninger påbegyndes når som helst inden for den i de pågældende meddelelser og cirkulærer fastsatte periode, over hvilken de ekstraordinære afskrivninger kan fordeles. Har der været foretaget ekstraafskrivning på bygningen eller et fuldt års afskrivning for erhvervelsesåret, kan der dog ikke foretages ekstraordinære afskrivninger på denne.

60. For så vidt angår tilfælde, hvor den skattepligtige har valgt at foretage ekstraordinære afskrivninger på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, samt på skibe, bestemmes det i lovens § 40, stk. 2, at de når som helst kan overføres til saldoafskrivning i overensstemmelse med de i loven indeholdte regler. Hvor sådanne driftsmidler en gang er medtaget under saldoafskrivningen, kan de derimod som allerede tidligere anført ikke senere gøres til genstand for ekstraordinære afskrivninger.

Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, samt skibe, hvorpå en skattepligtig har valgt at foretage ekstraordinære afskrivninger, skal altid overføres til afskrivning efter lovens nye afskrivningsregler, når den til ekstraordinær afskrivning udsondrede del af anskaffelsessummen er afskrevet fuldt ud, eller når den periode, hvori ekstraordinære afskrivninger kan foretages, er udløbet.

For det indkomstår, i hvilket maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, samt skibe overføres til afskrivning efter de nye regler, er afskrivningsgrundlaget det pågældende formuegodes anskaffelsessum med fradrag af de i tidligere indkomstår foretagne ordinære og ekstraordinære skattefri afskrivninger. Ekstraordinær afskrivning på det pågældende formuegode kan ikke foretages for det indkomstår, i hvilket overførsel finder sted, eller for senere indkomstår.

61. For så vidt angår tilfælde, hvor en skattepligtig har forbeholdt sig ret til at foretage ekstraordinære afskrivninger på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, samt på skibe, skal de nye regler om den skattemæssige behandling af salgssummer og forsikrings- eller erstatningssummer finde anvendelse, selv om det pågældende formuegode ved afhændelse m.v. ikke var overført til afskrivning efter de nye regler. Med hensyn til afhændelse m.v. den 15. september 1957 eller senere af enkelte driftsmidler bestemmes det i lovens § 42, at salgssummen m.v. skal fradrages i saldoværdien for virksomhedens øvrige aktiver af nævnte art, jfr. lovens § 2, stk. 1 og § 13. Samtidig skal saldoværdien forøges med det solgte formuegodes anskaffelsessum efter fradrag af de indtil salgstidspunktet foretagne ordinære og ekstraordinære, skattefri afskrivninger. Det bemærkes i denne forbindelse, at der i dette tilfælde for salgsåret kan beregnes forholdsmæssig afskrivning fra regnskabsårets begyndelse til datoen for afhændelsen, og at dette gælder både de ordinære afskrivninger og de ekstraordinære afskrivninger. Såfremt afhændelsen m.v. sker med tab i forhold til den skattefrit nedskrevne værdi, kan den skattepligtige dog vælge at fradrage tabet fuldt ud i salgsåret i overensstemmelse med den "kompletterende" regel, hvorom henvises til punkterne 20, jfr. 39 foran. Ved afhændelse m.v. den 15. september 1957 eller senere af de her omhandlede driftsmidler i forbindelse med en virksomheds salg, afståelse eller ophør finder bestemmelserne i lovens § 6, jfr. § 13, anvendelse; avance eller tab på driftsmidlerne beregnes i så fald på grundlag af deres anskaffelsessum efter fradrag af de indtil salgstidspunktet foretagne ordinære og ekstraordinære skattefri afskrivninger. Har afhændelsen m.v. fundet sted før 15. september 1957, gælder de hidtidige regler, herunder de særlige regler om indkomstbeskatning af avance, der er knyttet til bestemmelserne om ekstraordinære afskrivninger.

Ved afhændelse m.v. af bygninger og installationer i bygninger, der har været genstand for ekstraordinære afskrivninger, skal ifølge lovens § 43 de i bestemmelserne om ekstraordinære afskrivninger foreskrevne regler om indkomstbeskatning af avance fortsat være gældende uden hensyn til, hvornår afhændelsen m.v. finder sted.

62. I henhold til skattedepartementets cirkulære af d.d. er ordningen angående ekstraordinære, skattefri afskrivninger på skibe samt visse bygninger og maskiner m.v. ophævet med virkning fra udgangen af december måned 1957. Da der efter lovens regler er adgang til at foretage forskudsafskrivning på skibe, der kontraheres den 15. september 1957 eller senere, og ekstraafskrivning på visse bygninger og installationer, der erhverves (fuldføres) den 15. september 1957 eller senere, forekommer der således en periode fra 15. september 1957 til 31. december 1957, hvor begge sæt regler om udvidet afskrivning på kontraherede skibe og på bygninger og installationer samtidig kan finde anvendelse. En skattepligtig kan ikke anvende begge sæt regler på samme formuegode, og det bestemmes derfor i lovens § 41, at forskudsafskrivning og ekstraafskrivning ikke kan foretages på formuegoder, på hvilke en skattepligtig har foretaget ekstraordinær afskrivning.

63. Til belysning af det foran under punkterne 58-62 omtalte skal anføres et par eksempler; det forudsættes, at den skattepligtige har kalenderåret som indkomstår

Eks. 1: En skattepligtig, der driver en produktionsvirksomhed, har opført en fabriksbygning (fuldført pr. 1. januar 1952) med en antagelig levealder af 50 år for en udgift på 100.000 kr. Af opførelsessummen udskilles 40 pct. eller 40.000 kr. til ekstraordinær afskrivning indenfor en 10-årsperiode, medens de resterende 60.000 kr. afskrives ordinært med 2 pct. årlig. I indkomstårene 1952-56 har den skattepligtige ikke ønsket at benytte sig af adgangen til at afskrive ekstraordinært og har på den til ekstraordinær afskrivning udskilte del af anskaffelsessummen kun afskrevet med den til normal afskrivning svarende procentsats 2 pct. Af denne del af opførelsessummen er der herefter afskrevet i alt 4.000 kr., og de resterende 36.000 kr. vil kunne afskrives ekstraordinært over indkomstårene 1957-61, dog højst med 25 pct. af 40.000 kr. eller 10.000 kr. årlig. I det omfang den skattepligtige ikke måtte have afskrevet de 40.000 kr. ekstraordinært indenfor 10-årsperioden, afskrives restbeløbet med lige store rater over den da resterende del af den ordinære afskrivningsperiode.

Da bygningen er fuldført før 15. september 1957, kan den skattepligtige ikke vælge i stedet for ekstraordinær afskrivning at foretage ekstraafskrivning på bygningen efter de nye regler.

Eks. 2: En skattepligtig, der driver en produktionsvirksomhed, har den 1. juli 1956 fået leveret maskiner for 60.000 kr., hvoraf 30.000 kr. udskilles til ekstraordinær afskrivning indenfor en 5-årsperiode, medens de øvrige 30.000 kr. afskrives ordinært. Der afskrives i indkomståret 1956 ekstraordinært 33,33 pct. eller 10.000 kr. og ordinært 10 pct. p.a., d.v.s. for et halvt år 1.500 kr. Den skattepligtige vælger at fortsætte de ekstraordinære afskrivninger i stedet for at gå over til saldoafskrivning på de pågældende driftsmidler. Han afskriver i hvert af indkomstårene 1957 og 1958 10.000 kr. ekstraordinært og 3.000 kr. ordinært. Da den ekstraordinære afskrivning hermed er tilendebragt, skal den del af anskaffelsessummen, der endnu ikke er afskrevet, 22.500 kr. overføres til saldoafskrivning for indkomståret 1959. På samme måde forholdes, hvis den ekstraordinære afskrivning først tilendebringes i et senere indkomstår inden for 5-årsperioden, således at den del af anskaffelsessummen, der afskrives ordinært, og som på dette tidspunkt endnu ikke er afskrevet, overføres til saldoafskrivning.

Er det til ekstraordinær afskrivning udskilte beløb ikke fuldt afskrevet ved udløbet af 5-årsperioden, d.v.s. ved udgangen af indkomståret 1960, overføres restbeløbet tilligemed de 16.500 kr., der på dette tidspunkt endnu ikke er afskrevet ordinært, til saldoafskrivning for indkomståret 1961. Såfremt den skattepligtige for indkomståret 1957 eller for et senere indkomstår indenfor 5-årsperioden, hvor den ekstraordinære afskrivning ikke er tilendebragt, vælger at overgå til saldoafskrivning, forholdes på lignende måde, således at den del af anskaffelsessummen, der ved begyndelsen af dette indkomstår endnu ikke er afskrevet ordinært eller ekstraordinært, overføres til saldoafskrivning.

VIII. Særligt om indkomstskat på 30 pct. af visse avancer.

64. I henhold til lovens § 6 og det foran under punkt 25 anførte skal der ved salg m.m. af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, når afhændelsen sker i forbindelse med virksomhedens salg, afståelse eller ophør, svares indkomstskat med 30 pct. af avancen. Samme regel gælder, når skibe afhændes i forbindelse med virksomhedens salg, afståelse eller ophør, jfr. lovens § 13 og punkt 39 foran. Endvidere er det i lovens § 28 foreskrevet, at hvor bygninger og installationer, på hvilke der har været foretaget ekstraafskrivning, afhændes m.m., skal der af den efter nærmere angivne regler opgjorte avance svares indkomstskat med 30 pct., jfr. punkt 52 foran.

65. Avancer af den under punkt 64 omhandlede art skal opgøres særskilt for det indkomstår, hvor afhændelse m.v. har fundet sted. De indgår ikke i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men skal opføres som en særlig post på selvangivelsen for det til det pågældende indkomstår svarende skatteår. Statsskattelovens og kontrollovens regler, herunder reglerne vedrørende selvangivelse samt vedrørende den foreløbige og endelige indkomstansættelse, finder - i det omfang, det er muligt - anvendelse på de her omhandlede avancer. Endvidere kan ligningsmyndighedernes opgørelse af avancerne og beregning af skatten påklages efter reglerne i lov nr. 108 af 31. marts 1938.

Endelig finder reglen i statsskattelovens § 36 om bortfald af skattepligt anvendelse på 30-pct.-indkomstskatten. Hvis en skattepligtig person således afgår ved døden i første skattehalvår, vil skattepligten bortfalde for andet skattehalvår.

66. 30-pct.-indkomstskatten beregnes i København af direktoratet for Københavns skattevæsen og udenfor København af vedkommende skatteråd. Kommuner, der har opnået tilladelse fra skattedepartementet til selv at foretage beregningen af statsskat for så vidt angår personer, skal dog for personer foretage beregningen af 30-pct.-indkomstskatten.

Beregningen og opkrævningen af 30-pct.-indkomstskatten foretages i forbindelse med beregningen og opkrævningen af indkomstskatten til staten i øvrigt, for så vidt angår de i statsskattelovens § 2, nr. 5 a, omhandlede selskaber m.v. i forbindelse med beregningen og opkrævningen af den ordinære indkomstskat til staten. 30-pct.-indkomstskatten skal dog opføres som en særskilt post på skatteberegningslisterne m.v. og på skatteopkrævningsbilletterne. Skatten forfalder til betaling til de samme terminer og med samme betalingsfrist som de foran nævnte øvrige indkomstskatter til staten.

Finansministeren kan i henhold til bestemmelsen i statsskattelovens § 37 eftergive eller nedsætte 30-pct.-indkomstskatten.

67. I henhold til lovens § 34 tilfalder en trediedel af 30-pct.-indkomstskatten den kommune, hvori statsskatteansættelsen for det pågældende skatteår har fundet sted.

Om indbetaling til statskassen gælder de almindelige regler i statsskattelovens § 38, idet kommunen indbetaler de statskassen tilfaldende to trediedele af skatten fordelt over de sædvanlige afregningsterminer og tilbageholder den kommunen tilfaldende trediedel.

Ved eventuel nedsættelse af 30-pct.-indkomstskatten eller ved delvis uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt på de statskassen og kommunen tilfaldende andele af skatten.

68. Ifølge lovens § 6, stk. 1, jfr. § 13 og § 28, stk. 1, kan 30-pct.-indkomstskatten ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Skattedepartementet, den 31. oktober 1957.

Hans P. Gøtrik.

Ingen