Landbrugsministeriets skrivelse af 13. september 1956 om ændrede maksimumsbeløb i forbindelse med tilplantning
Statutory Text (2 Articles)
Landbrugsministeriets skrivelse af 13. september 1956 om ændrede maksimumsbeløb i forbindelse med tilplantning
I skrivelse af 28' marts 1956 - P. 7110 - har hedeselskabet indstillet, at der foretages en forhøjelse af de for tiden gældende maksimumsbeløb pr. ha. for tilskud til plantager under hedeselskabets tilsyn.
I denne anledning skal man efter stedfunden brevveksling med finansministeriet meddele, at landbrugsministeriet kan godkende, at maksimumsbeløbet med virkning for fremtidige plantageanlæg fastsættes således
for løvtræplantager: 1050 kr. pr. ha. for nåletræplantager: 500 kr. pr. ha.
Ved anlæg af nåletræplantager under særligt vanskelige jordbundsforhold, hvor omfattende renholdelsesarbejder er nødvendige, vil tilskudet dog efter hedeselskabets skøn i det enkelte tilfælde kunne fastsættes til indtil 900 kr. pr. ha.
Tilskuddet til kommuneplantager vil som hidtil kunne ansættes 300 kr. højere pr. ha. end for private plantager.
J. Smørum
/N. Wermuth