Legislator Case Law & Legislation
C19560007809 DK

Cirkulære om en med Norge og Sverige indgået overenskomst om forholdet mellem værnepligt og statsborgerret i Danmark, Norge og Sverige (Til samtlige udskrivningschefer, lægdsforstanderier og lægdsmænd)

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1956 78 Valid

Artikel 1.

Den, som alene har statsborgerret i en af de kontraherende stater, skal i de andre kontraherende stater være fritaget for værnepligt og anden tjeneste, som står i forbindelse med værnepligten, herunder hjemmeværnspligt.

Cirkulære (1 sp) 1956 78 Valid

Artikel 2.

Den, som har statsborgerret i mere end en kontraherende stat, skal ved anvendelsen af denne overenskomst behandles, som om han alene havde statsborgerret i den kontraherende stat, i hvilken han er fast bosat eller, såfremt han ikke har fast bopæl i en sådan stat, senest har været fast bosat.

Har opholdet i en kontraherende stat udstrakt sig over to år, og opholder han sig fremdeles i denne stat, er denne under enhver omstændighed berettiget til at anse ham for fast bosat i staten.

Har den, som har statsborgerret i mere end en kontraherende stat, ikke overholdt de bestemmelser, der gælder for ham som værnepligtig i en sådan stat, kan andre kontraherende stater, i hvilke han har statsborgerret, dog straks pålægge ham værnepligt. Ved uagtsomme eller mindre betydelige overtrædelser af de pågældende bestemmelser skal der dog indrømmes ham en rimelig frist til at berigtige forholdet.

Cirkulære (1 sp) 1956 78 Valid

Artikel 3.

Har den, som er statsborger i mere end en af de kontraherende stater, i en af disse forrettet den første samlede tjeneste i forsvaret, skal han være fritaget for tilsvarende tjeneste i de andre kontraherende stater.

Ved anvendelsen af denne artikel anses en person for at have forrettet den første samlede tjeneste i forsvaret, når han

1) er hjemsendt efter at have forrettet den første samlede tjeneste i forsvaret i den fulde tjenestetid, eller

2) er hjemsendt efter frivilligt at have gjort tjeneste i forsvaret i et tidsrum, der ikke er kortere end den tjenestetid for værnepligtigt mandskab, som i den pågældende stat er fastsat for pågældende værn, våbenart o.s.v., for så vidt sådan tjeneste i denne stat ligestilles med aftjening af værnepligten.

Har den i stykke 1 omhandlede værnepligtige alene forrettet en del af den første samlede tjeneste i en kontraherende stat, skal han i en anden kontraherende stat alene kunne indkaldes til tilsvarende tjeneste i det omfang, som efter omstændighederne anses for rimeligt og nødvendigt af hensyn til hans anvendelse i forsvaret.

De i denne artikel omhandlede personer kan i den kontraherende stat, i hvilken de fremtidig vil være værnepligtige, iøvrigt undergives de forpligtelser, som i denne stat gælder for værnepligtige af tilsvarende alder, uddannelse o.s.v., herunder hjemmeværnstjeneste.

Cirkulære (1 sp) 1956 78 Valid

Artikel 4.

Med tjeneste i forsvaret i den i artikel 3 omhandlede betydning ligestilles for Danmarks vedkommende tjeneste i civilforsvarskorpset og den civile arbejdspligt, der træder i stedet for militærtjeneste, for Norges vedkommende den civile arbejdspligt, der træder i stedet for militærtjeneste, og for Sveriges vedkommende våbenfri værnepligtstjeneste udenfor forsvaret.

Cirkulære (1 sp) 1956 78 Valid

Artikel 5.

Hver kontraherende stat vil velvilligt overveje muligheden for at tilstå hel eller delvis fritagelse for værnepligt til den, som erhverver dens statsborgerret efter helt eller delvist at have aftjent værnepligt i en anden kontraherende stat.

De i artiklerne 3 og 4 indeholdte bestemmelser vil være at betragte som vejledende for afgørelsen i sådanne tilfælde.

Cirkulære (1 sp) 1956 78 Valid

Artikel 6.

Den, som i en af de kontraherende stater på grund af legemlige eller sjælelige mangler, vedvarende sygdom, foreliggende legemlig svaghed eller anden lignende årsag er blevet erklæret for tjenstudygtig og derfor fritaget for at opfylde værnepligt, skal også i de andre kontraherende stater være fritaget herfor.

Cirkulære (1 sp) 1956 78 Valid

Artikel 7.

Hel eller delvis fritagelse for værnepligt i henhold til denne overenskomst skal kunne betinges af, at der tilvejebringes fornøden bevislighed for, at betingelserne herfor er opfyldt.

Såfremt vedkommende myndighed ikke på tjenestens vegne tilvejebringer bevisligheden, kan den pålægge den værnepligtige selv at tilvejebringe den indenfor en af myndigheden fastsat frist, der ikke må være kortere end tre måneder. Oversidder han denne frist, kan han betragtes som den, der ikke opfylder betingelserne for fritagelse for værnepligt.

Cirkulære (1 sp) 1956 78 Valid

Artikel 8.

De kontraherende stater vil meddele hverandre de oplysninger, der er fornødne for at afgøre, om en person opfylder betingelserne for hel eller delvis fritagelse for værnepligt i henhold til denne overenskomst.

De vil holde hverandre underrettet om, hvilke myndigheder der er konpetente til at afgive sådanne oplysninger, og hvilke bevisligheder de udsteder om de i denne overenskomst omhandlede forhold.

Cirkulære (1 sp) 1956 78 Valid

Artikel 9.

Denne overenskomst træder i kraft med undertegnelsen.

Den kan af hver kontraherende stat med en frist af seks måneder opsiges i forhold til hver af de andre kontraherende stater.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede underskrevet denne overenskomst og forsynet den med deres segl.

Udfærdiget i Oslo den 3. marts 1956 i tre eksemplarer på dansk, norsk og svensk, hvilde tekster skal have lige gyldighed.

(sign.) M. A. WASSARD.

(sign.) HALVARD LANGE.

(sign.) HANS W:SON AHLMANN.

Cirkulære (1 sp) 1956 78 Valid

Cirkulære om en med Norge og Sverige indgået overenskomst om forholdet mellem værnepligt og statsborgerret i Danmark, Norge og Sverige

(Til samtlige udskrivningschefer, lægdsforstanderier og lægdsmænd)

Man skal herved meddele, at der den 3. marts 1956 mellem Danmark, Norge og Sverige er afsluttet en overenskomst om forholdet mellem værnepligt og statsborgerret i de tre lande, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse af 23. marts 1956. Overenskomstens danske tekst er aftrykt som bilag til nærværende cirkulære.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 22. MAJ 1956.

P. M. V.

Zeuthen.

/Knud Larsen.

---------------------------------------------------------------------

BILAG.

OVERENSKOMST OM FORHOLDET MELLEM VÆRNEPLIGT OG STATSBORGERRET I DANMARK, NORGE OG SVERIGE.

Den kgl. danske regering, den kgl. norske regering og den kgl. svenske regering, der ønsker at ordne forholdet mellem værnepligt og statsborgerret i Danmark, Norge og Sverige, er blevet enige om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →