Skrivelse om afsoning af underholdsbidrag.\n(Til inspektøren for Københavns fængsler)
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse om afsoning af underholdsbidrag.
(Til inspektøren for Københavns fængsler)
Der er rejst spørgsmål om, hvorvidt afsoning af underholdsbidrag skal finde sted forud for afsoning af en fængselsstraf I tilfælde, hvor der foreligger resolution om afsoning af underholdsbidrag for en person, der tillige skal afsone fængselsstraf i statsfængsel.
Det er overfor Direktoratet oplyst, at man hidtil har benyttet den fremgangsmåde, at man, når resolution om afsoning af underholdsbidrag er fremkommet på et tidspunkt, hvor en i Københavns fængsler hensiddende person er idømt en fængselsstraf, der skal udstås i statsfængsel, har tilbagesendt resolutionen til vedkommende myndighed, når afsoningen af fængselsstraffen enten er påbegyndt eller snart kan forventes påbegyndt. I tilfælde, hvor afsoning af underholdsbidrag er påbegyndt, forinden den pågældende er idømt en fængselsstraf, der skal udstås i statsfængsel, har man derimod ladet afsoning af underholdsbidrag tilendebringe, inden fangen er hensat til afsoning af fængselsstaffen.
Direktoratet kan godkende den hidtil fulgte praksis, som man mener forsat bør anvendes på det omhandlede område.
Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 26. april 1955