Legislator Case Law & Legislation
C19550022318 DK

Forretningsorden for monopol-ankenævnet

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

Forretningsorden 1955 223 Historic

§ 1

Nævnet består af en formand og 2 andre medlemmer. Formanden skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes til højesteretsdommer; et af medlemmerne skal have nationaløkonomisk kundskab, og et medlem udnævnes efter forhandling med Den danske Handelsstands Fællesrepræsentation og Industrirådet.

Forretningsorden 1955 223 Historic

§ 2

For hvert medlem udnævner handelsministeren en suppleant, som, når vedkommende medlem har forfald, kan deltage i nævnets møder i stedet for det forhindrede medlem. Forsåvidt angår det medlem af nævnet, som er udnævnt efter forhandling med Den danske Handelsstads Fællesrepræsentation og Industrirådet, finder udnævnelse af suppleant ligeledes sted efter forhandling med de nævnte organisationer.

Forretningsorden 1955 223 Historic

§ 3

Intet af nævnets medlemmer må deltage i afgørelsen af en sag, der umiddelbart berører erhvervsvirksomheder eller brancheorganisationer, i hvilke han er interesseret, eller til hvilke han er knyttet. Nævnet afgør selv i påkommende tilfælde, om et medlem kan deltage i en sags behandling.

Forretningsorden 1955 223 Historic

§ 4

Stk. 1. Tid og sted for nævnets møder fastsættes af formanden, der drager omsorg for mødernes indkaldelse.

Stk. 2. Formanden tilrettelægger nævnets arbejde og leder forhandlingerne på nævnets møder.

Stk. 3. Formanden påser, at de nævnet forelagte sager fremmes med tilbørlig hurtighed.

Stk. 4. For at beslutning kan træffes, skal alle medlemmer være til stede. Hvert medlem har 1 stemme.

Forretningsorden 1955 223 Historic

§ 5

Stk. 1. Nævnet er berettiget til at anstille undersøgelser angående de enkelte sager samt til at indhente de til foreliggende klagers bedømmelse nødvendige oplysninger hos monopoltilsynet eller hos vedkommende klager. Nævnet kan om fornødent kræve, at klageren giver personligt møde for nævnet til nærmere redegørelse for klagen.

Stk. 2. Der skal gives klageren og monopoltilsynet adgang til at gøre sig bekendt med det for nævnet foreliggende materiale; forsåvidt angår klageren dog kun såfremt dette ikke indeholder fortrolige oplysninger vedrørende andre virksomheders forhold eller oplysninger, som ikke uden skade for almindelige samfundsinteresser kan udleveres. Der skal endvidere gives klageren og monopoltilsynet adgang til ved møde for nævnet mundtlig nærmere at redegøre for klagen.

Forretningsorden 1955 223 Historic

§ 6

Stk. 1. I tilfælde, hvor der finder procedure sted for nævnet, er proceduren offentlig, medmindre nævnets formand efter forhandling med parterne træffer anden afgørelse. Ved afgørelsen bør hensyn bl.a. tages til, om der i sagen måtte være eller senere måtte kunne forventes at fremkomme hemmelige eller fortrolige oplysninger eller oplysninger iøvrigt af en sådan beskaffenhed, at offentlig procedure må antages at kunne tilføje klageren eller trediemand økonomisk tab eller anden skade.

Stk. 2. Med hensyn til de sager, hvor proceduren foregår offentlig, skal der med mindst 3 dages varsel ske bekendtgørelse - med angivelse af tid og sted for sagens foretagelse - ved opslag på handelsministeriets opslagstavle.

Forretningsorden 1955 223 Historic

§ 7

Stk. 1. Snarest muligt efter sagens endelige behandling træffer nævnet afgørelse ved en af grunde ledsaget kendelse.

Stk. 2. I tilfælde af uenighed mellem nævnets medlemmer træffes afgørelsen i overensstemmelse med flertallets vedtagelse. Såfremt mindretallet ønsker det, skal kendelsen indeholde oplysninger om mindretallets stilling uden angivelse af vedkommende medlems navn.

Stk. 3. Kendelsen indføres i en dertil indrettet protokol og underskrives af hvert af nævnets medlemmer. Formanden drager omsorg for, at kendelsen bringes til såvel klagerens som monopoltilsynets kundskab.

Forretningsorden 1955 223 Historic

§ 8

Over nævnets møder føres en protokol, der ved hvert mødes slutning underskrives af formanden og sekretæren. I denne protokol angives tid og sted for mødet, om nævnets medlemmer møder personligt eller ved suppleant, sagens j.nr. med klagerens navn, de i sagen fremlagte dokumenter, navne på de personer, der er til stede som parter eller på disses vegne eller til deres bistand, og om proceduren er offentlig. Endvidere skal protokollen indeholde en kort fremstilling af forhandlingerne med angivelse af parternes påstande, begæringer og indsigelser, forsåvidt de ikke indeholdes i fremlagte dokumenter. Af udviklinger og foredrag til begrundelse af påstande, begæringer eller indsigelser optages intet i protokollen, medmindre formanden under særlige omstændigheder bestemmer dette.

Forretningsorden 1955 223 Historic

§ 9

Stk. 1. Forsåvidt angår klager over de af priskontrolrådet i medfør af lov om priser m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 463 af 14. november 1949, lov nr. 233 af 25. maj 1951 og lov nr. 191 af 30 maj 1952 eller i medfør af lov nr. 378 af 14. november 1952 om prisaftaler m.v., jfr. monopollovens § 25, stk. 1, fastsatte bestemmelser og trufne afgørelser afgiver nævnet indstilling til handelsministeren angående de pågældende sager, jfr. monopollovens § 23, stk. 1.

Stk. 2. I tilfælde af uenighed mellem nævnets medlemmer affattes indstillingen i overensstemmelse med flertallets vedtagelse. Såfremt mindretallet ønsker det, skal der i indstillingen gøres rede for mindretallets stilling uden angivelse af vedkommende medlems navn.

Stk. 3. Nævnets vedtagelser indføres i protokollen, jfr. § 8. Formanden drager omsorg for, at nævnets indstillinger udfærdiges i overensstemmelse med de skete vedtagelser og underskriver disse på nævnets vegne.

Forretningsorden 1955 223 Historic

§ 10. Stk. 1. Handelsministeren ansætter en sekretær for nævnet, hvorhos dette kan antage sådan yderligere medhjælp, som skønnes fornøden.

Stk. 2. De med nævnets virksomhed forbundne udgifter, derunder honorar til formanden og de øvrige medlemmer samt sekretæren, afholdes af statskassen.

Forretningsorden 1955 223 Historic

§ 11. Nævnets medlemmer og suppleanter, sekretæren og eventuelle medhjælpere er under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152 og 263, jfr. tjenestemandslovens § 3, forpligtet til at bevare tavshed med hensyn til de forhold, de gennem deres virksomhed bliver vidende om, herunder såvel angående trufne afgørelser og afgivne indstillinger som angående stemmeafgivningen.

Ministeriet for handel, industri og søfart, den 30 juni 1955.

Lis Groes.

äK. Netterstrøm.

Forretningsorden 1955 223 Historic

Forretningsorden for monopol-ankenævnet

I medfør af bestemmelserne i § 18 i lov nr. 102 af 31. marts 1955 om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger fastsættes herved følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →