Cirkulære om tiltale mod kollektive enheder.

§ 4, stk. 1 i lov nr. 109 af 10. april 1926 om tillæg til lov af 12. april 1911 om handel med smør og fremmede landbrugsprodukter m.m., jfr. § 4 i tillægslov nr. 109 af 31. marts 1930 og § 4, stk. 1 i tillægslov nr. 41 af 11. februar 1942 samt § 2 i lov nr. 93 af 4. maj 1927 om udførsel af mælkekonserves m.m.,

§ 4, stk. 3 i lov nr. 67 af 7. marts 1952 om kontrol med udførsel af danske grønsager,

§ 4, stk. 3 i lov nr. 68 af 7. marts 1952 om kontrol med udførsel af dansk frugt, og

§ 5, stk. 2 i lov nr. 43 af 11. februar 1942 om tilvirkning og forhandling m.m. af ost,

§ 6, stk. 2 i lov nr. 386 af 22. februar 1939 om udførsel, indførsel og forhandling af fjerkræ,

§ 13, stk. 2 i lov nr. 119 af 22. marts 1947 om forhandling, udførsel og indførsel af æg og ægprodukter m.m.,

§ 14, stk. 3 i lov nr. 76 af 9. marts 1948 om midler til bekæmpelse af plantesygdomme, ukrudt og visse skadedyr.

Under henvisning hertil skal jeg henlede opmærksomheden på, at ansvaret, når tiltale rejses for overtrædelse af de ovennævnte love eller en lov, der har tilsvarende ansvarsregler, bør gøres gældende mod den kollektive enhed, således at tiltalen rettes mod denne ved dens procesuelle repræsentant, og således at at der procederes på dom over den kollektive enhed som sådan - uden fastsættelse af bødeforvandlingsstraf. Dette gælder dog ikke, hvis der efter sagens omstændigheder findes at være anledning til at gøre ansvar gældende mod nogen enkeltperson; i så fald rejses tiltalen på sædvanlig måde mod denne, eventuelt mod denne og den kollektive enhed i forening.

Der henvises iøvrigt til fremstillingen i Hurwitz: Bidrag til læren om kollektiv enheders pønale ansvar, navnlig til det om afgrænsningen mellem kollektivets ansvar og objektivt lederansvar anførte, og til Hurwitz kriminalret pag. 383 ff.

Rigsadvokaten, den 10. september 1955

H. Olafsson.

(Til samtlige statsadvokater, politidirektøren i København og

samtlige politimestre).

§ 19, stk. 2 i lov nr. 135/1939 af 13. april 1938 om handel med foder- og gødningsstoffer samt grundforbedringsmidler,

§ 21, stk. 3 i lovbekendtgørelse nr. 229 af 28. juni 1937 om tilvirkning og forhandling af margarine m.m.,

§ 21, stk. 1 i lov nr. 346 af 29. juli 1942 om bekæmpelse af tuberkulose hos kvæg, svin og fjerkræ,

Cirkulære om tiltale mod kollektive enheder.

Landbrugsministeriet har overfor anklagemyndigheden henledt opmærksomheden på, at det ofte forekommer, at der i tilfælde, hvor en lov hjemler bødeansvar for en kollektiv enhed, rejses tiltale mod enhedens formelle leder, f.eks. formanden for et selskabs bestyrelse med den følge, at formanden idømmes bøde, og at der tillige fastsættes forvandlingsstraf. Den rette fremgangsmåde vil i sådanne tilfælde efter landbrugsministeriets formening være den, at tiltale rejses mod selskabet ved dettes aktuelle formand, således at selskabet som sådant idømmes bøde, og at forvandlingsstraf ikke fastsætte, idet formanden alene opfattes som selskabets processuelle repræsentant.

Som eksempler på love, der hjemler strafansvar for kollektive enheder, har landbrugsministeriet nævnt

Ingen