Legislator Case Law & Legislation
C19520011409 DK

Cirkulære om faderskabssager mod personer i udlandet.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1952 114 Historic

Cirkulære om faderskabssager mod personer i udlandet.

(Til præsidenten for Københavns byret og samtlige underretsdommere).

Da det ofte er forbundet med stor vanskelighed og bekostning at få gennemført de fra danske domstole fremsendte anmodninger om afhøring i udlandet inden retten af personer, der er sagsøgt i faderskabssager, skal justitsministeriet efter samråd med udenrigsministeriet og arbejds- og socialministeriet henstille, at retterne for at lette og billiggøre behandlingen af disse sager anvender følgende fremgangsmøde

Efter at der for den pågældende danske domstol er foretaget en indgående afhøring af moderen og eventuelle vidner, sender dommeren direkte til den danske repræsentation i vedkommende land - eller, hvor dette er hjemlet, direkte til den pågældende domstol - en retsanmodning om indenretlig afhøring af sagsøgte, se bekendtgørelse nr. 167 af 20. maj 1932 og nr. 206 af 24. maj 1933 (jfr. nr. 329 af 30.november 1934, C. nr. 13 af 28. maj 1936, og C. nr. 18 af 31. juli 1939).

Hvis der imidlertid efter det oplyste er stor formodning for, at sagsøgte vil anerkende faderskabet, eller hvis dommeren på forhånd skønner,at en indenretlig afhøring kun kan gennemføres med betydelig vanskelighed eller bekostning, hvilket ofte er tilfældet i lande, der ikke har tiltrådt Haagerkonventionen, vil det i stedet for anmodning om indenretlig afhøring være formålstjeneligt i første omgang blot at begære sagsøgte tilsagt til møde for vedkommende danske repræsentation.

Indfinder sagsøgte sig, vil han blive gjort bekendt med retsvirkningerne af at anerkende et faderskab, navnlig med hensyn til bidragspligten samt barnets arveret og ret til at bære hans navn, jfr. lovene nr. 131 og 134 af 7. maj 1937, samt opfordret til at underskrive en erklæring som nedenstående bilag A. Vil den pågældende ikke anerkende faderskabet, opfordres han til at underskrive en erklæring som nedenstående bilag B. Hvis han også vægrer sig ved at underskrive denne erklæring, afhøres han nærmere angående sit forhold til barnets moder og om grunden til, at han ikke vil anerkende faderskabet eller påtage sig bidragspligt.

Såfremt det ikke er muligt at få sagsøgte til at møde for repræsentationen, eller såfremt store afstande eller andre forhold gør et sådant møde særlig besværligt, vil de nævnte erklæringsblanketter blive tilsendt ham med opfordring til at underskrive en af dem - om muligt for en lokal øvrighed - eller til, hvis han ikke vil underskrive, at afgive en skriftlig redegørelse for sit forhold til barnets moder og om grunden til, at han ikke vil anerkende faderskabet eller påtage sig bidragspligt.

Hvis vedkommende danske domstil herefter, trods de indenretlige afhøringer her i landet, det fra udlandet fremskaffede og de øvrige oplysninger, finder det overvejende betænkeligt at afsige dom i sagen, har justitsministeriet intet at erindre imod, at faderskabssagen hæves, såfremt moderen og en for barnet beskikket værge samtykker heri.

Af hensyn til muligheden for, at moderen herefter kan opnå understøttelse til barnet i overensstemmelse med lov om offentlig forsorg § 224, stk. 2, skal man anmode om, at hendes og eventuelle vidners forklaringer i retten må blive indgående protokolleret, således at troværdigheden af moderens forklaring så vidt muligt kan bedømmes på grundlag af protokollaterne. Bestemmelsen kan i de her omhandlede tilfælde alene ventes anvendt, når der har vist sig afgørende vanskeligheder ved at fremskaffe tilstrækkelige oplysninger til at fastslå faderskab eller bidragspligt til barnet, uden at disse vanskeligheder skyldes moderens forhold under faderskabssagen, f.eks. utroværdig eller forbeholden forklaring om, hvem hun har haft samleje med i barnets avlingstid.

Det tilføjes, at der, selv om der ikke søges gennemført en retsafhøring i udlandet, naturligvis altid må søges forkyndt en stævning.

Justitsministeriet, den 3. juni 1952.

Helga Pedersen. / Hans Topsøe-Jensen.

Bilag A.

Erklæring om faderskab. Undertegne~ de.................................................. (stilling) (fulde navn) født den.....................i................................ for tiden boende.......... ............. fast bopæl........... erklærer herved, at jeg har haft samleje med ................. født den..... i............. boende ............................

på en sådan tid, at jeg kan være fader til det af hende den.....

fødte barn, og at jeg anerkender faderskabet og er villig til at svare bidrag til moderen og barnet efter nærmere bestemmelse af vedkommende danske overøvrighed.

Jeg erklærer ligeledes, at jeg er gjort bekendt med og har forstået retsvirkningerne af at anerkende faderskabet, navnlig med hensyn til bidragspligten, barnets arveret og ret til at være mit navn, jfr. lovene nr. 131 og 134 af 7. maj 1937.

Bilag B.

Erklæring om bidragspligt. Undertegne~

de..................................................... (stilling) (fulde navn) født den...................... i................................. for tiden boende.............. fast bopæl........................ erklærer herved, at jeg har haft samleje med .................... født den.........i.............boende ........................... i avlingstiden for det af hende den..............................

fødte barn, hvorfor jeg, der ikke vil anerkende faderskabet, erklærer mig villig til at betale bidrag til moderen og barnet efter nærmere bestemmelse af vedkommende danske overøvrighed, jfr. lov nr. 131 af 7. maj 1937.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →