Cirkulære om forelæggelse af sager om rettighedsfortabelse efter straffelovens §§ 78 og 79.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om forelæggelse af sager om rettighedsfortabelse efter straffelovens §§ 78 og 79.
Under henvisning til, at det ved lov nr. 286 af 18. juni 1951 om ændring af reglerne om fortabelse af rettigheder som følge af straf er bestemt, at spørgsmål om, hvorvidt et udvist strafbart forhold skal være til hinder for udøvelse af en virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse,efter straffelovens § 78, stk. 3 i visse tilfælde af anklagemyndigheden skal indbringes for retten, skal jeg anmode om, at samtlige sådanne sager indtil videre forelægges mig, ligesom jeg beder forelagt alle sager, hvor der måtte foreligge spørgsmål om i medfør af straffelovens § 79, således som den er ændret ved fornævnte lov, at påstå nogen, som udøver en virksomhed, som kræver en sådan autorisation eller godkendelse, frakendt retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former såvel som sager, hvor der under særlige omstændigheder måtte blive tale om frakendelse af retten til udøvelse af anden virksomhed.
Det tilføjes, at de herfra under 29. august 1940 og 16. januar 1941 udsendte cirkulærer vedrørende fortabelse af retten til at udøve virksomhed som autoriseret sygeplejerske og tandlæge samt cirkulærer af 6. december 1943 og af 10. juli 1948, i det omfang disse omhandler spørgsmål, som nu falder ind under den fornævnte lov om ændring af reglerne om fortabelse af rettigheder som følge af straf, samtidig ophæves.
Rigsadvokaten, København den 14. november 1951.
F. Pihl.
(Til samtlige statsadvokater, politidirektøren i København og samtlige politimestre).
Ingen