Legislator Case Law & Legislation
C19510017009 DK

Cirkulære om politirapporter vedrørende fri proces.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1951 170 Historic

Cirkulære om politirapporter vedrørende fri proces.

(Til overpræsidenten i København, rigsombudsmanden på Færøerne, samtlige amtmænd, samtlige dommere, politidirektøren i København og samtlige politimestre).

De i anledning af et andragende om fri proces optagne politirapporter med bilag - bortset fra de bilag, der indeholder oplysninger om de økonomiske forhold - vil fremtidig, såfremt fri proces meddeles, af den bevilgende myndighed være at fremsende til vedkommende ret, som udlåner akterne til den sagfører, som retten beskikker for andrageren. Akterne tilbagesendes til retten senest samtidig med stævningen.

Retten giver derefter modparten eller dennes sagfører lejlighed til at gennemse akterne.

Efter benyttelsen sendes akterne af retten tilbage til den bevilgende myndighed med en udskrift af afgørelsen i sagen.

Politiet skal inden afhøringen i anledning af et andragende om fri proces gøre den afhørte person bekendt med, at retten, parterne og disses sagførere vil få adgang til at gøre sig bekendt med rapporten og bilagene, såfremt der meddeles fri proces.

Oplysninger om andragerens økonomiske forhold må ikke fremgå af hovedrapporten, men skal samles på særlige bilag, således at disse kan tilbegeholdes af den bevilgende myndighed.

Justitsministeriets cirkulære nr. 178 af 5. december 1930 ophæves.

Justitsministeriet, den 24. august 1951.

Helga Pedersen.

/H. Vollmond.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →