Vejledning til gennemførelsen af den mellem Danmark og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland den 27. marts 1950 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat.

Vejledning til gennemførelsen af den mellem Danmark og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland den 27. marts 1950 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat.

I.

Overenskomstens ikrafttrædelse, dens område og almindelige principper.

Ved den mellem Danmark og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (i det følgende betegnet som Det Forenede Kongerige) den 27. marts 1950 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse, forsåvidt angår indkomstskat, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse af 13. juli 1950, er der fastsat en række bestemmelser, der i visse tilfælde, nemlig hvor en skattepligtig trues af en dobbeltbeskatning på grund af sammenstødende skattekrav både fra dansk og engelsk side, medfører afvigelser fra skattelovgivningens almindelige regler med hensyn til indkomstbeskatningen.

Overenskomsten kommer for Danmarks vedkommende første gang til anvendelse på skatteansættelserne for skatteåret 1949-50, jfr. art. XXI. I lighed med den af Danmark med Amerikas Forenede Stater indgåede dobbeltbeskatningsaftale kommer overenskomsten ikke alene til anvendelse på danske og engelske statsborgere, men på alle skattepligtige, der er hjemmehørende enten i Danmark eller i Det Forenede Kongerige, samt på aktieselskaber eller andre sammenslutninger, der er hjemmehørende enten i Danmark eller i Det Forenede Kongerige.

For Danmarks vedkommende omfatter overenskomsten i henhold til art. I, 1. (a) indkomstskat til staten, herunder den overordentlige indkomstskat til staten af selskaber.

I henhold til art. I, 2. finder overenskomsten endvidere anvendelse på alle andre skatter af væsentlig samme art, der udskrives efter overenskomstens underskrift. Overenskomsten vil således komme til anvendelse på den ved lov nr. 454 af 25. november 1950 udskrevne værneskat og på den ved lov nr. 452 af s.d. udskrevne tillægsindkomstskat til staten.

Derimod omfatter overenskomsten ikke kommuneskatten eller den fælleskommunale indkomstskat (bortset fra bestemmelsen i art. XVII, 3), og den kommer heller ikke til anvendelse på formueskatten til staten og den fælleskommunale udligningsfond. Det bemærkes herved, at der ikke i Det Forenede Kongerige opkræves skatter, svarende til den danske kommuneskat og fælleskommunale skat. Der vil nedenfor nærmere blive redegjort for betydningen af, at kommuneskatten og den fælleskommunale skat (med den nævnte undtagelse) er holdt udenfor overenskomsten.

Der er ikke til overenskomsten - således som ved flere andre af Danmarks indgåede aftaler angående dobbeltbeskatning - knyttet en særlig slutprotokol, indeholdende definitioner og eventuelle detailbestemmelser vedrørende overenskomstens gennemførelse. Alle definitioner m.v. er medtaget i selve overenskomstens tekst; definitionerne er optaget i overenskomstens art. II.

Af definitionerne skal i denne forbindelse fremhæves art. II, 1. (a) og (b), hvorefter "Danmark" i overenskomsten betyder Kongeriget Danmark undtagen Færøerne og Grønland, og hvorefter "Det Forenede Kongerige" betyder Storbritannien og Nordirland undtagen Kanaløerne og øen Man.

Overenskomsten falder iøvrigt i 2 hovedafsnit, nemlig art. III-XVII og art. XIX, der indeholder aftalens hovedprincipper, og art. XVIII, der indeholder bestemmelser angående udveksling af oplysninger bl.a. for at forhindre beskatningsunddragelse indenfor overenskomstens område. Derimod indeholder overenskomsten ikke - således som den dansk-amerikanske overenskomst af 6. maj 1948 - bestemmelser om gensidig bistand med hensyn til opkrævning af skatter.

Overenskomsten går - ligesom de tilsvarende overenskomster med Finland og Amerikas Forenede Stater - ud fra det synspunkt, at dobbeltbeskatning foreligger, når en skattepligtig beskattes i begge lande af indkomst fra samme kilde. Derimod er det altså uden betydning for spørgsmålet om dobbeltbeskatning efter denne overenskomst, om beskatning af den pågældende indkomst sker i samme tidsrum i begge landene; herved adskiller overenskomsten sig fra overenskomsterne med Sverige, Norge og Island.

Overenskomsten søger at afbøde en dobbeltbeskatning på to måder

a. Ved en række specielle bestemmelser fastslås det forsåvidt angår visse arter af indkomst udtrykkeligt, hvilket af de to lande der skal have beskatningsretten med hensyn til sådan indkomst. I disse tilfælde må det andet land altså lade sit på dets interne lovgivning grundede skattekrav vige. De fleste af disse bestemmelser indeholder et beskatningsafkald fra den stat, hvorfra indkomsten hidrører (kildestaten), medens enkelte bestemmelser går ud på, at den stat, hvori den skattepligtige er hjemmehørende (bopælsstaten), skal undlade beskatning, jfr. herom nærmere nedenfor under II A.

b. Hvor der ikke i overenskomsten med hensyn til visse indkomster er givet et udtrykkeligt beskatningsafkald fra en af siderne, således som under a. anført, er hvert af landene berettiget til i medfør af sin skattelovgivning at medregne indkomsten ved ansættelsen af den pågældende skatteyders skattepligtige indkomst. Den dobbeltbeskatning, der vil opstå som følge heraf, rådes der bod på gennem reglerne i overenskomstens bestemmelse i art. XVII. Denne bestemmelse, der bygger på det såkaldte "creditsystem", fastslår, at hvor en indkomst beskattes såvel i kildestaten som i bopælsstaten, skal den i kildestaten pålignede skat tillades fradraget i den i bopælsstaten pålignede skat (dog med visse begrænsninger), jfr. nærmere nedenfor under II B. Ud fra samme princip løses også dobbeltbeskatningsspørgsmålet i tilfælde, hvor en skattepligtig i henseende til beskatningen betragtes som bosiddende eller hjemmehørende såvel i Danmark som i Det Forenede Kongerige (art. XVII, 4).

Ved anvendelsen af de under a. og b. omtalte regler i overenskomsten må det erindres, at overenskomsten som foran bemærket kun omfatter indkomstskat til staten, men overhovedet ikke kommuneskatten, og den fælleskommunale indkomstskat kun i et særligt forhold (art. XVII, 3).

Hvor Danmark i overensstemmelse med det ovenfor under a. anførte giver afkald på beskatningsretten, medfører afkaldet, at der ved statsskattens beregning skal ses helt bort fra den pågældende indkomst. Denne indkomst skal således - i modsætning til, hvad der f.eks. er gældende forsåvidt angår de med Norge og Sverige indgåede dobbeltbeskatningsaftaler - heller ikke tages i betragtning ved fastsættelsen af den skattesats, der vil være at anvende ved statsskattens beregning, og indvirker således ikke på progressionen ved statsindkomstbeskatningen. Beskatningsafkaldet berører derimod ikke kommuneskatten og den fælleskommunale indkomstskat.

Hvor Danmark som bopælsstat skal indrømme fradrag (credit) i den danske skat for skat, der er pålignet i Det Forenede Kongerige, indrømmes fradraget kun i indkomstskatten til staten og den fælleskommunale udligningsfond (art. XVII, 3), men ikke i kommuneskatten.

II.

Overenskomstens bestemmelser vedrørende undgåelse af dobbeltbeskatning.

A.

Bestemmelser angående beskatningsretten med hensyn til visse arter af indkomst.

(Art. III-XV).

Disse bestemmelser går med visse undtagelser og under visse betingelser ud på, at kildestaten fritager de pågældende arter af indkomst for den af overenskomsten omfattede beskatning.

Vor nugældende skattelovgivnings regler om begrænset skattepligt for udlændinge er, sammenlignet med andre landes lovgivning, meget tilbageholdende. Fælleskommunal skat påhviler slet ikke udlændinge, men kun personer, der er ubegrænset skattepligtige her i landet. For statsskattens vedkommende indeholdes reglerne om begrænset skattepligt i lov nr. 149 af 10. april 1922 § 2, nr. 3, og i § 3 i de årlige ligningslove, jfr. senest lovbekendtgørelse nr. 511 af 20. december 1950 § 3, og for kommuneskattens vedkommende i lov nr. 28 af 18. februar 1937 § 29, jfr. § 18.

De nævnte lovbestemmelser pålægger - kort udtrykt - navnlig begrænset skattepligt, hvor udlændinge er ejere eller brugere af fast ejendom her i landet eller er personlig ansvarlige udøvere eller deltagere i en erhvervsvirksomhed, der udøves fra et fast driftssted her i landet, eller som kommanditister eller partredere deltager i et her i landet hjemmehørende selskab. I disse tilfælde er beskatningsretten som en undtagelse i overenskomsten forbeholdt kildestaten.

Derimod beskatter de danske skattelove ikke indtægter, der tilgår udlændinge her fra landet som f.eks. aktieudbytte, renter, forfatterhonorarer, patentafgifter, pensionsindtægter m.v.

De beskatningsafkald, som indkomstkildelandet ved overenskomsten giver med hensyn til sådanne indtægter, har derfor ingen aktuel betydning for Danmarks vedkommende, og der bliver følgelig intet særligt at iagttage i så henseende for de danske skattemyndigheder ved foretagelsen af skatteansættelser og skatteberegninger.

Der vil ved gennemgangen af de enkelte artikler blive gjort rede for, hvorledes der vil være at gå frem i de tilfælde, hvor Danmark som bopælsstat giver afkald på beskatning, og hvor iøvrigt særlige forhold gør sig gældende.

I de fleste af de tilfælde, i hvilke indkomstkildestaten giver afkald på beskatning, er denne skattefritagelse betinget af, at modtageren ikke driver næring eller forretningsvirksomhed i dette gennem et fast driftssted. Hvor det Forenede Kongerige herefter beskatter den pågældende indkomst, skal Danmark som bopælsstat indrømme fradrag (credit) for den engelske skat i overensstemmelse med bestemmelserne i art. XVII. Hvor Danmark beskatter indtægter, der her fra landet tilflyder modtagere i Det Forenede Kongerige, i medfør af vore regler om begrænset skattepligt, skal Det Forenede Kongerige som bopælsstat indrømme fradrag (credit) for den danske statsskat i henhold til art. XVII.

Forinden gennemgangen af de enkelte artikler skal af definitionerne i art. II fremhæves, at udtrykket "person" i overenskomsten ikke alene omfatter fysiske personer, men også enhver sammenslutning af personer, herunder aktieselskaber (art. II, 1. (e)).

Af reglerne i art. II skal endvidere nævnes stk. 2, der angår tilfælde, hvor en indkomst ved overenskomsten er fritaget for beskatning i det ene land, såfremt den er skattepligtig i det andet land. Bestemmelsen fastslår, at såfremt indkomsten i det andet land kun bliver beskattet for den til dette overførte del, skal skattefritagelsen i det førstnævnte land kun indrømmes for den pågældende dels vedkommende.

Til de enkelte artikler bemærkes følgende

Art. III, 1. og 2., der giver samme regel henholdsvis for foretagender i Det Forenede Kongerige og i Danmark, omhandler beskatningen af fortjeneste, som et foretagende, der er hjemmehørende i det ene land, indvinder ved industri eller handel i det andet land. Ifølge definitionen i art. II, 1. (j) indbefatter "fortjeneste ved industri eller handel" leje eller afgifter af spillefilm.

Hovedreglen er, at indkomst ved industri eller handel kun beskattes i det land, hvor det virksomheden udøvende foretagende er hjemmehørende, d.v.s., hvis udøveren er en fysisk person, der, hvor han er bosat, og hvor det drejer sig om et selskab, der, hvor selskabets forretninger er ledet og kontrolleret, jfr. definitionerne i art. II, 1. (g).

En undtagelse fra denne hovedregel gælder for de tilfælde, hvor et i det ene land hjemmehørende foretagende driver næring eller forretning fra et "fast driftssted" i det andet land. I så fald beskattes indkomsten ved en sådan filialvirksomhed i kildestaten. Med hensyn til hvad der skal forstås ved "fast driftssted" henvises til definitionerne i art. II, 1. (k), jfr. også art. III, 4. og 5.

I art. III, 3. fastsættes retningslinierne for opgørelsen af filialvirksomheders indtægt. I bestemmelsen fastslås det princip, at filialens indtægt skal opgøres, som om den var oppebåret af et selvstændigt foretagende, uden hensyn til eventuelle mellem hovedforretningen og filialen trufne aftaler, der, eventuelt af skattemæssige hensyn, tilstræber en vilkårlig regnskabsmæssig placering af den henholdsvis gennem hovedforetagendet og filialen indvundne fortjeneste.

Bestemmelsen i art. III, 4. giver regler for det tilfælde, at et foretagende i det ene statsområde har varer oplagret i det andet statsområde og slutter kontrakter i henhold til købstilbud, der indhentes af en agent i dette andet statsområde og af ham tilstilles foretagendet til akcept. Bestemmelsen, der må ses i sammenhæng med reglerne i art. II, 1. (k), der som foran nævnt nærmere fastsætter, hvad der forstås ved "fast driftssted", fastslår, at såfremt placeringen af et sådant varelager i det andet statsområde alene er sket af leveringshensyn, altså for at lette distribueringen af de til levering i dette statsområde bestilte varer, skal den fortjeneste, der opnås ved varesalget, ikke anses for hidrørende fra et fast driftssted i det område, hvor varerne er oplagret. Er varerne derimod tilstede i udstillingsøjemed, er lageret at betragte som fast driftssted for det udenlandske foretagende.

At et foretagende i det ene statsområde foretager varekøb indenfor det andet statsområde medfører ikke, at nogen del af foretagendets fortjeneste skal betragtes som hidrørende fra et fast driftssted i det sidstnævnte statsområde, jfr. art. III, 5.

Lignende regler som de i art. III, 3. fastsatte gælder i henhold til art. IV for tilfælde, hvor et foretagende i det ene statsområde direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller financieringen af et foretagende i det andet statsområde, eller hvor samme personer på tilsvarende måde deltager i ledelsen, kontrollen eller financieringen af både et foretagende i det ene statsområde og et foretagende i det andet statsområde.

Art. V giver særlige regler om beskatningen af fortjeneste, som et selskab, der er hjemmehørende i det ene statsområde, indvinder ved industri og handel gennem en filial (art. V, 1. og 3.) eller indvinder gennem et datterselskab i det andet statsområde (art. V, 2. og 4.).

Art. V, 1. og 2. handler om selskaber, hjemmehørende i Danmark, og indeholder særlige tilsagn fra Det Forenede Kongerige med hensyn til en lempeligere beskatning af de danske selskaber, forsåvidt angår den tillægsskat (profits tax), som i Det Forenede Kongerige pålignes selskaber af indkomster udover en vis størrelse. Den nævnte tillægsskat opkræves i Det Forenede Kongerige efter de der gældende regler med en lavere sats, forsåvidt angår

fortjeneste, som selskabet henlægger til reserverne,

hele den fortjeneste, som indvindes af et udenlandsk selskabs filial i Det Forenede Kongerige,

den del af engelske datterselskabers fortjeneste, som udloddes til deres moderselskaber i udlandet.

Efter reglerne i art. V, 1. og 2. vil de her omhandlede danske selskaber nyde godt af den lavere procentsats for tillægsskatten, sålænge denne skat i Det Forenede Kongerige opkræves med en lavere sats for ikke-udloddet fortjeneste (altså selv om de nugældende regler om en lavere beskatning af udenlandske selskabers filialer og datterselskaber skulle blive ophævet).

Art. V, 3. og 4. handler om selskaber, hjemmehørende i Det Forenede Kongerige. Medens stk. 3, der vedrører sådanne selskabers herværende filialer, er uden betydning under vore nugældende beskatningsregler, indeholder stk. 4. en vigtig regel angående beskatningen af den del af et dansk datterselskabs indkomst, der af dette udloddes til et i Det Forenede Kongerige hjemmehørende selskab, som ejer mindst 50 pct. af hele den ordinære aktiekapital i det danske selskab. Reglen tager under vor nugældende selskabsbeskatning sigte på den overordentlige selskabsskat, der gennem udbytteraten rammer den del af et selskabs indkomst, der enten straks udloddes som udbytte eller holdes til fri rådighed ved senere udbyttefordeling, med en højere beskatning end den, der ved restraten anvendes på indkomst, der forbliver indestående i virksomheden. I henhold til bestemmelsen i art. V, 4. skal der i de her omhandlede tilfælde indrømmes en lempelse ved beregningen af udbytteraten. Reglen er således at forstå, at der i det på sædvanlig måde opgjorte udbytteratepligtige beløb fradrages en så stor del heraf, som forholdsmæssigt svarer til det engelske moderselskabs anpart i det danske selskabs aktiekapital. Såfremt udbytte m.v., opgjort på sædvanlig måde, er f.eks. 80 000 kr., og det engelske selskab ejer 60 pct. af aktiekapitalen, beregnes udbytterate kun af 80 000 kr. - 48 000 kr. = 32 000 kr. Udgør udbytte m.v. herefter under 5 pct. af aktiekapital m.v., bliver der ingen udbytterate at erlægge.

Udbytterateberegningen vil af de skatteberegnende myndigheder (amtstuerne, i København: Direktoratet for Københavns skattevæsen) være at foretage som anført, når der forelægges dem de fornødne oplysninger om aktiekapitalens placering.

De anførte regler anvendes i alle tilfælde, hvor et engelsk moderselskab ejer aktiemajoriteten som nævnt, uanset arten af det danske datterselskabs indkomster.

Art. VI omhandler indkomst ved udøvelse af skibs- og luftfartsvirksomhed og bestemmer, at beskatningsretten med hensyn til sådan indkomst uanset bestemmelserne i art. III-V tilkommer det land, i hvilket den, der udøver virksomheden, er bosat eller hjemmehørende. Dette vil sige, at fortjeneste ved sådan virksomhed fritages for beskatning i det andet land, også forsåvidt den hidrører fra et fast driftssted i dette. Det i art. VI udtalte princip er i overensstemmelse med den specialaftale, der den 18. december 1924 er indgået mellem Danmark og Det Forenede Kongerige om gensidig fritagelse i visse tilfælde for indkomstskat af fortjeneste ved rederivirksomhed. Når det i artiklens stk. 2 bestemmes, at overenskomsten af 1924 ikke skal gælde for nogen periode, i hvilken overenskomsten af 27. marts 1950 er i kraft, har det den betydning, at hvis sidstnævnte overenskomst måtte blive opsagt, vil specialaftalen for så vidt angående indtægt ved rederivirksomhed vågne op igen.

I art. VII gives der regler om beskatning af aktieudbytte, der af et selskab, hjemmehørende i et af landene, udbetales til aktionærer - personer eller selskaber m.v. -, hjemmehørende i det andet land. Reglerne må ses i sammenhæng med bestemmelserne i overenskomstens art. XVII om indrømmelse af "credit".

Til forståelse af disse regler skal der i korthed gøres nogle bemærkninger angående de to landes beskatningssystemer med hensyn til aktieselskabers indkomst og aktionærers udbytte.

Den danske skattelovgivning beskatter aktieselskabers indkomst med ordinær og overordentlig skat, og aktionæren beskattes af oppebåret aktieudbytte i forbindelse med hans øvrige skattepligtige indkomst. Aktionærer, bosat i udlandet, beskattes ikke her i landet af aktieudbytte, der udbetales dem fra et dansk selskab.

I Det Forenede Kongerige pålignes der selskaber en tillægsskat (profits tax) samt den almindelige indkomstskat (income tax) på 45 pct. af selskabets indkomst (efter fradrag af profits tax). Indkomstskatten på den del af selskabets indkomst, der udbetales som udbytte til aktionærerne, fradrages i udbyttet ved dettes udbetaling. Denne beskatning har man fra engelsk side opfattet således, at der i Det Forenede Kongerige ikke kræves indkomstskat af aktionæren af aktieudbytte. I Det Forenede Kongerige opkræves derhos en tillægsskat af personer (sur-tax), forsåvidt angår den del af deres indkomst, der overstiger 2 000 pund. Ved fastsættelsen af den indkomst, der lægges til grund for beregningen af sur-tax, medregnes modtaget aktieudbytte med det fulde beløb. Sur-tax pålignes også personer, bosat udenfor Det Forenede Kongerige.

Overenskomstens regler er udformet ud fra den grundtanke, som Det Forenede Kongeriges andre dobbeltbeskatningsaftaler bygger på: at intet af de to lande skal beskatte aktieudbytte bortset fra den skat, som er betalt af selskabet af den indkomst, hvoraf aktieudbyttet er udbetalt. For at gennemføre dette princip frafaldes fra engelsk side krav på sur-tax af aktieudbytte, der af et engelsk selskab udbetales til en aktionær i Danmark; det er dog en betingelse for dette beskatningsafkald, at aktionæren er skattepligtig heraf i Danmark og ikke driver næring eller forretning i Det Forenede Kongerige gennem et der beliggende fast driftssted, jfr. art. VII, 1. (a). Og det er i overensstemmelse med samme princip, at Danmark ved bestemmelserne i art. VII, 1. (b) er indgået på at begrænse sin beskatning af aktieudbytte, der fra et dansk selskab udbetales til en aktionær, der er bosat eller hjemmehørende i Det Forenede Kongerige. Dette beskatningsafkald har ingen betydning under vor nugældende skattelovgivning, der ikke indeholder hjemmel for beskatning af aktionærer, bosat i udlandet, med hensyn til aktieudbytte, der udbetales dem fra danske selskaber, hverken ved påligning eller gennem en kuponskat.

Ved siden af art. VII kommer også bestemmelserne om "credit" i art. XVII til anvendelse. Denne vigtige bestemmelse vil blive nærmere omtalt nedenfor under II. B., men der skal dog gøres nogle bemærkninger herom på dette sted for at give et samlet billede af overenskomstens betydning i henseende til beskatningen af aktieudbytte, der fra et selskab i det ene land udbetales til aktionærer, hjemmehørende i det andet land.

Ifølge art. XVII skal der, med visse begrænsninger, indrømmes fradrag (credit) i bopælsstatens skat for skat, betalt i indkomstkildestaten. Hvor indkomsten fra kildestaten består i aktieudbytte, gives der i henhold til art. XVII ikke alene fradrag i bopælsstatens skat for aktionærens skat af aktieudbyttet (som ovenfor nævnt opretholdes den engelske sur-tax, såfremt den danske aktionær driver næring gennem et fast driftssted i Det Forenede Kongerige), men der skal også tages hensyn til den skat, som selskabet har svaret af den indkomst, hvoraf udbyttet er udbetalt. Denne udformning af fradragsretten må anses for en konsekvens af den engelske beskatningsform, hvorefter hele skatten af den gennem selskabet indtjente indkomst tages hos selskabet. Omfattede fradraget ikke også selskabets skat, ville den danske aktionær, der har fået sit udbytte fra det engelske selskab udbetalt med fradrag af engelsk indkomstskat på 45 pct., ikke få nogen lempelse herfor i Danmark.

Som reglerne er udformet, har den danske aktionær ifølge art. XVII - indenfor de heri nærmere fastsatte grænser - krav på fradrag i den på det modtagne aktieudbytte faldende danske statsskat og fælleskommunale skat for såvel den i Det Forenede Kongerige opkrævede indkomstskat på 45 pct. af udbyttet som for en så stor del af det engelske selskabs profits tax, som forholdsmæssigt falder på hans aktieudbytte. Dette delvise fradrag for erlagt profits tax vil dog i almindelighed næppe få betydning. Den engelske skat, der kan fradrages, kan i henhold til art. XVII, 3. ikke overstige den danske statsskat og fælleskommunale skat, der forholdsmæssigt falder på det engelske aktieudbytte, og der vil derfor som regel ikke blive tale om fradrag for mere end den engelske 45 pct.-indkomstskat. Er der afkrævet den danske aktionær sur-tax, fordi han driver næring fra fast driftssted i Det Forenede Kongerige, har han krav på fradrag i den danske skat for den erlagte sur-tax.

Den engelske aktionær vil modtage aktieudbytte fra et dansk selskab, uden at der her i landet pålignes ham skat af udbyttet. Han skal medregne udbyttet i sin skattepligtige indkomst ved beskatningen i Det Forenede Kongerige, og han vil i medfør af art. XVII, 2. kunne kræve fradrag (credit) for en del af den af selskabet erlagte danske skat.

Art. VIII, 1.-3., giver regler om beskatning af renter og afgifter, der hidrører fra kilder i et af statsområderne, og som oppebæres af personer eller selskaber, der er bosat eller hjemmehørende i det andet statsområde. Udtrykket "rente" omfatter renter af obligationer, gældsbeviser, forskrivninger eller en hvilken som helst anden gæld, men ikke aktieudbytte. Udtrykket "afgift" omfatter ethvert vederlag for anvendelse af eller retten til at benytte forfatterrettigheder, patenter, hemmelige fremstillinger eller formler, varemærker eller lignende formuerettigheder. Derimod omfatter udtrykket ikke beløb, der betales for udnyttelsen af miner, stenbrud eller andre naturkilder.

De af artiklen omfattede rente- og afgiftsbeløb er fritaget for beskatning i det land, hvorfra indkomsten hidrører, på betingelse af, at modtageren er skattepligtig deraf i bopælsstaten, og ikke driver næring eller forretningsvirksomhed gennem et i indkomstkildestaten beliggende fast driftssted. Undtaget fra beskatningsfritagelsen i indkomstkildestaten er renter, som et i denne hjemmehørende datterselskab svarer til sit i det andet land hjemmehørende moderselskab, når dette direkte eller indirekte behersker mere end 50 pct. af samtlige stemmer i datterselskabet. Undtaget er endvidere, jfr. art. VIII, 3., den del af en rente eller en afgift, der overstiger, hvad der må anses for et rimeligt og fornuftigt vederlag for det lån eller de rettigheder, for hvilke renten eller afgiften svares.

I medfør af de anførte bestemmelser vil i Danmark bosatte forfattere og patentindehavere i almindelighed være fritaget for beskatning i Det Forenede Kongerige af derfra flydende vederlag, honorarer og afgifter, ligesom i Danmark hjemmehørende personer eller selskaber i almindelighed vil være fritaget for beskatning i Det Forenede Kongerige af renter af lån, som placeres der.

Art. VIII, 4. bestemmer med hensyn til vederlagssummer, der opnås ved salg af patentrettigheder, at den i det ene land hjemmehørende sælger er fritaget for beskatning i det andet land af en sådan vederlagssum, som han får udbetalt af en i dette andet land hjemmehørende køber; fritagelsen gælder dog ikke, hvis sælgeren driver næring eller forretningsvirksomhed gennem et fast driftssted i det sidstnævnte land. En her i landet hjemmehørende opfinder, der ikke driver næring eller forretningsvirksomhed gennem et fast driftssted i Det Forenede Kongerige, kan således ikke beskattes der, hverken af de afgifter, han modtager for benyttelsen af patentrettigheder, eller af en for salg af et patent opnået købesum.

I art. IX fastslås, at indkomst hidrørende fra fast ejendom i et af statsområderne underkastes beskatning efter lovgivningen i det land, hvori ejendommen er beliggende. Som indkomst af fast ejendom regnes ikke renter af pantebreve med sikkerhed i fast ejendom, idet sådanne renter omfattes af reglerne i art. VIII. Reglen i art. IX medfører, at de danske skattemyndigheder i tilfælde, hvor en i Det Forenede Kongerige hjemmehørende person ejer fast ejendom her i landet, ved skatteansættelsen skal gå frem efter de almindelige regler, idet den pågældende på sædvanlig måde ansættes efter reglerne i statsskattelovens § 2, nr. 3. Den dobbeltbeskatning, der fremkommer herved, løses ved indrømmelse af "credit" fra bopælsstatens side i overensstemmelse med reglerne i art. XVII, jfr. herom under II. B.

Art. X fastslår, at en person, som er bosiddende i et af landene, er fritaget for beskatning i det andet land af kapitalgevinster, dog forudsat at han ikke driver næring eller forretningsvirksomhed i dette andet land gennem et fast driftssted. En tilsvarende regel findes ikke i vore øvrige dobbeltbeskatningsaftaler. Reglen vil ikke få praktisk betydning for skatteansættelser her i landet.

I art. XI bestemmes, at vederlag, herunder pensioner, der udbetales af en af de to stater eller af statsfonds til en person for varetagelsen af hverv i vedkommende stats tjeneste, skal være fritaget for beskatning i den anden stat, medmindre den pågældende er statsborger i den sidstnævnte stat uden tillige at være statsborger i førstnævnte stat. Der sondres altså mellem modtagere, der har statsborgerret i det land, der udbetaler vederlaget eller pensionen, og modtagere, der (alene) har statsborgerret i bopælslandet. I det førstnævnte tilfælde er modtageren fritaget for beskatning i bopælslandet af vederlaget eller pensionen. I dette tilfælde er det således bopælslandet, der direkte fritager en fra kilder i det andet land hidrørende indkomst for at medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst. Denne fritagelse gælder derimod ikke, hvor modtageren (alene) har statsborgerret i bopælslandet.

For skatteansættelsen i Danmark er betydningen af reglerne i art. XI denne, at hvis en engelsk statsborger har bopæl her i landet, skal der ved statsskattens - og kun ved dennes - beregning helt bortses fra ydelser af den omhandlede art.

Er der tale om en dansk statsborger, der er skattepligtig her i landet, og som oppebærer f.eks. en engelsk statspension, finder bestemmelsen som anført ikke anvendelse. I dette tilfælde medregnes den pågældende indkomst derfor på sædvanlig måde til modtagerens skattepligtige indkomst, men der vil da være at indrømme "credit" for den af den pågældende indkomst erlagte engelske skat i overensstemmelse med reglerne i art. XVII, jfr. herom under II. B.

De anførte regler om direkte fritagelse for beskatning i bopælslandet af vederlag, der af den anden stat udbetales til dennes statsborgere, kommer dog ifølge art. XI, 2. ikke til anvendelse på betaling for tjenesteydelser i forbindelse med næring eller forretningsvirksomhed, der drives erhvervsmæssigt af en af de kontraherende stater. Om en statsvirksomhed har den nævnte karakter, kan i givet fald være tvivlsomt. Man vil antagelig i så henseende holde sig til en af vedkommende stat selv herom afgivet udtalelse.

Med hensyn til andre pensioner end de i art. XI omhandlede, gives der regler i art. XIII, der omtales nedenfor.

Art. XII giver regler for fortjeneste eller vederlag, som personer, bosat i et af de kontraherende lande, opnår for personlige (herunder faglige) tjenesteydelser under ophold i det andet land i det pågældende indkomstår. Sådan fortjeneste eller vederlag fritages for skat i det land, hvor tjenesteydelsen præsteres, såfremt nedennævnte 3 betingelser alle er opfyldt

a. at den pågældende ikke har opholdt sig i vedkommende land i over ialt 183 dage indenfor indkomståret,

b. at tjenesteydelserne er udført for en person eller et selskab, hjemmehørende i skatteyderens hjemland, og

c. at fortjenesten eller vederlaget er undergivet beskatning i skatteyderens hjemland.

For her i landet bosatte personer har den i artiklen hjemlede skattefritagelse i Det Forenede Kongerige under de angivne betingelser praktisk betydning f.eks. for journalister og ingeniører, der udsendes til Det Forenede Kongerige af deres herværende blad eller firma.

Under vor nugældende skattelovgivning er bestemmelsen ikke direkte anvendelig i overensstemmelse med sin ordlyd på personer, der er bosat i Det Forenede Kongerige, og udøver personlige tjenesteydelser under ophold her i landet. Opholder en sådan person sig i Danmark så længe, at han bliver fuldt skattepligtig her i henhold til de almindelige bestemmelser, vil den indkomst, han har haft ved udøvelsen af de personlige tjenesteydelser, i almindelighed enten slet ikke eller dog kun delvis være indbefattet i den indkomst, der lægges til grund for den første skatteansættelse her i landet. Bestemmelsen vil under vore nugældende beskatningsregler være at praktisere således, at en i Det Forenede Kongerige bosat person, der under ophold her i landet udøver personlige tjenesteydelser, under de i artiklen angivne betingelser fritages for ansættelse til statsskat i henhold til ligningslovens § 2, såfremt han ved et skattehalvårs begyndelse ikke har opholdt sig her i over ialt 183 dage indenfor de nærmestliggende 12 måneder forud for skattehalvårets begyndelse. Overstiger opholdet det nævnte tidsrum, ansættes han til statsskat på sædvanlig måde. Skulle der herved indtræde beskatning af indtægt ved de personlige tjenesteydelser såvel i Det Forenede Kongerige som her i landet, løses denne dobbeltbeskatning gennem anvendelse af "creditreglen" i overenskomstens art. XVII. Den nævnte modifikation i reglerne om skattepligts indtræden gælder som anført kun med hensyn til statsskatten.

Bestemmelserne i art. XII kommer ifølge artiklens stk. 3 ikke til anvendelse på fortjeneste eller vederlag, som oppebæres af personer, der optræder offentligt, som f.eks. teater-, films- eller radiokunstnere, musikere samt professionelle sportsfolk. For disse personer indtræder skattepligt her i landet således efter de almindelige regler herom, for statsskattens vedkommende i henhold til ligningslovens § 2, og ansættelsen sker på sædvanlig måde. En eventuel dobbeltbeskatning løses i overensstemmelse med reglerne i art. XVII.

Ifølge art. XIII fritages dels alle andre pensioner end de i art. XI, 1. omhandlede, dels livrenter, der udbetales fra det ene land til personer, bosat i det andet land, for beskatning i det land, hvorfra de hidrører. Art. XI angår kun statspensioner, således at nærværende artikel omfatter alle andre pensioner, altså også sådanne, som udredes af kommuner og andre offentlige institutioner. Ifølge definitionen i artiklens stk. 3 af ordet "livrente" omfatter dette også f.eks. en annuitet. Efter bestemmelserne i art. XIII er en her i landet bosat person, der oppebærer en indtægt fra Det Forenede Kongerige af den omhandlede art, skattepligtig deraf her i landet på sædvanlig måde, medens Det Forenede Kongerige giver fuldstændig afkald på beskatning af ydelserne.

Art. XIV bestemmer, at professorer eller lærere fra det ene land, der under en midlertidig opholdsperiode af ikke over to år modtager vederlag for at undervise i det andet land ved et universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt, skal være fritaget for at svare skat i det land, hvori de underviser, af det vederlag, de modtager for deres undervisning. Dette vil sige, at der, såfremt f.eks. en engelsk lærer får ansættelse ved en skole her i landet for et tidsrum af under 2 år, ved statsskattens beregning skal bortses fra hans indtægt ved undervisning på den pågældende skole. Har den pågældende andre indtægter, f.eks. ved privat undervisning, skal disse medregnes ved hans skatteansættelse på sædvanlig måde, altså også ved statsskattens beregning.

Art. XV hjemler en begrænset skattefrihed i opholdslandet for studerende eller lærlinge fra det ene land, som udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed opholder sig i det andet land, nemlig for beløb, der af personer hjemmefra ydes den pågældende til bestridelse af udgifter ved hans studier og ophold. Andre indtægter, som f.eks. arbejdsfortjeneste i opholdslandet eller udbytte af formue, beskattes derimod på sædvanlig måde. Der vil således her i landet ved statsskattens beregning være at bortse fra det underhold, som en engelsk student under studieophold her i landet modtager f.eks. fra sine forældre i hjemlandet.

B.

Bestemmelsen i overenskomstens art. XVII

("credit-reglerne").

Art. XVII, 1. fastslår, at hvor det modsatte ikke udtrykkeligt er fastsat i overenskomsten (jfr. de under A. omtalte bestemmelser) skal de to kontraherende landes love vedblivende være bestemmende for beskatning af indkomst, der erhverves i det ene eller det andet land. Hvor indkomst herefter undergives beskatning i begge lande, skal der indrømmes lempelse af dobbeltbeskatningen efter de i artiklens stk. 2.-4. givne regler.

Art. XVII, 2. og 3. omhandler de tilfælde, hvor en person i henseende til beskatning anses for bosiddende eller hjemmehørende enten i det ene eller i det andet land. I stk. 4. omhandles de tilfælde, hvor en person i henseende til beskatningen betragtes som bosiddende eller hjemmehørende både i det ene og i det andet land. Der gives i stk. 4. bestemmelser om tilfælde, hvor den pågældende kun oppebærer indkomst fra kilder i Danmark og i Det Forenede Kongerige, dels om tilfælde, hvor en sådan person også har indkomst fra kilder udenfor såvel Danmark som Det Forenede Kongerige.

Art. XVII, 2. bestemmer, at dansk skat (dette vil sige: dansk statsskat), som opkræves af indkomst fra kilder i Danmark - det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse - i Det Forenede Kongerige skal fradrages i den skat, der i Det Forenede Kongerige pålignes denne indkomst. Hvor indkomsten fra Danmark består i ordinært aktieudbytte fra et dansk selskab, skal der ved det engelske fradrag også tages hensyn til den danske selskabsskat, se herom bemærkningerne under II A. til art. VII. De oplysninger, som vedkommende myndighed i Det Forenede Kongerige i denne anledning måtte kræve med hensyn til det danske selskabs beskatningsforhold, tilvejebringes gennem skattedepartementet. Vedrørende participerende præferenceaktier gives der i slutningen af stk. 2 en særlig regel.

Art. XVII, 3. bestemmer, at skat, der opkræves af Det Forenede Kongerige af indkomst fra kilder i dette land, skal fradrages i den danske skat af samme indkomst. Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat (dette vil sige: den danske indkomstskat til staten og den fælleskommunale udligningsfond), der efter forholdet mellem den nævnte i Det Forenede Kongerige beskattede indkomst og den samlede i Danmark beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten, og fradraget fordeles forholdsmæssigt mellem statsskat og fælleskommunal skat. Om delvis fradrag for engelsk selskabsskat ved beskatning af her i landet hjemmehørende aktionærer, se under II. A. om art. VII og nedenfor under V.

Ifølge art. XVII, 4. løses det dobbeltbeskatningsspørgsmål, som opstår, hvor en person beskatningsmæssigt betragtes som bosiddende eller hjemmehørende i begge de kontraherende lande, efter tilsvarende principper som angivet i artiklens stk. 2 og 3.

Art. XVII, 5. fastslår med hensyn til visse indtægter, hvilken stat der for deres vedkommende skal anses for indkomstkildestaten. Fortjeneste ved eller vederlag for personlige (herunder faglige) tjenesteydelser, præsteret i et af statsområderne, betragtes som indkomster fra kilder i dette område; tjenesteydelser, præsteret af en person, hvis tjeneste helt eller hovedsagelig udføres i skibe eller flyvemaskiner, med hvilke en i det ene statsområde bosiddende eller hjemmehørende person driver erhvervsvirksomhed, skal betragtes som udøvet i dette område.

III.

Beskatning ved til- og fraflytning.

Der er ikke i overenskomsten givet særlige regler om løsning af de dobbeltbeskatningsproblemer, der kan opstå i forbindelse med flytning mellem de to stater.

I tilfælde af til- og fraflytning vil der derfor med hensyn til skattepligtens indtræden og ophør være at forholde overensstemmende med de almindelige herom gældende regler under hensyntagen til de indskrænkninger i beskatningsretten, som overenskomsten fastsætter.

a. Ved flytning fra Danmark til Det Forenede Kongerige vil skattepligten her i landet således vedvare til skatteårets udgang, og der vil ikke på grund af flytningen kunne opstå spørgsmål om regulering af skatteansættelsen eller skatteberegningen.

b. Ved flytning fra Det Forenede Kongerige til Danmark må tilflytteren skatteansættes her i landet på sædvanlig måde fra begyndelsen af førstkommende skattehalvår efter tilflytningen. Ansættelsen foretages på grundlag af den pågældendes indkomst i det regnskabsår, der skulle være lagt til grund for beskatningen i hele skatteåret. Da den pågældende er blevet beskattet i Det Forenede Kongerige til fraflytningsdagen, er den indtægt, der lægges til grund for skatteansættelsen her i landet, som oftest allerede beskattet i England, og der må af de danske skattemyndigheder med hjemmel i overenskomstens art. XVII, 3. gives fradrag (credit) i den på den engelske indkomst faldende danske statsskat og fælleskommunale skat for den af indkomsten i England udredede skat. Der kan eventuelt blive tale om, at et sådant fradrag skal indrømmes også ved senere skatteansættelser end den efter tilflytningen først foretagne, nemlig hvis der i Det Forenede Kongerige er erlagt skat af indkomsten i det regnskabsår, der skal lægges til grund for den senere skatteansættelse.

IV.

Særlige bestemmelser.

(Art. XVI og XVIII - XX).

Ved art. XVI, 1. indrømmes der fysiske personer, som er bosat i Danmark, samme personlige begunstigelser, lempelser og nedsættelser med hensyn til indkomstskatten i Det Forenede Kongerige, som efter den engelske lovgivning tilkommer britiske statsborgere, der ikke er bosat i Det Forenede Kongerige. Dette betyder, at der tilkommer personer, bosat i Danmark, en så stor del af disse begunstigelser m.v., som svarer til forholdet mellem den pågældendes i Det Forenede Kongerige skattepligtige indkomst og hans samlede indkomst.

Det i art. XVI, 2. givne tilsvarende tilsagn fra dansk side er under den nugældende skattelovgivning uden betydning, idet danske statsborgere, der som boende i udlandet kun er begrænset skattepligtige her i landet, f.eks. som ejere af fast ejendom her i landet, ikke er berettiget til skattefri fradrag.

Art. XVIII fastsætter en gensidig oplysningspligt, forsåvidt angår sådanne oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af overenskomstens bestemmelser eller for at forhindre skattesvig eller for at praktisere bestemmelser, der tager sigte på at forhindre omgåelse af skattepligten, alt forsåvidt angår de i overenskomsten omhandlede skatter.

Kun sådanne oplysninger, som står til skattemyndighedernes rådighed i henhold til deres respektive skattelovgivninger og i forbindelse med deres normale administration, skal udveksles. Oplysningerne skal betragtes som hemmelige og må kun meddeles vedkommende skattemyndigheder. Der må ikke udveksles oplysninger, som kan røbe forretningsmæssige eller lignende hemmeligheder. I artiklens sidste stykke fastslås, hvilke skattemyndigheder der skal være kompetente til at udveksle de omhandlede oplysninger. Henvendelser fra danske skattemyndigheder til skattemyndigheder i Det Forenede Kongerige om oplysninger i skattesager må ske gennem skattedepartementet.

Art. XIX indeholder regler, hvorefter statsborgere og foretagender i det ene land ikke i det andet land skal kunne underkastes en beskatning, som er eller måtte blive anderledes, højere eller mere byrdefuld end den beskatning, som det sidstnævnte lands statsborgere eller foretagender måtte blive underkastet. I artiklen fastslås det endvidere, hvad der skal forstås ved udtrykket "statsborgere" samt ved udtrykket "beskatning" i denne artikel.

Bestemmelserne i art. XIX har betydning ved beregningen af statsskatten for i Det Forenede Kongerige bosatte personer, som er begrænset skattepligtige her i landet, samt for i Det Forenede Kongerige hjemmehørende selskaber, der er begrænset skattepligtige på grund af udøvelsen af virksomhed gennem en filial her i landet. Indkomstskatten til staten beregnes efter de gældende regler i begge tilfælde efter skatteskalaen for personer, men med visse minimumssatser, nemlig 6 pct. og 12 pct. for henholdsvis personer, der er bosat, og selskaber, der er hjemmehørende i udlandet. Som følge af bestemmelserne i art. XIX vil de nævnte minimumssatser ikke kunne bringes til anvendelse ved beregningen af indkomstskatten til staten for begrænset skattepligtige, bosat eller hjemmehørende i Det Forenede Kongerige.

Udenlandske selskaber, der driver virksomhed gennem en filial her i landet, er derhos undergivet formueskattepligt til staten. Denne formueskattepligt bortfalder, forsåvidt angår selskaber, hjemmehørende i Det Forenede Kongerige.

Derimod får bestemmelserne i art. XIX ingen betydning i tilfælde, hvor et engelsk selskab driver virksomhed gennem et datterselskab her i landet, idet et sådant datterselskab beskattes på samme måde som ethvert andet her i landet hjemmehørende selskab.

Ifølge art. XX kan overenskomsten udvides til områder udenfor Danmark og Det Forenede Kongerige, hvis udenrigsanliggender varetages af Danmark eller Det Forenede Kongerige.

V.

Overenskomstens praktisering.

Overenskomstens regler vil være at praktisere ved selve skatteligningen. Da overenskomsten som nævnt i afsnit I har virkning allerede for ligningen for skatteåret 1949-50, vil der, når skatteansættelser eller skatteberegninger for dette skatteår og for skatteårene 1950-51 og 1951-52 er foretaget i strid med overenskomstens bestemmelser, blive spørgsmål om genoptagelse af de pågældende ansættelser. Forsåvidt begæring om en regulering af skatteansættelser eller skatteberegninger for skatteårene 1949-50 og 1950-51 i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser allerede er fremsat eller fremsættes af vedkommende skattepligtige inden 31. august 1951, bemyndiges skatterådene herved til at genoptage vedkommende ansættelser til fornyet behandling uden forud indhentet bemyndigelse fra statens ligningsdirektorat. Fremkommer begæringen først efter nævnte tidspunkt, vil bemyndigelse til ansættelsernes genoptagelse være at indhente på sædvanlig måde.

Hvad der vil være at iagttage af skattemyndighederne ved overenskomstens praktisering vil fremgå af det ovenfor under II. og IV. anførte.

Med hensyn til de under II. omtalte, ved overenskomsten givne beskatningsafkald skal det fremhæves, at de afkald, som indkomstkildestaten giver ved overenskomsten, ikke har aktuel betydning for Danmarks vedkommende, og at der derfor forsåvidt intet særligt bliver at iagttage for de danske skattemyndigheder ved foretagelsen af skatteansættelser og skatteberegninger. Derimod får overenskomstens regler betydning, hvor Danmark som bopælsstat (opholdsstat) har givet afkald på beskatning af visse indtægter. For disse tilfælde er der redegjort under II. A. ved omtalen af art. XI, XIV og XV, og det fremhæves særligt, at beskatningsafkaldet alene omfatter indkomstskatten til staten.

Endvidere skal i denne forbindelse opmærksomheden henledes på det under II. A. anførte om art. XII.

Hvor Danmark som bopælsland beskatter også indtægter, som hidrører fra Det Forenede Kongerige og er beskattet der, skal Danmark indrømme fradrag i den danske statsskat og fælleskommunale skat for den engelske skat efter de under IV. nærmere omtalte regler i overenskomstens art. XVII. Selv om Det Forenede Kongerige i særlige tilfælde måtte undlade beskatning f.eks. af visse ydelser, der udbetales af den engelske stat til danske statsborgere, vil der desuagtet i den beregnede danske statsskat og fælleskommunale skat være at indrømme fradrag, nemlig for et beløb lig den del af denne danske skat, der forholdsmæssigt svarer til, hvad de pågældende ydelser udgør af den samlede, her skattepligtige indkomst.

Som anført ved omtalen af art. VII har den danske aktionær, der modtager aktieudbytte fra et selskab, hjemmehørende i Det Forenede Kongerige, krav på fradrag i henhold til art. XVII såvel for den heraf svarede engelske indkomstskat som for en del af det engelske selskabs profits tax. Der vil imidlertid - som foran anført - i almindelighed ikke blive tale om fradrag også for profits tax. Skulle et sådant fradrag i særlige tilfælde have betydning, vil de fornødne oplysninger om erlagt profits tax være at tilvejebringe gennem skattedepartementet.

Iøvrigt skal man navnlig henlede opmærksomheden på det ved omtalen af art. V, 4. anførte om beregningen af den overordentlige selskabsskat af danske aktieselskaber, hvis ordinære aktiekapital for mindst 50 pct. ejes af et i Det Forenede Kongerige hjemmehørende selskab, samt på det ved omtalen af art. XIX anførte om beskatningen af i Det Forenede Kongerige hjemmehørende personer og selskaber, der er begrænset skattepligtige her i landet.

Tvivlsspørgsmål med hensyn til overenskomstens praktisering vil være at forelægge skattedepartementet.

VI.

Forholdsregler, der vil være at iagttage for at opnå fritagelse for beskatning i Det Forenede Kongerige.

A. Vedrørende fritagelse for indkomstskat i Det forenede Kongerige af indkomst, hidrørende fra kilder i dette.

Af de engelske myndigheder er der fastsat særlige formularer, som skal benyttes til ansøgning om fritagelse for indkomstskat i Det Forenede Kongerige af visse indkomster.

En formular - form. W. (Company) - skal benyttes af selskaber, der under henvisning til overenskomstens bestemmelser vil ansøge om fritagelse for skat af renter, royalties og vederlagssummer for salg af patentrettigheder. Og en særlig formular - form. W. (Individual) - skal benyttes af personer, der ansøger om fritagelse for skat af tilsvarende indkomster samt af pensioner og livrenter som de i art. XIII ommeldte.

Ansøgningerne skal affattes på engelsk. Ved blanketternes udfyldning må ansøgeren iagttage de anvisninger, som af de engelske myndigheder er fastsat i en trykt vejledning, betegnet formular W; denne vejledning er på dansk.

Blanketter til de nævnte ansøgninger og vejledningen, formular W, fås ved henvendelse til amtsligningsinspektørerne, i København, Frederiksberg og Gentofte til vedkommende skattedirektorat.

Ansøgningen indgives - i udfyldt og underskrevet stand - til den amtsligningsinspektør, i hvis område ansøgeren er bosat eller hjemmehørende; er ansøgeren bosat eller hjemmehørende i København, Frederiksberg eller Gentofte, indgives ansøgningen til vedkommende skattedirektorat.

Amtsligningsinspektøren, henholdsvis skattedirektoratet, undersøger snarest efter ansøgningens modtagelse betingelserne for skattefritagelsen med hensyn til ansøgerens bopæl eller hjemsted samt skattepligt i Danmark for den pågældende indkomst. I sidstnævnte henseende bemærkes, at skattefritagelsen i Det Forenede Kongerige indrømmes, selvom indkomstskat til den danske stat ikke skal svares på grund af den ringe størrelse af ansøgerens samlede indkomst. Attest kan derfor afgives i sådanne tilfælde.

Attest kan først afgives, når den indkomst, der er blevet beskattet i Det Forenede Kongerige, og for hvilken der søges om skattefritagelse, er blevet medtaget under indkomstbeskatning til staten her i landet.

Når det er konstateret, at betingelserne herfor er til stede, påtegner amtsligningsinspektøren, henholdsvis skattedirektoratet, sin attest på ansøgningen, hvorefter denne sendes til vedkommende engelske myndighed, nemlig: Inspector of Foreign and Colonial Dividends, Turnstile House, 94/99 High Holborn, London W.C.1.

Såfremt de engelske myndigheder i andre tilfælde end de foran omtalte som betingelse for at indrømme skattefritagelse skulle kræve særlig officiel bekræftelse angående en ansøgers bopæl i Danmark eller om skattepligt her i landet, forsåvidt angår visse indkomster, udfærdiges fornøden attest herom af de foran nævnte danske skattemyndigheder.

B. Vedrørende fritagelse for sur-tax i Det Forenede Kongerige.

Der henvises herom til bemærkningerne under II. A. til art. VII.

Ansøgning om fritagelse for sur-tax skal affattes på en af de engelske myndigheder fastsat særlig blanket, betegnet form. W (sur-tax). Blanketter hertil vil af vedkommende engelske skattemyndighed blive tilstillet de personer, der afkræves sur-tax, sammen med opkrævningen heraf. Med hensyn til ansøgningens udfyldning og indlevering samt om påtegning af attest gælder tilsvarende regler som under A. anført. Ansøgningerne, med påtegnet attest, sendes af amtsligningsinspektøren, henholdsvis skattedirektoratet, til: The Clerk to the Special Commissioners of Income Tax, Lynwood Road, Thames Ditton, Surrey.

C. Vedrørende indrømmelse af personlige fradrag og lempelser.

Som under II. C. omtalt er der ved overenskomstens art. XVI, 1. indrømmet personer, der er bosat i Danmark, samme personlige begunstigelser, lempelser og nedsættelser med hensyn til indkomstskatten i Det Forenede Kongerige, som efter den engelske lovgivning tilkommer britiske statsborgere, der ikke er bosat i Det Forenede Kongerige.

Personer, som vil begære personlige fradrag o.lign. i henhold til den nævnte bestemmelse, må fremsætte begæring herom på en særlig blanket, som er fastsat af de engelske myndigheder, betegnet: R. 43 (Foreign).

Angående disse blanketters udlevering, udfyldning, indlevering og attestationerne herpå gælder tilsvarende regler som under A. anført. Den engelske myndighed hvortil amtsligningsinspektøren, henholdsvis skattedirektoratet, skal sende disse ansøgninger, er: Chief Inspector of Taxes (Claims), Seafield House, Waterloo Road, Seaforth, Liverpool, 21.

Skattedepartementet, den 11. juni 1951.

P. G. V.

Victor Nielsen.

/Poul Plate.

Ingen