Cirkulære om straffesager angående varmebehandling af mælk.

Cirkulære om straffesager angående varmebehandling af mælk.

Ved indenrigs- og boligministeriets bekendtgørelse nr. 89 af 12. marts 1951 om kontrol med stassaniseret, lavpasteuriseret og langtidspasteuriseret mælk er der gennemført en ændring i de betingelser, på hvilke der i medfør af § 9 i anordning nr. 273 af 22. oktober 1925 om, hvad der må falholdes som mælk, fløde o.lign., jfr. § 12, stk. 1, og § 24, stk. 3, i lov nr. 174 af 28. april 1950 om levnedsmidler m.m., meddeles mejerier tilladelse til at foretage sådan varmebehandling af mælken. Herefter er det, også for mejerier der allerede har en sådan tilladelse, med virkning fra 1. oktober 1951 bl.a. en betingelse for tilladelsen, at den nævnte mælk jævnligt underkastes fosfataseprøve og Storchs parafenylendiaminprøve og herved giver reaktioner, der viser, at mælken er varmebehandlet på rette måde. Nærmere regler om prøverne, der udtages ved politiets eller sundhedskommissionens foranstaltning, er givet ved bekendtgørelsen af 12. marts 1951 og ved indenrigs- og boligministeriets cirkulære nr. 49 af samme dato til samtlige politimestre og politidirektøren i København m.v.

Forhandling af mælk, der ikke giver den rette reaktion på begge prøver, medfører, på samme måde som overtrædelse af tilladelsens betingelser iøvrigt, bødeansvar efter § 23 i loven af 28. april 1950, således at sagerne behandles som offentlige politisager.

På dertil given foranledning skal jeg anmode d'herrer om at påse, at der ved rejsning af politisager angående mælk, der efter prøverne har vist sig ikke at have været behørigt opvarmet, følges nedenstående retningslinier

De første 2 a 3 overtrædelser fra samme mejeri kan afgøres med advarsler. Ved yderligere overtrædelser fra mejeriet bør der påstås bøder af stigende størrelse efter følgende skala: 30 kr., 50 kr., 100 kr., 150 kr., 200 kr., og 500 kr., alt efter forholdene. Disse bødebeløb vil dog kunne forhøjes, når det pågældende mejeris omsætning af mælk og fløde, der sælges direkte til konsum, er særlig stort, eller der foreligger skærpende omstændigheder.

Hvis de fra et mejeri udtagne mælkeprøver ikke har givet anledning til påtale indenfor de sidste 2 år, kan overtrædelser påny afgøres med advarsler og bøder i overensstemmelse med de i foranstående stykke angivne retningslinier.

Under hensyn til, at der i sager angående mælkens opvarmning udover resultatet af prøverne kan tænkes henvist til temperaturkurverne på de på varmebehandlingsapparaterne anbragte termografer, skal jeg henlede opmærksomheden på, at mælkens temperatur under varmebehandlingen skal aflæses på apparaternes termometre, medens termograferne navnlig skal vise SVINGNINGERNE i temperaturen og som regel vil være indrettet således, at termogrammerne ikke med sikkerhed giver et nøjagtigt udtryk for den ABSOLUTTE temperatur. Som følge heraf bør sager angående urigtig opvarmning af mælk ikke rejses på grundlag af termogrammernes udvisende, men alene på grundlag af prøverne. På den anden side vil man overfor en prøve, der viser ukorrekt opvarmning, normalt ikke kunne påberåbe sig, at termogrammet viser korrekte forhold.

Det tilføjes, at der bør gives mejerierne en rimelig overgangsfrist med hensyn til ordningen, og at der derfor i de første 6 måneder fra ordningens ikrafttræden ikke bør rejses sager til advarsler eller bøder, men alene gives mejerierne fornøden instruktion om de nye regler.

Rigsadvokaten, København, den 24. april 1951.

F. Pihl.

(Til statsadvokaterne, politidirektøren i København og samtlige politimestre).

Ingen