Cirkulære til landvæsensretterne og afvandingskommissionerne.

Cirkulære til landvæsensretterne og afvandingskommissionerne.

Landbrugsministeriet finder anledning til at henlede landvæsensretternes og afvandingskommissionernes opmærksomhed på følgende

A. Indkaldelsesmåden efter lov om landvæsensretter § 19.

Offentlig indkaldelse i medfør at lov om landvæsensretter § 19, stk. 1, i sager, hvor indkaldelsen angår en større kreds af personer, bør som regel kun bringes til anvendelse, når indkaldelsen angår mindst 50 personer, eller når kredsen af interesserede ikke på forhånd lader sig nøjagtigt fastslå. Hvis offentlig indkaldelse anvendes, bør der tillige sendes direkte indkaldelse, f.eks. ved åbent brevkort, til de lodsejere, der antages at ville få pålagt bidrag til anlæg eller at have krav på erstatning for indgreb i rådigheden over deres ejendomme.

B. Indvarsling til senere møder.

For at undgå bevistvivl bør der i landvæsensrettens forhandlingsprotokol og i de af retten afsagte kendelser optages referat af rettens bestemmelse om, hvor og hvornår senere møder vil blive afholdt eller kendelse afsagt, eller om på hvilken måde indvarsling vil ske, jfr. lov om landvæsensretter § 19, stk. 2, og § 33, stk. 2 og 5.

C. Tinglysning efter vandløbslovens § 31, stk. 2.

Medens landvæsensretternes kendelser og forlig indgået for retten i henhold til vandløbslovens § 89, stk. 1, sidste punktum, kan tinglyses forud for al pantegæld, må de i medfør af lov om landvæsensretter § 27, stk. 6, godkendte forlig respektere tidligere tinglyste hæftelser. Forinden indlevering til tinglysning af forlig efter nævnte § 27, stk. 6, skal der derfor i teksten foretages følgende tilføjelse: »Med hensyn til pantegæld og servitutter henvises til ejendommens blad i tingbogen.«

D. Vederlag for godkendelse af forlig efter lov om landvæsensretter § 27, stk. 6.

I medfør af landbrugsministeriets cirkulære af 18. januar 1950 om beregning af dagpenge, befordringsgodtgørelse m.v. kan der af nævnsformanden kun beregnes et vederlag på 10 kr. for behandling af forlig efter lov om landvæsensretter § 27, stk. 6. Såfremt nævnsformanden efter anmodning ekspederer forligets fremsendelse til tinglysning, forhøjes vederlaget dog til 20 kr.

E. Gebyr og bekræftelsesvederlag for udskrifter.

Gebyr for udfærdigelse og bekræftelse af udskrifter efter lov om landvæsensretter § 45, stk. 4, jfr. landbrugsministeriets cirkulære af 17. oktober 1949, afsnit C, kan ikke som sagsomkostninger pålægges sagens parter forsåvidt angår det antal udskrifter, der i medfør af lovens § 45, stk. 2, udfærdiges til parterne og offentlige myndigheder. Derimod kan formandens positive udlæg til maskinskrivning og lignende medregnes til sagsomkostningerne. Gebyr efter lov om landvæsensretter § 45, stk. 4, jfr. landbrugsministeriets cirkulære af 17. oktober 1949, afsnit C, kan overfor parterne først beregnes, når sagen er afsluttet ved akternes indsendelse til amtet.

F. Sundhedsmyndighedernes indkaldelse til møder angående spildevandsanlæg.

På foranledning af sundhedsstyrelsen henledes landvæsensretternes opmærksomhed på hensigtsmæssigheden af, at vedkommende embedslæge indkaldes i henhold til vandløbslovens § 73, stk. 1,2.pkt., sammen med sundhedskommissionen til møder angående spildevandsanlæg.

G. Fiskerisagkyndig deltagelse i sagernes behandling.

1) Fiskeriministeriet skal indvarsles i enhver sag vedrørende spildevandsanlæg, vandstandssænkning, reguleringer, opstemninger, rørlægning af vandløb samt ved sager angående andre foranstaltninger, hvorved et vandløbs naturlige tilstand ændres.

2) Den fiskerisagkyndige medhjælper, der ligesom den tekniske sagkyndige ikke er medlem af vandløbsretten, repræsenterer som sagkyndig ikke fiskeriministeriet, men skal varetage fiskeriets interesser som helhed.

3) Den fiskerisagkyndige omfattes ikke af de i landbrugsministeriets cirkulære af 18. januar 1950 til samtlige kommunalbestyrelser udenfor København og de i henhold til lov nr. 213 af 31. marts 1949 nedsatte landvæsensretter om beregning af dagpenge, befordringsgodtgørelse m.m. fastsatte bestemmelser vedrørende bl.a. honorar til teknisk sagkyndige, men den fiskerisagkyndiges honorar, der udredes af fiskeriministeriet, fastsættes indtil videre af retten i overensstemmelse med de i landbrugsministeriets cirkulærskrivelse af 4. september 1950 angivne vejledende regler.

4) For at undgå udsendelse af fiskerisagkyndig til deltagelse i behandlingen af sager i tilfælde, hvor det senere under behandlingen må erkendes, at fiskerisagkyndig deltagelse ikke er påkrævet, bør indkaldelse til fiskeriministeriet i landvæsensretssager fremsendes på et så tidligt tidspunkt som muligt med angivelse af så fyldige oplysninger, at de lokaliteter, der berøres af den pågældende sag, kan identificeres på geodætisk instituts målebordsblade og iøvrigt med sådanne oplysninger om sagens genstand, f.eks. ved spildevandssager bebyggelsens omfang, industrielle virksomheder, påtænkte rensningsforanstaltninger og recipientens navn, at det er muligt for fiskeriministeriet på grundlag heraf at tage stilling til, om der af hensyn til fiskeriets interesser er tilstrækkelig anledning til, at fiskeriministeriet lader sig repræsentere og/eller at udpege fiskerisagkyndig medhjælp for landvæsensretten.

H. Samarbejde med byplanmyndigheder.

Under henvisning til § 74, stk. 7, i vandløbsloven skal man på foranledning af boligministeriet endvidere henlede opmærksomheden på, at der nu er tilvejebragt hjemmel for at foretage en begrænsning af de bymæssige bebyggelsers udvikling, jfr. bestemmelserne i lov nr. 210 af 23. april 1949 om regulering af bymæssige bebyggelser, lov nr. 211 af samme dato om ændring i lov nr. 181 af 29. april 1938 om byplaner og bekendtgørelse nr. 242 af 30. april 1949 af byplanloven i dens ændrede skikkelse samt ministeriet for byggeri og boligvæsens cirkulære af 30. juni 1949 angående regulering af bymæssige bebyggelser og samordning af flere kommuners buplanlægning og arbejds- og boligministeriets cirkulære af 8. marts 1950 angående erklæringer vedrørende byplan- og byudviklingsmæssige forhold i udstykningssager.

En kommunalbestyrelse kan i henhold til § 2, stk. 2, nr. 10, i den ændrede byplanlov med boligministeriets godkendelse bestemme, hvor bymæssige begyggelse ikke må finde sted. I medfør af byplanlovens § 9 kan sådan bebyggelse midlertidig hindres, forinden en byplanvedtægt er tilvejebragt.

I henhold til byreguleringsloven kan et byudviklingsudvalg på tilsvarende måde med byplannævnets godkendelse ved en yderzonebetegnelse hindre, at et område indenfor en perioden på mindst 15 år bebygges med bymæssig bebyggelse, således at der på det pågældende område kun må opføres bygninger til landbrugsformål, m.v. For områder, hvor en bymæssig bebyggelse ikke er aktuel, men vil være rimelig på et senere tidspunkt, og hvor derfor visse forberedelser til bebyggelse kan tænkes iværksat indenfor nævnte tidsrum, kan et byudviklingsudvalg tilsvarende ved en mellemzonebetegnelse hindre, at bymæssig bebyggelse finder sted, idet udvalget dog i givet fald indenfor byudviklingsplanens gyldighedsperiode kan tillade arealer overført fra mellemzone til inderzone.

De for yder- og mellemzoner gældende bestemmelser findes i byreguleringslovens §§ 7-13. Man skal særlig henlede opmærksomheden på, at efter disse bestemmelser må indenfor yder- og mellemzoner bl.a. kloakanlæg ikke finde sted uden tilladelse af byudviklingsudvalget, dog at sådan tilladelse ikke er fornøden i det omfang, anlægget sker til brug for driften af allerede eksisterende virksomheder eller af landbrugsvirksomheder m.v.

Landvæsensretterne og afvandingskommissionerne bør herefter være opmærksomme på såvel de byplanmæssige som de byudviklingsmæssige forhold for de ubebyggede arealer indenfor områder, der ønskes kloakeret. I tilfælde, hvor vedkommende myndigheder har bestemt eller kan forventes at ville bestemme, at arealerne indtil videre skal holdes fri for bymæssig bebyggelse, bør der i afvandingskendelserne tages hensyn hertil. I sådanne tilfælde bør der forhandles med byplan- og byudviklingsmyndighederne om, i hvilket omfang arealerne bør inddrages under afvandingen, og bestemmelserne såvel om afvandingsanlæggene som om udgiftsfordelingen bør udarbejdes på en sådan måde, at de pågældende myndigheder støttes i deres bestræbelser.

Det vil i den henseende i almindelighed være ønskeligt, at yderzonearealer såvidt mulig holdes udenfor afvandingskendelser, og at mellemzonearealer, som man af tekniske eller andre grunde ønsker inddraget under afvandingen, såvidt muligt ikke pålignes bidrag, der kan virke som en tilskyndelse til en snarlig bebyggelse.

Oplysning om et områdes byudviklingsmæssige forhold kan fås ved henvendelse til vedkommende kommunalbestyrelse eller, for så vidt angår områderne omkring København, Århus, Ålborg og Odense, ved henvendelse til vedkommende byudviklingsudvalg. I tvivlstilfælde bør henvendelse ske til boligministeriet.

Byudviklingsudvalgenes adresser er følgende

Byudviklingsudvalget for Københavns-egnen, Holbergsgade 23, K.

Byudviklingsudvalget for Århus-egnen, Århus stiftamt, Århus.

Byudviklingsudvalget for Ålborg-egnen, Ålborg stiftamt, Ålborg.

Byudviklingsudvalget for Odense-egnen, Odense stiftamt, Odense.

Landbrugsministeriet, den 21. februar 1951.

H. Hauck.

/H. Kaare.

Ingen