Skrivelse om tiltalefrafald mod posttjenestemænd for berigelseskriminalitet i tjenesten. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse om tiltalefrafald mod posttjenestemænd for berigelseskriminalitet i tjenesten. (* 1)
Vi er her ved embedet kommet til kundskab om, at der i sager mod underordnede posttjenestemænd og andre i post- og telegrafvæsenets tjeneste ansatte personer (postbude, postmedhjælpere, aspiranter o.l.), der har begået underslæb eller anden berigelsesforbrydelse i tjenesten, ikke følges samme praksis i alle statsadvokaturerne, og at der undertiden rejses tiltale i sager, som herfra ville være blevet afgjort med et tiltalefrafald.
I denne forbindelse kan jeg oplyse, at Rigsadvokaten fra Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet modtager en del sager af nævnte art, hvor vi straks uden at beordre politimæssig efterforskning, underlader tiltale. Vi har i disse sager, samt i sager af samme art, der er blevet forelagt os fra statsadvokaterne, gennem adskillige år fulgt den praksis at undlade tiltale, såfremt sagen ikke har drejet sig om beløb over 800-1000 kr., og den pågældende var blevet afskediget af tjenesten, det ulovligt tilegnede beløb var inddækket, og der i øvrigt forelå formildende omstændigheder, såsom ung alder, lang og tro tjeneste m.v. Forelå der derimod tillige anden forbrydelse, som f.eks. dokumentfalsk eller lignende, har vi kun undladt tiltale, hvor forbrydelserne var af ganske ringe omfang og grovhed.
For at opnå ensartethed ved behandlingen af sådanne sager, har vi fundet det nødvendigt at bede Dem foranledige, at samtlige sager, i hvilke der efter den her fulgte praksis vel kunne være tale om at undlade tiltale efter retsplejelovens § 723, stk. 2, fremtidig forelægges her.
Genoptrykt 1983.