Skrivelse om lægers eller journalisters vidnepligt. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse om lægers eller journalisters vidnepligt. (* 1)
Den 9.11.1948 døde en 26-årig, gift kvinde på et hospital i Odense som følge af en sølverglødforgiftning (blyforgiftning), opstået efter forsøg på svangerskabsafbrydelse.
Ved en i den anledning foretagen undersøgelse fremkom oplysning om, at den pågældende kvinde på hospitalet skal have udtalt, at hun havde fået det omhandlede giftstof af sin ægtefælle.
Under et derefter i henhold til retsplejelovens § 809 foretaget retsligt efterforskningsforhør bestemte Østre Landsret som ankeinstans ved kendelse 12.10.1949, at en af anklagemyndigheden fremsat begæring om vidneafhøring af hospitalets overlæge, to reservelæger og en afdelingssygeplejerske til oplysning om de nærmere omstændigheder ved kvindens død, burde tages til følge.
Landsrettens kendelse blev med justitsministeriets tilladelse af vedkommende overlæge påkæret til Højesteret, der ved kendelse af 15.2.1950 har bestemt, at anklagemyndighedens påstand om stadfæstelse af Østre Landsrets kendelse ikke kan tages til følge.
Idet jeg vedlægger en udskrift af Højesterets kendelse, skal jeg anmode hr. statsadvokaten om at foranledige, at alle sager, hvorunder læger eller journalisters vidnepligt ønskes fastslået ved retskendelse, forelægges for Dem, inden kendelse begæres.
Genoptrykt 1983.