Cirkulære til stiftsøvrighederne om nedgravning på kirkegårdene af dødfødte, for tidligt fødte fostre.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære til stiftsøvrighederne om nedgravning på kirkegårdene af dødfødte, for tidligt fødte fostre.
Det er gentagne gange hændt, at der i skarnkasser er fundet dødfødte, for tidligt fødte fostre, og at disse fund har givet anledning til
omfattende politimæssige undersøgelser, ligesom sådanne fostre
hyppigt nedgraves i haver og lignende steder.
For at søge dette forhold ændret har der mellem justitsministeriet,
sundhedsstyrelsen og nærværende ministerium været forhandlet om
indførelse af en ordning svarende til den allerede i København og
Aarhus samt på Frederiksberg gældende, hvorefter der er adgang til at
få sådanne fostre nedgravet på kirkegårdene.
Man skal herefter meddele, at dødfødte (indenfor svangerskabets 28.
uge fødte) fostre kan nedgraves på kirkegårdene efter aftale med
graveren, eventuelt kirkeværgen, når attest om aborten foreligger
udfærdiget af en læge eller jordemoder i overensstemmelse med den
vedføjede, i sundhedsstyrelsens samling af attestformularer optagne
»attestformular til brug ved nedgravning på kirkegårde af en abort«.
Nedgravningen bør foretages på særlige dertil indtagne arealer på
kirkegårdene, medmindre de pågældende ønsker nedgravningen foretaget
i et efter almindelige regler erhvervet gravsted. Om nedgravningen
vil der være at foretage notering i kirkegårdsprotokollen. Den
betaling, der eventuelt skal erlægges til kirkegården for
nedgravningen på det hertil indtagne areal, bør fastsættes til et
lavt beløb, og bestemmelse herom vil være at optage i kirkegårdens
vedtægt, i hvilken forbindelse bemærkes, at betalingen for
nedsættelse på kirkegårde i København og Aarhus udgør 2 kr.
Endelig bemærkes, at ministeriet ikke vil anse det for nødvendigt, at
der fastsættes særlig fredningstid for sådanne aborter, idet
formuldningen ifølge oplysning fra sundhedsstyrelsen skønnes at være
afsluttet indenfor et tidsrum af 2-5 år.
Det fornødne antal eksemplarer af nærværende cirkulære vedlægges til
omdeling blandt provstiudvalgene og samtlige kirkegårdsbestyrelser i
stiftet.
Kirkeministeriet, den 1. juli 1950.
P.M.V.
Th. Thomsen.
/M.G. Petersen,
eksp.sekr.
ATTEST
til brug ved nedgravning på kirkegård
af en abort, d.v.s. et foster, der er kommet til verden inden
udgangen af 28. svangerskabsuge, og som ikke har givet livstegn efter
fødselen.
------------------------------------------------------------- Godkendt Moderens navn --------------------------------------------------------------- af Moderens stilling --------------------------------------------------------------- kirke- Moderens bopæl --------------------------------------------------------------- ministeriet Dagen for abortens fødsel ---------------------------------------------------------------
Det af mig synede foster skønnes at være ca. uger gammelt.
......................d. / 19.... ........................................
Lægens (jordemoderens) navn. ..............................
Adresse (helst stempel).
Ingen