Cirkulære til samtlige Kommunalbestyrelser udenfor staden København om hegnsloven.

Cirkulære til samtlige Kommunalbestyrelser udenfor staden København om hegnsloven.

Ved hoslagt at fremsende særtryk af lov nr. 256 af 27. maj 1950 om hegn, skal man henlede kommunalbestyrelsernes opmærksomhed på, at loven træder i kraft den 1. juli d. å. og fra samme tidspunkt ophæver den gældende lovgivning på dette område.

Ved lovens ikrafttræden afgår de i henhold til lov om hegn af 6. marts 1869 udnævnte hegnsynsmænd, idet der forinden dette tidspunkt vil være at nedsætte hegnsyn i overensstemmelse med reglerne i den nye lovs kap. V. Dog kan vedkommende kommunalråd bestemme, at de i henhold til hegnsloven af 1869 udnævnte hegnsynsmænd skal fungere indtil rådets funktionstid udløber.

Mindst et af medlemmerne af de i henhold til den nye lov nedsatte hegnsyn skal være plantningskyndigt, og i købstæder samt landkommuner med bymæssig bebyggelse på 1 000 indbyggere eller derover skal et af medlemmerne tillige være bygningskyndigt. Kravet om, at der i landkommuner med bymæssig bebyggelse, der har 1 000 medlemmer eller derover, skal være et bygningskyndigt medlem, referer sig kun til den bymæssige bebyggelse af kommunen, og såfremt man vælger i henhold til lovens § 27, stk. 2, at søge nedsat to hegnsyn i kommunen, nemlig et for den bymæssige bebyggelse og et for den øvrige del af kommunen, behøver der følgelig ikke at været et bygningskyndigt medlem i hegnsynet for den ikke bymæssigt bebyggede del af kommunen. Der vil intet være til hinder for, at de to hegnsyn har samme formand.

Behandlingen af de ved lovens ikrafttræden for hegnsynsmænd, landvæsenskommission eller overlandvæsenskommission indbragte, men ikke afsluttede sager tilendebringes efter de hidtil gældende processuelle regler. Er afgørelse i sagen ikke truffet ved lovens ikrafttræden den 1. juli 1950, vil bestemmelserne i den nye lovs kap. I-IV være at iagttage.

Loven omfatter såvel fælleshegn som egne hegn. Ved egne hegn forstås ifølge § 1 hegn, som rejses på egen grund langs ejendommens skel, og det afgørende i denne forbindelse må være, om hegnets stammer ved jordoverfladen står på egen grund. Med hensyn til hegn, der er rejst således, at hegnet i sin halve længde mod naboejendommen står helt på den ene grund, medens den anden halvdel af hegnet er opført helt på naboejendommen, vil reglerne om fælleshegn være anvendelige.

Lovens § 3 indeholder regler for elektriske og pigtrådshegns anbringelse. I betænkning afgivet af det af folketinget nedsatte udvalg til behandling af hegnslovforslaget udtales, at udvalget mener det vanskeligt at formulere generelle regler vedrørende spørgsmålet om brug af pigtrådshegn ved beboede grunde, og udvalget anser ikke behovet herfor for særlig stort, men udtaler til vejledning for hegnsmyndighederne, at sådanne hegn kun bør anvendes, hvor erhvervsmæssige eller andre særlige grunde gør sig gældende. - Påtaleretten med hensyn til overtrædelser af § 3 tilkommer ved offentlig gade, vej, sti eller plads vedkommende vejmyndighed og politiet, og ved privat gade, vej, sti eller plads enhver, der har færdselsret hertil.

Ifølge lovens § 9 skal nye fælleshegn som hidtil rejses således, at skellinien falder midt i hegnet. I forbindelse hermed henledes opmærksomheden på, at såfremt der hersker uenighed mellem parterne om skelliniens beliggenhed, må tvistigheder herom afgøres i overensstemmelse med reglerne om skelsætningsforretninger i kap. V i lov nr. 290 af 31. marts 1949 om udstykning og sammenlægning m. m. af faste ejendomme. For behandlingen af de i udstykningslovens § 28, stk. 3, omhandlede sager tilkommer der hegnsynet et vederlag på 35 kr., der fordeles som fastsat i hegnslovens § 46, stk. 1. Om det under en sådan sags behandling passerede foretages indførelse i hegnsynets protokol i overensstemmelse med reglerne i hegnslovens § 33. For udfærdigelse af udskrifter desangående gælder de i hegnslovens §§ 40 og 47 fastsatte regler, hvorfor der ikke kan kræves vederlag for den første udskrift. - For deltagelse i skelsætningsforretninger ifølge udstykningslovens §§ 29-34 oppebærer hver af de pågældende hegnsynsmænd et vederlag på 10 kr.

Sluttelig bemærkes, at under ordene »gartneri og havebrug« i hegnslovens § 18, stk. 2, må også henregnes frugtplantager og planteskoler.

Landbrugsministeriet, den 15. juni 1950.

Kr. Bording.

/H. Kaare.

Ingen