Cirkulære til samtlige Tinglysningsdommere og Tingbogsførere angaaende Ejerbetegnelsen i Tingbøgerne for de under Statsskovvæsenets Administration hørende Ejendomme.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære til samtlige Tinglysningsdommere og Tingbogsførere angaaende Ejerbetegnelsen i Tingbøgerne for de under Statsskovvæsenets Administration hørende Ejendomme.
Landbrugsministeriet har henledt Justitsministeriets Opmærksomhed paa, at de under Statsskovvæsenet hørende Ejendomme ofte i Tingbøgerne staar indført under Ejerbetegnelsen »Den danske Stat, Landbrugsministeriet«. Dette har medført forskellige Ulemper, idet Meddelelser om Ekspropriationsforretninger, Indkaldelse til Landvæsenskommissionsmøder o. lign. tilstilles Landbrugsministeriet, uden at det af Meddelelsen fremgaar, om det drejer sig om en under Statsskovvæsenet eller under andre Styrelsesgrene hørende Ejendom. Undersøgelsen heraf medfører Tidsspilde og har undertiden medført, at de nævnte Meddelelser kommer vedkommende Skovrider for sent i Hænde. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at Ejerbetegnelselse i Tingbogen ændres saaledes, at det af Tingbogen fremgaar, at de paagældende Ejendomme er under Statsskovvæsenets Administration, og at det muligggøres, at Indkaldelser og lignende Meddelelser vedrørende Ejendommene paa Grundlag af Tingbogens Udvisende direkte kan tilstilles vedkommende Skovrider.
Foranlediget heraf skal man efter Forhandling med Landbrugsministeriet og Den danske Dommerforening meddele, at Skovreguleringen i Forbindelse med den førstkommende Revision af hvert enkelt Skovdistrikts Driftsplan vil tilstille vedkommende Tinglysningsdommer Fortegnelser over de under Skovdistriktet hørende Ejendomme, hvorefter Tingbogens Ejerbetegnelser for disse Ejendomme bedes revideret og i fornødent Omfang ændret, saaledes at der i selve Adkomstrubriken som Ejerbetegnelse anføres: »Den danske Stat, Direktoratet for Statsskovbruget«, og at det i Adkomstrubrikens Bemærkningsrubrik noteres, at Meddelelser vedrørende Ejendommen tilstilles vedkommende Skovdistikt.
Det bemærkes, at Skattedepartementet har samtykket i, at de omhandlede Noteringer foretages afgiftsfrit.
Det tilføjes, at tilsvarende Noteringer vil være at foretage ved Statsskovvæsenets Erhvervelse af nye Ejendomme. Der vil af Direktoratet for Statsskovvæsenet blive draget Omsorg for, at Ejerbetegnelserne i Adkomstdokumenterne affattes som ovenfor angivet, og at der ved Dokumenternes Anmeldelse til Tinglysning meddeles de til Noteringen i Bemærkningsrubriken fornødne Oplysninger.
Justitsministeriet, den 3. Juli 1948.
P.M.V.
Aage Svendsen.
M. Johs. Mikkelsen fg.