Cirkulære til Rigspolitichefen, Politidirektøren i København og Politimestrene angaaende ilanddrevne Sømærker, Krigsmateriel m. v., Dusører for Paavisning og Afmærkning af Miner m.v. samt Indberetning om Forlis og Strandinger.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære til Rigspolitichefen, Politidirektøren i København og Politimestrene angaaende ilanddrevne Sømærker, Krigsmateriel m. v., Dusører for Paavisning og Afmærkning af Miner m.v. samt Indberetning om Forlis og Strandinger.
Som Følge af Krigens Ophør har en væsentlig Del af de i Justitsministeriets Cirkulære Nr. 88 af 11. April 1944 angaaende Behandlingen af Lig og Strandingsgods m. v. givne Forskrifter mistet Betydning, medens andre Bestemmelser maa ændres under Hensyn til de nuværende Forhold.
Efter Forhandling med Marineministeriet skal man derfor anmode om, at der i Stedet for Bestemmelserne i nævnte Cirkulære maa blive iagttaget følgende: A. Indbjergede eller ilanddrevne Genstande.
1. Lystønder og andre Sømærker
Med Hensyn til Strandfogdernes og eventuelle Bjærgeres Pligt til at bringe saadanne Genstande i Sikkerhed og gøre Anmeldelse til Politiet henvises til de almindelige Bestemmelser i §§ 2 og 14 i Strandingslov Nr. 103 af 10. April 1895.
Ifølge Justitsministeriets Bekendtgørelser Nr. 14 og 15 af 17. Januar 1942 skal Anmeldelse om Bjergning af bortdrevne danske og svenske Sømærker gennem Politimesteren (i København Politidirektøren) afgives til Fyrdirektoratet, Overgaden oven Vanden 60, København. Om ilanddrevne eller indbjergede Sømærker af anden Nationalitet skal der paa tilsvarende Maade ske Anmeldelse til Fyrdirektoratet. Opmærksomheden henledes paa, at det er af Betydning for Farvandenes og Sejlruternes behørige Afmærkning, at Fyrdirektoratet saa hurtigt som muligt bliver gjort bekendt med indbjerget Sømærkemateriel.
Fra Fyrdirektoratet vil der derefter tilgaa, Politimesteren nærmere Meddelelse af Aflevering af Sømærkemateriellet og om Udbetaling af Bjergeløn. For saa vidt angaar danske og svenske Sømærker er der fastsat særlige Regler for Bjergeløænnens Beregning ved henholdsvis ovennævnte Bekendtgørelse Nr. 14 af 17. Januar 1942 og Bekendtgørelse Nr. 340 af 7. Juni 1919.
2. Krigsmateriel
Anmeldelse om ilanddrevet eller fra Søen indbjerget Krigsmateriel gives gennem vedkommende Politimester til paagældende Marinedistrikt. Til Krigsmateriel henregnes alt til Krigsformaal beregnet Materiel saasom Krigsfartøjer, Dele af eller Tilbehør til saadanne, Redningsbaade til Krigsfartøjer, Torpedoer, Miner, Ammunition og Sprængstoffer, Farvandsafspærringsmateriel, Minekastnings-, Minesøgnings- og Minestrygningsapparater, Søkort, Spærreballoner, meteorologiske Balloner, Maaleredskaber, Faldskærme og Dele af Luftfartøjer samt Tryksager og skriftlige Optegnelser af enhver Art, for saa vidt de har militær Interesse, herunder ogsaa Skibsdagbøger, Maskindagbøger og tjenstlige samt private Notesbøger.
Undersøgelse og eventuel Uskadeliggørelse af ilanddrevne Søminer, Ammunition, Sprængstoffer, Beholdere eller Bøjer maa af Hensyn til den dermed forbundne Risiko ikke foretages af Politiet, men sker ved Marinedistriktets Foranstaltning. Saadanne Effekter skal, indtil Uskadeliggørelsen finder Sted, opbevares paa betryggende Maade ved Politiets Foranstaltning, f. Eks. under stadig Bevogtning - eventuelt med militær Assistance - eller indenfor et afspærret Omraade.
Om Bevogtning og Afmærkning, Borttransport og Aflevering samt eventuelt om Udlevering til Realisation af ilanddravet eller indbjerget Krigsmateriel træffes iøvrigt nærmere Aftale direkte mellem Politimesteren og vedkommende Marinedistrikt.
Krigsmateriel, som udleveres til Politiet til Realisation, behandles, for saa vidt angaar Spørgsmaalet om Bjergeløn, efter Strandingslovens almindelige Regler. Derimod ydes der ikke Bjergeløn eller Erstatning til Forstrandsejere for Krigsmateriel, som overtages - eller uskadeliggøres - af de danske sømilitære Myndigheder. For Paavisning og eventuel Afmærkning af saadant Materiel ydes der Dusører som fastsat nedenfor i Pkt. 4.
3. Almindeligt Strandingsgods
Med Hensyn til andet Strandingsgods end under Pkt. 1-2 nævnt gælder Strandingslovgivningens almindelige Regler, jfr. dog om Statens Ret til at overtage visse krigsvigtige Varer, saafremt Ejeren ikke melder sig, og godtgør sin Ejendomsret de fortsat gældende Regler i Handelsministeriets Bekendtgørelser Nr. 206 af 26. April 1941 og Nr. 20 af 21. Januar 1942 og Cirkulærer Nr. 115 af 26. April 1941, Nr. 240 af 21. August 1941 og Nr. 20 af 21. Januar 1942.
4. Dusører for Paavisning og Afmærkning af Miner, Ammunition og Sprængstof samt for Bjergning af andet Krigsmateriel
a. Miner: Til den, der paaviser (anmelder) en drivende Mine, udbetales en Dusør af 20 Kr., naar Paavisningen fører til Minens Uskadeliggørelse, medens den endnu frembyder en Fare for Skibsfarten, dog forudsat, at den paagældende Person ikke har stillet sig til Raadighed for Søværnet eller anden Myndighed til Mineeftersøgning eller Mineuskadeliggørelse.
For Afmærkning af ilanddrevne Miner ydes der Strandfogederne - eller hvor saadanne ikke er ansat vedkommende Sognefoged - en Dusør paa 8 Kr. for den første i en Maaned afmærkede Mine og 4 Kr. for hver følgende indenfor samme Maaned afmærkede Mine.
Dusørerne udbetales af Marineministeriet efter Indstilling af Søminevæsenet paa Grundlag af de af Mineuskadeliggørelsespersonellet afgivne Indberegninger. De tidligere til Rigspolitichefen indsendte kvartalsvise Opgørelser over indkomne Anmeldelser om Afmærkning af eller Paavisning af Miner bortfalder derfor. Henvendelser vedrørende Dusør rettes direkte til vedkommende Marinedistrikt. De for Tiden verserende Sager angaaende Dusører bør snarest indsendes til Marineministeriet.
b. For Paavisning af ilanddreven eller drivende Ammunition og Sprængstofeffekter kan der undtagelsesvis udbetales Dusør efter Marineministeriets nærmere Bestemmelse i hvert enkelt Tilfælde.
c. For saa vidt angaar andet Krigsmateriel, herunder ufarlige Bøjer o.l., der overtages af de sømilitære Myndigheder, træffer Marineministeriet - eventuelt efter Aftale med vedkommende fremmede Myndighed - i hvert Tilfælde Bestemmelse om Udbetaling af Dusør.
Saafremt Bjergningen af saadanne Genstande har medført særlige Udgifter (bortset fra almindelige Udgifter til Transport til Oplagsplads), som skønnes at burde godtgøres, saasom væsentligt Næringstab, Skade paa Fartøj eller Redskaber, Brændselsudgifter o.l., bør der i hvert saadant Tilfælde gennem vedkommende Marinedistrikt til Marineministeriet indsendes Politirapport med specificeret Angivelse af de paagældende Udgifter eller Tab og fornøden Dokumentation til Brug ved Bedømmelse af, hvorvidt Godtgørelse maatte være berettiget. B. Indberetning om Forlis og Strandinger.
I Medfør af § 13 i Lov Nr. 85 af 30. Apri 1909 om Tillæg til Strandingsloven paahviler det enhver Politimester, der kommer til Kundskab om Forlis eller Stranding indenfor sit Embedsomraade, snarest muligt at give Meddelelse derom til Marineministeriet. Denne Meddelelse vil indtil videre være at afgive telefonisk eller telegrafisk til Chefen for det paagældende Marinedistrikt (for den sydligste Del af det østjydske Marinedistriks Vedkommende dog til Marinestationen i Sønderborg). Tilsvarende Indberetning vil være at afgive i alle Tilfælde, hvor Politiet kommer til Kundskab om andre Søulykker i Farvandene omkring de danske Kyster (ogsaa udenfor dansk territorialt Farvand), saasom Minesprængninger, Kollisioner o.l. samt Nødlanding eller Nedstyrtning af Luftfartøjer over Havet.
Man indskærper Nødvendigheden af, at denne Indberetningspligt nøje overholdes, og at Indberetning afgives saa hurtigt som muligt og med fyldestgørende Indhold. Samtidig bortfalder de i Justitsministeriets Cirkurlære Nr. 85 af 25. Maj 1928 paabudte Indberetninger til Ministeriet for Handel, Industri og Søfart angaaende Strandinger, andre Søulykker og lignende.
Man anmoder om, at Politikredsens Strandfogder maa blive gjort bekendt med de foranstaaende Bestemmelser, og vedlægger et Antal Eksemplarer af Cirkulæret til Brug for Strandfogderne.
Justitsministeriet, den 27. Februar 1948.
Busch-Jensen.
/N. Schaumburg-Christensen,
fg.
Ingen