Legislator Case Law & Legislation
C19450011009 DK

Cirkulære til samtlige Notarer udenfor København.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1945 110 Historic

Cirkulære til samtlige Notarer udenfor København.

Justitsministeriet bemyndiger herved d'Herrer til, for saa vidt De maatte anse det for formaalstjenligt, fremtidig ved Foretagelsen af Notarialforretninger at forholde Dem i Overensstemmelse med § 13, Stk. 2 og Stk. 3, i den af Justitsministeriet under 28. November 1924 udfærdigede Instruks for Notaren og Undernotarerne i København.

Saafremt denne Ordning indføres, bør de deri interesserede Sagførere og andre opfordres til saa vidt muligt at indlevere alle Dokumenter, hvoraf Udskrift skal kunne erholdes, i to Eksemplarer, saaledes at det ene udfærdiges paa Justitsministeriets Genpartpapir til Testamenter. Dette Genpartpapir fremstilles af A/S Jensen og Kjeldskov, Skindergade 14, København K., hvorfra det kan rekvireres gennem lokale Bog- og Papirhandlere. Saafremt et Testamentes Tekst ikke kan rummes paa eet Ark af det særlige Genpartpapir for Testamenter, vil der til Fortsættelse kunne benyttes Justitsministeriets almindelige Genpartpapir til Fortsættelse af Dokumenter.

Begge de af Rekvirenten indleverede Eksemplarer bør underskrives for Notaren samt konfereres, hvorefter det Eksemplar, der ikke er udfærdiget paa Genpartpapir, udleveres vedkommende Part, medens det andet forsynet med en Afskrift af Notarialattesten og Forretningens Nr. opbevares ved Embedet. For Konfereringen og Opbevaringen erlægges et Gebyr af 62 Øre for hvert Ark, jfr. Sportelreglementets § 138, Stk. 2 i Slutningen; Arkberegningen sker som ved Protokollation.

Til Opbevaring af Genparterne er der ved Justitsministeriets Foranstaltning fremstillet et særligt Løsbladbind, i hvilket Genparterne vil være at indsætte, efterhaanden som de indleveres, saaledes at Bindet, naar et passende Antal Genparter er indsat, forsynes med dobbelt Gennemdragning og Forsegling, hvilket Arbejde bør udføres paa Notarialkontoret. En egentlig Indbinding af Genparterne vil herefter være ufornøden. De omhandlede Bind kan rekvireres hos Bogbinderfirmaet Larsen og Jacobsen, Købmagergade 13, København K. (Bestillingsnummer L J 4988); Prisen er for Tiden ca. 4 Kr. 50 Øre. Samme Sted kan Forlængelsesled til Udvidelse af Bindene rekvireres.

Saafremt Rekvirenterne af Notarialforretninger ikke møder med Duplikat udfærdiget paa det foreskrevne Genpartpapir eller ønsker Dokumentet protokolleret, bliver de hidtil brugte Regler i det hele at anvende.

Justitsministeriet, den 26. April 1945.

P. M. V.

Aage Svendsen.

/Berning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →