Cirkulære til Københavns Magistrat og samtlige Amtmænd angaaende Forestillinger i Hypnotisme, Tankelæsning, Suggestion m. v.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære til Københavns Magistrat og samtlige Amtmænd angaaende Forestillinger i Hypnotisme, Tankelæsning, Suggestion m. v.
Paa dertil given Anledning skal Justitsministeriet herved paany indskærpe, at der ikke maa gives Tilladelse til at afholde offentlige hypnotiske, spiritistiske eller antispiritistiske Forestillinger.
Tilladelse til Opvisninger under Navn af Tankelæsning, Suggestion, Autosuggestion og lignende maa kun meddeles paa Betingelse af, at der ikke i Forestillingerne medvirker Personer blandt Publikum, og da disse Opvisninger meget ofte i Virkeligheden falder sammen med de i 1ste Stk. nævnte Forestillinger, bør Tilladelse hertil iøvrigt ikke meddeles, forinden det - om fornødent med Bistand af vedkommende Embedslæge - i hvert enkelt Tilfælde er konstateret, at de paagældende Opvisninger ikke kan ligestilles med hypnotiske Forestillinger.
Foranstaaende Bestemmelser kommer til Anvendelse paa alle offentlige Forestillinger og Opvisninger af den omhandlede Art, selv om Adgangen til disse er gratis. Ligeledes gælder Forbudet saadanne Forestillinger og Opvisninger i Cirkus, Varieteer eller lignende.
Nærværende Cirkulære Træder i Stedet for Justitsministeriets Cirkulære Nr. 2 af 5. Januar 1934 til Politidirektøren i København og Politimestrene angaaende Forestillinger i Hypnotisme, Tankelæsning, Suggestion m. v.
Et Antal Eksemplarer vedlægges til Fordeling mellem Amtets Kredskontorer.
Justitsministeriet, den 19. Januar 1945.
P. M. V.
Aage Svendsen
/Boas.