Skrivelse om utilregnelighed som følge af depression.

Skrivelse om utilregnelighed som følge af depression.

--- skal jeg bede d'hrr. fremtidig at have opmærksomheden særlig henvendt på lægelige erklæringer, der går ud på, at en tiltalt, hvis forbrydelse og hidtidige optræden ikke umiddelbart har fremkaldt formodning om sjælelig unormalitet, findes lidende af »depression« eller lignende sjælelige abnormtilstande, som efter lægernes opfattelse begrunder utilregnelighed. Jeg må lægge overordentlig vægt på, at vigtige generalpræventive hensyn ikke tilsidesættes ved, at domstolene lader sig bestemme til at afsige frifindelsesdomme på grundlag af en sådan vidtstrakt anvendelse af terminologien sindssygdom, og det er derfor påkrævet dels at selve grundlaget for de lægelige slutninger med hensyn til den pågældendes mentale tilstand underkastes en nøjere prøvelse og dels, at det over for domstolene stærkt understreges, at den lægelige opfattelse og specielt den lægelige terminologi ikke er afgørende med hensyn til tilregnelighedsspørgsmålet.

Af samme grunde skal jeg endvidere anmode om, at alle sager, hvor tiltaltes mentale tilstand af de lægelige myndigheder beskrives som depression o.l., og hvor denne tilstand efter den lægelige opfattelse begrunder utilregnelighed, forelægges mig, såfremt der efter statsadvokatens opfattelse bør nedlægges påstand i overensstemmelse med de afgivne lægeerklæringer. Når der findes at burde nedlægges påstand om almindelig straf, er forelæggelse kun fornøden i de tilfælde, hvor det hidtil har været foreskrevet.

Hvis påstand om idømmelse af almindelig straf ikke tages til følge af underretten, bør sagen derhos forelægges med henblik på spørgsmålet om anke, såfremt statsadvokaten ikke selv har ønsket at iværksætte anke til landsretten.

De af landsretten afsagte domme, der måtte gå imod anklagemyndighedens påstande i disse sager, vil endelig være at forelægge med henblik på at søge afgørelsen indbragt for højesteret.

Ingen