Cirkulære til Politidirektøren i København og samtlige Politimestre angaaende Lov Nr. 123 af 13. Marts 1943 om Ydelse af juridisk Bistand samt om Inkasso- og Detektivvirksomhed m. v.

Cirkulære til Politidirektøren i København og samtlige Politimestre angaaende Lov Nr. 123 af 13. Marts 1943 om Ydelse af juridisk Bistand samt om Inkasso- og Detektivvirksomhed m. v.

Idet man henviser til Lov Nr. 123 af 13. Marts 1943 om Ydelse af juridisk Bistand samt om Inkasso- og Detektivvirksomhed m. v. samt Justitsministeriets Bekendtgørelse af Dags Dato om Undtagelse fra Det i Loven indeholdte Forbud mod Meddelelser om Ydelse af juridisk Bistand, skal man meddele følgende: I.

Loven finder med de i dens § 1, Stk. 2, nævnte Undtagelser Anvendelse paa erhvervsmæssig Ydelse af juridisk Raadgivning eller anden juridisk Bistand samt paa Inkassobureauer, Oplysningsbureauer, Detektivbureauer og Ægteskabsbureauer. Virksomheder, der ikke er af erhvervsmæssig Karakter, saasom »Studentersamfundets Retshjælp og ubemidlede«, »Aarhus Retshjælp« og andre filantropiske Retshjælpsinstitutioner, omfattes ikke af Lovens Bestemmelser. Derimod falder enhver erhvervsmæssig juridisk Raadgivning ind under Loven, selv om Virksomheden kun beskæftiger sig med Raadgivning inden for et bestemt afgrænset Omraade. Det bestemmes saaledes udtrykkelig i Lovens § 1, stk. 1, Nr. 1, at Loven finder Anvendelse paa Repræsentation af Arvinger. Herunder falder Virksomheder, der søger at opnaa Fuldmagt fra herboende Arvinger til Repræsentation i Dødsboer, som behandles i Udlandet, eller omvendt fra udenlandske Arvinger til Repræsentation i danske Dødsboer. Endvidere nævner Loven Bistand i Navnesager. Som andre Virksomheder, der falder ind under Bestemmelsen, kan nævnes Virksomhed som Patentagent eller som Raadgiver i Skattesager i det Omfang, hvori der ikke særlig er gjort Undtagelse herfra. Iøvrigt vil det naturligvis være uden Betydning for Lovens Anvendelse, under hvilken Betegnelse Virksomheden drives. Forskellige saakaldte »Korrespondancebureauer« vil saaledes være at behandle efter Lovenes Regler om Ægteskabsbureauer. II.

Stk. 1. Vedrørende Lovens § 2, Stk. 1, bemærkes, at Forbudet under Nr. 1 mod at anvende Betegnelser, der er egnet til at give Almenheden eller Virksomheden ubekendte Personer det Indtryk, at Virksomheden eller dens Udøvere under nogen Form har opnaaet Godkendelse af det offentlige eller staar under offentligt Tilsyn, udelukker, at der f. Eks. anvendes Ordet »autoriseret« eller lignende i Forbindelse med Virksomheden.

Stk. 2. Forbudet i Lovens § 2, Stk. 1, Nr. 3, angaar - ligesom Loven i det hele - ikke blot almindelige Angivelser om, at Virksomheden yder juridisk Raadgivning eller anden Retshjælp, men ogsaa Meddelelse om Retshjælp indenfor bestemt begrænsede Omraader; saaledes ved f. Eks. Meddelelse om, at der ydes Bistand i Skilsmissesager, være ulovlig. I Medfør af den Justitsministeren ved Paragraffens 2. Stykke givne Bemyndigelse har Justitsministeriet imidlertid ved fornævnte Bekendtgørelse af Dags Dato bestemt, at Forbudet ikke finder Anvendelse paa

1) Meddelelser fra Revisorer - selv om disse ikke er statsautoriserede - om, at der af disse ydes Bistand i Skattesager, 2) Meddelelser fra Patentagenter om, at disse yder Bistand ved Udtagelse af Patenter og Indregistrering af Varemærker og Mønstre, derunder Anvendelse af Betegnelsen »Patentbureau« eller lignende, 3) Meddelelser om Ydelse af Bistand i Navnesager eller vedrørende Boopgørelser. III.

Sager, der i Medfør af Lovens § 3 rejses om Frakendelse af Adgangen til at drive eller deltage i Virksomheder af den i Lovens § 1 omhandlede Art, kan rejses baade saaledes, at Paastanden omfatter alle af Loven omfattede Virksomheder, eller saaledes, at den kun omfatter en enkelt eller nogle af disse. Spørgsmaalet om, hvorvidt der bør rejses en saadan Sag, vil i Tvivlstilfælde være at forelægge Justitsministeriet. IV.

Stk. 1. I Lovens § 4 bestemmes det, at Politiet kan kræve sig forelagt bestemt angivne Oplysninger om Driften af Virksomhederne samt stille nærmere angivne Krav om Bogføring over Indtægter og Udgifter. Saadanne Krav bør dog kun stilles til Virksomheder, som efter de for Politiet foreliggende Oplysninger giver særlig Anledning dertil, f. Eks. fordi der foreligger efter Politiets Skøn begrundede Klager over Virksomhedernes Ekspeditioner og Afregninger. Da de af Loven omfattede Virksomheder er af meget forskellig Beskaffenhed, har man ikke givet almindelige Regler om, hvilke Krav der eventuelt vil være at stille, men overlader dette til d'Herrers Afgørelse i hvert enkelt Tilfælde, saaledes at Spørgsmaalet i Tvivlstilfælde forelægges Justitsministeriet.

Stk. 2. Bestemmelsen i samme Paragrafs 2. Stykke, hvorefter Politiet har Adgang til de paagældende Virksomheders Forretningslokaler, Forretningsbøger og -paprier, bør ligeledes kun benyttes, hvor Forholdene giver særlig Anledning dertil, navnlig naar Formaalet er at tilvejebringe Grundlag for at afgøre, om der er Anledning til at rejse Sag i Medfør af Lovens § 3. Bestemmelsen maa kun anvendes i det Omfang, hvori det er paakrævet for at paase, at de i Loven eller i Medfør af denne givne Paalæg overholdes, og den bør, saafremt vedkommende foruden Virksomhed, der omfattes af Loven, driver anden Virksomhed, saavidt muligt kun anvendes i Forholdet til den Del af Virksomheden, som henhører under Loven. Indledes Straffeforfølgning mod Virksomheden eller mod Personer, der staar i Forretningsforbindelse med denne, maa Ransagning eller Beslaglæggelse af Papirer hos Virksomheden kun finde Sted under de i Retplejeloven angivne Betingelser og med Iagttagelse af dennes Forskrifter. V.

Stk. 1. Loven træder i Kraft den 1. juli 1943 og kommer fra dette Tidspunkt i sin Helhed til Anvendelse ogsaa paa de allerede nu eksisterende Virksomheder.

Stk. 2. Forsaavidt angaar Virksomheder, der bestod ved Lovforslagets Fremsættelse for Rigsdagen - den 14. Oktober 1942 -, kan Justitsministerne dog ifølge Lovens § 6, Stk. 2, naar ganske særlige Omstændigheder taler derfor, meddele Undtagelse fra Bestemmelserne i § 2, Stk. 1, Nr. 2 og 3. Andragender herom bedes indsendt til Justitsministeriet med Politimesterens (Politidirektørens) Udtalelse samt bilagt nærmere Oplysninger om Virksomhedens Art og Omgang - herunder om den har givet Anledning til berettigede Klager eller paa anden Maade er Politiet ufordelagtigt bekendt -, hvor længe den har været drevet, og om Andragerens personlige Kvalifikationer, samt under hvilken Betegnelse Virksomheden hidtil har været drevet. Andragenderne maa derhos indeholde Oplysning om, hvilken Betegnelse Virksomheden ønsker Tilladelse til fortsat at benytte.

Justitsministeriet, den 1. Juni 1943.

E. Thune Jacobsen.

Berning.

Ingen