Skrivelse fra Justitsministeriet til Notaren i København.

Skrivelse fra Justitsministeriet til Notaren i København.

I en Justitsministeriet forelagt Sag havde Notaren i København forespurgt, hvilke Krav der maa stilles til en Persons Upartiskhed, for at han kan fungere som Identitetsvidne ved en Notarialforretning, hvorunder et Testamente bekræftes, samt hvorledes der skal forholdes, saafremt disse Krav ikke opfyldes.

I en over Sagen indhentet Erklæring udtalte Den danske Dommerforening som sin Formening, at der efter § 5 i Instruks Nr. 288 af 28. November 1924 samt Bekendtgørelse Nr. 306 af 13. Juli 1942 til de omhandlede Vidner kun kan stilles det Krav, at de skal være Personer, mod hvis Duelighed og Paalidelighed som Vidner i Almidelighed og i den foreliggende Sag i Særdeleshed intet kan være at udsætte, eller om hvis Paalidelighed Notarius ikke nærer nogen begrundet Tvivl. Der kan saaledes ikke stilles de samme strenge Krav som til Personer, der skal fungere som Testamentsvidner efter Arveforordningens § 24. Det maa formentlig bero paa Notarius selv, om han finder Identiteten godtgjort, og om han vil foretage Forretningen med de Vidner, som Testator har medbragt. Saafremt han ikke finder Identiteten begørigt godthjort, og Testator nægter at møde med nye Vidner, maa Notarius, saafremt han ikke vil nægte at foretage Forreningen, kunne gøre fornøden Bemærkning om sin Tvivl i Notarialattesten. Virkningen heraf maa da være, at Arvingerne til sin Tid paa anden Maade maa føre Bevis for Identiteten overfor Skifteretten.

I Skrivelse af 20. Marts 1943 har Justitsministeriet henholdt sig til Dommerforeningens Erklæring.

Ingen