Skrivelse om umyndig ægtefælles oprettelse af ægtepagt.
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om umyndig ægtefælles oprettelse af ægtepagt.
Efter at Hr. Sagføreren i Skrivelse af 29. April 1941 havde forespurgt, hvorledes der skulde forholdes med en af X. X. og den da 19-aarige Y. Y. den 25. Marts 1936 før deres Ægteskab oprettet Ægtepagt, hvorefter bl. a. nogle nærmere angivne Effekter skulde være Hustruens Særeje, udtalte Justitsministeriet i Skrivelse af 7. Juli 1941, at Ægtepagten ifølge Justitsministeriets Formening for at faa Gyldighed maatte ratihaberes af Ægtefællerne og godkendes i Overensstemmelse med Reglerne i § 36 i Lov Nr. 56 af 18. Marts 1925 om Ægteskabets Retsvirkninger, hvorhos fornyet Tinglysning maatte finde Sted.
De har derefter i Skrivelse af 22. Oktober 1941 forespurgt, om daværende Frøken Y. Y., skønt umyndig, ikke maa antages gyldigt at have kunnet medvirke til Oprettelsen af den paagældende Ægtepagt uden Værgens Tiltrædelse, idet Ægtepagten for hendes Vedkommende kun er erhvervende.
Foranlediget heraf skal man meddele, at Justitsministeriet kan henholde sig til det i Ministeriets Skrivelse af 7. Juli 1941 udtalte. (Min. Tid. A. 1941, pag. 416).
Skrivelse fra Justitsministeriet til Sagfører N. N.
Ingen