Skrivelse om rettighedsfrakendelse over for tandlæger.

Skrivelse om rettighedsfrakendelse over for tandlæger.

Ved § 9, stk. 2, i lov nr. 40 af 25. februar 1916 om udøvelse af tandlægevirksomhed, således som denne bestemmelse er ændret ved § 20 i lov nr. 88 af 15. marts 1939 vedrørende rettighedsfortabelse som følge af lovovertrædelser, er det bestemt, at såfremt en tandlæge ved strafbart forhold har vist sig uskikket til at udøve virksomhed som tandlæge eller uværdig til den for en sådan fornødne tillid, kan retten til at virke og betegne sig som tandlæge ved dommen frakendes ham enten for bestandig eller for en tid fra 1 til 5 år. (Se nu rac 212 14/11 51).

Da denne frakendelse imidlertid efter en af indenrigsministeriet under 6. december 1940 truffet afgørelse ikke kan antages at være til hinder for, at en således domfældt virker som klinisk assistent hos en tandlæge, og da dette efter omstændighederne vil kunne være uheldigt, skal jeg i overensstemmelse med indenrigsministeriets derom fremsatte ønske efter justitsministeriets anmodning anmode d'herrer om, i tilfælde, hvor tiltalen gør det rimeligt, at den pågældende ikke blot afskæres fra at udøve hovederhvervet, men også grene af dette, som f.eks. medhjælpervirksomhed, tillige at nednægge påstand herom i medfør af § 79 i Borgerlig Straffelov af 15. april 1930.

Ingen